Hvad sender du videre?
Sociologer har efterhånden fået udviklet teorier om, hvem det er, der spreder sladder og nyheder. Nu er de også kommet nærmere, hvad der oftest bliver sendt af sted - og til dels hvorfor.Men succesen er ikke fulgt med, når det drejer sig om at finde ud af, hvilken form for information, der rejser hurtigst fra en side på nettet til de gode venners indbakke. Er det gode eller dårlige nyheder? Skandaler eller oplysning?
Hvilke historier vil mennesker gerne bringe videre og dele med andre - og ikke mindst hvorfor?
Det har forskere fra University of Pennsylvania studeret intenst i 6 måneder fra august 2008 til februar 2009. De har set nærmere på New York Times´ liste over de mest e-mailede artikler og nåede igennem 7500 artikler.
Sex hitter ikke i stor stil....
De har tjekket listen hvert 15 minut, analyseret indholdet af tusinder af artikler og kontrolleret forskellige faktorer såsom; hvor artiklen var placeret på hjemmesiden eller for den sags skyld i avisen. Men også hvornår artiklerne blev publiceret og hvor meget artiklerne blev promoveret.
Måske til manges store overraskelse - og så alligevel - er det ikke artikler, der indeholder ordet og emnet sex. Eller artikler, hvor ordet Bush indgår (det skal skrives bag øret, at der er tale om en amerikansk undersøgelse, red.).
Men faktisk har læserne på New York Times en mere ophøjet smag. Læserne foretrækker at e-maile artikler med positive emner videre frem for artikler, der fokuserer på negative temaer.
Desuden er det ofte lange artikler med udfordrende intellektuelle emner, der ryger fra websiden og ind i indbakken hos familie og venner. (Det kan måske skyldes, at indtagende emner ofte munder ud i en længere artikel, red.)
...men det gør videnskab
Noget der i stor stil gik igen i undersøgelsen var, at en stor del af læserne, der valgte at sende en artikel videre, gerne ville dele deres viden med andre og på sin vis indgyde folk med respekt. Og det var især videnskabelige artikler, der blev distribueret videre. 30 procent af de videresendte artikler fra New York Times´ hjemmeside var med at videnskabeligt indhold. "Videnskab klarede sig meget bedre end ventet. Vi forventede, at folk ville dele artikler med praktisk information om sundhed eller gadgets, hvilket de også blev.
Men artikler om palæontologi og kosmologi blev også sendt videre, siger socialpsykolog og professor i marketing ved Penn´s Wharton School, Dr. Berger.
Følelse og fællesskab
Motivationen for at sende artikler videre, der var ærefrygtinspireret eller respektfulde var ikke så umiddelbar indlysende, som tilfældet kan være med andre former for artikler.
Det giver således god mening at sende opskrifter finansielle tips videre eller dele ud af gode råd vedrørende helbredet, set ud fra en klassisk økonomisk forbrugsteori om nytteværdi.
"Jeg giver dig noget af praktisk værdi i håbet om, at du vil gengælde min tjeneste på et tidspunkt, lyder det fra Dr. Berger.
Der er ganske enkelt en egeninteresse bag, vurderer Dr. Berger. Men det kan også være for at vise sig frem og vise, hvor velinformeret man egentlig er.
Men hvorfor sende en e-mail videre med en artikel om en kvantemekanik? Det kan selvfølgelig godt være en måde at vise, at man ved en ting eller to om emnet. Men ofte er der andre motiver bag, når folk gerne deler den form for artikler - de søger en form for følelsesmæssig samhørighed.
"Generelt fører følelser til en eller anden form for overførsel og dyb respekt eller ærefrygt er en særdeles stærk følelse, siger Dr. Berger.
