Hop til indhold

"... and thats all?"

Fredag, 26. februar 2010 kl. 10:40 / computer, film, underholdning

Avatar og Family Guy

0 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

http://www.youtube.com/watch?v=ElIYd9Y_euU

Onsdag, 7. oktober 2009 kl. 13:30 / danmark, dansk folkeparti, demokrati, dumhed, lars løkke, obama, søren pind, uddannelse

“Danmark er et godt land at leve i..."

2 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

“Danmark er et godt land at leve i. Vi har bygget et rigt samfund på foretagsomhed, opfindsomhed og godt købmandskab. Vi har skabt et trygt samfund på gensidig tillid og respekt. Vi har skabt et rimeligt samfund, hvor de bredeste skuldre bærer de største byrder.”

Sådan startede Lars Løkke sin åbningstale I folketinget 6. Oktober 2009. Smukt, dansk, drømmende og en nærmest poetisk beskrivelse af Danmark. Man ser den rød-hivd ternede dug og picnic kurven. Stensikkert er det, at Hr- og Fru Danmark smiler og tænker ”Ja..!” Men forholder det sig sådan? Ikke umiddelbart….

Ganske vist har vi ry for at være innovative (et i øvrigt gennemhullet og nedslidt begreb!), god arbejdskraft og flinke mennesker. Men sådan ser verden altså ikke ud. Vi bliver overhalet af andre nationer, vores ”timepris” er for dyr og hvad har vi tilbage… jooooo tænker du – den berømte know-how (endnu et udsultet ord).

Jeg har ikke løsningen på hvordan vi kommer videre, men hverken regeringen eller oppositionen, virker til at være helt skarpe i mælet om hvad der skal til. Selv ikke når forskellige kommissioner kommer med deres ekspertise og udspil. Da har man udviklet en tradition for at feje det væk igen.

"Regeringens topprioritet er derfor at bringe Danmark gennem krisen med mindst mulige menneskelige omkostninger." Lars Løkke 6. Okt 2009

Smukt og flot, men ville man nogensinde høre en politiker med nogenlunde almindelig omgang sige det modsatte? ”Lad os bringe Danmark igennem krisen med størst mulig menneskelig omkostning!”. Forhåbentlig ikke, men det er svært at spå om hvor grænsen mellem almindelig respekt og god tone ligger om bare 10 år. Ser man på retorikken hos politikerne de seneste par år, må man unægtelig ryste en smule i bukserne.

 “En af de ting, der er ekstremt iøjenfaldende rundt omkring i gaderne, er de forbandede tørklæder. De går op og ned ad stræder, de ligner nærmest omvandrende telte," Trine Olesen, DF

http://www.youtube.com/watch?v=y2n4SkWQiNc&feature=player_embedded

Brian Mikkelsens redegørelse for autonomes intellekt

“Vores retsorden, vores civilisation, vores demokrati er under angreb. Ikke blot stenkast hist og pist. Men pøbeloptøjer, anarki, selvtægt. Det har været længe undervejs. Hver eneste gang, nogen har grebet til vold, har dette samfund belønnet dem. Hver eneste gang har snakken igen og igen lydt på dialog. Rovdyrene har fået frit løb, og tror, samfundet er svagt og ikke vil slå igen. De har frit lejde.” Søren Pind, Venstre

"Hver dag bliver vi belemret med muslimerne i medierne. Kunne vi ikke få bare én muslimfri dag om ugen?," Merethe Egeberg Holm, DF

Der er mange, mange, mange flere eksempler, på politikeres retorik, som går meget tæt op af grænsen på hvad vi som borgere bør tilalde – og det gælder begge fløje. Vi lader den lige stå et øjeblik….

 

Flere lovstramninger!

Ja da, lad os få mere. Vi er helt pjattet med det stads! Nu er jeg ikke imod at man strammer lovgivningen. Men jeg er imod at man gør det de nærmest grinagtigt dumme steder! Hver eneste gang vi har en eller anden form for krise, debat, ulykke eller andet som ikke lige spiller 100% med normen og normaliteten, så skriger politikere og deres medløbere på lovstramninger!

