Onsdag, 9. november 2011 kl. 08:50 / forældre, narko
Mit syn på Anders Samuelsen har ændret sig på det seneste. Den verserende historie om at han har betalt sin søns narkogæld får ham til at virke mere sympatisk for mig.
Historien om at han af egen lomme har betalt sin søns narkogæld har de seneste uger præget avisernes forsider og andre mediers dækning af nyhederne. Her til morgen så jeg i Go'Morgen Danmark et interview med en kvinde der har betalt for sin søns forbrug af narko.
Umiddelbart virker de to sager meget ensartede. Der er dog alligevel ret stor forskel. Det skal dog siges at det helt og holdent er en subjektiv vurdering baseret ppå den information jeg har og udfra den tanke at de begge er hudløst ærlige.
Den store forskel ligger i at hr Samuelsen har betalt en narkogæld for en søn, som ikke længere er narkoman. Damen har derimod finansieret sin søns aktuelle narkomisbrug.
En lille men vigtig forskel.
Lørdag, 5. november 2011 kl. 00:35 / j-dag
Så blev overvejelser om at ttage på den lokale pub alligevel ved tanken. Jeg havde egentlig ret meget lyst. Både fordi det er J-dag og fordi det faktisk er meget længe siden jeg sidst var til enten fest eller på pub.
Alligevel endte det alligevel med at jeg blev hjemme. Både af økonomiske og andre grunde. Kort fortalt var listen over grunde til at blive hjemme end listen over grunde til en tur på den lokale pub.
Men i sidste ende var det nok en god idé :-)
Lørdag, 22. oktober 2011 kl. 17:37 / tv
Jeg gør mig nogle tanker om blandt andet den lange række af såkaldt reality-tv, der præger mange tv kanalers programflade og efterhånden har gjort det et stykker tid nu. Jeg ser ikkke selv disse programmer, men da jeg ser en del tv på de kanaler hvor disse programmer vises bliver jeg over dænget med reklamer og updates fra de programmer.
Det vil være forkert at sige at disse programmmer, koncepterne og deltagerne forarger mig. Det vil være mere rigtigt at sige at jeg er forundret og trist.
Jeg synes det er pinligt at afstumpede mennnesker kan vinde popularitet. Men så kom jeg til at tænke på at der slet ikke er noget nyt i at popularitet og indre skønhed er to størrelser der ikkke hænger sammen.
Jeg kan til en vis grad godt forstå de mennesker der ynder at se den type tv, fordi de synes det er sjovt at se disse mennesker opfære sig så forskruet som de gør. Selv om at jeg så alligevel tænker at jeg nok kan bruge min tid mere interessant.
Derimod synes jeg det er sørgeligt at opleve at nogle mennesker har deltagerne somm idoler og ser op til dem. I mine øjne virker det sært at forgude det afstumpede...