Tirsdag, 24. august 2010 kl. 11:51 / debat, mobiltelefon
Hvad med mobilselskabernes priser?
16 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven
Er mobilpriserne fulde af telefonfis? Deltag i debat om mobilselskabernes mobilpriser - Hvad mener du om teleselskabernes mindstepriser på mobiltelefoner?
De sidste ugers skriverier i Ekstra Bladet og Berlingske Tidende om teleselskabernes mobilpriser har manglet de vigtigste debattanter. Det mener hvert fald Nicolas Fredriksen fra TelePrisTjek.dk, som nu opfordrer til debat - Hvad mener du, som forbruger og mobilkunde, om teleselskabernes reklamer og tilbud på mobiltelefoner?
Politianmeldte selskaber
Det er lovbestemt at teleselskaberne skal give tydelig information om mobiltelefonernes mindstepriser. Forbrugerombudsmanden har ved flere anledninger politianmeldt og bødelagt teleselskaber, der ikke har rettet sig efter loven.
Opslag i Ekstra Bladet og Berlingske Tidende har også ihærdigt debatteret problematikken, men debatten har imidlertid fuldstændig undgået at rejse det vigtigste spørgsmål - Er mindstepriserne i det hele taget retvisende?
Sådan er mindstepriserne
Mindstepriserne er et udtryk for den minimumspris, som forbrugeren må betale for en mobiltelefon over en seks måneder lang bindingsperiode.
LÆS OGSÅ: Spar penge på din mobil
Mindsteprisen dækker over samtlige omkostninger der vedrører både mobiltelefon og minimumsforbrug. Minimumsforbruget knyttes til mobilabonnementet, der følger mobiltelefonen.
Er mindstepriserne retvisende?
Jeg mener ikke mindstepriserne er retvisende. Derfor mener jeg også, at lovbestemmelsen om oplysning af mindstepriser bør ændres. Mindsteprisen viser reelt kun hvad forbrugeren må betale for mobiltelefonen hvis telefonen ikke bruges.
Problemet med mindstepriserne
Mindstepriserne siger intet om til hvilke takster minimumsforbruget afregnes. Det svarer til at man angiver priser uden samtidig at angive om prisen er i Danske Kroner, Euro eller USD.
Yderligere er det faktisk også sådan, at der en klar sammenhæng mellem lave mindstepriser og dyre mobilabonnement. Jo dyrere mobilabonnementet er, jo lavere mindstepriser kan selskaberne også angive.
Med andre ord - hvis forbrugerne skal vælge mobiltelefon efter de laveste mindstepriser, så bliver de ofte snydt og får det dyreste mobilforbrug!
Afstemning
Forslag til ændring
Dagens bestemmelser om mindstepriser strider direkte mod sin hensigt og derfor bør kravet om pris-informationer knyttet til køb af mobiltelefoner med mobilabonnement også ændres.
Jeg foreslår at pris-informationerne ba
Hertil bør selskaberne altid oplyse hvilket mobilabonnement telefonen bindes til. Med forslaget får mobilkunden et mere retvisende billede af telefonens pris samtidig, som mobilkunden også får en direkte reference til hvad mobilforbruget reelt kan koste i og med at der netop oplyses om mobilabonnementet.
Eksempel på ændringens konsekvenser
Salgsspris 1,-
Oprettelse 249,-
Månedsafgift i seks måneder* 100,-
Fragt & porto 0,-
Samlet købspris som kan annonceres 850,-
*Telenor indregner en månedlig afgift på 100 kroner = totalt 600 kroner for telefonen.
Sådan dropper vi mindsteprisen
Med ændringen vil den annoncerede salgspris i dette eksempel ikke længere være én krone, men 850 kroner. Yderligere bør annoncen/salgsopstillingen tydeligt sætte den annoncerede salgspris og mobilabonnement i nær relation.
Vigtigst af alt - Mindsteprisen udgår helt af opstillingen.
De omkostninger der ikke vedrører mobilforbruget, må rimelig nok antages at vedrøre købet af mobiltelefonen.
Yderligere bør betalinger der falder up-front, eller indenfor bindingsperioden udelukkende anses som betalingsbetingelser knyttet til købet. Det er ikke fornuftigt eller retvisende når mange mobilselskaber i dag forsøger, at fiske mobilkunder med en-kroner.
