Onsdag, 17. marts 2010 kl. 09:31
Status på livet pt.
3 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven
Det er længe siden jeg har skrevet. Længe siden jeg har haft behovet for at dele med andre, Jeg synes ikke jeg har kunne skrive meget andet end brok. Så hellere lade være.
Men for min egen kronologi vil jeg skrive lidt om hvad der har rørt sig de sidste måneder.
Min sag i statsforvaltningen har fyldt meget hos mig. Min søns far fortsætter sin detour, skolen henvender sig om massivt fravær når sønnen er hos far. Der bliver ikke lavet lektier, sengetiderne bliver ikke overholdt. Jeg forsøger at være ekstra påpasselig med at gøre alt det rigtige. lave lektierne, ordenlig sengetid mv.
Der kom varme i huset igen i begyndelsen af februar, da huset endelig blev solgt efter 18 måneder og stort tab til følge. Diverse henvendelser til kommune omkring bekymring over manglende stabilitet har intet hjulpet. OG senest har statsforvaltningen afgjort at vores 7/7 ordning ikke skal ændres. Forvaltningen har lagt vores søns ord for at han ikke ønsker en ændring af samværet som grundlag for afgørelsen. Det og hans fars ord om at alle kritisable forhold er bragt i orden. Dvs at skolens udtalelser om at tingene ikke fungerer er ikke bragt i spil. De har ikke forholdt sig til deres egen bekymring og egen underretning til kommunen. Vi far og jeg, skal bare samarbejde skriver de. Men de forholder sig igen ikke til at min X aflyste et møde omkring samarbejdet, fordi han fik det dårligt jo tættere datoen for mødet kom.
Anken er lige sendt afsted. Jeg var forbi en advokat i går som jeg ville have til at hjælpe med at anke sagen. Det ville hun ikke, af to årsager. Hun troede ikke at der ville ske en ændring af afgørelsen, jeg kunne selv lave en anke der ville være lige så god som hende
Måske skulle jeg blive advkat og tage 2000 i timen som hendes råd kostede!
Nej, spøg til side. Advokaten mente at jeg ved hele tiden at forsøge at hjælpe min søn, med lektier og stå til rådighed når der manglede idrætstøj, og andet praktisk så har jeg skudt mig selv i foden. Sønnen oplever at jeg er den skrappe der sætter kral og regler op. Hvor far´mand er den sjove og hyggelige. Så den strategi skal der laves om på.
Jeg kan dog mærke at det gør ondt indeni at systemet tænker således. Jeg kan også godt se at jeg ved at handle som jeg har gjort egentlig har fortsat det arbejde jeg ikke ville i ægteskabet. Nu blot pr langdistance. Jeg sørger for at der er styr på alt det jeg kan have styr på. Det er noget jeg må forsøge at ændre i min personlighed. Det er fint at have styr på tingene. men jeg skal nøjes med at forholde mig til mit eget.
Mit forhold til min kæreste er lige så dejligt som heletiden, han slås med sit og med med mit. Vores X-er er dumme. Vi er totalt inhabile, forelskede og eninge om at vi er de bedste. Det er ikke så ringe når verden viser tænder.
