Bloggen lukker, Læs mere

Baremig1962/Madørets sted

Søndag, 1. januar 2011 kl. 12:34 / bloglukning, nytår, tjuhej-hvor-det-går

Kunstigt åndedræt??? - GODT NYTÅR!

47 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

1355526_erc-happy-new-year-2011.jpg

Dejligt, at man kan starte første dag i et nyt år, med et godt og hjerteligt latteranfald :-)

Det ser næsten ud til, at TV2 er blevet "ramt" på sin egen "tekniske UFORMÅEN"......

Som de foregående år, har teknikken ikke helt fattet, at vi har skiftet "årstal" - så hvis man har indstillet "detonatoren" automatisk, f.s.v. angår bloggens lukning - annonceret til 1. januar 2012 -, har vi da næsten et helt år mere, at løbe på.

GODT NYTÅR!

/Trine

Fredag, 23. december 2011 kl. 21:36 / familie, hygge, jul, kan-man-forlange-mere, madøret vender tilbage, mums, samhørighed

Så sænker julefreden sig ........ :-)

22 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

klejner23122011 003.JPG

Rudolf står på sin vanlige plads i haven og holder øje...... absolut ikke, som de foregående to år, hvor sneen væltede ned - nej, idag svedte han sørme i 10,5 PLUSgrader :-)

Juletræet blev pyntet for en hel uge siden - det har vi ligegodt aldrig præsteret før, men ungerne er flyttet hjemmefra, og det pyntede så pænt til familiejulefrokosten, så sådan blev det - nye tider, nye skikke :-D

klejner23122011 002.JPG

Leverpostejen er lagt i fryseren, klar til at blive bagt, rullepølsen ligger på pres - OG, som om det ikke var nok, så fik min mand og jeg i fællesskab her til aften vredet klejner, som vi altid gjorde, da ungerne var små.

Det er efterhånden mange år siden, jeg har kogt klejner, så mon ikke der er et par "høveder", eller flere, der i morgen bliver overraskede - I think so ;-)

klejner23122011 005.JPG

Næsten 200 "vrid-fitter" blev det til, så et par naboer skal da også betænkes med en dåse:

klejner23122011 006.JPG

Og således nåede jeg det hele, helt i traditionens ånd: sen start, drøn på, og alt klapper bare :-) Så er der heller ikke så meget at fortryde, når gaver m.v. indkøbes de sidste par dage før "den store aften" ;-)

Glædelig - OG ædelig - jul til Blogfolket :Op

klejner23122011 007.JPG

/Trine

Søndag, 18. december 2011 kl. 14:35 / familie, julefrokost, kan-man-forlange-mere, madøret vender tilbage, week-end-hygge

DAGENS MENU: Årets familie-jule-"frokost"... ....

15 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

juletræ2011 002.JPG

.....og så er vi ved at være fremme ved "julesul".....

Årets familiejulefrokost blev i den grad anderledes, end den har været i alle de år, jeg kan huske tilbage. Jeg har stået for julefrokosten de sidste 24 år, og jeg er "fed up" med at tilberede fiskebord, lune retter, julesul, osteanretning m.v. Det hænger mig langt ud af halsen, og de sidste mange år har jeg følt, at "det var jo lige igår, jeg lavede det sidst".

Så i år tog jeg den simpelthen over tværs, og lavede menuen om. Årsagen var egentlig, at jeg for et stykke tid siden, havde erhvervet mig et par "SweetDeals" på nogle "fiskelagkager". Og det satte det hele igang.

fiskelagkager blev bestilt og hentet:

julefrokost2011 009.JPG

Det var yderst lækkert - brød med god struktur, lagt sammen med æg, rejer og laks og en lille smule mayo - virkelig dejligt.

Så gik jeg igang på min grønne bandit - en lakseside blev varmtrøget:

julefrokost2011 004.JPG

Jeg penslede den rå laksefilet med akaciehonning, krydrede med SantaMaria Citruskrydderi, groft peber, Maldon Seasalt, og dryssede slutteligt med mandelflager.