Mobilkunderne bør som minimum kunne regne med, at det er mobiltelefonens væsentligste priser der fremhæves i reklamer og tilbud og at der er en klar reference til mobilabonnementet, så forbrugstakster og øvrige vilkår kan læses.
Hvad mener du?
Hvad mener du om problematikken knyttet til mindstepriserne? Giv udtryk for din mening her på Beep og vær med til, at kaste et klarere lys over de mudrede mindstepriser.

16 kommentarer
Som forbruger må man også vælge sit selskab med omhu. F.eks. det nye Onfone, hvor man ved at man ingen binding eller noget har, og det koster 149kr for fri tale i 5 timer, fri sms og fri mms - ingen opkalds afgift etc.. Selv har jeg Callme, og de er fantastiske, trods det at de egentlig er de gamle og udskældte Debitel, men de har VIRKELIG oppet sig..!
Vi som forbruger kan ikke altid få ting serveret på et sølvfad...!
Måske fordi jeg godt kan regne ud, at man ikke får særligt meget for en krone. Alt skal betales.
Apropos misvisende. Jeg kan egentlig meget godt li telepristjek.dk. Der er meget relevant information. Dog er der en artikel omkring billig data, hvor jeg synes ordlyden er, at man sagtens kan erstatte sit mobilebredbånd til en laptop med et 1 GB data abonnement, og så bare bruge mobiltelefonen som modem. Det synes jeg nok, er at stramme den lidt. Jeg tror der er mange danskere der ikke kan holde sig til. Og med 1 krone pr MB derefter, kan det hurtigt blive dyrt. Her er et link:
http://telepristjek.dk/nyheder/billig-data...
@Samuel.fink:
1) Jeg mener man helt skal droppe info om mindsteprisen. Annonceringen bør kun bestå af Telefonens Samlede Pris + navnet på Mobilabonnementet telefonen bindes til.
2) Der er flere selskaber, der sælger 10GB Datapakker med hastigheder op til 7Mbit /s. Priserne ligger tæt på traditionele Dongles. Med en sådan datapakke kan det være gunstigt, at bruge mobilen som modem.
Tænk hvis der stod at en Stryhns leverpostej kostede 1 krone og derefter med småt at du også skulle betale for emballagen og at du nu er forpligtet til at spise Stryhns leverpostej de næste seks måneder og hvis du efter 2 måneder har fået nok af Stryhns skal du lægge 300.
Jeg kan godt se at forbrugere ikke kan få alt på et sølvfad. Men for rigtig mange er priserne på mobiler og abonnementer et kæmpe mysterium og det er ikke fair at disse personer skal tage en phd grad i mobilpriser for at kunne være med på noderne.
Men man kunne da godt ændre reglerne om købspris som forslået.
1) Det kan godt være jeg har forstået det forkert så. Men er mindsteprisen ikke den pris, som det koster, hvis man køber en mobiltelefon og så lægger den i skuffen i 6 måneder(tak til wenneberg6 for det udmærkede eksempel)? Den er vel meget reel at oplyse.
Jeg kan ikke helt se forskellen på det der hedder "mindstepris" og det der hedder "den samlede salgspris", udover at man i den samlede salgspris kalder minimumsforbrug for månedsafgift. Det kan godt være det bare er mig der slet ikke forstår mobilpriser:-). Jeg troede forøvrigt at man skulle oplyse hvilket abonnement der var tilknyttet til tilbuddet.
2) Så læser jeg den forkert. Jeg læste, det bare som om at anbefalingen er på den ene GB data, der er omtalt ovenfor, hvilket jeg syntes lød misvisende i forhold til mange folks forbrug.
@Samuel.fink: I dag ser man ofte at telefonens salgspris er 1 krone. Lige under salgsprisen står mindsteprisen oplyst f.eks 2.866 kroner. Mindsteprisen er hvad telefonen koster hvis man "lægger den skuffen".
