Bloggen lukker, Læs mere

Baremig1962/Madørets sted

Lørdag, 20. marts 2010 kl. 12:51 / alt for mange fotos, ferie, krajst

Da var vi ved at komme på dybt vand..............

18 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

dubaifredag 011.jpg

Så er ferien ved at være tilende - åha, sådan 8 dage går hurtigt. Vi har haft det rigtig dejligt, og oplevet lidt af hvert.

Desværre var Burj Khalifa lukket på grund af "vedligeholdelse" - det har nu været lukket en del gange siden åbningen for ganske kort tid siden, så måske der er en mening med, at vi ikke kom op i det.

Men i hvert fald ville vi da undersøge, OM det virkeligt var lukket, så vi tog ud til Dubai Mall, hvor indgangen til THE TOP sker. Nu, vi var der, kunne vi ligeså godt opleve centret, der har mere end 1200 butikker.

De forstår at gøre noget ud af udsmykningen: i et område kan man gå på centimetertykke tæpper, for dernæst at gå på glat marmor, og kort tid efter på blinkende glasgulve:

dubaifredag 001.jpg

dubaifredag 002.jpg

dubaifredag 003.jpg

Verdens største candystore ligger der også, og den måtte jeg da lige se. Duften derinde var så sød og kvalm, så jeg absolut ikke havde lyst til noget, men da mange ynder at kalde mig "The Shopping Queen", kunne jeg ikke stå for denne lille indkøbsvogn i metal, der fra nu hedder "Trine's private shopping award":

dubaifredag.jpg

Nu, vi alligevel var i centret, benyttede vi lejligheden til at besøge Dubai Aquarium - og det var virkelig en oplevelse:

dubaifredag 060.jpg

Akvariet har front ud mod butiksarealerne og over 3 etager. Vandlinien er 11 meter, det indeholder 10 mio. liter vand, glasset er 75 centimeter tykt, hvilket reducerer det visuelle syn af fiskene med 20%, og der er 33.000 fisk i akvariet, herunder 300 hajer, hvoraf den største er 2½ meter lang!

Vi var ude at sejle på vandoverfladen i en glasbåd, og en biolog fortalte os forskellige ting om driften.

Herefter kom vi ind i et regnskovsmiljø, hvor der var mange akvarier med forskellige fisk, vandrotter, kongekrabber, elektriske fisk mv.

dubaifredag 138.jpg

dubaifredag 133.jpg

dubaifredag 086.jpg

dubaifredag 066.jpg

Det der med at komme på dybt vand........ fotoet, der indleder mit indlæg er taget fra et rislende vandfald i centret, og "udspringerne" kaster sig jo nærmest i vandet.... Sådan et ufrivilligt "hovedudspring" følte vi også, vi næsten kom ud for torsdag aften.

Forhistorien er den, at sidste år, da vi var hernede, købte vi et par små ægte tæpper med hjem til min mor. Dem blev hun så glad for, så hun i år gerne ville have en "løber"....... Vi vidste jo, at stedet, hvor man køber sådanne ting, er i naboemiratet, Sharjah. Vi havde bil, vi havde været der før, så hvor svært kunne det være? Okay, indrømmet, det vejkort, vi havde fået udstukket, var ret mangelfuldt, faktisk var der kun hovedvejene (de helt store) angivet med navne, resten var bare hvide streger. Nå, vi forstår jo ej heller en dyt arabisk, og de bruger såmænd også mest numre for deres veje - vel at mærke UDEN system, som f.eks. i New York, så vi mente at kunne klare os ved at "køre på skiltene".

Mørket faldt på, trafiktætheden var voldsom, og vi kørte og vi kørte. Vi VAR i Sharjah, ingen tvivl om det, men vi kunne bare ikke få øje på The Central Souq, der kendetegnes ved at ligne 2 sæt kæmpe togvogne og med blå tag.

