Torsdag, 29. oktober 2009 kl. 15:04 / familie
Begravelsen.
4 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven
Ja så fik vi sagt farvel til vores oldemor.
Sådan en dag er hård at komme igennem også selvom hun har haft et dejligt liv med mange glæder :)
Mine tanker var meget hos min mand og hans familie, det er dem der er tættest på hende, har kendt hende hele deres liv og dem som som det nok berører allemest.
Hendes kiste var smukt pyntet med blomster i alle efterårets farver, hen ad kirkegulvet lå de smukkeste buketter.
Mine forældre deltog i begravelsen, de kendte hende, havde været hos hende da de var på ferie i nærhende af hvor hun boede. De tog med bla for min mands skyld, at støtte ham (tænk at have sådanne dejlige forældre) men jeg følte trygheden ved at de var der, så tak for det :)
Efter begravelsen var vi nede og få kaffe, der var mange mennesker, det beviser jo bare at hun var et meget velidt menneske, som mange holdt maget af.
Senere kørte den næmeste familie ned i hendes hus, hvor vi skulle spise til aften, først havde jeg det meget mærkeligt, følelserne vældede op i mig og jeg var lidt bekymret for om mine børn (specielt min datter) ville blive kede af det. men de tog det alle fint og jeg må sige at det er en rigtig god måde at slutte dagen på og mindes den afdøde.
Jeg vil komme til at savne hendes små opkald, da det oftes var mig hun talte med når hun ringede, hendes hjemmestrikkede sokker oghendes søde væsen. Men jeg tror nu hun har det godt deroppe hvor hun er nu, til vores børn fortæller jeg at hun er blevet til en stjerne som kigger ned til dem og passer på dem. Min søn på 5 sagde den anden dag.. mor jeg tror hun også kan være en sky, for jeg har en gang set en hund og en kat på skyerne og det er dem der er døde :))) Ja jeg kan jo kun give ham ret, for nogle gange ser man forskellige ting i skyer og i mine tanker ved jeg ikke hvad der sker efter døden, men kun at det er noget godt :)))
Jeg vil samtidig mindes det sidste smil jeg så hos hende da hun lå på hospitalet, og tænk sådan et dejligt minde :)))

