Tirsdag, 14. april 2009 kl. 16:21 / dagens-menu

Nogle gange skal det være nemt - og det var det den dag, vi fik grillet kyllingebryst m/stegte ris samt Uncle Bens curry sauce.

Det var nogle ret store kyllingebryststykker, som jeg blot krydrede med salt og peber og hældte en anelse olie over, ligesom et par tomater blev gjort klar til grill...

Et par poser med ris og peberfrugter, samt en pose julienneskårne urter blev fundet i fryseren......

Det kom i en letsmurt folieform, og herefter krydret med timian, salt, peber og Aromat.

Det hele røg en tur på grillen.....

Og ca. 20 min. efter havde vi en god og velsmagende middagsret:

Nyd det smukke forårsvejr - her er i skrivende stund 17 grader :-)
/Trine

En sen påske"frokost" efter en skøn havedag med temperaturer omkring 20 grader, "nabo-byggemøde" i baghaven, og kun 3 til middagsmad....men pas på kolesteroltallet - det nytter ikke at være PYLRET med denne her "middag"....
Vi har først lige spist nu.... startende med en god sildemad - kryddermarineret sild m/ karrysalat og tilbehør:

Og så det, jeg troede jeg ALDRIG ville sætte tænder i: kippers i olie....... Men vi fik det i Skagen, og jeg var vild med det. Så jeg lavede en portion god scrambled eggs til:

Uha da da, det var da GUFFELIGUF:

Så var der en skøøøøøøøøøn røget laks, oh, det var rendyrket nydelse:

Og da der stadig var scrambled eggs tilbage, røg det ovenpå :-)

For DEN, der ikke brød sig så meget om fisk, var der et pålægsfad:

samt en friskbagt leverståhej:

Skisme ikke så ring' endda, skulle jeg hilse og sige :-)
Go'jawten, Blogland *s*
/Trine
Fredag, 10. april 2009 kl. 19:57 / påske

Skagen var destinationen, nærmere bestemt.
Igår morges tog min mand og jeg nordpå - vi skulle tilbringe dagen igår og idag hos en leverandør, der har købt hus i Skagen by. Uha, det kunne jeg sørme godt "forkøle" mig på. Herligt sted.
Vi ankom til sen morgenmad, hvor vi blev mødt med et lækkert morgentraktement. Så skulle "mænnerne" lige lave lidt "håndværk" på hytten, og husets frue og jeg benyttede os af en tur gennem byen, der summede af liv.
Vi startede med en tur på Skagen Museum - det var en fantastisk oplevelse. Jeg fandt mig selv stående med gåsehud og en klump i halsen, da jeg så det originale Krøyer maleri: "Sommeraften ved Skagen" - aldrig havde jeg forestillet mig, at det var SÅ stort. SMUKT.
Herefter slenterede vi blot gennem byen - undervejs passerede vi denne stol....

Skagen Kirke kunne også tage pusten fra mig - den er smuk, meget smuk. Og særpræget med sin rosa sokkel:

Da min kære M&M-makker, Moonshadow, aldrig har været i Skagen, tog jeg dette foto ALENE TIL ÆRE FOR HENDE - bryggerheste så vi ingen af, desværre:

Senere tog værtsfruen og jeg en tur i bil rundt i Skagen, herunder en tur på Grenen, der dog ikke var særlig spids igår (ej heller idag, hvor turen blev gentaget til fordel for herrerne):

Sikke farver, oppe Nordpå - et par flyvske drager fangede mit øje også:

Og nu vi var der, skulle Drachmann's Grav naturligvis også beskues:

Bagefter gik turen til Skagen Nordstrand, vi havde nærmest for os selv - smukt sted, kystlinie ligeså langt, øjet rækker:

Efter en skøn travetur hele formiddagen, besluttede vores værtspar, at vi skulle indtage frokosten på PAKHUSET, på Skagen havn - det var lækkert, og vi havde "godt selskab" - Erann DD ved det ene nabobord, og TV-doktoren ved det andet.

Vejret var så vidunderligt, så vi kunne indtage frokosten udenfor. Det var nu også nødvendigt, for ALT var optaget indenfor. Et prægtigt udsmykket sted, må jeg sige:

Nå, men Påsken er jo stadig ung - og det her var en lækker start på den :-)
God Påske, Blogland
/Trine