På et tidspunkt var vi nok dybt inde i provinsen, for det var lutter lave bygninger med autoværksteder af tvivlsom karakter........ vi fandt tilbage på en hovedvej, og jeg gik ind på en tankstation og spurgte om vej. Næh, gutten syntes ikke, han kendte det sted? "om jeg vidste hvilken del af emiratet, det lå i, for Sharjah er stor"......... Ehm........ næh, det vidste jeg ikke. "Kan du navngive et shoppingcenter i nærheden?", spurgte han så.......... Næh, underligt nok, måtte jeg melde pas........... "Men JO, sidste år, var der et stort PARISERHJUL lige overfor"........... "SÅ ved jeg, hvor det er", svarede han, og så fægtede han med arme og ben, alt imens jeg forsøgte at memorere: højre, venstre, to afkørsler, venstre, højre blablabla.

VI FANDT DET!!!!

Der var crowded, skal jeg love for. Og de kører totalt anarkistisk hernede, og hurtigt....... min mand var blevet lidt for "god" til at adoptere de vaner, for han tog en chance og krydsede en vej, ja, der skete ingen uheld, men de tudede og båttede............. og så kom det : WIUWIUWIUWIUWWWWWWWWWWWWW - motorcykelbetjent, blå blink og slikpinden ud!!!!!

F¤NDENS!!!! Hvem bryder sig om at blive stoppet en mørk aften af en arabisk motorcykelbetjent? IKKE OS!

Nå, men vi hastede ud af bilen, og aldrig har jeg fået fremtryllet en undskyldning SÅ hurtigt, som den aften. Han sagde, at jeg bare kunne sætte mig ind i bilen igen, men jeg sagde, at jeg gerne ville oversætte.

"Arabisk eller engelsk?" - spurgte han.

"Ehm........ engelsk, hvis det er allright" - svarede jeg.

"Okay, no problem........ kørekort, nu!"

Han fik kortet, og bad så om registreringsattest på bilen, og nu begyndte jeg at få kolde fødder...

"Det er en udlejningsbil" - svarede jeg.

"Godt, så lad mig se kontrakten", sagde han.

Oups..........

"Ehm........ den ligger på hotellet!", pippede jeg.

"OG HVORFOR GØR DEN SÅ DET", brølede han..........

"Fordi jeg lige har ryddet op i min taske"......... hold da kaje, kan I godt høre, hvor dumt det lyder, men det var altså rigtigt, og jeg ville jo ikke miste papirerne, så ja, jeg efterlod dem simpelthen på hotellet............

"Ja, det er jo så 2. overtrædelse", svarede han........

Helt ærligt, da stod mine tanker egentlig af, jeg ved ikke, hvad jeg forventede, men, det der nu kom, havde jeg i hvert fald IKKE forventet:

"Nu tager I den med ro og kører HELT roligt, og lad det ikke gentage sig - GOD WEEK-END!"............ og så lod han os skisme køre :-)

Men jeg var vist begyndt at tage redningsvest på. Det fik vi iøvrigt på, da vi skulle ud i den glasbåd. Hvorfor ved jeg egentlig ikke, for vandet vrimlede jo med hajer, så........

Nå, men vi fik købt et tæppe, og man kan vel sige, det er et tæppe med både historie OG forhindringer :-)

Men nu er kufferterne pakket, kl. 23.30 lokal tid (20.30 dansk tid) bliver vi kørt til lufthavnen af een af hotellets vogne, og så går turen hjemover.

Har hørt, der er lidt vådt i Danmark, så I får da lige lidt fotos af det våde element hernede fra....

dubaionsdag 010.jpg

dubaionsdag 015.jpg

Åh jo,  Farang16 spurgte jo, om jeg havde set et Breitling hernede......... jeg må indrømme, det her er det nærmeste, jeg kom det:

dubaifredag 050.jpg

Til gengæld kom jeg tæt på en lille dueunge, bare sådan lige pludselig:

DSCN0243.jpg

Fortsat god week-end, Blogland :-)

/Trine



18 kommentarer


1. femaledorph 20-03-2010 13:34Rapportér/anmeld
Trine for H*lvede..Ligger flad ad grin lige nu over den historie med Hr.G´s vilde kørsel.. :-))

Knuz Runa
2. moonshadow 20-03-2010 13:50Rapportér/anmeld
Det må have været en oplevelse at se dig pippe ;-)))

Kors i skuret for et center! Fields...gå hjem og vug ;-)
3. p_c-a 20-03-2010 13:59Rapportér/anmeld
Whaw. Der er sørme flot - og jeg som ikke kan li shopping centre. Det er imponerende virkelig.

