Spørger man hovedparten af de nuværende ministre med statsminister Lars Løkke i spidsen vil hovedparten sikkert - og uden tøven - svare politikker. Det er sådan de er valgt - og formentlig også sådan de opfatter sig selv. Men er det nu også virkeligheden?
Hvis politikkeren defineres som reformatoren eller den store kraft i forandringerne og bureaukraten defineres som systembevaren og garantien for det eksisterendes beståen - ja så kan ikke mange af den nuværende regerings medlemmer reelt definere sig selv som politikkere.
Et par eksempler herpå.
Den konservative kulturminister sidder nu på sit 3. ministerium uden at have sat så meget som et bitte lille fodaftryk på den førte politik - uden at have tænkt - talt eller udført så meget som en enkelt lille lille bitte handling der kun gøre hende fortjent til så bare en enkelt lille fodnote i den politiske danmarkshistorie.
Den konservative sundhedsminister sidder på en politisk sprængfarlig post - og har åbenbart besluttet sig for at den eneste måde at forvalte den på, er at sidde musestille og håbe på at det hele ikke ryger i luften på hans vagt.
Den konservative trafikminister har på baggrund af bitter erfaring fra tidligere ministerpost besluttet sig for ikke at forsøge at være politikker i denne omgang - så heller ikke han vover pelsen med et politisk udspil/initativ der for alvor kan forandre noget for vælgerne.
Og for den konservative justitsminister er værdipolitikken erstattet af evige fundraisingstogter hos finansministeren for at skaffe flere penge til det konstant budgetoverskridende danske politi. Politireformen som ellers skulle effektivisere fik den modsatte effekt - så belært af forgængerens elendig politiske håndværk har også han besluttet sig for at være bureaukrat frem for politikker.
Og inden nogen formaster sig til at tro at dette indlæg alene skal læses som et frontalt angreb på den konservative del af regeringen - vil jeg skynde mig at dementere dette - dette er et angreb på hele regeringen åbenlyse modvilje mod at gøre det de er valgt til - og gør mig så den tjeneste at forsætte bloggen med eksempler på venstreministre der også har forladt den usikre politiske gerning til fordel for det mere sikre - bekvemme og maglige liv som bureaukrat. Og lidt til at starte med
Ulla Tørnæs - en af de længst siddende ministre - ganske vist på mere end et ministerium - men hvad har hun bedrevet i alle disse år - som på nogen måde har sat sig spor hos danske vælgere?
Normalt giver man en ny statsminister 100 dage til lige at få fodfæste, før man foretager en bedømmelse af hvordan er det er gået, og hvordan det kommer til at gå i den nære fremtid. Men efter at have fulgt med de første 11 dage er det svært at nære sig for at lave en første lille bedømmelse og et første lille gæt på de næste par måneders udfordringer.
På positivsiden kan fremhæves en hurtig lille medieaktion der lukkede os ind hos familien Løkke Rasmussen med Solrun i front. Aktionen fik hurtigt den tilsigtede virkning - hos langt de fleste er bilagssagen og små hotelfilm nu historie og afløst af billedet af en mand der ligner de fleste og med en familie som først og fremmest ser ham som far og hvor familien helst ville være fri for at levere statsministeren. Så platformen til at levere et stykke politisk håndværk som statsminister uden en bilagssag m.m er dygtigt etableret.
Men herfra ser det også ud til at knibe. Første opgave var at ligge Lene Espersens famøse flyrejse død. Det tog nok to dage mere end nødvendigt var og bidrog formentlig ikke til at etablere et tillidsfuldt samarbejde med vicestatsministeren fra dag et.
Åbningstalen var pæn og sikker uden at være prangende - lænede sig vel meget op af Obama retorikken om at der findes ikke nemme løsninger m.v - men led vel meget under at være ukonkret og afventende.
I åbningstalen blev der dog lagt op til en diskussion og en efterfølgende sænkning af den kriminelle lavalder. Den del er efterfølgende gået helt galt - den konservative ordfører på området afviser - den konservative justitsminister er uklar - Venstres ordfører vil lave noget på sagen og DF fråder over uklarheden og kræver markante sænkninger. Formentlig kommer der en eller anden form for enighed mellem VKO blokken de næste par dage - men kønt er det ikke og igen må vicestatsministeren føle sig kørt over når løsningen skal laves. Og den slags slider som bekendt.
