Jeg sidder lige nu og lytter til DR P3 hvor der er en udsendelse med Morten Messerschmidt om hans musiksmag (og andre personlige ting).

Lige så uenig jeg er med ham politisk, lige så enig er jeg med ham med hensyn til musik. Nemlig at det først og fremmest er klassisk musik der betyder noget.

Det er nok ikke de samme komponister, der interesserer os. Selv holder jeg virkelig meget af Bach, Beethoven og Schostakovitch. Den sidste synes de fleste vist er forfærdelig at høre på, hvad jeg sådan set godt forstår: det kræver tilvænning og tålmodighed at lære at forstå hans musik.

I det hele taget kræver det tålmodighed at lære at forstå klassisk musik. Man skal lytte intenst i længere tid, selv om det man umiddelbart hører ikke lyder "godt".

Popmusik og rockmusik er mere "lige ud af landevejen" og hvert nummer varer som regel kun nogle få minutter. Jeg vil vove den påstand, at når de fleste mennesker kun er til popmusik og lignende, så er det fordi den moderne tilværelse ikke ligefrem appellerer til sådan noget som tålmodighed og fordybelse.

Det synes jeg ikke er noget godt tegn, fordi det tyder på en vis overfladiskhed i det moderne sekulariserede samfund. Jeg nævner sekulariseringen fordi jeg har indtryk af, at de fleste kun har et overfladisk forhold til religion. De har egentlig slet ikke taget stilling til det, hvilket nok er herligt nemt på grund af folkekirken. Den "er der bare" hvis og når man skulle få brug for den.

Så har jeg større respekt for egentlige ateister, der har besværet sig med at tænke over spørgsmålet.

Jeg vil godt lige tilføje, at jeg naturligvis også lytter til meget rockmusik, og også popmusik for den sags skyld - det udelukker ikke hinanden.

I den generelle diskussion mellem ateister og religiøst troende bruger ateister ofte det argument, at den biologiske evolution i sig selv er et bevis på Guds ikke-eksistens. Jeg mener Richard Dawkins bruger argumentet, ihvertfald bruges det af mange "dawkinister".

Der er mange gode argumenter imod dette synspunkt, men jeg vil godt lige komme med et lidt specielt modargument her:

En af de ting, som vore evolutionsbiologer for øjeblikket beskæftiger sig meget med, er forsøg på at simulere evolutionen på computer - som regel i samarbejde med computer-specialister.

Det er der mange fornuftige grunde til at gøre. Det kan bruges som redskab for videre forskning, fordi man måske får en bedre ide om, hvad man skal kigge nærmere efter. Det er f.eks. computer-simulationer der i høj grad har inspireret til at undersøge nærmere, om der forekommer udveksling af gener mellem arterne - hvilket har vist sig at være tilfældet (der er ihvertfald undersøgelser der tyder kraftigt på det).

En anden grund til at lave disse simulationer kan være at påvise mere generelt, at principperne for biologisk evolution rent faktisk virker som man regner med. Selv om en vellykket simulation ikke i sig selv er et bevis på, at naturen nødvendigvis virker sådan, så er den et bevis på, at det i det hele taget kan lade sig gøre, og underbygger derfor evolutionsteorien. Derimod vil en sådan vellykket simulation være et klart bevis på, at argumentet med "irreducible complexity" er ugyldigt. Hvis komplekse strukturer udvikler sig af sig selv i simulationen, så falder det vigtigste argument i Intelligent Design til jorden.

Da det temmelig sikkert er muligt at lave en sådan simulation på computer, så er der altså ganske enkelt ikke nogen "Intelligent Designer" der direkte har skabt den enkelte art, sådan som tilhængerne af ID forestiller sig.

Her vil alverdens "dawkinister" så sikkert med det samme springe til den endelige konklusion, at eksistensen af en "Designer" (eller Gud, som det jo reelt handler om) dermed er 100 pct. modbevist.

At denne konklusion ikke er gyldig, kan man se ved at reflektere lidt over, hvad det egentlig er man laver, når videnskabsfolk laver en sådan simulation.

Lad os for nemheds skyld forestille os, at det er en enkelt person (P) der laver hele programmet, og derefter kører det på computeren.

Hvilken relation har P så til simulationen og til resultatet af denne?

Det følger af det grundliggende princip i programmet, at de konkrete resultater af simulationen er uforudsigelige og ikke er direkte bestemt af P, idet vi naturligvis forudsætter at P ikke på nogen måde griber ind i forløbet undervejs.

Men betyder det, at P ikke har noget som helst med resultatet at gøre?

Selvfølgelig gør det ikke det. Uden P ville programmet slet ikke være lavet, og simulationen slet ikke blive kørt. Uanset hvordan det konkrete resultat er, altså hvilke "arter" der opstår og hvordan deres relationer til hinanden er - så er det korrekt at sige, at P er ophavsmanden til det hele.

Hvis man vil, kan man godt tillade sig at kalde P for "Designeren" af det økosystem der kommer ud af simulationen. Det modsiges ikke af, at der optræder et element af tilfældighed i programmet, idet denne tilfældighed jo netop er en del af programmet.

Det er nok ikke hensigtsmæssigt at kalde P for en "Intelligent Designer" da dette begreb jo desværre bliver brugt af religiøse fjolser, der forsøger at undergrave videnskaben ved at benægte en af de bedst funderede teorier: evolutionsteorien.

Ovenstående udredning er naturligvis ikke noget bevis på, at Gud har skabt livsformerne her på Jorden på en måde, der er analog til P's computer-program. Men det viser, at det ikke strider mod videnskaben at tro på at det forholder sig sådan.

Dawkinisternes argument er ganske enkelt ikke gyldigt. Evolutionsteorien er ikke noget bevis på Guds ikke-eksistens, og forudsætter det heller ikke!

Naser Khader har efter sigende beskyldt De Radikale for at lægge sig politisk op ad Enhedslisten.

Noget tyder på at han har ret!

Se blot her:

http://politiken.dk/indland/article306148.ece

Det vides ihvertfald, at De Radikale ikke ville have spor imod en kvindelig statsminister.