Laksen røg på den grønne bandit v/ ca. 90 grader, og fik en lille time.

Blev serveret med gode, hvide asparges, samt en lækker

SKALDYRS-salat:

julefrokost2011 008.JPG

Denne tilberedte jeg således:

Lige dele ægte mayo og creme fraiche 38% (og det SKAL være 38%, ellers bliver dressingen tynd):

smages til med:

  • friskpresset citronsaft,
  • salt,
  • hvid peber,
  • sukker

Heri vendes:

  • Crab Cut (uægte krabbekød, kalder jeg det),
  • krebsehaler,
  • rejer
  • asparges

Som "brød", blev retten ledsaget af små croissanter:

julefrokost2011 014.JPG

Så kommer vi til det varme/lune......

En langtidsgrillet gås på 5,2 kg.

julefrokost2011 030.JPG

Gåsen blev krydret med salt og peber indvendigt, og herefter fyldt med madæbler og svesker. Drysset godt med salt udvendigt, og så røg den på Fætter Weber i 8 timer v/ 100 grader.

Så var der den langtidsgrillede and på 3,0 kg.:

julefrokost2011 031.JPG

Den fik næsten samme "behandling", som gåsen - dog fik den kun 6 timer v/ 100 grader, og så var den fyldt med svesker og abrikoser.

 Den var lige ved at blive for "solbrændt", for jeg ville lige give den lidt ekstra varme de sidste 5 minutter, så jeg tog "skorstenen" af den grønne bandit - og så to det ellers fat, skal jeg love for. Men det var kun "kosmetisk;, smagen var gæv ;-)

Til fjerkræet serverede jeg halve pærer, fyldt med ribsrødvinsgele samt godt, groft brød, smør og rødkål:

julefrokost2011 026.JPG

Så var der juleskinken på 3,5 kg.

julefrokost2011 029.JPG

Egentlig var det bare en "partyskinke", men den fik julekluns på, da jeg smurte den med Ravigotte (jeg bryder mig IKKE om sennep) og dryssede godt med brun farin.

Så fik den 3 timer i ovnen v/ 175 grader.

Til denne, blev serveret små brunede kartofler (og jeg SNØD, jeg købte skisme glaskartofler, men HUSK, det skal være "perlekartofler", de er gode):

julefrokost2011 025.JPG

For lav varme, smeltes alm. sukker på en pande, en smørklat tilsættes, og kartoflerne får ligeså stille lov til at stå og hygge sig der, til de er jævnt brune og blanke.

Og hvad hører til juleskinke og sukkerbrunede??? Jo da, grønlangkål:

julefrokost2011 024.JPG

Hvis du er fedtforskrækket, så spring dette punkt over.

En opbagning laves: Margarine smeltes i en gryde, mel tilsættes, og blandingen røres blank. Så tilsættes rød mælk, til opbagningen har en passende konsistens. Nu tilsættes hakket grønkål i rigelige mængder, koges godt igennem, så kålen bliver mør - smages til med salt, hvid peber og sukker.

Nu var de fleste "stået af", men dessert skulle der også være....

Så jeg havde lavet et par "flødeostelagkager" - opskriften findes på www.arla.dk - eller i een af de gamle Karolines Køkken-bøger.

Den ene blev "julet":

julefrokost2011 022.JPG

Toppen var nemlig Amarena-kirsebær, åha, det var godt.

Den anden var mere "sommerlig" - med friske frugter:

julefrokost2011 023.JPG

Julesnolder:

julefrokost2011 019.JPG

julefrokost2011 020.JPG

Og frugter, skal der til:

julefrokost2011 021.JPG

Og således blev "frokosten" til en "middag", der blev særdeles positivt modtaget (ellers ville tjansen også være ledig fra næste år, hehe):

julefrokost2011 032.JPG

julefrokost2011 033.JPG

Godt, folk var modtagelige for "take away", så alle har vist nem mad idag, incl. os selv :-)

God søndag derude :-)

/Trine

1
23456...286Næste »



Mine favoritter