Bloggen lukker, Læs mere

Ole Kolster - TV2

Fredag, 26. februar 2010 kl. 17:50 / 3d film, avatar, billetsalg, biograf, film, james cameron, johnny depp, tim burton

Alice slår Avatar

0 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Hvem er mest populær? James Camerons "Avartar" eller Tim Burtons "Alice in Wonderland". Begge film er fyrtårne i den nye 3D bølge, hvor det ikke længere er nok med gode historier og gode skuespillere, men i høj grad også handler om store computere og de rigtige speciel effects mænd/kvinder.

Når det gælder kolde kontanter har eventyret om kaninhullet vundet første omgang. Alice solgte i åbningsweekenden i USA billetter for 116 mio dollars. Og det er temmelig meget mere end "Avatar" indsamlede i sin første weekend i december, hvor publikum lagde 77 mio dollars ved billetlugerne. Altså en klar sejr til Burton.

Spørgsmålet er så, hvem der er mest sejlivet - hvem der holder sig længst på plakaten? Og her har "Avartar" efter 3 måneder smadret alle rekorder. På verdensplan har filmen indspillet 2,6 mia dollars og er allerede nu den film, som har indtjent mest - og der er mere i den endnu.

Men Alice er til filmkøbmændenes overraskelse kommet godt fra start her i weekenden.

DSC04651.JPG

Jeg har trykket hånd med hovedrollen i "Alice in Wonderland" - en mand, som vistnok har det bedst, hvis han kunne nøjes med at se på mig og millioner af andre fra et biograflærred.

Navnet er Johnny Depp. Sandsynligvis tidens største skuespiller.

Depp havde inviteret til et møde i London i denne uge. Det vil sige at hans filmselskab Disney havde spurgt, om jeg ville interviewe Johnny Depp på hotel Dorchester i forbindelse med, at han spiller hovedrollen i Tim Burtons nye film "Alice in Wonderland".

Jo tak, jeg skulle alligevel ikke noget vigtigt den onsdag...så det ville TV2  gerne.  Som optakt til interviewet så jeg eventyrfilmen, hvor Depp spiller the Mad Hatter og igen fremstår med et helt nyt filmansigt. "Alice In Wonderland" får premiere i biografer over hele verden den 5. marts og er det nyeste bidrag i den for tiden herskende 3-D bølge.

Til min store øv-øv følelse havde Johnny ikke fortalt mig, at han forresten havde inviteret et par venner mere......sådan cirka 50 til 100 andre journalister, som kom flyvende langvejs fra. New Zeeland, Sydafrika og Bulgarien for at nævne nogle enkelte lande...med så mange trippende rundt på Hotel Dorchester ville der ikke blive mange minutter til selve interviewet!

Helt nøjagtigt 4 minutter, sagde den venlige engelske koordinator på arrangementet.

Og der sad han så, pigernes Johnny Depp med blød hat, sjove briller, skæg og indiansk look, og med instruktøren Tim Burton ved sin side. Og endnu et ups - 2 personer fordelt på 4 minutter.

Depp var meget venlig og jeg havde god øjenkontakt med ham under hele interviewet. Han var måske lidt for venlig, lidt for sky og gemte sig lidt bag ved Burton, som han gerne gav ordet til. Som en af verdens mest feterede skuespillere skulle han ikke have sagt for meget. For Depp gjaldt det om, ikke at lukke op for privatpersonen Johnny. Og den rolle kunne han til fingerspidserne, for den praktiserer han hver eneste dag.

Ofte er det sådan, at filmfolk vil tale om deres nye film, og journalister vil høre om dem som personer. Derfor er der en uerklæret krig, når vi sidder overfor hinanden. Jeg havde udtænkt et snedigt spørgsmål, som var tæt på at lukke mig ind bag muren til det private:

"Hvis det ikke var Alice, som tog tilbage til sin barndoms Wonderland, men Depp og Burton, som rejste tilbage til deres barndoms eventyrland - hvordan ville det så se ud?

Burton begyndte svaret med at sige: "Det vil du slet ikke vide", og så tilføjede Depp, "nej, den tid var meget mørk", og så gik det op for dem, at de havde åbnet en sprække til privaten, og så trak de sporet tilbage til filmen.

De fire minutter gik hurtigt, og jeg droppede høfligheden og brugte blindetricket. Under interviewet sidder en assistent og giver fingertegn - to fingre for to minutter tilbage, og en finger for det sidste minut. Jeg overså fingeren og stjal således et minut mere. 

Tak for invitationen Johnny - og tak for din hilsen.

images.jpg

PS: Du kan se vores indslag med Johnny Depp via dette link:

http://nyhederne.tv2.dk/video/index/id/28837489/



0 kommentarer


Indlægget er lukket for flere kommentarer.