Jeg lover! Denne blog bliver kortere end de tidligere. Men jeg må bare lige dele min glæde med nogen! Da jeg var 8 år, fik jeg den bedste julegave nogensinde. Det tog, jeg så brændende havde ønsket mig, drømt om og skrevet kærlighedsdigte til i uoverskueligt mange måneder. Det var det vildeste. Jeg havde ikke regnet med, at jeg ville få det. Jeg havde håbet. Og drømt om, at jeg ville. Men det var næsten for vild en drøm til, at den kunne gå i opfyldelse. Men så fik jeg det alligevel! Weeeehaaa! Og jeg stod op klokken 6 den 25. december for at samle det. Det var den bedste jul, jeg har haft.

Lidt lige sådan har jeg det i dag. For se, en af de ting, jeg har opdaget efter at være startet på Go' Morgen Danmark er, at jeg er blevet så absolut understimuleret hvad TV angår. Forstået på den måde, at jeg står alt for tidligt op, sover eftermiddagen væk, forbereder mig om aftenen og går i seng sammen med resten af Danmarks spædbørn. Hvilket betyder, at jeg er kommet så utilgiveligt meget bagud hvad angår TV. Alt hvad der bliver sendt efter 19.30 (sorry Lorry) er som slik på øverste hylde for et barn på 3. Jeg kommer aldrig i nærheden af det. Og da min video er gået i stykker, har jeg længe haft en plan om at slå hul på sparegrisen og købe et mediecenter (sådan en harddiskoptager-dvd-afspiller-optager-der-kan-gå-på-nettet-vise-S
putnik-direkte-på-fjernsynet-pause-fodboldkampen-når-der-skal-hen
tes-dåseøl-i-køleren-og-lave-kaffe agtig type).

Og da jeg vågende i morges, så jeg lyset — det er i dag, den skal købes! Det er nu, slaget skal slås! Efter måneders vaklen er jeg ikke i tvivl. Mediecenter, here I come! Jeg har det som var det juleaften, da jeg var 8. Jeg skal lige skrive denne her blog færdig, og så er det afgang til elektronikland.

Måske er der et par stykker, der ikke helt forstår fænomenet. Begejstringen. De små forventningsfulde hop på stedet. Og måske er den overvejende del af de par stykker kvinder. Og jeg forstår godt, at I ikke forstår det. Forstås. Men altså... Det svarer nogenlunde til, at du har drømt om de der sko rigtig længe. Du har forestillet dig i dem. Fået op til flere syn der viser, hvor mange der vil vende sig om efter dig på gaden. Hviske til deres venner og veninder: ”Hold da helt k...! Så du hende — og de SKO!”. Fantaseret om hvor meget bedre, dit liv vil blive, hvis du kan føje dem til samlingen. Men alligevel har du holdt dig i skindet. I al for lang tid. Men lige pludselig kan du mærke den indre skoflamme blive antændt. Den starter helt nede i tæerne og ender så et eller andet sted ude i øreflipperne. Dér får du åbenbaringen! Selvfølgelig skal du da ha' de sko. Og det skal være nu. I dag! Og du har tilfældigvis fri. Så du kan springe ned og købe dem. Med det samme! Kan du mærke det?

Eneste forskel er, at du ikke rigtig kan forlyste dig med skoene, før du skal et eller andet sted hen, så du kan tage dem på. Medmindre du selvfølgelig vælger at tage dem på om natten. Men jeg kan sætte mig i skrædderstilling på stuegulvet og bare trykke på alle knapperne hele dagen. Jeg skal se fjernsyn! Jeg får mit TV-liv igen.

Jeg har allerede lavet en liste over alt det, jeg skal optage i dag. Den er lang! Jeg starter med Djævleræs på Zulu. Skal dælme se Lisbeth Østergaard i min fjerner. Hun bliver udentvivl en stjerne.

Det bliver en god dag. Jeg kan mærke det. Jeg har ikke tid til at skrive mere. Tænk nu hvis der er nogen, der køber den sidste, mens jeg sidder her. Gisp! Så er der udsolgt. Det vil ikke være til at bære. Nej nej nej! Jeg bliver allerede angst. Have to go. Skriver senere.

