Tirsdag, 24. august 2010 kl. 15:20 / natbog
MINESTRYGEREN er en gave,
når den bruges efter en krig.
Fjerner faren fra vores have,
så vi undgår en del sørgeskrig.
Er den fredens blomstermærke,
er den samtidig ondets vasal.
Den har smidt de bomber stærke,
som den rydder efter krigs kval....
Tjaaah Frankie. Dette var vidst skrevet ikke som i nutiden, men skrevet er det, og det er jo smukt at tænke på dobbelttydigheden i dette krigens og fredens instrument, ikke?
Op klokken ti. Jeg ringede til lægen, for mit knæ gjorde ondt. Jeg fik en hurtig tid halv tolv i stedet for på onsdag, og jeg mødte op. Fik en indsprøjtning med binyrebark-hormoner, og så tog jeg ud med en blomst til bedemanden, Måtte tage hjem med ondt ondt ondt i knæet. Karin lavede karbonader med perfekt kogte grøntsager og smørsauce. Jeg tog til skydning og bankede formanden min værste rival. Dejlig dag.
Jeg havde lovet mig selv ikke at sove de sidste af mine feriedage bort. Derfor stod jeg op klokken ti, da mit mobiltelefons alarm vækkede mig. Jeg havde virkelig ondt i mit knæ. Det havde drillet mere og mere i de sidste dage, selvom jeg virkelig havde holdt det i ro og skånet det for anstrengelse af betydning. Jeg ringede derfor til lægehuset for at se, om de eventuelt kunne tage mig tidligere end onsdag, hvor jeg ellers havde en tid, og det kunne de klokken halv tolv. Jeg mødte op og blev undersøgt af min læge Niels. Han fandt ud af, at det måtte være en slimsæk omkring den store sene i knæet, der lavede ballade og ordinerede en indsprøjtning med hormoner, som jeg skulle hente på apoteket. Jeg hentede ampullen, og selvom han blandede væsken med bedøvelsesvæske, gjorde det godt nok ondt at få det sprøjtet ind i knæet med den væmmeligt store nål, han havde udset sig til jobbet. Normalt bruger jeg et trick med at koncentrere mig om min ene storetå og kun mærke den, når et eller andet gør av, men det var jo på vejen derned, så jeg kunne ikke abstrahere på den måde. Det var gudskelov hurtigt overstået, og da jeg kom på benene igen, var jeg helt okay igen. Han sagde, at det måske ville komme til at gøre ondt i løbet af dagen, og jeg lover, at han fik ret!!!
Jeg kom hjem og blev smidt på sofaen, efter jeg havde humpet rundt for at hente brænde og tænde op. Jeg havde købt en blomst og havde bragt den ned til bedemandens, som jeg kender, som tak for hjælpen til min afdøde svogers bisættelse, men da det kom til hyggesnakken og samværet, måtte jeg takke af og skynde mig hjem, for det dunkede i "dyret". Karin kom hjem og pustede, og da hun så lovede mig karbonader til middagsmad, blev jeg helt varm indeni. Det er jo en af mine virkelig livretter denne simple tilberedning, og når hun laver den med perfekt kogte grøntsager, nye fine kartofler og smørsauce, kan man byde enhver til at spise med. Bjarne kom over for at berette om sin dag til mig, og han blev så, da der var nok til alle og spiste med. Det var hyggeligt.
Jeg tog til skydning, selvom det gjorde ondt i knæet. Jeg sidder jo i bestyrelsen for skydeklubben og har forpligtelser, og derfor vil jeg gerne møde op så meget som muligt. Det blev virkelig sjovt, selvom vi havde problemer med den maskine, der vender skiverne for os. Den måtte vi lige reparere, og derfor kom vi sent i gang, og så småregnede det forresten også. Alt blev dog overkommet, og jeg kom før formanden Henrik, og det betyder virkelig noget. Vi er nogenlunde lige gode eller dårlige om du vil, og derfor rivaler om at være den bedste af os. Sidste uge slog han mig efter en superskydning fra begges side med fire point, men nu bankede jeg ham med omkring tyve!! Derefter slog jeg ham igen i dart, og så var dagen fuldendt. Jeg læste en af Cathrines bøger, da jeg kom hjem, og det blev ved til sent som altid om natten.
Mandag, 23. august 2010 kl. 14:56 / natbog
FISEFORNEM er ordet, og jeg kender dem.
Dem, der altid sætter næsen lidt højere op.
Bare at se dem kan gøre mig aldeles slem.
Jeg går op i limningen, er ved at få en prop.
Disse overklasseduller, der træder over andre,
som om det bare var smuds på deres vej frem.
De så gennemskuelige, at jeg ikke kan klandre,
at de er, som de er, for de har intet hjertegem.
Egentlig burde det hedde fissefornem Frankras,
der skinner mere fisse end fornem frem fra dem.
Jeg vil heller ikke tro, at det er den store spas,
hvis man skal leve sammen med en FISEFORNEM!!!
