Søndag, 14. februar 2010 kl. 11:34 / 1234, danmark, frihed, grundlov, højesteret, jura, lovgivning, medier, moral, respekt, samfund
Retsfølelse – ret eller følelse.... ?
14 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Højesteret fylder år i dag, ikke rundt godt nok
- men en fødselsdag er trods alt en fødselsdag
- desuden er en fødselsdag jo tegn på at der er liv, endnu...

I foråret 2006 fik 2.800 tilfældigt udvalgte danskere et spørgeskema ind ad brevsprækken. Spørgeskemaet indeholdt en lang række spørgsmål om strafniveauet i det danske retsvæsen og var et led i en undersøgelse, iværksat af Advokatrådet.
Undersøgelsen, der blev gennemført af en arbejdsgruppe med professor Flemming Balvig i spidsen, havde til formål at afdække danskernes syn på straf. Inden borgerne udfyldte spørgeskemaet, blev de bedt om at læse beskrivelser af syv fiktive retssager om alt fra gadevold til narkosalg. Herefter skulle de svare på, hvilken straf de troede, at forbryderne ville få ved en domstol, og hvilken straf de selv syntes ville være rimelig.
Hovedparten af de, der besvarede spørgeskemaet, undervurderede domstolenes strenghed. I sagen om gadevold mente 75 procent for eksempel, at forbryderen ville få en betinget dom eller en bøde, mens kun 8 procent ramte rigtigt og mente, at voldsmanden ville få en ubetinget fængselsstraf.
"Det er vigtigt at sondre mellem den generelle retsfølelse, det vil sige den opfattelse, folk har uden at kende noget nærmere til sagen, og den informerede retsfølelse, som er den opfattelse, folk får, når de kender en sags konkrete omstændigheder - faren ved, at afstanden mellem befolkningens retsfølelse og domstolenes retspraksis bliver for stor, er, at der er risiko for, at befolkningens tillid til domstolene svækkes...(Torben Melchoir, højesteretspræsident)
"Et konkret eksempel kunne være en voldssag, hvor avisen omtaler ofret som sagesløst, og hvis voldsmanden så får en betinget dom med samfundstjeneste, vækker det borgernes forargelse. Men hvad avislæserne ikke ved er, at det kan være kommet frem under retssagen, at ofret måske ikke var sagesløst, eller der kan være særlige omstændigheder, som kan forklare, hvad der ellers virker som et meningsløst overfald. Sådan noget skal man have i baghovedet, inden man som avislæser hidser sig alt for meget op," (Torben Melchior)
(Kilde og inspiration:kommunikationsmedarbejder Maria Louise West-Hansen, Domstolsstyrelsen)



14 kommentarer
Har altid haft respekt for Højesteret. Det er som om at det at de er sidste ankeinstans får dem til at blive lidt blidere. Ofte er begrundelsen langt mere interessant end sagsforløbet.
Har ikke besvær med at forstå strafferammernes længde, mere med at forstå hvorfor voldskriminalitet straffes mildere end økonomisk kriminalitet. Og så har jeg dem mistænkt for at være lidt farvet, hvis emnet..uha,uha.. berører 'statens sikkerhed'.
Man skal kunne dokumentere, at man har ført et vist antal landsretssager for at få H'et - kan ikke huske, om det er 8 eller 10, men deromkring. Og der bliver indhentet udtalelser fra landsretterne om den enkelte sag, så advokaten får en slags 'bedømmelse' for hver sag.
Ved det, fordi en af kollegerne fik sit H sidste år, og jeg sad selv og skrev ansøgningen til Højesteret ;-)
I min barndom kunne jeg impulsivt (måske mere bagudskuende) se en vis hakkeorden i selskabslivet.
Landsretssagfører (som var dem som tjente kassen på alm. rentable forretninger) og så 'aristokratiet'..højesteretssagføreren..som løb med æren
Mener du at voldskriminalitet burde straffes højere end økonomisk kriminalitet eller hvordan skal den forståes.?
Det er ikke helt løgn ;-) ... det svarer nok lidt til den hakkeorden, der er i lægeverdenen, overlæge kontra reservelæge fx.
Mange af de der 'kone-titler' er virkelig go' humor... ;-)
Kendte som dreng en ældre nabokone hvis man var oberst, hvis vi unger når vi mødte hende i forretninger osv hvor der var andre voksne, sagde "goddag fru oberstinde" så faldt der altid en skilling af.... ;-)
- der grundlagde jeg min formue... 'griner meget højt'
#2.galina.g
Aha man skal ansøge om det - jeg havde egentlig ikke tænkt på hvordan hoppene skete... ;-)
Det vil så sikkert sige at der reelt ikke er nogen begrænsninger på hvor mange der bli'r til sidst.. ;-)
#4.js_hvid
Du er da selv på vognen du gradbøjer da også om det er en muslim der slår eks'en ihjel eller det er en slagtersvend fra Vejle med danske rødder..... ;-)
#6.galina.g (& plt)
Heller i mediernes verden hvor man kaster løs med "redaktør"titler som man kaster perler for svin... ;-)
- eller i salgs & marketingverdenen, hvor man ikke ka' spytte for "managere" et næsten uoverskueligt hirarki hvor værdien er forstavelsen til 'manageren'..... ;-)
Man kan ikke bare hoppe fra L til H, som det passer én. Det kræver trods alt noget at møde i Højesteret - hvilket jeg kun synes, er rimeligt, for det er trods alt sidste instans for de klienter, der får deres sag for Højesteret. Der kan være meget på spil :-)
Du har ret i, at der sådan set rent teoretisk ikke er nogen begrænsning af antallet af højesteretsadvokater, men der er så nok alligevel en naturlig begrænsning, for mange advokater vælger fx at beskæftige sig med andet end retssager. Og de advokater, som fx ikke er så dygtige til at procedere, får måske ikke så mange landsretssager, og så kan det jo tage dem lang tid at opnå H'et.
Kom til at tænke på da jeg var dreng, der nogle år efter bronzealderen, da var der en gammel mand der boede hos sin søn som jeg også husker som gammel den gang... ;-)
Sønnen var 'landsretsagfører' mens den gamles gamle var 'overretssagerfører' (og det gik han meget meget op i) - har aldrig tænkt på hvor det var i systemet men fandt lige nu at det er en titel fra 1868-1916 - sidestillet ned landsretssagfører... ;-)
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura...
Så han var i virkeligheden det samme som sin søn :-) jeg kendte heller ikke den titel, men SÅ gamle er vi jo heller ikke ;-D
Det bliver efterhånden mere og mere klart for mig, hvorfor kildekritik er så vigtigt.
Jeg er dog rystet over, at nyhederne kan manipulere så meget med tingene, at nuancerne tabes.
Sort/hvid samfund...
Kildekritik er næsten mere end vigtigt... 'smiler'
- og det bli'r vigtigere og vigtigere.
Verdenen er ikke sort-hvid selvom mange har interesse i at præsenterer den som sådan.... ;-)
Da vi ryddede op i min mors skabe, fandt vi en bordplan til et bryllup i sen-50'erne
Fru kammerherreinde..
Fru grosserer..
Fru højesteretssagfører..
Fru slagtermesterinde..
Fru professorinde..
Tror ikke hende næstnederst ville give dig en skilling.
Meget sandsynlig ikke... 'smiler'
Der var også mange 'professorinder' men langt mellem kvindelige professorer..... 'smiler'
Indlægget er lukket for flere kommentarer.