Og for det ikke skal være løgn - så er tidligere Statsminister Anders Foghs store plan om grøn vækst ved helt at løbe af sporet. Den nye grønne profil hos Venstre holder ikke vejen til en folketingsafstemning - ifølge flere medier har mindst 7 navngivne Venstrefolk meddelt at de vil stemme imod hvis det nuværende forslag bringes til afstemning - herunder gruppeformand Hans Christian Schmidt. Igen skal Vicestatsministeren og de konservative køres over hvis der skal laves en løsning. Gad vide hvordan den sag ender.
11 dage er ikke meget til en bedømmelse og et gæt på den nære fremtid - men jeg vover pelsen alligevel - Statsminister Lars Løkke kommer til at skræve vidt i de kommende måneder hvis han skal holde sammen på blokken - og i modsætning til tidligere, bliver det hans eget parti der skal give de største indrømmelser. Er Venstre virkelig parat til det?
Hvis ikke - så tør jeg godt garantere allerede nu - så bliver der bal hos de borgerlige.
Som borger i et samfund hvor uligheden i gennem en årerække har været stadig voksende er der grund til at spørge sig selv hvad det kan komme til at betyde for fremtidens folkestyre. Journalist Lars Olsen udgav i 2005 en fremragende bog Det delte Danmark hvor han beskrev et samfund med en stadig stigende polarisering og konsekvenserne heraf. Flere og flere vælger i dag, som en konsekvens af uligheden, at bosætte sig i områder med ligesindede, at vælge daginstitutioner til deres børn, hvor de andre børns forældre har samme baggrund som dem selv. I skolerne fortsætter denne udvikling, godt hjulpet af et stadig stigende antal privatskoler der virker som en effektiv sortering der sikrer ligesindede skolekammerater.
Og hvad vil en fortsættelse af denne udvikling betyde for vores folkestyre?
Ja. - hvis udviklingen ikke snart vendes, vil arbejdspladsen snart være det eneste sted hvor der i fremtiden er muligt at få bare en smule indsigt i andre indkomstgrupper, andre sociale baggrunde, andre uddannelsesbaggrunde, andre religioner og anden etnicitet. Og det vel og mærke kun på nogle arbejdspladser, for ikke alle brancher rummer disse forskelle lige som ikke alle har en størrelse der gør det muligt. Og når jeg skriver kun en smule indsigt er det fordi i fremtiden kan man frygte at matchgruppe 4 – 5 stort set vil leve uden kontakt til andre grupper.
Udviklingen bliver endnu mere skræmmende når man allerede i dag kan se hvor mange unge mennesker der stort set uden – eller kun med en meget begrænset erhvervserfaring vælges til folketinget. I stadigt større tal forlader de kortere eller længerevarende uddannelser for så at kaste sig over folketingsgerningen. En sådan udvikling kan forurolige. For hvordan skal de kunne lovgive om vilkårene i fremtiden for de mange forskellige grupperinger, - når de kun kender et fåtal af nutidens. I flæng og i uddrag kan nævnes af nuværende folketingsmedlemmer med en kort eller næsten ikke eksisterende erhvervsbaggrund Ida Auken SF, Thomas Jensen Soc., Sophie Løhde Venstre, Søren Pind Venstre og Inger Støjberg Venstre.
Sidstnævnte var så venlig at perspektivere nærværende indlæg i Dagens TV-Avis da hun i et Live interview her til aften først blev lykønsket med sin nye udnævnelse som beskæftigelsesminister og efterfølgende blev stillet følgende spørgsmål
Hvilke kvalifikationer har du til at bestride stillingen ?
Den unge Inger Støjberg så først overrasket ud, - derefter så hun vred ud – for til sidst efter en tænkepause at svare
Jeg har været politisk ordfører for Venstre i mere end et år!!!!!!!
Personligt ser jeg to udveje på nærværende dilemma
-
Den nuværende politiske kurs ændres, så der kommer en vis sammenhængskraft tilbage i vores samfund. Mest af alt af hensyn til kommende generationer.
- Der indføres en forhøjet valgbarhedsalder for fremtidens folketingsmedlemmer der sikrer dem et minimum af erfaring med det danske samfund, inden de får lov at lave det om.
« Forrige
1
23456...9Næste »