Jeg stod op klokken halv elleve, efter Karin havde vækket mig blidt. Et rundstykke med smør, og så var jeg klar til sofaen og den seneste bog om Eragon og Saphira i serien Arven. Jeg læste den færdig, og i løbet af dagen lavede jeg ikke ret meget andet. Lavede nogle specielle pandekager til aften, hvor Steffen kom hjem. Tog ned til afdøde svogers hus og fik sprøjtet imod ukrudt i haven og foran huset. Sad oppe og ventede til Steffen var kommet godt hjem og havde ringet.
For mig er det en stor passion det at kunne sætte sig og læse. Jeg læser en lang række genrer, og finder udbytte i snart al skriftligt, men jeg foretrækker langt Fantasy frem for alt andet. Det er det gode imod det onde, og man kan være sikker på, at der er kræfter med i spillet, som ingen her i vores verden kan drømme om at opnå eller har. Fabelvæsener optræder ligeså logisk som skarptslebne sværd, dværge, elverfolk eller endda rigtige mennesker, og dette miks af en verden, der ligger udover vores egen, og så det helt jordnært almindelige som sult, tørst, kærlighed, frustrationer, svig og så videre er lige, hvad jeg elsker at forskyde mit sind til. Jeg læser snart sagt al den fantasy, der kommer på markedet, men den slags, der udspringer af en nutidig verden med et lille twist er især min store kærlighed. Ellers skal det gerne være de store episke dramaer gerne med heltinder i hovedrollerne. Det er nu min smag.
Jeg havde i dag den store glæde, at Steffen kom hjem for en kort bemærkning, inden han skulle tilbage til Slagelse og forhåbentlig mere høst. Han skulle deltage i et indledende møde om at være med i noget, der kaldes Horror-nights, som afholdes i Oktober på Valdemars slot på Tåsinge, og så havde han lige tid til også at komme forbi Humble og sin mor og far. Det var dejligt at kunne drage ham ind i mine arme og knuge ham, som jeg altid gør mine kære, når chancen byder sig. Jeg er ikke ret kropslig, ja faktisk holder jeg mig en del tilbage, når der skal uddeles knus/krammer, men overfor mine helt nære og kære har jeg ingen grænser og ingen lyst til at holde mig tilbage. Det var dejligt, at han kom, selvom det kun var kort.
Jeg fik sammen med Steffen sprøjtet for ukrudt rundt på min afdøde svogers grund og foran huset. Fra jeg slog det hele med buskrydderen forleden og til nu, var der på grund af regnen væltet en mængde spirer på en tre til seks centimeters længde op overalt, og disse fik nu kærligheden at føle. Jeg brugte en fuld tyve-liters sprøjtefuld opblandet gift, men så tror jeg også, at jeg er ved at få has på det, der vil spire i år. Selvfølgelig kommer det til at tage en tid, inden det hele kan blive en normal have igen, nu det har ligget brak længe, men det skal nok komme. Steffen kørte hjem, da vi havde set en film sammen, og jeg kunne gå til ro, da han havde ringet fra Slagelse, at nu lå han trygt i sengen på sit værelse som altid om natten.
Søndag, 22. august 2010 kl. 13:15 / natbog
GULERODSFARVEN hang bare ved
dengang i min grønne ungdoms vår.
Jeg var blevet farvet rød i idel fred
med en farve, der af vand forgår.
Men farven havde glemt at forsvinde,
og i stedet for blond, var jeg rød.
Jeg endte med at løbe, som i blinde
rundt på gymnasiet med gulerodsglød.
Det stod på i månedsvis min farvning,
da jeg ingen penge havde til reperation.
Lad dette nu være dig en simpel warning.
Skyllefarver kan medføre en komplikation....
Fredag havde jeg ikke ret mange kræfter. Først havde jeg holdt fødselsdag, og jeg havde virkelig været i ilden hele dagen med madlavning og gæster i alle mulige afskygninger samt telefonopkald. På min facebook profil fik jeg langt flere hilsener, end jeg i min vildeste fantasi havde forestillet mig, og jeg havde endt dagen med at læse en bog på 500 sider, da alle var gået til ro bare for at "falde ned". Derfor var fredagen ikke min mest produktive nogensinde, og udover at sætte mig og besvare alle hilsener på facebook personligt til hver enkelt, lavede jeg ikke ret meget. Jeg gik dog i gang med tredie bind i trilogien om Eragon, og nu viser det sig, at der også kommer et bind fire.
Lørdag gik med at læse det tredie bind færdigt. Det består i virkeligheden af to bøger, så jeg fik en masse skrevne ord indenbords. Der blev også tid til virkelig at være sammen med Karin og Cathrine, og jeg nød dette mere end noget andet. For eksempel gik vi aftentur igennem den nattemørke by sammen, og jeg hyggede mig med bare at lytte til deres samtale, mens jeg gik hånd i hånd med Karin og bakkede på min pibe. Nydelse pur og ren var det for mig dette samvær. I løbet af dagen var Bjarne ovre flere gange, for han var i gang med forskellige huslige gøremål, og som belønning tog han sine pauser ovre hos os. Jeg hjalp ham ved at slå hans indkørsel med buskrydderen, og så fik jeg da også lavet lidt fornuftigt denne lørdag i min ferieuge. Natten kom, og jeg læste min bog færdig, inden jeg bare sad og spillede lidt på computer og til sidst gik i seng som altid om natten.
