Onsdag, 10. marts 2010 kl. 21:12 / ekstremsport, fritid
Everest
4 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven
Jeg har netop set et program på dr - det omhandlede bjergbestigning på Maunt Everest. Jeg kigger ned af min krop og tænker - der når du aldrig op. Jeg tør heller ikke. Men jeg kan ikke lade være med, at blive facineret af de mennesker der klatre derop. De må have en helt speciel sammensætning som gør, at de stædigt bliver ved og ved. Jeg har tidligere læst et par bøger om emnet - den ene er faktisk min ynglingsbog. Den hedder "Op i dt blå" og er skrevet af Jon Krakauer. Jeg læste den første gange på en rejse til østen. Igen har jeg ingen forhåbninger om at nå toppen op Everest - eller noget andet bjerg. For mig er Himmelbjerget rigeligt. Med det giver mig alligevel en form for gåpåmod. At man skal gå efter sit mål. En anden af min ynglingsbøger er af samme forfatter - den hedder "Ind i vildmarken" - man kan sige, at omgivelserne er anderledes - men det er samme drivkraft, hovedpersonen i denne bog har. Det er inspirerende.Nok for nu :-)
4 kommentarer
Men en kajak og en trangia, det vil jeg da gerne - når jeg bliver stor
Nej, jeg turde sQ* heller ikke. Har selv læst bogen med Betina Aller og hendes vandring over indlandsisen - spændende, men langt fra noget jeg ville turde. Der er jo isbjørne!!
Indlægget er lukket for flere kommentarer.