Problemet med mindsteprisen opstår fordi vi jo altid bruger telefonen når vi har købt den. Det betyder at vores mobilforbrug, med den nye telefon, vil blive afregnet i henhold mobilabonnementets takster, som ofte er meget høje. Rigtig mange danskere vil derfor opleve kraftige stigninger på mobilregningerne - De køber en telefon til 1 krone, men betaler en bondegård for mobilforbruget... man kan hurtigt betale en pris der er 200% til 300% større end mindsteprisen Se evt også http://beep.tv2.dk/entry.php/id-380284.html
Næsten alle mobiler købes med en eller anden form for abo. og så må det være op til brugeren at vælge det, som efter ens eget forbrug giver den laveste pris over 6 måneder. Incl køb, abo. og forbrug. Da jeg f.eks købte min Desire hos Callme, valgte jeg en lav købspris med det dyrt abonnoment på 500 kr om måneden. Ud af de 500 brugte jeg 99 kr på 10 Gb data, 79 kr på fri sms og 49 kr på tale til fastnet. Ud over det, har jeg 272 kr tale om måneden og det overstiger mit forbrug. På daværende tidspunkt var det den billigste løsning over 6 måneder. Jeg ved ikke hvordan det er i dag og mit behov er dækket ind. Sjovt nok, hvis jeg vælger teletjeks prisudregner, så skal jeg betale lidt over 1000 kr om måneden, selvom alt er dækket ind under mit abonnoment på 499.
Den med Stryhn's er vist lånt fra en reklame med pølsemanden ;) Men hvor meget kan man bede teleselskaberne om at oplyse og hvor meget skal kunderne selv finde ud af. Hvis man køber en bil, kan man jo heller ikke bede forhandleren oplyse, hvad den koster at køre i om måneden. Det er ikke muligt for hverken bilforhandleren eller teleselskabet at vide, hvor meget jeg bruger min bil eller min mobil på en måned
Så kan du la' vær' med at skrive en post lige under hans ;-)
@ nicolas.fredriksen.beep
Jeg forstår bare stadigvæk ikke, hvad forskellen er på "mindstepris" og "Den samlede salgspris". Er det utilfredshed med, at man kalder noget for salgspris, selvom det samlede beløb (som så vidt jeg kan se er det samme som både "den samlede salgspris" og "mindstepris")reelt er større?
Og derudover at abonnementerne ofte er dyre?
Men jeg er da for så vidt enig. Det er da vildledende at man ikke oplyser om sådan nogle ting. Det er bare svært at skulle oplyse om så mange ting på så kort tid.
Hvis mobilabonnementstaksterne er så groft overbetalt, som du mener de er(Jeg har vitterligt ingen viden om det), så burde man vel nærmest skulle oplyse "den samlede pris" udfra en fast standard om, hvad en gennemsnitsdansker ville bruge. For jeg kender da en del folk der ikke ville tjekke op hvad mobilabonnementets takster er. Men så bliver der igen flere og flere oplysninger, som gør det lidt svært at gennemskue. Jeg synes, der er ting både for og imod.
Jeg synes problematikken er den samme som, hvis man ser en reklame for Leasy, hvor man betaler ting på afbetaling. Man har ikke rigtig styr på hvor meget ekstra man egentlig betaler, eftersom leasy's normale priser er skruet tilsvarende i vejret.
Sorry. Det er mig. Kan jo se at jeg ikke fik svaret på dit spørgsmål.
Salgsprisen
Den pris du må betale for telefonen i dag. f.eks 1 krone
Mindsteprisen
Den samlede pris du minimum må betale for telefonen og dit mobilabonnement og forbrug + andre afgifter.
Problemet
Som jeg ser det, så bør salgsprisen ændres så den viser hvad du Samlet Set skal betale for telefonen. Det drejer sig om; Prisen i dag + oprettelsesafgift + evt fragt + evt månedsgebyrer der vedrører telefonen.
I artiklen bruger jeg Telenor som eksempel. I dag skilter de med telefoner til 1 krone, men som jeg viser, så koster telefonen reelt 850 kroner (De 850 kroner er det jeg kalder Den Samlede Salgspris)
Håber jeg endelig fik svaret dig;-)
Det er lavet adskillige undersøgelser om at grunden til alle teleselskaber laver denne "1" krone er naturligvis for at fange forbrugeren frem for at plastre mindsteprisen op i mega skrift.
Indlægget er lukket for flere kommentarer.