Hop til indhold

Mortens Love Camp Blog

Tirsdag, 27. januar 2009 kl. 15:00 / zulu love camp

Ambition og inspiration

3 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Et spørgsmål som jeg har hørt utrolig mange gange de sidste par uger, er hvorfor jeg valgte at medvirke i Zulu Love Camp. Jeg ser ok ud, jeg kan normalt godt finde ud af at snakke med piger, og jeg har trods alt haft et par kærester. Da svaret lader til at interessere utroligt mange kommer her min (partielle) begrundelse.

Den første og måske vigtigeste grund er at det var et unikt tilbud. Dett er ikke hver dag man bliver inviteret til at deltage i et tv-program, så det var en enestående mulighed for at opleve hvordan et program bliver til fra start til slut. Da jeg er utroligt nysgerrig af natur kunne jeg ikke lade den chance gå fra mig.

En anden vigtig grund var hele programmets koncept. Da min eks-kæreste og jeg flyttede fra hinanden var jeg i en periode ret deprimeret. Det påvirkede selvfølgeligt min evne til at møde nye piger (når man går rundt og har enormt ondt af sig selv er det ret begrænset hvor attraktiv man virker på det modsatte køn), og efter en serie afvisninger var min selvtillid ret hårdt ramt. Derfor virkede konceptet med at lære noget om kvinder og sig selv ret tillokkende da jeg fik det præsenteret. Selv om vinklen i programmet primært er fokuseret på det at finde en kæreste, så har det for mig mere handlet om at lære sig selv bedre at kende, at få mere selvtillid og at blive lidt klogere på kvinder. Det har for mig aldrig været et mål med programmet at finde en kæreste, men derimod at finde ud af hvilken kæreste jeg søgte og hvad jeg kunne tilbyde i et forhold.

Sidst, men ikke mindst, så valgte jeg at deltage fordi det skræmte mig. Det kan for nogen lyde som en lidt mærkelig begrundelse (og for nogen måske som en grund til at lade være), men jeg tror på at man skal udfordre sig selv for at udvikle sig som person, og dette var en klokkeklar udfordring. Jeg overvejede ret længe før jeg skrev min kontrakt med koncern (produktionsfirmaet som lavede Zulu Love Camp for TV2 Zulu), men i sidste ende besluttede jeg mig for at deltage. Set i bakspejlet har dette vist sig at være den rigtige beslutning, jeg har udviklet mig utroligt meget i perioden siden programmet begyndte, blandt andet på grund af de ret usædvanlige situationer vi blev udsat for. Jeg har også mødt rigtig mange spændende mennesker, både foran og bag kameraet, som jeg ellers aldrig ville have mødt, og det er jeg glad for.

Jeg håber at dette giver et lille indblik i de overvejelser jeg gjorde mig da jeg sagde ja til at medvirke i Zulu Love Camp.

Mange hilsener

   Morten




3 kommentarer

Skriv kommentar
1. galina.g 27-01-2009 15:15Rapportér/anmeld
Nåmen, jeg kan se i dit andet indlæg, at det virker at være med i sådan noget tv-sjov :0)

Gad vide, om det har samme effekt for en kvinde sidst i 40’erne, og om det så er nok fx at oplæse vejrudsigten, eller man skal vise bar røv eller noget …. I wonder!
2. jasser-pigen 27-01-2009 16:36Rapportér/anmeld
Du er sgu cool, morten! Har fulgt med i programmet lige fra starten, og det er bare det fedeste xDD Syntes virkelig det er spændende at se hvordan i klarer jeg, og det går jo skide godt. Fedt at se jer gå amok igår! haha. Syntes virkelig at i er nogle søde drenge. Man kommer jo helt til at holde af jer
:-) Øh, ja det har ikke så meget med det du skrev at gøre, men der var ikke nogen fælles gæstebog. :) P.s Bed lige lars ole om at skrive i sin blog! :D<3 heheeh.
Men det var alt. :D Held og lykke fremover!
Knus.
3. k_kristina 01-02-2009 21:38Rapportér/anmeld
Hey Morten.. Lige en jysk hilsen herfra. Du skriver på et tidspunkt at du ser mut ud - det synes jeg overhovedet ikke at du gør. Du ser lidt skræmt ud når i får en uventet opgave, men hvem ville ikke gøre det - der tror jeg det er ligegyldig hvilket køn man er.
Forstår også dine grunde til at medvirke i programmet selvom jeg også tænkte som så mange andre piger, nej hvor ser han sød og cute ud, hvorfor er han single og HVAD laver han dog i dette program. Det er en sund holdning at have er i livet at man nogle gange skal presse sig selv, ellers ville livet jo hurtigt blive kedeligt.. Du må hygge og jeg vil glæde mig til at se det næste afsnit.

Mvh herfra


lovecamp