Jeg ved ikke, om overskriften illustrerer det, men det har været en MEGET turbulent dag. Lige nu er klokken 04.27 dansk tid (19.27 i Vancouver), og vi skal lave vores første livegennemstilling til Danmark om tre en halv time. Jesper, min gode fotografven og faste følgesvend i Canada, sidder på den anden side og klipper så blodet drypper fra det yderste af hans negle. Det er et interview med Kronprins Frederik, som skal bruges i gennemstillingen til Go' morgen Danmark. Men vi skulle gå så grueligt meget igennem, før vi nåede her til!
Tidligere på dagen tog vi til pressemøde med alle de danske atleter. Det var sådan set ikke meningen, at vi skulle optage noget, men vi tog et kamera med for en sikkerheds skyld. Og fordi vi havde hørt, at Kronprinsen skulle komme. Alt var sådan set fint. Jeg fik lavet en fin gennemgang af ski-cross-løberen Sophie Søllings krop - ja ja, det var skam pænt og ordentligt. Der er vel ikke den kropsdel, som hun ikke har skadet eller brækket, og det kommer du til at se i fjernsynet en af de nærmeste dage.
Jeg fik lavet et meget mærkeligt interview med en norsk speedskater, som jeg ikke helt ved hvem er, men i hvert fald spurgte, om der var damer i speedskating. Svaret kan du se her på bloggen i videoform en af de nærmeste dage. Og så var der jo Kronprinsen! Efter en meget mærkelig bongo-seance, hvor de danske atleter blev præsenteret til rytmerne fra nogle stammefolk der trommede (!?) kom han dælme - Kronprinsen! Og så var det ellers bare med at kropstackle. Og hip hurra, det lykkedes. Jeg fik et lille fint interview med ham, og Jesper og jeg var sådan set ganske tilfredse (og jeg kom kun til at tiltale ham "du" en enkelt gang!). En dag, der egentlig ikke skulle være kommet noget ud af, havde pludselig resulteret i tre indslag. Heriblandt et interview med Kronprins Frederik!
Vi tog tilbage til pressecentret, svært tilfredse med os selv. Jeg gik op for at få frokost, Jesper gik ned for at redigere. Og så sker det. Jeg kommer tilbage, og Jesper er helt hvid i hovedet. Med koldsveden løbende fra panden fremstammer han følgende: "Morten, det er ikke så godt." Og belært af erfaring ved jeg, at det er nogenlunde det samme som at sige: "Mine knæskaller står i flammer."
Da Jesper efter 10 minutter kan tale i hele sætninger fortæller han mig, at halvdelen af det, vi har optaget er - væk. VÆK. V-Æ-K. Deriblandt indslaget med Sophie og... HELE interviewet med Kronprinsen. Aaaaaaaaaaarrrggghhh!
Lige pludselig bliver jeg MEGET træt. Alt vores arbejde er - pist væk! Og så skal jeg ellers lige love for, at der kommer gang i telefonerne. Vi forsøger desperat at komme i kontakt med samtlige kamerafolk, der har filmet samtidig med os. Måske har de bare LIDT billeder. Selvom de selfølgelig ikke har lyden. Mildt sag - det er noget rigtig skidt. Efter en halv times krampegråd og gåen rundt om os selv foreslår jeg, om vi ikke bare for en SIKKERHEDS skyld skal tjekke kameraets harddisk på en anden maskine. Og så sker miraklet! Pludselig... ud af det blå - PLIIIING - alle vores optagelser er tilbage igen.
Jesper ryster, jeg fælder en tåre, og der er vist også en, der spontant klapper. Der er ikke rigtig nogen, der ved, hvad der skete. Andet end at vi skynder os at tage en backup, og SÅ krammede vi. Der nu ikke noget så smukt som voksne mænd, der krammer.