Det er helt i orden at hige efter lovstramninger, men fordi en idiot har kørt 220km/t og dræbt uskyldige, skal vi så miste kørekortet for at køre 5km/t for stærkt? Jeg mener selvfølgelig ikke vi skal køre for stærkt. Vi skal holde os inden for lovens rammer, men der er som bekendt ALTID nogen som bryder rammerne. Og ingen af os kan jo med sindsro sige at vi ikke ind imellem kører lidt stærkere end tilladt.

Men fordi nogle individer, går rundt med hovedet oppe et bestemt sted, så behøver lovstramninger ikke løse problemet!  

Og benlås til 12-årige??? Hvad sker det nu her! Som udgangspunkt er jeg helt med på ideen om benlås. Det er en fin mulighed for at holde styr på kriminelle, og samtidig holde dem ude af fængslerne som nødvendigvis ikke fremmer den videre udvikling i en positiv retning. Men 12-årige???? En 12-årig er et barn. Et barn… tænk lige på dig selv som 12-årig. Hvor var du i dit liv? Hvad fyldte dine tanker og hverdag? En 12-årig har brug for noget at støtte sig til. En voksen, et forbillede og hele den sædvanlige svada i den dur. Men hvad sker der for et barn, som bliver dømt til fodlænke? En offentlig dom – stuerast! ”Her en en fodlænke, du må ikke forlade dit hus, ellers kommer staten efter dig.” Det minder mere om et stort land mod øst, som stadig kæmper med efterladenskaber fra en tid med en meget personpræget magtudøvelse.

Nok om brok mod lovstramninger, videre til noget andet…

Større skæl mellem rig og fattig!

”Vi skal fortsat være et af de rigeste lande i verden for at kunne fastholde og finansiere et af verdens bedste velfærdssamfund. Et velfærdssamfund, hvor vi forener det enkelte menneskes lyst til at stå på egne ben med et trygt fællesskab, der står klar, når vi har brug for det.” Lars Løkke 6. Okt 2009

”Og vi har meget at kæmpe for at fastholde. Det gælder ikke mindst på kernevelfærden. Den offentlige service, der træder til og bidrager med en varm hånd, når livet udfordrer os med modgang, utryghed, svigt eller sygdom." Lars Løkke 6. Okt 2009

Og så er det jeg undrer mig over man vil fjerne børnepengene hos de familier hvor børnene/de unge ikke er i gang med en uddannelse. Tror de virkelig det gavner eller motiverer? Som jeg ser det, så udstiller det blot endnu større skæl mellem de i forvejen temmelig velhavende familier og de allerede hårdt ramte familier. Var det måske ikke en ide at regulere børnepengene som med SU’en? Lade den være indkomst relateret? For jeg kender til en del familier, hvor børnepengene mere er en velkommen ”gave” end i andre familier hvor den er tæt på at være eksistensgrundlaget!

Og så må den leflen for DF og Pia K, snart stoppe! Den kan ikke være rigtigt at de skal dominere så meget. Jeg er træt af det, og orker simpelthen ikke mere. Det er ufattelig udmagrende konstant at høre på deres populistiske tilgang til sagerne. Selvfølgelig skal DF have sin taletid, der er skræmmende nok en meget stor del af befolkningen som sætter deres kryds lige netop hos DF. Og dog virker det som noget man ikke skilter med, men den indre racist og snærvertsynede og forsmåede dansker må jo dukke op inde i stemmeboksen…

Stop nu Pia, please. Tag en fornuftigt og nuanceret tilgang til din næste sag, udtalelse eller kommentar. For Pia, du skal huske at når man stiller sig frem og udtaler sig i medierne og andre steder, så præger det dem som lytter – på godt og ondt. Men din tone og attitude, følger med – og det er det, du skal stoppe. Pronto!

