Torsdag, 10. december 2009 kl. 09:46 / hygge
Så går turen snart tilbage til Danmark. Vi knokler med projektet og tilbringer vist mest tid på universitetet i øjeblikket. Vejret er i top her. Sol og 24 grader, så det er rigtig lækkert, men lidt en underlig julestemning. Imorgen skal vi holde dansk tema i vores fredags "bar" på afdelingen på universitetet. Vi har snaps med, og der bliver købt carlsberg og butter cookies!!?? til lejligheden. Vi håber på at vejret holder til weekenden så vi lige kan komme ud og få lidt sol på kroppen inden vi skal hjem. Næste weekend står mest på at pakke og gøre rent i lejligheden, og mandag er der juleparty for universitetet på stranden med grill og jule-tamtam. Det kan vi lige nå at deltage i, inden vi skal i lufthavnen om aftenen..... Det var vist alt herfra, vi ses derhjemme snart.
Onsdag, 28. oktober 2009 kl. 08:29 / dagbog
Fredag d. 23. oktober- Christchurch - Moeraki - Dunedin Tidligt fredag morgen gik turen mod lufthavnen. Vi skulle flyve kl. 6.40, men blev 2,5 timer forsinket, da flyvselskabets computere var nede og alle passagere skulle tjekkes ind manuelt, så selv boardingpas skulle skrives i hånden.Da vi kom til Christchurch fik vi hentet den bil, vi havde lejet og kørte mod Moeraki for at se Moeraki Boulders. Moeraki Boulders er en samling af kæmpe runde sten kugler der ligger spredt på stranden som en omgang meget forvoksede marmor kugler. Der var rigtig mange kugler på stranden og i vandet og de største var lige så høje som os. Vi kørte videre til Dunedin, hvor vi fandt et B&B. I Hele huset var der leopard prikker i alle mulige afskygninger, tænk at man kan få så mange varianter. Udover leopard prikkerne var der nips ting over det hele.
Lørdag d. 24. oktober- Dunedin- Otago Peninsula - Curio Bay - TuatapereVi kørte til Otago Peninsula, hvor det skulle være muligt at se pingviner og albatrosser. Køreturen dertil varede ca. 45 min langs kysten. En rigtig flot tur, og da der var blå himmel og masser af sol, var hele sceneriet spejlet i vandet. Vi tog på en tur med Natures Wonders i et 8-huls køretøj, som kunne klare både vand og stejle bakker, for at se pingviner og sæler. Turen tog ca. en time, og vi startede med at stoppe 189 m over sea level med flot 360 graders udsigt. Vi stoppede derefter ved en koloni af Cormorants (Spotted Shag), som er nogle fugle der bygger reder på de stejle klippekanter. I nogle af rederne var der unger. Vi var endda vidne til hvordan ungerne bliver til =514; Vi blev kørt lidt videre for at se nærmere på en koloni af sæler (New Zealand Fur Seal). Sælerne både solede sig og legede i vandet. Vi blev vist ned i et "hide", hvor vi kunne komme helt tæt på en af hun sælerne og dennes unge, men det varede desværre ikke længe før han sælen opdagede os. Vi fik besked på at gå hurtigt tilbage til køretøjet, guiderne var bange for at hansælen skulle komme efter os, den ville gerne forsvare sit territorium. Før turen sluttede, gjorde vi stop ved Penguin Beach, hvor vi så den sjældne gul-øjede pingvin (Yellow eyed pengvin) og blå pingviner (Blue Penguin). Med en kikkert, så vi en gul-øjet pingvin i sin rede, og vi kom også tæt på en blå pingvin i sin rede.Da turen var færdig kørte vi til Royal Albatross Centre for at høre om de havde set nogle albatrosser, men da det ikke blæste så meget, havde de kun set en i luften og der var ingen ture ud til redeområdet da det var starten af yngle sæsonen. Det var der jo ikke så meget ved, det kunne ellers have været vildt at se en fugl med et vingefang på 3 m! Turen gik videre mod Curio Bay, hvor det skulle være godt at se både hector delfiner (NZ mindste delfin art) og de gul-øjede pingviner. Curio Bay er desuden et område med forstenede Jurassic-gamle træer, så der var små forstenede stubbe, der stak op rundt omkring. Man komme også se noget der lignede tømmer ligge og flyde men når man rørte ved det var det hårdt som sten. Alle træårer var bevaret i træet hvilket var meget fasinerende. Desværre så vi hverken delfiner eller pingviner på sten stranden. Vi gjorde stop for at sove i en lille by (Tuatapere) på vej til Te Anau. Før vi nåede Tuatapere, gjorde vi et aftensmad stop i Invercargill på en café.