Lige nu sidder Jesper på den anden side af væggen og synger. ALT kan lade sig gøre lige nu. Han er blevet 60 år ældre den sidste time, men tilgengæld har vi interviewet med Kronprinsen (ja ja, det er tre spørgsmål, men alligevel!)! Nu skal det bare klippes færdigt, og så skal vi spurte ud for at finde et sted, hvor vi kan sende live til Go' morgen Danmark og TV 2 News, og SÅ skal jeg dælme i seng. Arbejdsdagen har varet 18 timer, og jeg kører på rester af jetlag og espresso sprøjtet direkte i armen.
Det har været en fantastisk dag! Og jeg har slet ikke fortalt om min kuffert, der selvfølgelig ikke var med flyet, så jeg også har været ude for at købe rene sokker, at jeg skal på date med curlingpigerne på mandag og og og... Mere om det senere. Kronprinsen og Jesper venter.
Her er i øvrigt et billede som er taget, da den gode mand genfinder det forsvundne materiale. Lige efter dette billede blev taget, lå han på alle fire og slog i gulvet af ren og skær glæde. Det var smukt!
Ses i fjerneren.
Morten
Onsdag, 10. februar 2010 kl. 11:10 / ol, tv2, underholdning
Go’ morgen og vær hilset til min første blog, i noget der ligner en istid. Det skal jeg være den første til at beklage, men tilgengæld er denne skrevet i 10 kilometers højde på vej til London, så på den måde er det en slags grand cru blog.
Og så kan jeg godt love – og der er ikke tale om Peter og ulven denne gang! – at der i løbet af de næste ti dage vil komme en syndflod af blogs, billeder og ytringer om alt fra ghanesiske skiløbere til almen begejstring over curlingpigerne.
Jeg er på vej til Vancouver, hvor jeg skal dække Vinter-OL for Go’ morgen Danmark. Pt. har jeg ikke den fjerneste idé om, hvad jeg skal lave. Det eneste jeg ved er, at der de næste mange dage er to tomme huller i hver morgens ”run down”, hvor der bare står: Resen 3 min. LIVE og Resen 4 min. VTR. Med andre ord skal jeg sammen med fotograf Jesper finde på et eller andet, der hver dag kan udgøre en live-gennemstilling og lave et indslag, der skal klippes og sendes hjem via satellit.
Og selvom det måske lyder sådan, så er det altså ikke fordi, jeg bare har ligget på skjoldet og drukket long drinks i ugerne op til OL. Jeg har sådan set masser af idéer. Eneste problem er, at de er, hvad man på jysk vil kalde lidt løse i kanten. Nederst er f.eks. et billede af min brainstorm på min mobil.
Idéer er der sådan set nok af – jeg ved bare ikke helt, hvad der skal komme ud af dem. Men jeg satser på, at jeg finder på noget! Jeg var til OL i Athen, hvor jeg sendte morgenradio på P3. Der havde vi heller ikke rigtig nogen idé om, hvad vi skulle lave hjemmefra, men jeg endte med at lægge arm med Joachim B. Olsen – jeg vandt selvfølgelig – (ahem…), uddele flæskesvær til håndboldpigerne og løbe 100 meter på tid mod tidligere kulturminister Brian Mikkelsen. Han mener stadig, at han vandt. Men alle andre ved, at jeg med en Carl Lewisk afslutning hev en sikker sejr i land. Så der dukker nok noget op denne gang også.
Og det er her, du kommer ind i billedet! For vi har til lejligheden konstrueret en lille brevkasse med titlen ”Hvem, hvad, Vancouver”, hvor du kan stille spørgsmål om alt mellem himmel og OL. Hvor bliver medaljerne opbevaret om natten? Hvem passer den olympiske ild, så den ikke går ud? Hvad er de norske langrendsløberes livret? Og er bobslædekørerne nøgne under spandex-dragterne? Alle spørgsmål er velkomne. Jeg skaffer svarene!
Nu kommer der snart en bister stewardesse, fordi vi begynder indflyvningen til London.
Vi ses i sneen!
(…eller, 11 grader og solskin….)
Det bedste,
Morten
Hej alle i Blog-land!