LOL - Sjovt læste Hvepsen skrev faktisk om en dansk kvinde som fik 30 dage i Dubai i hotel gitterly for at kysse sin ven. Vogt dig for det indtil i sidder med lutefisken på hjemturen.

Jeg havde ikke turde ta den tur ind i landet som i har gjort - modigt. Og godt det gik godt.

God rejse hjem.

Piafian
4. schleugerhard 20-03-2010 15:42Rapportér/anmeld
jamen minven,
hvad lever du i Dubai?
Har du fundet nogle opskrifter til lækker mad?
Taler du arabisk.
sabalchelcher
shukran
5. femaledorph 20-03-2010 16:04Rapportér/anmeld
4# Shükran betyder tak :-) Hvad betyder det første ?
6. tante-gitte 20-03-2010 16:10Rapportér/anmeld
Pas nu på de sidste timer dernede Trine - ikke flere lovovertrædelser, før I kommer hjem til lilleput-landet ;)
God rejse..
Knus Tante :)
7. senior-lady 20-03-2010 17:03Rapportér/anmeld
Hold da op....I har da fået en på opleveren....hvor må det være skønt.....

Knus Lady

PS. den der lille indkøbskurv er bare nuttet :-))
8. peterbeau 20-03-2010 17:42Rapportér/anmeld
Rigtig god hjemtur.

Pas på din Moders løber.

Den må være guld værd!!

Så vådt er der nu heller ikke i Århus og omegn.
9. konsinski 20-03-2010 18:10Rapportér/anmeld
Fantastisk fortælling - måtte trække på smilebåndet over episoden med betjenten.. *GG*

God hjemrejse!

/Lisbeth
10. denblondesingle 20-03-2010 18:37Rapportér/anmeld
Fantatisk Søs.. Jeg SKAL bare besøge Dubai engang i den nærmeste fremtid!

Jeg håber at I får en rigtig god tur hjem :)
11. kajak.jensen 20-03-2010 20:56Rapportér/anmeld
Griner endnu... :)) kom godt hjem.. glæder mig til flere billeder.. :))
12. jilguzo 21-03-2010 11:50Rapportér/anmeld
Hej søde.

Hvor er det fantastisk flot, men det er jo også Dubai.
Min lille bror er der over, måske møder du ham. Hvis du får mulighed for at spise en fisk der hedder på arabisk (Buri) så smag på den, den er fantastisk. Brug nu creme mod solen, for der er meget varmt der nede lige nu :).
13. madonnaen 21-03-2010 12:16Rapportér/anmeld
Sikke en køretur I var ude på, det er ikke mod I mangler.

Nå, men 'farmand' sætter jo bare dig i front, så ved han jo I klarer jer:;-)) *GG*

God tur hjemover.:-)

Knus 'Donna
14. minven 23-03-2010 09:37Rapportér/anmeld
#1 Helt ærligt, Runa, det gjorde vi også selv - bagefter, heheh. Det føltes nærmest, som om tiden stod stille, da det hele foregik. Jeg havde simpelthen ingen idé om, hvad der var os i vente :-)
Knus
Trine

#2 Jeg kan skam godt, når det skal være - og dét skulle det lige den aften,hehe. Ja, for pokker, og det lykkedes os sågar også at komme ned til P-arealet fra en forkert udgang, så vi piskede rundt for at finde bilen og gik nok 1 km. bare på P-arealet, suk ;-)

#3 Pia, jeg er egentlig heller ikke så betaget af shoppingcentre, men det her er udsmykket, så man kun kan blive betaget af det og undre sig over, at det overhovedet kan lade sig gøre. Hele moletjavsen fylder, hvad der svarer til 55 ha.!!!!

Jeg er slet ikke ræd for at tage den en tur "ind i landet" dernede. Der er faktisk enormt fredeligt. Sidste år, kørte vi langs grænsen til Oman, men kunne dog ikke komme ind, da vi ikke havde vore pas med, og hele området er afgrænset af pigtrådshegn. Det virkede så lidt voldsomt, fordi man ved, at det skyldes "grænseoverløbere".

Jeg så godt Hvepsens indlæg rulle over LIVE og tænkte: Hvem dælen har fulgt efter os, hahaha.

