Det er fire år siden det første brev blev sendt - mandag aften 20.50 på TV 2 sender vi så 55 minutters dokumentar-program om Jægerkorpset.Fotograf Henrik Damberg, redigeringstekniker Torben Lyngs og jeg har fået brugt rigtig mange timer på at det har kunnet lade sig gøre.
For både Henrik og jeg og jeg tror også for Jægerkorpset tog det lige lidt tid at vænne sig til hinanden.
Som alle andre Special - Operations-styrker eller SOF'er, er de vant til at arbejde og leve i hemmelighed. Men vi fik altså lov at følge dem både under øvelse i Danamrk blandt andet den store årlige Night Hawk og så på operation i Afghanistan.
Det var været et helt fantastisk forløb og vi er meget glade for den positive tilgang som Jægerne har haft til løsningen af opgaven.
Bedøm selv resultatet
Vh Niels b
PS: her et link til min Facebook profil - jeg kan ikke få billederne loadet op her :-(
http://www.facebook.com/album.php?aid=199723&id=631161631&l=70e8475153
Fredag, 9. oktober 2009 kl. 23:36 / station 2
Vil bare sige at min blog har ligget død i meget lang tid. Siden har jeg været igang med Station 2 i Danmark og England, et stort hemmeligt projekt jeg snart kan løfte sløret for, sommerferie, Obama-besøg, fester og alt andet godt. Vender snarest tilbage med spændende nyheder.
Go' weekend - også til de sure
Niels B
PS: Nye billeder fra Station 2 kommer straks til en blog tæt ved dig :-)
Torsdag morgen døde tidligere chefredaktør for Politiken og tidligere redaktionschef på Nyhederne, TV 2 Danmark - Jørgen Grunnet.
Han var min chef på udlandsredaktionen. Før det havde jeg mødt ham strejfvist gennem årerne. Til et kort møde da han var Chefen på Politiken, på afstand i sene nætter på Brønnum, under høflige hilsener, når han eskortede min tidligere Nyhedschef på Nyhederne.
I tiden derefter mødtes vi i Serbien, Montenegro og hvor han ellers var udsendt af OSCE eller Europarådet.
Ulastelig, venlig, understated.
Siden blev det til en del kopper kaffe nedenfor hans lejlighed på Frederiksborggade. Altid ved bordene udenfor - der kunne vi begge ryge. Det er jeg ved at forsøge at holde op med. Det gjorde han ikke.
Det blev til gode samtaler om dem vi begge kendte, om dem vi ikke lige vidste hvem var, om hyklerne, vendekåberne, de æreløse. Ingen nævnt, ingen glemt.
Men det var også samtaler om de dygtige, eller dem Grunnet mente at se kvaliteter i. For en kort tid var jeg i dialog med een af Danmarks dygtigste bladfolk - som gjorde Politiken til en moderne avis i sin tid.
Jørgen Grunnet så meget, og så igennem meget. Som oberstløjtnant af reserven og som den han var - var der ikke plads til forstillelse, fedteri og falskhed.
Det kan godt være, at han som diplomaten ikke lod det skinne igennem.
Jeg er glad for, at jeg fik del i mange, gode analyser. I de korte timer på Frederiksborggade.
Nederst er et link til Ebbe Mørks mindeord om Grunnet.
Her blot et kort citat:
"Hans helstøbte, menneskelige væsen gjorde ham til en sjælden personlighed i både pressen og militæret. Tilværelsen formede sig undertiden ujævn, men der var en konstant substans, som alle, der har arbejdet med ham eller delt venskab, altid vil savne og mindes med stor varme."
http://politiken.dk/kultur/article634877.ece
I respekt
Niels Brinch