Fredag, 15. oktober 2010 kl. 12:40 / politik
Jeg læser og hører, at regeringen vil til at indføre skat på de produkter, der indeholder mættede fedtsyrer, og man angiver, at det er for at højne Folkesundheden.
Det er jo altid et godt tiltag, når nogen vil højne Folkesundheden. Ingen kan vel have noget imod, at kloge mennesker får sat tiltag i gang, der sætter en stopper for spædbarns dødeligheden eller holder os alle sammen friske længere op i alderdommen? Derfor burde jeg jo stå som bannerfører for regeringens nye lovforeslagssamling, hvor man vil indføre afgifter på animalske produkter og deres afledte såsom mælk, æg og fløde. Man vil indføre samme takst for hele dyret, så alt fra grisen beskattes med samme procenttal, uanset om det stammer fra bov eller skinke for eksempel.
Dette er ikke i orden, efter min mening, for der er stor forskel på, hvor på dyret kødet stammer fra, når det handler om fedtprocenter. Man får noget af det magreste kød overhovedet fra skinke og kammen på grisen, mens nakkekammen og baconen bestemt hører til i den modsatte ende. Derfor er det problematisk kun at opdele efter race og ikke efter udskæring.
Jeg har også den tanke, at denne nye folkesundhedsafgift både vender den tunge ende nedad og er med til at skævvride vores samfund endnu mere, end det i forvejen er. Der skal jo ikke andet end simpel regning til at indse, at lægger man en afgift på kød, kommer den til at ramme alle i samme grad, men da man har forskellig indkomstlejer, vil den gå hårdest ud over de befolkningsgrupper, der i forvejen har mindst. Det kan jeg godt forstå, at regeringen vil, for det er jo de mange, der har det meste, eller i hvert fald kommer der forholdsmæssigt mest i regeringens slunkne kasse, når man tager pengene fra de nederste lag på noget, som alle mennesker har brug for at købe.
Derfor er det, at jeg ligeså stille vil spørge. Er dette lovforeslag i virkeligheden ikke stillet, for at vi skal få rettet op på Statens finansielle situation fremfor at skulle gavne Folkesundheden, og er det ikke for strengt?
Torsdag, 14. oktober 2010 kl. 13:28 / politik
Nu har jeg set Wspa reklamen en gang for meget.
Jeg finder den dybt under lavmålet, og jeg har derfor tænkt mig om. Jeg er nødt til at lade en smule galde flyde, inden det ødelægger min indre dæmning og oversvømmer mig totalt.
Dag efter dag sender Wspa sine reklamer på diverse tv-stationer, hvor de opfordrer mig til at bidrage med 50 kroner om måneden for at de skal kunne hjælpe nødlidende dyr. De viser billeder af en dansebjørneunge, af et lille æsel eller muldyr og af en bedårende hundehvalp underlagt den mest kliché-agtige vamle romantiske musik samtidig med, og de fortæller disse dyrs triste skæbner. Den ene bliver pint for at danse. En bliver slidt ihjel foran bønders redskaber og en blev reddet, mens dens søskende blev dræbt som skadedyr. Alt dette sker for at jeg skal ringe til nummeret og betale disse famøse halvtreds kroner om måneden.
Jeg har sagtens råd til at betale. Jer heller ikke ude i et ærinde, der siger, at vi ikke skal have dyrevelfærd, for selvfølgelig skal der dyrevelfærd til. Jeg har bare indset, at denne massive reklamekampagne på indtil mange flader må koste mange mange menneskers 50-krone seddel at opretholde. Vi bliver jo tæppebombet med reklamen, for at vi skal sende penge, og dét finder jeg bare så uudholdeligt. Jeg synes, at det nærmer sig tilstande, hvor organisationen er til for dens egen skyld og ikke for at gøre det, som den er startet for at gøre. Det finder jeg grimt.
Noget helt andet er, at jeg mener, reklamer og organisationer som disse er med til at skjule de virkelige problemer i vores verden, som vi står over for. Vi fører krige selv, vores eget land er og har været involveret i flere af dem på det seneste, hvor der dør i tusindvis af civile og soldater, for at fremme enten den ene eller den anden isme for mennesket, vi har mennesker, der sulter på en jord, der sagtens kunne brødføde langt flere, end vi er på nuværende, men hvor fordelingspolitikken er bestemt af hvem, der kan betale og ikke hvem, der har brug for maden, vi har en levevis, der gør, at vores verden vores jords klima ændrer sig radikalt og i et faretruende tempo, uden at vi reelt som menneskehed gør ret meget ved det netop ud fra de førnævnte profitrelaterede grunde og sygdomme og fattigdom florerer blandt de dårligst stillede 90% af klodens befolkning.