Søndag d. 25. oktober- Tuatapere - Milford Sound - Te AnauVi kørte kl. 7.30 mod Te Anau, hvor vi fik lidt morgenmad. Vi skulle hele vejen op til Milford Sound, hvor vi havde booket en bådtur. På vej mod Milford Sounds, stoppede vi et par steder. Vi så Mirror Lakes, som er en lille sø hvori de omkringliggende bjerge spejler sig. Det regnede en smule da vi ankom hvilket forstyrrede spejlbilledet, men det klarede heldigvis op mens vi var der og så kunne vi rigtig forstå navnet. Super flot med bjerge, regnbue og vand. På ruten var der flere gange nogle papagøje-agtige fugle (Kea), som gik på vejen, så dem fik vi også kigget lidt nærmere på. De virkede temmelig pågående, så de var nok vandt til at blive fodret af forbipasserende turister. Det gjorde det i hvert fald nemt at tage billeder af dem.Vi kørte gennen Homer Tunnel, som er en mørk gammel tunnel på 1207 m. Ifølge guide bøgerne var arbejdet startet af fem meget ihærdige mænd og den blev hugget ud i løbet af ca. 30 dage. Dog må de have fået noget hjælp hen ad vejen, for den var temmelig lang den tunnel, og så hurtigt kan arbejdet heller ikke skride frem, når man kun har hakke og trillebør til rådighed. Sidste stop inden Milford Sounds, var Chasm Walk, som førte ned til Cleddau River, som er en rigtig flot vandfald. Stenene ved vandfaldet var bløde, så de var blevet formet efter vind og vand gennem tiden. Det var nogle utrolige former, men en noget våd oplevelse, da det regnede en del. Milford Sound er måske New Zealands mest berømte turist attraktion. Det er en fjord, hvor vand og bjerge mødes frontalt, bjergene er flere hundrede meter høje, og fjorden så dyb, at både ikke kan ligge for anker i den. Området er meget frodigt, og det regner da også 7 meter (!) om året. Der går mange båd ture ud fra Milford, men vores båd var heldigvis kun halvfuld, hvilket nok skyldes at det endnu ikke er turist sæson. Der var dog rigeligt med kamera glade mennesker om bord på båden (os selv inklusive selvfølgelig), og der blev taget bunkevis af billeder af de smukke omgivelser. Vi var fremme ved Milford Sounds lidt over tolv og kom med på den bådtur som sejlede kl 13.15. Turen var 1,5 timer lang. På sejlturen kom vi tættere på de enorme bjerge og vandfald, der falder ned fra bjergene. Det var en rigtig flot tur, hvor vi også fik set lidt sæler.
