Bloggen lukker, Læs mere

Baremig1962/Madørets sted

Søndag, 6. november 2011 kl. 21:42 / moral vs dobbeltmoral, principper for princippers skyld, så fandt man igen et offer

"Tilfældet": Samuelsen.......

79 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Og jeg er da så trekvart bedøvende ligeglad med, om han er rød, blå, grønlyseblå eller for den sags skyld: Brun.

Hvad Anders Samuelsen har gjort på sin søns vegne, har JEG også gjort på min ene søns vegne.

Nu er jeg dog IKKE folkevalgt politiker, hvilket gør en forskel - men lur mig, om der ikke havde lydt et ramaskrig af format, hvis det kom frem, at sønnen var slået til lirekassemand, uden at "farmand" havde rørt en finger? Så var han blevet slagtet af befolkningen som værende en "dårlig far".

Også politikere har ret til et privatliv, og havde jeg været i Anders Samuelsens sko, ville jeg også have ladet FAMILIEMEDLEMMET være i front, i forhold til folketingsmedlemmet.

Principper alene for princippernes skyld, er ikke en hujende fis værd, og fam. Samuelsen kan nu engang ikke etablere en enmandshær mod rockervældet!

EDIT: "Baggrundshistorien":

http://blog-dyn.tv2.dk/minven/entry365022.html

http://blog-dyn.tv2.dk/minven/entry219876.html

/Trine

Onsdag, 26. oktober 2011 kl. 18:30 / bge, biggreenegg, grøn bandit, madøret vender tilbage, nammenam, simremad

"Hønsefødder og gulerødder, og....... " nåh narrrrj, grillede svineskanker m/ "kvæstet sovs".......

25 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

svineskanker25102011 015.JPG

Skulle den ny "trend" indenfor efterårs-simremad monstro være "svineskanker"? Jeg synes stort set snart, man ser dem alle vide vegne - således spændte "mine" så at sige ben for mig i Lidl.

Jeg vidste straks, at jeg måtte prøve at grille sådan nogle "fusser" - det giver imidlertid mangel på "dyppelse", men det findes der råd for....

Råvarer findes frem:

svineskanker25102011 001.JPG

Min trofaste køkkenskriver, Kessler, der nu er 7½ måned ung, og snart monsterstor og stærk, var på pletten......

svineskanker25102011 002.JPG

Gad vide, hvad der fangede hans opmærksomhed?

svineskanker25102011 003.JPG

Nåh ja, naturligvis........ MAD!!!! Den hund er totalt mad-fikseret....... go'e, gamle Balloo tænker tydeligtvis sit......

svineskanker25102011 006.JPG

"I er skisme da osse så kedelige", synes Kessler at tænke:

svineskanker25102011 005.JPG

Og så luntede han ud i haven, hvor han pt. morer sig meget med at knække døde grene af træer og buske.

Jeg gik til gengæld igang i køkkenet - skankerne blev gnedet i salt og hvidløgspeber:

svineskanker25102011 009.JPG

Og så røg de på Den Grønne Bandit:

svineskanker25102011 010.JPG

Jeg justerede grillen på 125 grader - og der skulle skankerne nu hygge sig de næste 4 timer:

svineskanker25102011 011.JPG

Her er vi nået halvvejs - altså to timers grilltid:

svineskanker25102011 012.JPG

Som sagt, er "dyppelse" jo næsten en by i Rusland, når man griller, medmindre man laver en såkaldt "drypbakke" - det gjorde jeg så IKKE igår.

Jeg startede ud med de indledende øvelser til en "rødvinssovs".... dvs.:

  • løg,
  • gulerødder,
  • champignon,
  • rødvin,
  • oksefond,
  • salt - peber

svineskanker25102011 014.JPG

De hakkede grøntsager klares i lidt smør i en gryde - det må ikke blive brunt - og krydres med salt og peber:

svineskanker25102011 018.JPG

Lige dele rødvin og oksefond tilsættes:

svineskanker25102011 019.JPG

Lad det simre lige så stille og roligt, gerne en time ellere mere, til det er reduceret til ca. halvdelen:

svineskanker25102011 027.JPG

Hvorfor er det nu lige, at jeg kalder det en "kvæstet sovs"? Jo, da sovsen er reduceret, kunne jeg have valgt at si grøntsagerne fra..... i stedet valgte jeg at "kvæste" hele molevitten med Billy Boy - det giver en grynet sovs, men det smager fantastisk, og sovsen så at sige "jævner" sig selv på den måde - OGSÅ UDEN brug af "rød mælk" ;-)

svineskanker25102011 033.JPG

Sideløbende - mens skankerne grillede, og sovsen reducerede sig selv - forberedte jeg grøntsager - OG kartofler. Lidl har denne uge "britisk uge", og min nysgerrighed påbød mig at prøve nogle kartofler med "sprød skorpe".....

