Hop til indhold

ninja-blomster

Søndag, 21. marts 2010 kl. 09:24 / netauktion

Pengemaskine

2 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

nokia-n73-mobiltelefon.jpg

Som jeg skrev forleden, var jeg faldet over en meget underholdende, men dyr netauktion på Ziinga. Her kan man angiveligt vinde en computer, en mobil, en saftpresser, osv., osv. for en slik. Den pris, der påhæftes gevinsten, og som dermed bliver til reklame for den, er nemlig den pris, der betales, når gevinsten falder. Til gengæld "glemmer" man, at det tager en hulens masse bud, før man  når til en gevinst. En Sony Vaio for 27,36 kr. har i virkeligheden kostet budene op til det tidspunkt, hvor en eller anden vinder den. Dette er desuden ikke altid den, der sidder trofast og pøser penge i maskineriet, men måske den "sorte hest", der pludselig dukker op i aller sidste øjeblik.

Man køber en "budpakke", og hvis man tror, at f.eks. 10, 20 eller 50 bud er nok, så vil man formentlig i de fleste tilfælde opdage, at det er det ikke. Princippet svarer til, at man køber 10, 20 eller 50 LOTTO-sedler og så regner med, at gevinsten er sikret. Det ved vi efterhånden godt, at den ikke er, men det kunne jo være ...

Budpakke; Pris/Bud:

10 Bud    Kr 6,99 = dvs. 10 bud à 6,99 kr. - osv., osv. 20 Bud - Kr 6,40; 50 Bud - Kr 5,96; 100 Bud - Kr 4,92; 250 Bud - Kr 4,22; 500 Bud - Kr 3,93

For den, der vinder, er det selvfølgelig en gevinst, der vil noget, men det kan have taget flere dage + en langt større sum, end det fremgår af sejrsrapporten.

Søndag, 21. marts 2010 kl. 08:05 / computer fingeraftryk

Computer-fingeraftryk

0 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

8320_151743485700_585835700_4094909_4349858_n.jpg

Jeg ved ikke, hvad Betty laver ved den computer, men hjertet og "blinket" tyder på, at der er gang i sagerne.

Det var det også for den 17-årige indbrudstyv i Kennewick, Washington, der placerede et godt og brugbart fingeraftryk ved at logge sig ind på sin My Space-blog for derefter at se porno og ellers forsøge at sælge tyvekoster via computeren på indbrudsstedet. Dum, dummere, dummest ....

Torsdag, 18. marts 2010 kl. 19:23 / auktioner online

Når online betyder AUKTIONER ....

0 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Jeg er en nysgerrig (og også noget grådig person), så da jeg strejfede ziinga-aktion-websitet var jeg solgt: Det blev dyrt, og min gevinst var 0 = NADA = Zero = stort minus, så jeg burde være blevet helbredt for denne nye last, men nej, det er jeg ikke, så nu må jeg vist hellere til at tænke lidt over, hvad sådan en site giver.

For det første, det kræver penge at byde, for man KØBER sig adgang til sine bud, og priser fra 3-4 kr. pr. bud til det dobbelte kan man altså godt mærke. Langt,langt flere byder, end der er sejrherrer - og ja, det føles lidt som en krig mellem byderne - så en masse mennesker ender altså i Nada-situationen: Penge ud af lommen og ingen tilbage i dem.

Der er sikkert fiduser, jeg ikke kender til, såsom det bedste tidspunkt for at byde. En ting er dog sikkert, man skal ikke gå i gang med det samme, men lade tiden gnave af problemerne, dvs. de andre bydere, for den, der starter, behøver sandelig ikke at være med, når spillet slutter.

http://www.world-online-auctions.com/denmark-online-auctions/

1
23456...487Næste »



Mine favoritter