Mandag d. 26. oktober-Te Anau-Doubtful SoundsVi havde i går bestilt en heldagstur på Doubtful Sounds. Så dagen startede med, at vi blev hentet kl. 8.45 af en bus, der kørte os ned til det sted, hvorfra vi skulle sejle. Vi var 15, der skulle afsted på denne tur - turen indbar en sejltur over Lake Manapouri, besøg på kraftværket og til sidst ud på Doubtful Sounds. Vi skulle selv sørge for frokost, så vi havde købt brød og pålæg ind, men da vi sad på båden på vej over lake Manapouri kom Rikke i tanke om, at hun havde glemt at tage pålægget med fra køleskabet, så brød og frugt men ingen pålæg! Efter omkring en times sejltur, nåede vi over til kraftværket. Vi bev guidet ind i en bus og stoppede, da vi nåede tunnelen, der førte ind til kraftværket, standsede bussen - vores guide skulle have anmeldt vores ankomst. Rikke og en af de andre gæster så deres snit til at få et billede af indgangen til tunnelen samt et vandfald, imens var guide imidlertid kommet tilbage og havde lukket døren til bussen og gjorde klar til at køre - hehe, men de kom med. Byggeriet af kraftværket startede i 1964 og først 8 år efter var det færdigt. Byggeriet kostede 16 mennesker livet. Kraftværket er bygget ind i et bjerg og ligger 250 m under jorden. Der presses 19 mio. liter vand og sne fra lake Manapouri igennem i minuttet. Vi kørte med bussen ind i tunnelen og ned under jorden. Efter vores besøg på kraftværket havde vi ca. 22 km i bus til Doubtful Sounds. Undevejs gjorde vi hold ved udsigtspunkter og forskellige vandfald, som udspringer fra bjergene, pga. regnen og sneen. Efter busturen gik turen videre i båd over Doubtful Sounds, hvor vi så vandfald og kæmpe bjerge. Hvis man er heldig, er det muligt at se pingviner og delfiner, men vi så ikke nogen af delene, men turen var stadig rigtig god. Vores guide var en rigtig lurendrejer, han sejlede båden ind under vandfaldene, så båden dem, der stod foran og bag i båden fik sig en skyller. Men en rigtig fin dag! Om aftenen gik Lisbeth og Rikke en tur i Te Anau, hvor de fandt en Wildlife park, hvor der var forskellige fugle at se, de blev holdt i burer, da det var fugle, der på den ene eller anden måde ikke kunne klare sig selv i naturen. I morgen går turen videre.
Mandag, 19. oktober 2009 kl. 05:18 / auckland, dagbog
Så blev det tid til at få opfrisket de rustne dykkerskills. Ask, Lisbeth og Tine tog til Tutukaka 3 timers kørsel nord for Auckland. Her kan man dykke omkring Poor Knights Islands, som ifølge guidebogen (og Jacques Cousteau) skulle være et af verdens top 10 steder at dykke. Vi kørte derop fredag aften så vi var klar lørdag tidlig morgen til de første 2 dyk. Vi havde i løbet af ugen været på et opfriskningskursus i en svømmehal, da det var omkring 5 år siden vi sidst har dykket alle sammen. Sejlturen til Poor Knights Islands tog lidt over en time og der var godt gang i bølgerne og desværre også brækposerne. Både Tine og Lisbeth havde dog stærke maver og klarede søgangen uden uheld. Vejret var i top med solskin, så det var super lækkert. Turen derud var også flot. Vi skulle på vores første dyk i en lille gruppe på fire sammen med en guide. Det var et godt dyk, men det meste af tiden brugte vi på at vænne os til at være under vandet igen. Selv om vi havde våddragter på og et lag under det, så føltes vandet ret koldt (temp. 15 grader), så der blev hældt en masse suppe og varme sager ned da vi kom op. Ca. 1,5 timer senere skulle vi i det våde gear igen, puha ikke så sjovt. Det andet dyk var super. Vi så en kort-halet rokke og vi svømmede sammen med kæmpe fiskestimer i en slags klippetunnel på omkring 40m kaldet Maomao Arch. Ellers var der også mange andre flotte fisk og koraller.
Da vi kom tilbage med båden var vi godt trætte og aften stod ikke på det store.
Søndag morgen var vi klar til 2 dyk mere. Begge dyk var også gode, og vi så igen en masse fisk og liv under vandet. Der var rigtig mange tang-planter som vi svømmede gennem og små huler vi var inde og kigge i. På båden var der 3 guider, som var gode til at fortælle en masse om øernes historie og om selve de dyk vi skulle lave. Vi havde nogle gode dyk og vendte trætte men glade tilbage til Auckland søndag aften.