Hop til indhold

Nicolai Skov Petersens blog

Onsdag, 16. september 2009 kl. 07:50 / fodbold

Farcen fortsætter...

8 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

I Spanien har de Barcelona. I Tyskland har man Bayern München, og i Danmark har man AGF. Men nu er der en ny dansk klub, der bejler til titlen som Danmarks Galehus.

Gennem de sidste par måneder har en Brøndby haft 'problemer' med en åbenmundet sponsor, der tror, han kan tillade sig at sige alt. Først var Kasi-Jesper ude og kritisere Brøndby efter fyringen af klubbens administrerende direktør Hermann Haraldsson, så fortalte han i en stor artikel i Politiken, at han fortrød sit sponsorat i Brøndby. En påstand han i øvrigt bekræftede overfor Hutlihut om mandagen. Men så blev det tirsdag, og Kasi-Jesper fortalte til B.T, at hans udtalelser var blevet misforstået. Udtalelserne til Politiken skulle forstås på den måde, at han fortrød sit sponsorat i Brøndby - på det familiemæssige plan. Altså, fordi familien havde fået alt for meget medieopmærksomhed. Er du forvirret? Jeg er!

Nu var Brøndby endelig på rette vej på banen, og så begynder der noget, der kunne minde om kvinde-mudder-wrestling-kamp - noget der er lækkert at se på for udenforstående - i kulisserne. Det er noget, som man meget sjældent har set i vestegnsklubben.

Hvordan kan en storsponsor, der stadigvæk har godt og vel tre år tilbage af kontrakten, gå ud og opføre sig sådan i medierne? Jeg er rystet. Med Jesper Nielsen passion for Brøndby, så virker det jo fuldstændig modsatrettet af, hvad han burde gøre. Med udtalelser minder han ikke om mand, der har Brøndby IF som hjertebarn. Snarere tværtimod.

En af de eneste grunde jeg kan komme i tanke om - til hvorfor Kasi-Jesper gør, som han gør, er, fordi han føler det er den eneste måde, hvorpå han kan råbe Brøndbys - måske ikke så lydhør - ledelse op. Det er i virkeligheden måske bare et råb om hjælp. Et stort råb om, der er noget fuldstændig galt på direktionsgangen og i bestyrelseslokalet.

For jeg nægter at tro på, at en person kan være så underbemidlet, at han offentligt går ud og skaber sig i medierne, som tilfældet har været her.  For Jesper Nielsen er bestemt ikke en dum mand, selvom man nogle gange fristes til at tro på det.

Det virker meget bizart, at Jesper Nielsen først siger noget, som han senere hen bekræfter overfor TV 2, for så dagen efter at fortælle, at han er blevet misforstået. Han havde jo alle muligheder for at stille op i Hutlihut og fortælle, hvad han helt præcist mente. Men det ønskede han ikke - han bekræftede bare, hvad han havde fortalt Politiken.

Jeg er stadig temmelig forvirret og rystet over denne farce. Kan slet ikke finde hovede og hale i det. Hvad synes i?




8 kommentarer

Skriv kommentar
1. lerchenfeldt 16-09-2009 11:56Rapportér/anmeld
Jeg synes at pressen har tendens til at overdrive, for at fange læserens/seerens opmærksomhed.. Mere og mere..

Jeg sammenligner tit sportspressen med Ronaldo fra Portugal..

Man imponeres over hans spil, men er pisseirriteret, når han lader sig falde for let..

Og så har jeg iøvrigt ikke mødt en eneste, der ikke kun har en hovedrysten til overs for navnet til jeres udsendelse.. "Hutli'hut" - er det noget i har fundet på at det skulle hedde i en sen time, til en julefrokost eller er det for at please en efterhånden intetsigende Toft ?? Come on - det kan i gøre bedre, MEGET bedre..

Jeg forventer ikke at der bliver svaret fra bloggeren (nicolai), på dette indlæg.. Mange af jer på TV2 Sporten er rigtig gode til at smide et indlæg ud, men der indgås alt for sjældent i en konstruktiv dialog..!
2. nicolai.skov.petersen.tv2 16-09-2009 12:22Rapportér/anmeld
Nej nej nej. Vi kan da sagtens diskutere. Men ikke om fodboldprogrammet Hutlihut, dets navn og andet. For det har jeg ikke bestemt.
Vil da give dig ret i, at tingene tit bliver blæst op i medierne, men hvad synes du om denne sag?
3. gunille1 17-09-2009 16:06Rapportér/anmeld
#1:
"Hutlihut" navnet stammer fra 1992 da DK vandt finalen og Toft i begrjstring sammen med P. Elkjær 1´st gang sagde det da Faxe scorede og 2´den gang da ??? scorede var det helt vildt op i diskant stemmeleje - det udtryk blev derefter folkeeje i flere år husker det belev råbt på flere stadion´s rundt i DK.!!