svineskanker25102011 020.JPG

Der var nu ikke megen sprødhed over de frosne halverede kartofler - men det BLEV der...... lidt olie over dem, samt krydderier, og så på Fætter Weber (eller i ovn) en 20 minutters tid, MUMS - de var vidunderligt crispy udenpå, og linde, som mos, indvendigt:

svineskanker25102011 021.JPG

Tilbage til skankerne og Den Grønne Bandit - nu er der gået 4 timer:

svineskanker25102011 028.JPG

Skankerne føles lidt "døde i sværen", så jeg øger temperaturen på Den Grønne Bandit til ca. 225 grader:

svineskanker25102011 031.JPG

Det er blevet mørkt, men der er godt gang i skorstensrøgen - hele nabolaget kan dufte MAD ;-)

svineskanker25102011 032.JPG

Jeg var godtnok spændt på at "partere" kødstykkerne:

svineskanker25102011 035.JPG

Der var masser af godt kød på, og tilbehøret var færdigt, så vi kunne servere:

svineskanker25102011 037.JPG

Jeg var faktisk så spændt, så jeg rent glemte en gryde med kogte bønne;, nå, men vi fik dagens grønt alligevel: gulerødder, champignon og porrer, mums.

Jeg var ret imponeret over kødets farve; det har den fine røde grill-farve, selvom jeg IKKE havde tilsat røgelse (så kan sværen nemlig ikke blive sprød) - og der var masser af det.

svineskanker25102011 039.JPG

Dog må jeg sige, at jeg foretrækker skankerne som "Vikingekøller" - det vil sige, UDEN sværen. Den er for "tyk" for mig, i forhold til det lag, der sidder på eksempelvis en svinekam.

Men ellers et lækkert low&slow-måltid :-)

/Trine

Søndag, 23. oktober 2011 kl. 22:25 / ak, at tænke sig om, en lille fjer på, mål

Mere held, end forstand........... eller..........

19 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

perfect_body_duvet1.jpg

Hvor lang er DIN dyne????

Vores ene søn er på nippet til at flytte ind i en lille lejlighed i Aalborg, da han læser jura deroppe.

Det betyder, at jeg har kunnet dyrke min yndlingshobby de seneste uger......... SHOPPING! :-) Der skal jo mange ting til sådan en studenterhybel - så alt, vi nu mangler, er MERE PLADS til moderens indkøb ;-)

For en uges tid siden så at sige faldt jeg over noget sengelinned - egyptisk bomuld, ret lækkert faktisk. Det blev vasket og gjort klart her i week-enden. Jeg syntes godtnok, da jeg lagde det sammen, at det var langt........ og tænkte: "det er sgu med garanti 220 cm" - det var nemlig sat betragteligt ned, da emballagen var ødelagt....... og jeg havde sådan set ikke tjekket andet og mere, end kvaliteten.

Igår købte jeg en lækker dyne og puder til knægten. Han har godtnok en lækkerlækker dyne her i hytten, men jeg regner da med, han dukker op "sidst på måneden", så den beholder vi bare her ;-)

Nå, men idag i lejligheden....... sengen blev samlet, topmadras, skånemadras - og ærten i bunden (NOT!!!!)...... Jeg havde egentlig noget andet sengetøj i tankerne, til "indvielsen", men nysgerrigheden tog over, så det "lange" skulle nu testes.

DET PASSEDE!!!!!!!

COOL!

Knægten smed sig på sengen, og jeg kylede dynen ovenpå ham....... hov, han forsvandt totalt under den - og han er altså 192 cm. fra den ene ende, til den anden....... Ud i affaldssækken og tjekke emballage fra dynen........ 220 cm........

Jamen er det ikke PERFEKT???? Så VAR mit øjemål ikke helt skeløjet, og det egyptiske bomuldssæt passede........

Det kan man vist kalde:

HELD I UHELD.

luck-clover.jpg

Og så pyt da med de mange andre sengesæt i 200 cm. længde, der er vasket, strøget og lagt sammen.......... ;oP Nu kan jeg jo fise ud og købe dubletter til det, og dermed få fornyet (læs:forøget) min egen "portefølje" ;-)

G'nat ;-)

/Trine




Mine favoritter