Vi havde en god hjemtur, tak - skrigende børn i flyet hele natten, hahaha.

#4 Jeg holdt da ferie, Gerhardt :-))) Nope, opskrifter fandt jeg ikke, men lidt inspiration; YES :-) Og så lige en oversættelse, taaaaaaaark :-)

#6 Nejnej, Tante, vi holdt os på dydens smalle sti, selvom det var lidt et cirkus at komme gennem security i lufthavnen, og overvægt havde vi sørme også, hvem forstår nu det ;oP
Knus
Trine

#7 Jeps, søde Lady, det var en dejlig uge. Haha ja, jeg kunne bare ikke stå for den vogn, og den kostede sølle 37 kroner :-)
Knus
Trine

#8 Kære Peter. Løberen kom hel og intakt hjem og er afleveret. Jeg løb ellers ind i et gedigent regnvejr søndag morgen kl. 7, da jeg stod og ventede på bussen ud til P-arealet i Cph - lignede vist nærmest en drunket mus, da jeg kom tilbage til terminalen, hehe.

#9 Lisbeth, det var en underlig oplevelse, fordi vi jo nok fornemmede alvoren i det på anden måde, end hvis man var "busted" af en dansk motorcykelbetjent - og så pludselig lod han os bare køre igen. HERLIGT :-)
/Trine

#10 Det synes jeg bestemt, du skal - men tag ikke derned senere, end nu, for der bliver altså frygteligt varmt. Op til 55 grader i sommerperioden, og det kan ikke engang de fastboende holde ud.
Vi havde en god hjemtur, omend 7 timers natflyvning ER lang.

#11 Heheh, ja, vi slap jo med skrækken. Du kan gå ind i mine indlæg fra begyndelsen af marts sidste år, der er masser af fotos dernede fra, idet jeg da lavede rejsedagbog :-)

#12 Hejsa Jil, hahaha, jeg griner lidt af den med, at jeg "måske møder din bror", for ser du, da vi kørte til lufthavnen, var der pludseligt en bil, der dyttede ved siden af os...... ja, de dytter nu altså meget dernede. Men vores chauffør rullede sideruden ned, og så forklarer han os: "det er min fætter".... og jeg tænkte: ja de er vel fætre på een eller anden måde allesammen. Men det VAR virkeligt hans fætter, der kørte den anden taxa. Pudsigt, for byen er jo enorm, og de har faktisk 12.000 taxaer på gaden. Matcher næsten New York :-)

Håber, din bror nyder det dernede. Jeg smagte desværre ikke den fisk, men det må blive næste gang så.

#13 Hahaha, præcis, 'Donna - og "taktikken" virkede da også. Jeg ved ærligt talt ikke, hvad jeg havde forestillet mig, der ville ske. Jo, jeg håbede, at det var noget, vi bare "kunne betale os ud af".... og det blev så ikke engang aktuelt :-)

Nu er vi vel hjemme igen, og hverdagen melder sig - det er nu slet ikke så dårligt.
Knus
Trine
15. jilguzo 23-03-2010 23:13Rapportér/anmeld
#14

Hahahaha. Vi er indavlede mennesker allesammen, derfor vi siger fætter om alle hehe :). Pas på dig selv.
16. minven 24-03-2010 10:11Rapportér/anmeld
#15 Præcis, vi er som "een stor familie" :-))) Tak, og ILM, knægt :-)
17. spsandersen 31-03-2010 12:53Rapportér/anmeld
Det ser overordentligt lækkert ud. Min stedfar har tit ønsket at komme til Dubai, og efter at have læst dit indlæg her og jeg viser ham det så er jeg spændt på at se hvad han siger. :)
18. minven 31-03-2010 16:33Rapportér/anmeld
Hr. Andersen, han kan roligt daffe afsted - og du kan jo hviske ham i øret, at det er blevet til at "komme i nærheden af for penge", så DU har da lige lidt ferie tilgode ;-) Hvis han vil se og læse mere, har jeg indlæg på hele første uge af marts 2009 dernedefra med dagbogsnotater. Der findes indtil nu INGEN "Politikens Turen går til....."-bog om Dubai.

God påske til dig :-)

Indlægget er lukket for flere kommentarer.