# Nicolaj Skov Petersen.!!!

Forstår ikke helt du er uforstående overfor KASI JESPER`s
fremtoning.!!!
Jeg medgiver den er utrolig udansk og bizar.!!

Han gør det nu på den måde altid husker hans målsætning med AG Håndbold "ville samle Karabatic + andre verdensstjerner" - samtidig med han blev forretfører i Reihar Löven i tysk håndbold - det blev så for meget derefter vil han samle alt i "Löven" det er han begyndt på.!!
Dernede var også med det samme i bokseringen mod Kiel og deres bestikelse sager.!!
Men ikke mindst mod deres regnskaber og var det i "sorte penge" m.m. - beskyldninger var så hårde, at Kiel truede med retsag - den trusel er ikke taget tilbage "er, hvad jeg har undersøgt".!!
Håber da han har noget, at have sin trusel i ellers kommer han i tovene indenfor hånbolden.!!
Mener det er Kasi Jesper måde, at gøre opmærksom på sig selv og sit firma.!!

I Brøndby har du ret i, at det er et RÅB OM HJÆLP - da Brøndby er så 2 MANDSTYRET "B+B" + en nu puddelhund.!!

Det er klart da tydeligt Jesper har en total anden opfattelse af Brøndby´s måde, at blive dominerende på end den gamle skole i Brøndby - der vil avle egne spillere.!
Efter han er blevet "misforstået" er det helt tydeligt han har fået en snak med det LUKKEDE Brøndy Direktionsgang - har han fået noget igennem vil fremtiden vise - er jeg sikker på.
4. nicolai.skov.petersen.tv2 18-09-2009 11:36Rapportér/anmeld
#3
Jeg forstår det ikke, fordi jeg synes det virker utrolig dumt at blive ved med at fare sådan frem. Tror aldrig vi nogensinde ville se Carlsberg gøre det samme FCK. Så Synes det virker uproffesionelt. Derfor undrer det mig. Og synes det er en meget forkert måde at gøre opmærksom på sig selv og sit firma. Og brændte han ikke også nallerne, da han råbte højt om svindel i Kiel?
5. gunille1 18-09-2009 16:53Rapportér/anmeld
#4.:

Kære Nicolai.!!

Jeg forstår det heller ikke "og et lille dog" - med de ambitioner han siger har har for vestbyen/Brøndby/AG Håndbold + Löven er han rigtig glad for sport mener jeg.!!
Iovennævnte prøvede jeg blot, at udtrykke min opfattelse af den særegne sponsor og komme med flere "ideer" fra Jesper.!

Nu da han siger han har så mange penge "har han det.?" og sponserer flere klubber - mener jeg - han tydeligvis ikke forstår, at skelne mellem det, at være KUN sponsor og være forretningsfører som i Löven.!!

Er enig med dig i, at Jespers fremfærd er så udansk som noget kan være og jeg vil også sige dum!!

Følger dig i, at i Brøndby udtalelserne er det vel nærmest et STORT RÅB om hjælp i de lukkede polerede "mafia"-gange i Brøndby fortet.!!
Mener han er den bedre videndende type - sådan opfører sig i mit obtik.
Mener ikke han har trukket noget tilbage af sine udtalelser om Kiel - Kiel vil som jeg kunne opsnuse mig frem til stadig sagsøge ham - da bliver det meget interessant, at om han har noget, at have sine udtalelser i ellers er han færdig i tysk håndbold.!!
Vi kan er enige i, at det er en særegen opførsel af en sponsor - meget være end dem i Vejle Boldklub det var sponsorerne der fik formanden Skov sat fra formandstolen -en skam I ikke er gået noget mere ind i den sag.!

mvh
6. tunmos.er.cool 21-09-2009 10:42Rapportér/anmeld
2 gang var vel da Kim Vilfort scorede

Hutlihut"Hutlihut"Hutlihut"Hutlihut"Hutlihut"
Hutlihut"

angående Jesper har han jo sagt han var misforstået!!

MVH Kim
7. flemmingjacobsen 29-09-2009 00:22Rapportér/anmeld
jeg forstår godt at Jesper gør som han gør han er hovede sponser, og hvis man ikke får det man tror, for alle de penge man smider i det havede jeg gjort det samme det skulle ikke undre mig nor kontrakten imellem BIF og jesper skal forhandles igen når perioden slutter siger jesper stop, hvis han ikke har fået det for de penge han har puttet i BIF
8. sode_mig8310 01-12-2009 19:28Rapportér/anmeld
Galehuset er og bliver AGF og ingen anden:-) Og det er ment på den gode måde.


Sporten