ad
TV2
 
Lørdag, 13. marts 2010 kl. 15:20 / final fantasy xiii, gaming, hyped.nu, spiltest
Spiltest: Forvirrende eventyr

122_splash.jpg
Endnu en aftapning af fortryllende eventyr og melodramatisk storladenhed. Square Enix fedtsuger rollespilsserien for adskillige kilo og efterlader årelange fans i total forvirring med Final Fantasy XIII."Would you like to save your progress?" Spørgsmålet er enkelt. Alligevel sidder jeg og kigger fåret på skærmen. En opulent mellemsekvens, to kampe og en travetur gennem et par tomme haller fordrer næppe kommunikation med harddisken og endnu en linje i eventyrholdets logbog. Hvad er der lige at gemme? Hvad er det lige, jeg har gjort, siden jeg sidst lod systemet registrere mine eskapader?

Final Fantasy XIII er insisterende i sin spørgen. Til trods for at ethvert nederlag maksimalt betyder, at du skal gå til løjerne med mere krum hals, og at banerne er lineære forestillinger uden de store overraskelser, hælder spillet gemmeterminaler ud over verdenen i ét væk. Lidt melodrama mellem to spilfigurer og et træk i et håndtag mødes med muligheden for at gemme. Et par kampe og åbningen af en af de svævende fremtidskister gør det samme. Final Fantasy XIII består de første godt og vel 30 timer udelukkende af "hold mig i hånden"-oplevelser, der slet ikke nødvendiggør konstant indrapportering.


En stramt fortalt historie


Hvor eksilproduceren Hironobu Sakaguchi skabte mageløse, facetterede verdener med nærmest uendelige muligheder for udforskning, er hans afløser Yoshinori Kitase mere optaget af spilfigurerne og den stramt fortalte historie. Han virker nærmest fedtforskrækket og har som en slagter skåret alt fra, der ikke lige giver historien smag og fylde.

Mikro-management af din umage gruppe af figurer? Hak, væk med den luns. Landsbyer, indbyggere og stik-i-rend-missioner, snit - ikke længere. En åben verden med skove, bjerge og masser udflugter, hug! Final Fantasy XIII gør op med genrens vanetænkning, men holdet bag er så fikseret på at bruge udbenerkniven, at det næsten efterlader rollespillet blødende på gulvet.


Du kan læse hele anmeldelsen på Hyped.nu.


« Forrige indlæg - Næste indlæg »

13 kommentarer
1. technerd 13-03-2010 16:35
Okay, jeg ville være Meget taknemmelig hvis nogen af jer kan svare på nogle af mine spørgesmål... Jeg er faktisk ret meget i chok over en ting. Altså, jeg var igang med at surfe på internettet, da jeg pludselig så at en grøn lampe ved Web kameraet var tændt, og jeg fik et kæmpe stort chok, og lage min finger over det, og straks slukkede jeg computeren. Hvad betyder det? Var nogle ved at overvåge mig? FBI måske? Jeg ved ikke rigtigt om jeg var på en ulovelig hjemmeside, det var ihvertfald en som nogle af jer havde givet link til... Altså en med apps og sådan noget til mac, Windows og iPhone. Jeg havde lige læst om et af apps'ende og læste rent faktisk at ham det havde sat appen ind på hjemmesiden sagde at det var et ulovligt program, ìg at hvis
2. technerd 13-03-2010 16:42
Unskyld jeg fortsætter lige... At et af apps'ende var ulovlige, og at hvis FBI opsøger en " skal man ikke sige til dem at det var ham der havde fortalt dig om appen", altså hvor dum kan man være? Er det ikke nogle der Jan svare på en forvirret nørds spørgesmål? Jeg sidder faktisk og skrive på min iPhone lige nu, og det er tyve min. Siden det skete (den tid det har taget mig at skrive denne kommentar).
3. lynnerup 13-03-2010 16:52
Hej Beep : )
Jeg tænkte på om i ikke kan lave et review af Just Couse 2, når det udkommer ?? : )
4. technerd 13-03-2010 16:52
Ups unskyld igen. Jeg glemte lige at skrive at det var på min Macbook det skete :)
5. ichristian 13-03-2010 16:54
@ Technerd Jeg ved ikke så meget om det, men det lyder som en ulovlig RAT (Remote administration Tool), en lovlig RAT er f.eks Teamviewer.
Jeg ved ikke så meget om det, men prøv at google det, og se hvordan man får sådan en væk.

PS: Sorry for Off Topic.
6. k.lager 13-03-2010 17:09
technerd.. Tror du er en lille smule paranoid :) hehehe
7. grape3126 13-03-2010 18:26
Kan med sikkerhed sige det ikke har været FBI eller nogen officiel myndighed :D
Du er sikker på du ikke bare ved et uheld har tændt dig kamera
8. blueflash 13-03-2010 20:55
@ technerd : Er du sikker på, at det ikke bare har været chatroulette du har været inde på? Haha :)
9. technerd 13-03-2010 21:53
Blueflash, Grape..
Nej, jeg har ihvertfald ikke været inde på
Chatroulette, og er nok 98 procent sikker på at jeg ikke har tændt webcameraet med et uheld, for jeg kan egendtlig ikke finde ud af det, og tror heller ikke jeg kan have gjordt det med et uheld, uden at have set det :)
10. freelanzerflz 14-03-2010 00:07
Er det muligt at eventuelt holde sig bare en smule til topic?

Technerd, MEGET dårlig stil at hijacke et topic!
11. qunoxx 14-03-2010 16:22
technerd

Kunne evt være din mic i webcamet som har været aktiveret hvis du har været inde på en side eller bruger en app som kan kan benytte en mic.....
12. chrules22 14-03-2010 19:39
@technerd
Du lever vist ikke helt op til dit navn ^^... Kan informere dig om (da jeg selv har en mac) at når du starter din computer, kan det hænde at dit webcam tænder af sig selv. Dette betyder ikke at der er nogen der overvåger dig, men blot en fejl i opstarten.
Det du gør for at slukke det er at slukke dit computer helt (ikke genstart) og derefter tænder den. vupti!
13. technerd 14-03-2010 21:02
@chrules22
Ja, det har du sgu nok ret i XD
men det skal vel nok komme, er faktisk kun 13 ;)
Nå men tak for hjælpen =)
*Til forsiden
TV2