Det bedste,
Morten

(det var da NÆSTEN kort!)

Ja ja - jeg ved godt, at det var en lige vel hoven overskrift at diske op med på en onsdag eftermiddag. Det er nu heller ikke helt sandt, men jeg synes bare det var lidt fedt at kunne skrive alligevel.

Men i hvert fald er det Ole og Line, der sender de næste par dage, mens jeg forsøger at holde mig væk fra Nikolaj Kirks mad helt indtil torsdag i næste uge. Gisp!!! Hvilket i øvrigt minder mig om, at jeg endnu ikke har fået taget mig sammen til at hoppe i de dersens løbesko i denne uge. Viljen er der sådan set om morgenen, men det er straks lidt værre, når programmet er færdigt, redaktionsmødet er overstået og jeg kommer hjem. Så står sofaen der og ser så absolut tiltalende ud på mest øretæveindbydende vis. Og selvom jeg jo burde være landet i løbetøjet, så ender jeg alligevel på skjoldet i stedet.

Efter en uge i morgenland har jeg fundet ud af, at det egentlig ikke er slemt at stå op klokken 4 om morgenen. Det er eftermiddagene, der er de lumske dræbere! For selvom jeg ikke er specielt træt, når jeg kommer hjem, så har jeg indtil videre tvunget mig selv i knæ på sofaen af frygt for, at jeg ellers vil ligge i fosterstilling kl. 18.30. Det er sådan set fint nok. Bortset fra, at jeg ikke kan finde ud af at vågne igen! Jeg burde jo bare lige sove 30 minutter. Men den fordømte snoozeknap tvinger mig til liiiiige at tage fem minutter til. Der så bliver til endnu fem minutter. Der bliver afløst af nye fem minutter. Og så har man balladen! Pludselig er den halve time blevet til halvanden time. Og så tager det for det første noget nær en Mærsk Mc-Kinneysk menneskealder at få øjne igen. Og så går man inde i den der irriterende osteklokke resten af dagen. Man er ikke rigtig træt. Og man er ikke rigtig vågen. Man er et eller andet sted midt i mellem. Hvilket også betyder, at min kaffeforbrug er steget til uanede mængder. Jeg troede sådan set ikke, at min krop kunne indtage mere koffein i løbet af en dag, medmindre det skulle ind med drop. Men det kan den. Min gamle og udtrampede espressomaskine lider under min skæve døgnrytme. Almindelig kaffe er ikke længere nok. Det skal være den sorteste sorte tjære. Lige nu er jeg på min fjerde espresso siden jeg vågnede for en time siden. Gad vide om det er sundt? Det er det nok ikke. Til gengæld ryger jeg ikke. Kommer det ikke ud på et, så? Ah - ok. Jeg ryger godt nok cigarer fra tid til anden. Men altså... Det er maks en gang om måneden. Det er sgu lidt sørgeligt. Det er de eneste laster, jeg kan prale af. Det er der ikke meget rock 'n roll over. Jo! Der er også lige tyggegummi. Last nummer tre. Men det bliver det vist ikke meget mere cool af. Vidste du i øvrigt, at der på alle tyggegummipakker står: "Kan virke afførende ved overdrevent brug"?. Men hvad er overdrevent brug? Jeg spiser vel en halv pakke om dagen. Er det overdrevent brug? Og når det kombineres med kaffe, er det så endnu værre?

Nå - det bliver ikke lige nu, jeg knækker den.

Hvor var det i øvrigt langt ude, at Manchester vandt 7-1 i går aftes! Otte (8!!!) mål i en Champions League kamp. Ikke engang jeg lukkede så mange kasser ind på Annisses 2. hold i slut-firserne. Og fik jeg så spillet på kampen? Nej, jeg blev afskrækket af sidste uges nederlag i Roma. Til gengæld havde jeg satset lidt lommeuld på Chelsea. Hvilket jo gik så ganske godt. I aften skal Bayern München bare vinde. Så bliver det en god weekend. Men det gør de jo nok ikke. Jeg taber altid, når jeg lige har vundet. Spilleguden vil mig det ikke godt.