Under sådanne omstændigheder tillader en gruppe at stille sig op og råbe Vagt I Gevær overfor menneskers omgang med dyr. Lad os tage dyrene adskilt.
- Dansebjørnen, der slås for at den skal danse for mennesket, er helt og aldeles forkert i mine øjne. Bjørnen er et rovdyr, der bør være frit eller slet ikke være, og jeg kan godt forstå, at der er dem, der gerne vil sætte den fri eller afkorte dens lidelser med ef aflivning. Jeg kan ikke finde nogen former for aflad i forbindelse med, at mennesker holder bjørne i fangeskab, med mindre det er fordi de truer med at invadere de områder, hvor mennesket bor, og man så må forflytte dem, så deres adfærd ikke kolliderer med menneskets.
- Æslet eller muldyret. Jeg er ikke i stand til at se forskellen, vil jeg ærligt indrømme, men dette dyrs lidelser kan jeg godt romantisk relatere mig til. Selvfølgelig burde det være en del af flokken ude i den natur, det af Vorherre er skabt til at være i, men det er et husdyr for mennesket, og det gør ting med dets kræfter, der overstiger menneskets formåen, og dermed skaber det grundlaget for mange menneskers udkomme; Ikke at de dermed lever i overflod, som vi gør her i den vestlige verden, men de lever og kan få et udkomme, og dyret selv får til gengæld mad og beskyttelse af mennesket, der værdsætter dets arbejdskraft. Jeg kan ikke have ondt af det bytteforhold.
- Hunden er menneskets bedste ven, siges det, og i mange kulturer er det meget vigtigt at have en årvågen og skarptandet beskytter af folk, land og fæ. Hunden er derfor et nyttedyr af klasse for mennesket, og den holdes ligesom æslet for sine evner til at hjælpe. Derfor får den også del i det udbytte, der samles til alle bedste i taknemmelighed, men der sker så, at der produceres flere hunde, end der er stillinger som vagtdyr hos os mennesker, og så har vi balladen. Hunden er i bund og grund en menneskefrembagt dyreart frembragt af avl med ulve, og at have sådanne løbende løst rundt uden de har et tilhørsforhold til os mennesker, er bestemt ikke til vores bedste. At man derfor afliver de overskydende hunde eller dem, der er blevet vilde ude i naturen i nærheden af der, hvor mennesket færdes, kan jeg ikke have noget imod. De er en menneske-skabt race, og derfor mener jeg, at de også kun bør være der, hvor vi mennesker er i samhørighed med os, ikke som vilde horder udenfor vores kontrol.
Jeg tror efterhånden, at jeg har fået skrevet mig ud af den værste surhed og vrede, så her til sidst vil jeg gerne advokere for, at vi måske skulle prøve at se mere på vores verdens store og reelt meget truende problemer fremfor de surrogat-problemer, som nogle vil stopfodre os med, som de mener, vi kan fordøje fremfor de reelle farer og trusler. Vi bør hver især se at få øjnene op og se, hvad vi som enkeltperson kan gøre for i det mindste at bremse den farlige udvikling, som vi som helhed er på vej imod, og derefter må vi vælge mennesker til at lede os, der vil det samme på det store plan. Dette må være vejen frem for alle frem for at sende en ussel halvtredser til en organisation som WSPA, der alligevel bruger alle pengene på at sende åndssvage reklamer i fjernsynet.
Tak for ordet.
Søndag, 29. august 2010 kl. 11:12 / natbog
Jeg har ikke glemt min som altid om natten, men for po.. Søren hvor jeg er i tovene af både det ene og det andet. Jeg har en hel del at tænke på, og derfor har jeg ikke timer nok i døgnet. Jeg vil prøve i den nye uge at få udsendt ordentlige og positive udgaver, og det er heller ikke fordi, jeg ikke er positiv nu, for alting går faktisk i den rigtige retning, selvom der har været set-back, men jeg er bare så træt og slidt tynd, at der ikke er plads til som altid om natten.
