Tirsdag, 17. august 2010 kl. 01:13 / natbog
Fri er den, der uden pligter
kan gå hvorhen, han vil.
Fri er den, der åbent sigter,
og dermed overgår sig selv.
Fri er de, der aldrig lod sig kue ned.
De alene kender den rigtige frihed...
Sent op og det til at aldeles mennesketomt hus, når man ikke regner mig med. Killingerne og Sille holdt mig med selskab, og klokken to kom Karin hjem fra efterskolen. Hentede Cathrine i Rudkøbing, og samtidig fik jeg både handlet og var på biblioteket. Vi tog hendes venner Thac, Sally og Ida med hjem, da de ellers skulle have ventet på bussen. Majskolber med hvidløgssmør til aftensmaden og derefter skydning. God aften med bejewelled blitz, afslapning og genvinding af formen både fysisk og psykisk. Ferien er godt i gang allerede nu her som altid om natten.
Mandag, 16. august 2010 kl. 13:53 / natbog
Oversvømmelse og mudderskred
tager liv rundt på vores klode
Selv i Danmark har vi ikke fred.
Vi får regn mere end af det gode.
Vejene svømmer snart i Kokkedal,
og pumper må lånes fra Haderslev.
Dog vi har jo kun en materiel kval.
Det er bedre end udlandets bekneb...
Op til middag. Jeg havde ventet længe på, at Steffen skulle komme hjem. Karin lavede smørrebrød til mig. Stille eftermiddag i familiens skød, inden jeg mødte klokken fem. En fornuftigt travl aften sammen med min kollega Ally, og derefter hjem omkring klokken elleve. Nåede at tage afsked med Steffen, inden han tog til Slagelse igen, og ventede på, at han ringede godt hjemkommen derfra.
Karin vækkede mig, lagde sig derefter på tværs i sengen med sit hovede på min mave, og der lå jeg så og kunne nusse hende i håret og småsnakke, imens jeg kom til mig selv. Da jeg kom op, havde hun smurt den lækreste mad med humus, sprængt oksebryst, som jeg havde haft med hjem i går fra buffeten og peberrods-salat, og da hun så lyset i mine øjne, overlod hun mig med det samme tallerken og bestik og gik ud for at smøre sig en mad magen til. Jeg elsker altså den kvinde!!!
Efter en meget stille eftermiddag tog jeg på arbejde klokken fem lige i tide til at være med til aftenrykket. I det sidste halve år har min kollega Ally haft problemer med sit knæ, og derfor har vi opdelt opgaverne, så jeg tager mig af modtagelse, bestillinger, drikkevarer og afrydning, mens hun serverer og servicerer. Det virker godt for os, og hun sparer bentøjet, mens jeg så må løbe en smule stærkere. Jeg gør det gerne for hende, for ærligt talt holder jeg mere af hende end man normalt gør i et kollegialt forhold. Hun er min veninde. Ally mødte tidligt ind i dag, og derfor var det mig, der lukkede og slukkede i dag, efter hun ar gået hjem. Min bror ønskede mig en god ferie og lykønskede sig selv med en hel uge, hvor han ikke skal se mig på samme tid. Jo han og jeg holder også meget af hinanden;)
Da jeg kom hjem, Karin hentede mig, fandt jeg ud af, at Steffen endnu ikke var taget af sted til jobbet ovre ved Slagelse. Jeg nåede altså lidt kvalitetstid med ham også, inden han kørte, og det gjorde mere end godt. Da han drog af, lovede han som altid at ringe, når han var vel derovre, og jeg var glad for det netop i nat, hvor det både regnede, blæste og et tordenvejr buldrede løs et eller andet sted indenfor høre- og synsvidde. Jeg spillede på computeren, indtil han ringede, og derefter kunne jeg falde ned og lade kroppen gå over i stille-mode. Jeg sad og nød livet, men jeg havde intet ord at skrive digt på, så jeg valgte at vente med som altid om natten.
Søndag, 15. august 2010 kl. 12:51 / natbog
Søstersolidaritet er en frase,
som tidligere blev udstødt tit.
Man så så kvinderne i en klase,
hvor intet mere var dit og mit.
Teorien var god og spændende,
men kvindens natur stod i vejen.
Forelskede sig først i mændende,
og vores blev mit, sårn er legen...
Op til middag. Karin vækkede mig endda to gange. Havde svært ved at vågne, men var klar klokken tre til jobbet. Alt skulle sættes op til fest en buffet, og det gjorde jeg så, og jeg var klar til klokken seks, hvor gæsterne var inviteret. Lutter gamle kendinge til festen, så der var god og munter stemning. Nåede hjem ligesom resten af huset gik til ro.
Godt ferien er ved at være en realitet, for den trænger jeg bare til. Det er næsten uendeligt svært at motivere mig selv til at komme i gang, men er jeg i det, er det sjovt nok alligevel. Vi startede stille ud i sofaerne hele familien i dag indtil klokken halv to, hvor de andre tre tog til Cathrines nye skole. Jeg skulle jo på arbejde, så jeg kunne ikke tage med, så jeg var godt misundelig.
Der er meget at gøre, når man kommer til en restaurant og en sal, der er sat op til at have a la carte servering i, som man så skal have lavet om til festlokaler. Egentlig nyder jeg det at slæbe borde og stole rundt og arrangere dem, så de pludselig får mening på en helt anden måde. Der skal jo ikke ret meget til at ændre udtryk fra uoverskueligt til flot, hvis man har en plan og lysten til at gøre noget ved det. Det havde jeg trods ferietrangen, og jeg fik dækket flot op til gæsterne.
Festen var for folk, jeg kender virkelig godt. Det var lutter folk, som jeg selv kan finde på at ses med i andre sammenhænge, så det var både dejligt og hyggeligt. Jeg måtte dog arbejde på at være i baggrunden, når nu det var folk, som gerne ville feste sammen med mig også, men jeg klarede at være hånden, der tager tallerkenen, når man har spist færdig og ellers ikke være synlig. Det var sjovt at se venner og kammerater feste sådan lidt udefra.
Jeg kom hjem, da klokken var næsten to. Cathrine låste op for mig. De var alle sammen ved at gå til ro, efter de havde set en gyserfilm til sent, så jeg nåede at kramme dem alle og ønske dem en god nat, inden de forsvandt. Jeg var bare så glad for dette korte men gode lille møde, og det varmede mig langt ind i sjælen. Jeg fik tændt for computeren, men jeg var alligevel for træt til at gøre noget ved Natbogen, selvom det var som altid om natten.
