Torsdag, 5. februar 2009 kl. 13:32 / tv2
Pumpede kyllinger
532 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven
En branche på bagbenene
Rundt omkring ved spisebordene i Danmark bliver der sat kylling og kyllingeprodukter til livs som aldrig før. Og det er jo egentligt ikke så mærkeligt. For kylling er både sundt, fedtfattigt og billigt. Men hvad er det vi spiser, og hvordan er det blevet produceret? Det besluttede vi os for at undersøge på Operation X. Og da der ikke umiddelbart er tale om lyssky, eller direkte kriminelle aktiviteter, regnede vi ikke med, at det skulle blive det store problem at få lov til at vise befolkningen, hvad der foregår i fjerkræbranchen. Men vi skulle blive klogere.
Knap nok havde vi foretaget de første opringninger, før branchen tilsyneladende befandt sig i en slags alarm-tilstand. I hvert fald skrev Dansk Landbrug en leder-artikel i deres medlemsblad. ”Vi har ikke noget at skjule” lød overskriften. ” I fjerkræbranchen ser vi frem til at kunne bidrage til udsendelsen vel vidende, at vi vil blive stillet i et kritisk lys, men vi har ikke noget at skjule og viser gerne vores produktion frem, og vi deltager gerne i diskussioner om vores produktion og produktionsforhold”.
Så langt lød det jo fint. Men da vi skulle til at lave aftaler om interviews, og vi skulle have adgang til at filme produktionen, kom der en ny brancheorganisation på banen; Danish Meat Association (DMA). Alle aftaler skulle laves gennem DMA. Selv store virksomheder som Rose Poultry, som vi gerne ville interviewe, kunne kun kommunikere gennem DMA. Og her var det så, at det begyndte at knibe med åbenheden. For eksempel tog det 107 dage at få en interviewaftale i stand med Rose Poultry, hvor vi samtidig kunne få lov til at filme den del af produktionen, hvor de pumper vand i kyllingefileterne. Det er da godt, at det ikke er Nyhederne vi arbejder på.
I programmet vil vi gerne vise den avls-udvikling, som de danske slagtekyllinger har undergået gennem årene. En udvikling, der har forandret det de fleste forstår ved en kylling, til en hurtigt-voksende kød-produktions-maskine. En moderne slagtekylling vejer fire gange så meget, og har over otte gange så meget brystkød, som en slagtekylling fra 1957. Og den når en slagteklar vægt på mellem 2,1 - 2,3 kg. på blot fem uger. Det er veldokumenteret, at denne avls-udvikling går ud over kyllingernes velfærd. En moderne slagtekylling går for eksempel ikke rundt og pikker efter korn – den ligger ned og gisper det meste af tiden, fordi den vokser så hurtigt.
Ved at lave to hønsegårde ved siden af hinanden, vil vi vise denne ekstreme udvikling. I den ene hønsegård skal der gå hurtigt-voksende industrikyllinger. I den anden hønsegård skal der gå en mere langtsomt-voksende race, som bliver brugt i den økologiske produktion. Men kyllingeproducenterne, der jo ellers ikke skulle ha’ noget at skjule, vil ikke sælge industrikyllinger til Operation X. I åbenhedens navn, påtager DMA sig at skaffe de kyllinger, vi skal bruge til vores sammenligning. Men da vi får leveret kyllingerne fra DMA, undrer vi os lidt. De hurtigt-voksende-kyllinger vi har læst om, ser lige pludselig lidt små ud. En kontrolvejning afslører da også, at de industrikyllinger vi har fået leveret af DMA, vejer en del mindre end gennemsnittet for slagteklare kyllinger. Baggrunden for dette viser sig at være, at DMA kun kommer med hønekyllinger til os. Og hønekyllinger vejer mindre end hanekyllinger. I den produktionshal, hvor vores kyllinger er blevet hentet, er halvdelen af flokken ellers hanekyllinger. Alligevel lykkes det for DMA at komme ud af hallen med seks hønekyllinger. Statistisk set sker det blot én ud af 64 gange.
Selv om det altså er meget lidt sandsynligt, så kunne der jo være tale om et tilfælde. Men da de økologiske kyllinger som DMA kommer med, samtidig viser sig at være to uger ældre end de i forvejen små industrikyllinger, ja så er det meget nærliggende at få mistanke om, at DMA ikke ønsker at vise det sande billede af, hvad den intensive avl har gjort ved vores industrikyllinger. Sammenligningen mellem alt for små industrikyllinger og alt for store øko-kyllinger, duer i hvert fald ikke.
Vores spirende mistanke om, at DMA gerne vil fjerne fokus fra, hvad der foregår i fjerkræindustrien, får yderligere næring, da vi et par dage efter at have modtaget kyllingerne fra DMA, pludselig får besøg af to politibetjente og en dyrlæge fra Fødevarestyrelsen. DMA har, efter at have leveret kyllinger til Operation X’s lille hobby hønsegård, skyndt sig at politianmelde os for groft dyrplageri. Baggrunden for politianmeldelsen er lidt uklart. Men hvis man ser vores program, kan man med egne øjne se forholdene for kyllingerne i Operation X’s hønsegård og sammenligne det med, hvad kyllingerne bliver budt i industrien. Dyrlægen fra Fødevarestyrelsen og politiet, der besøgte vores hønsegård, fandt da heller ikke nogen tegn på dyrplageri. Og de virkede en smule overraskede over, at brancheorganisationen DMA, havde sendt dem på kontrolbesøg i en hobby-hønsegård med ganske få kyllinger.
På trods af branchens diverse krumspring lykkes det for Operation X, at vise nogle af de faktiske forhold for høns og kyllinger i fjerkræindustrien. Det lykkes også at vise, at man som forbruger ikke nødvendigvis kan stole på det der står på pakken, når man køber pumpede kyllingefileter i supermarkedet. Så kan man som seer, og forbruger, selv vurdere, hvor ens grænse går. Ifølge fjerkræbranchen er det nemlig forbrugerne der med deres indkøb bestemmer, hvordan dyrene i produktionen har det, og hvad der kommer til at ligge i kølediskene.
Se med i aften klokken 20.00, og deltag i debatten her på bloggen efter udsendelsen.
Med venlig hilsen
Morten Spiegelhauer og redaktionen på Operation X