Og nu vi er ved Pia… Jeg er ufattelig træt af at høre de danske politikere, køre deres sædvanlige strømlignede taler. Der er simpelthen for mange spindoktorer, kommunikations eksperter lignende inde over. Det gælder ikke kun VKO, men også oppositionen. Der er ingen begejstring, ingen nerve og absolut ingen motivation i folketings talerne for tiden. Det er som om, at Anders Foghs kølige og kyniske tale, har sprunget læk hele vejen igennem folketingssalen. Jeg tror ikke vi kan få danske politikere med en Obama atittude og tale talent (eller taleskrivere!), men bryd nu lidt ud – lad være med nødvendigvis altid at tale så laveste fællesnævner kan forstå selv de simpleste budskaber. De skal nok sive ind alligevel, for journalister og andre kommentatorer skal nok skære jeres budskaber ud i pap – på den ene eller den anden måde. Hvis lidt indlevelse, lidt engagement og vis dog frem for alt at i brænder for det i laver! Bryd ud af de fastlåste kedelige rammer.

 

Tirsdag, 1. september 2009 kl. 16:51 / medmenneskelighed, moral, opførsel, politik, samfund

Vi skal opføre os ordentligt!

11 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Vi skal opføre ordentligt. Vi skal holde døren for ham eller hende, som er på vej gennem døren lige bag os. Vi skal smile en gang imellem. Vi skal sige tak. Vi skal sætte pris på andre. Vi skal i det hele taget opføre os ordentligt!

 

Samfundet er på ud på en glidebane, som bliver svær at komme væk fra hvis vi ikke stopper op og mærker efter. Hvis vi fortsætter med at ignorere "Hus forbi sælgeren" eller behandle andre mennesker med total mangel på respekt - så går det galt. 

 

Vi ender med et mekanisk samfund hvor vi ikke kender naboen i lejligheden ved siden af, eller genboens søn og datter - til trods for vores børn går i samme skole.

 

For tiden behandler vi i Danmark udlændinge, ældre og mennesker vi ikke kender, med så lidt respekt at det umuligt kan komme bag på nogen er der bliver ballade på den ene eller anden måde. 

 

Vend den om... hvis du stod i et fremmed land - uden tag overhovedet. Dit hjemland er besat eller i krig, dit hus er bombet og du har ingen steder at søge tilflugt. Hvad gør vi så hvis vi bliver trådt på og ignoreret tilstrækkeligt??? 

 

Vi skal opføre os ordentligt - og droppe flokmentaliteten! En flokmentalitet som i sin mest skræmmende forstand ses i Dansk Folkeparti. Eller når unge lader frustrationerne gå udover biler, , butikker, inventar eller politiet. 

 

Tro ikke jeg blåstempler vold og kaos som udtryksmiddel! På ingen måde - tværtimod. Men reaktionen er til at forstå (prøv engang...)

 

I de sidste knapt 10 år har regeringen langsomt men sikkert skruet ned for vores muligheder til at være frie. Regler er blevet hverdagskost og noget som vi "må acceptere". Jovist skal vi have regler i et samfund - ingen tvivl om det. Men hvornår er det blevet "det rigtige" som er rigtigt? Hvornår er det blevet "de pænere spillesteder" som er blevet de rigtige og skal have statsstøtte? Hvorfor er f.eks. Stengade 30 ikke god nok til statsstøtte? Findes der noget sted som kan hamle op med den kreativitet og glæder det sted har bragt mange generationer af unge? Næppe... 

 

Men nu skal det ikke være politisk det hele. Start med at holde døren for damen med to børn og 4 indkøbsposer. Giv en 5 krone til ham den snuskede som altid står på hjørnet dag efter dag med sin krøllede kop med et par mønter i. Vi kan da være ligeglad om han bruger dem på øl, kaffe eller friskbagt brød! Og hvis du endelig vil sikre dig at "de ikke bare drikker pengene op" - jamen så køb dog en sandwich til ham! Den koster 30 kr.!!! Overlever du ikke? Jeg tror det. Og hvad med smilet? Har du prøvet at smile til en fremmed på gaden for nylig? Prøv det og tænk lidt over reaktionen... resultat er faktisk det samme. Enten bliver vedkommende frygtelig forbavset, måske rynkes brynene - eller også bryder vedkommende ud i et smil - og så kan man lige klare 4% ekstra...

 

Det er så lidt der kræves. Og hvornår har du ringet til din gamle bedstemor og sagt hej?

 

Det lyder måske næsten overdyngende moralsk og ulækkert. Men bare gør en af tingene i løbet af imorgen - prøv det og mærk efter... 

1
2Næste »