Så er det blevet tid til at vende næsen mod Danmark efter et par ganske nervepirrende dage. Rolf og Ritter er draget mod nye udfordringer i Schweiz og skal frem til fredag skyde de sidste afsnit af "Rolf og Ritter på Tour", hvor de kører de sværeste af etaperne i årets Tour. Resultatet kan du se til juli, når Tour de France starter her på TV 2 med det benhårde hold bestående af Ritter, Rolf og Leth ved mikrofonerne i Frankrig.
Mens de altså i dette øjeblik sidder på cyklerne et eller andet sted på en bjergside i alpelandet (forstå det hvem der kan!), så sidder jeg i lufthavnen i Marseilles (hip hurra for det trådløse internet, hvem end der opfandt det!) og forsøger at få de fleste af mine kropsfunktioner til hægterne igen. Og det går egentlig meget godt taget i betragtning af, hvordan jeg havde det i går. Efter sølle 21.2 kilometer på en cykel. Godt nok gik det da (meget!) opad, men alligevel - det lyder jo ikke af meget. Men som jeg skrev i min sidste blog, så er det altså ikke at sammenligne med noget som helst, jeg tidligere har prøvet.
Og for nu lige at sætte "bedriften" i relief og få bgejstringen lidt ned på jorden, så gennemgik jeg den helt store test for forsøgsdyr og cykelryttere på Rigshospitalet et par uger inden, jeg tog afsted. Med iltmaske, blodprøver og hele baduljen. Og jeg havde et ganske middelmådigt kondital på et eller andet sted omkring de 45 (kan ikke lige huske det præcise tal). Altså hverken under eller over middel men spot on middelmådig, halvslap og halvbleg dansker. Jeg havde på det tidspunkt cyklet i 14 dage, og før det havde jeg ALDRIG siddet på en ryttercykel før. Sammenlagt trænede jeg en måned, og det er måske også lidt af en journalistisk stramning at kalde det træning, for jeg kørte vel reelt 10 gange, hvoraf de 4 i hvert fald var patetiske og kun kunne mønstre 20 kilometer på min cykelcomputer.
Min "rekord" inden jeg tog afsted var 50 kilometer. Jeg kunne nok godt have cyklet lidt længere, men der var lige noget arbejde, der kaldte fra tid til anden. Så det var altså et eller andet med at få det passet ind i en normal hverdag.
Så da jeg stod ved bunden af Mont Ventoux havde jeg altså maks kørt 50 kilometer i streg - på flad vej, var i middelmådig form og absolut ikke rutineret i brug af gear, siddestillinger osv. Men alligevel kom jeg op. Uden at stoppe. Og i en tid der nok ikke får Bjarne R til at kode mit nummer ind på den første af speed dial knapperne på hans mobil, men dog alligevel. 2 timer 11 minutter og 30 skunder for nu at være præcis. Og hvad vil jeg så sige med det? At hvis jeg kan gøre det, kan alle gøre det. Og BURDE gøre det, for det er virkelig virkelig fedt.
Hvad jeg ikke troede kunne ske er sket - jeg er blevet bidt af at sidde på en cykel iført kliksko og alt for stramme bukser udført i alt for brandfarligt materiale. Så meget at jeg nu skal købe en cykel og køre så meget, som jeg nu har tid til. Og hvis du ikke cykler, men tanken bare i et sekund har strejfet dig, så kan jeg kun sige: Kom i gang! Det er super fedt. Og det kan altså også lade sig gøre uden Rolf Sørensen ved din side.
Gå ned til din cykelhandler, køb en begynder-cykel til 5-7000,-, noget billigt cykeltøj, en hjelm og en cykelcomputer, og du er i gang. Og du vil med garanti ikke fortryde det. Slet ikke når Touren starter, og du efter Armstrong og co. har besteget bjergene på dagens etape, selv bestiger din cykel og føler du lige har nappet Alperne med vinden i håret og solskin på næsen - selvom det kun er bakken op til købmanden.
Nå, jeg bliver nødt til at smutte - skal tjekke min monsterkuffert med cykel ind. I morgen sidder jeg i redigeringen hele dagen og fredag morgen kan du se hele indslaget med Rolf, Ritter og mig på Det skaldede bjerg.
Vi ses.
Morten (ja, jeg ved godt, at jeg lyder frelst!)