Nå - det blev lige en del længere, end det skulle. Sorry. Gad vide om der overhovedet er nogen, der er nået hertil og læser disse linier? Hvis der er, så tak for tålmodigheden og undskyld ovenstående. Måske er det kaffen, der gør det.

Jeg vil hoppe ud i idéland. Det er, hvad jeg skal bruge de næste par dage på. Forsøge at tænke en selvstændig tanke og få bare en enkelt nogenlunde hæderlig idé. Den sidste uge har jeg haft rigeligt at gøre med at kigge i det rigtige kamera.

Til slut: Tak til Per Fløng for den så fantastiske vejrudsigt for de kommende dage. Det lugter af dåseøl på terrassen.

Det bedste,
Morten

Godmorgen!

Lige nu er klokken 6.06, og det er i virkeligheden først NU, det virkelige slag skal slås. Forstået på den måde, at jeg jo indtil videre har fået den blødeste bamseline start på landmandslivet. Hele påsken har vi sendt kl. 8 - hvilket er en time tidligere end normalt. Det har betydet, at mit vækkeur først skulle ringe klokken (meget luksuriøse) 4.45. Det har jo været som at stå op midt om formiddagen. Men i dag strammes grebet lige en ekstra tand. Vi starter kl. 7.00, og det betyder selv sagt, at vækkeuret hjemme i Helsinge ringer en time tidligere. 3.45. Men der er noget psykologisk problematisk i, at der står noget med "3" på mit vækkeur, når det ringer. Det er jo midt om natten. Selv ikke bageren har slået den første dej op. Så jeg valgte at speed-bade og stille vækkeuret til 4.04 og mobilen til 4.05 her til morgen. Jeg er panisk angst for at komme til at slukke vækkeuret i søvne, så det er vigtigt med en backup! Og det gik egentlig overraskende godt. Jeg har fundet ud af, at jeg er gået i symbiose med katten. Vi har fået samme søvnmønster! Han er i sit es lidt over fire om natten. Når jeg kommer hjem lidt over frokost sover han ligesom jeg selv, og når jeg går i seng ved 22-tiden, er han også på vej i brædderne. Så det er altså hvad jeg indtil videre har fået ud af morgenlivet. Jeg er begyndte at leve som en kat. Dog sværger jeg stadig til Nikolaj Kirks mad.

Nå, men jeg har efterhånden siddet på pinden lidt over en time. Startede med at nappe en kop kaffe fra kiosken, og så ellers op i glaspølsen og tænde for computeren og mp3 afspilleren. Jeg skriver alle manuskripter igennem om aftenen, så alt er sådan set færdigt, når jeg møder. Men jeg er altid kommet i tanke om et eller andet i løbet af natten. Så meget af det bliver rettet til i sidste øjeblik. Klokken er lige nu 6.15. Cecilie har været i sminken et kvarters tid. Om et kvarter er det min tur. Det plejer at gå lidt hurtigere. Men jeg gør heller ikke så meget i eyeliner.

Det bliver en god dag (håber jeg!). Vi får besøg af en af Peter Brixtoftes nære venner, der fortæller, hvordan hele Farum-sagen har påvirket deres venskab. Jeg skal nørde iPod tilbehør sammen med Brian Dixen, og så - tadaaaa - noget jeg har glædet mig rigtig meget til: Troels Gustavsen! Det siger dig måske ikke så meget, men du har uden tvivl hørt nummeret Times Blue Signs i radioen. Det er fantastisk. Og så er han kun 18 år og går i gymnasiet på Falster. Men han er ikke kommet endnu? Mærkeligt! Der plejer at være lydprøve på nuværende tidspunkt. Nå, jeg kan spille "Hotel California", hvis alt glipper.

GISP! 06.21. Jeg har travlt. Skal klæde om inden, jeg skal i foundationland.

Vi ses om 49 minutter.

Det bedste,
Morten