Onsdag, 4. august 2010 kl. 02:25 / grønlandsk, inatsisartut, selvstyre, sprogdebat
Større krav til den enkelte i Grønland til at få lært grønlandsk
21 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven
Den 21. juni 2009, på Grønlands nationaldag, gik vi fra hjemmestyre til selvstyre i Grønland. 30 år efter indførelsen af hjemmestyret.
Selvstyret blev indført som følge af et kæmpestort flertal i vores folkeafstemning om samme emne tilbage i november 2008. Hele 75,5 % stemte for forslaget.
Selvstyre er et stort skridt i processen frem mod fuld selvstændighed, som er et naturligt ønske for ethvert folk. For at selvstændighed kan opnås, er det selvsagt et krav, at det årlige bloktilskud fra den danske stat på godt 3,5 mia kroner gradvist nedtrappes, for til sidst at forsvinde til fordel for en selvbærende grønlandsk økonomi. Selvstændigheden ligger selvsagt en hel del år ude i fremtiden. Men det kommer til at ske.
Nøjagtig hvad den selvbærende økonomi skal grundlægges på, diskuteres heftigt i disse måneder. Råstofudvindingen i Grønland er et naturligt og, til tider, følelsesladet debatemne. For vores land er fuld af mineraler, og havet skulle efter sigende gemme på meget store oliereserver. Diskussionerne går derfor meget på, om det overhovedet er miljømæssigt forsvarligt at udvinde disse mineraler på land og olien til havs. Og hvad betyder det for befolkningen og kulturen de steder, hvor udvindingsanlæg og miner skal bygges? For mens fiskebestandene kommer og går, og turismen stadig er under udvikling, vil importindtægterne fra fiskeri og turisme ikke i sig selv udgøre et bæredygtigt grundlag for fremtidens selvstændige Grønland. Noget mere skal økonomien ba
Her over et år efter indførelsen af grønlandsk selvstyre er det endnu for tidligt at gøre status. Men kigger vi på sprogdebatten, er det på tide, bladet bliver taget fra munden. Efter 13 år som borger i Grønland har jeg gradvist tilegnet mig et vist kendskab til det grønlandske sprog. På forståelsesniveau. Men kravene fra det grønlandske samfund til mig som borger har været ikke-eksisterende, når det gælder min tilegnelse af det grønlandske sprog. Emnet har været omgærdet af al for megen forsigtighed fra det officielle Grønlands side.
Derfor tog jeg i august 2009 med kyshånd imod et tilbud fra min arbejdsgiver, TELE-POST, om at lære grønlandsk. Intensivt. I arbejdstiden. Her, et år efter undervisningsstart, kan jeg med glæde sige, at jeg har hævet mit forståelsesniveau fra 5 % til 50 % af alt talt grønlandsk. Mit mål er, at jeg, inden årets udgang, selv forfatter al min skriftlige grønlandske korrespondance. Og om senest 24 måneder skal jeg kunne tale grønlandsk i hverdagen. Med et ordforråd, der er stort nok. Man kan også sige, at det er på høje tid. Til den tid vil jeg have nemlig have boet i Grønland i 15 år!
Intensiv grønlandskundervisning i arbejdstiden er et pilotprojekt, som min arbejdsgiver kører i fortrinligt samarbejde med Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) og det private firma Kompetence-Kompagniet i Nuuk. Siden august 2009 har pilotprojektet kørt, i det ambitiøst forsøg på at styrke koncernens ledere og nøglemedarbejdere i det grønlandske sprog.
En stor sidegevinst ved gradvist at forstå grønlandsk har været en ny indsigt i de problemstillinger, der findes i dagens Grønland. Kulturelt, socialt, regionalt, politisk, etc. Enhver kulturforståelse går jo gennem sproget. Ikke udenom. At det kunne tage mig 13 år at nå den erkendelse, er egentlig tankevækkende. Men sandt.
Jeg anser mig selv for en af de heldige, der har en arbejdsgiver, som vil investere de ressourcer, der skal til, for at jeg får lært grønlandsk. Men det stopper ikke her. For ét er, at grønlandsk erhvervsliv nu er begyndt målrettet at sende medarbejdere til intensivt grønlandsk. Noget helt andet er, hvad Inatsisartut (Grønlands lovgivende forsamling), vil vedtage af love på området. Jeg ville fx intet have imod, at kravene til alle os, der endnu ikke taler grønlandsk, bliver skruet gevaldigt op. Jo før, jo bedre.
Et større pres på det enkelte individ, den enkelte virksomhed eller organisation ville kun kunne føre noget godt med sig. Det er bare om at smøge ærmerne op. Og komme i gang. Ilaa?
21 kommentarer
Så selvstyre og selvstændighed, for det grønlandsk folk er stadig bare en illusion.
Enten kapper i båndet og fødelinien, ellers er i en del af rigsfællesskabet.
Men den politiske virkelighed i både Danmark og Grønland har villet det anderledes. Folketinget vedtog selvstyreloven for Grønland den 18. maj 2009. Loven indebærer mulighed for en gradvis nedtrapning af bloktilskuddet i takt med, at vi får en selvbærende økonomi i Grønland. Der er ikke sat nogen slutdato for fuld selvstændighed. Så det nuværende forhold inden for rigsfællesskabet kan i princippet forlænges på ubestemt tid - så længe vi ikke har en selvbærende økonomi heroppe.
Det er ikke det samme som Selvstændighed, men vi har Selvstyre hvor vi har udført Hjemmestyrets lov til pristepunktet. Det vil sige at vi har overtaget alt hvad vi kunne overtage i Hjemmestyreloven, og kan ikke overtage flere ansvars områder uden at vi fornyer loven.
Man gør så et skridt videre og vedtager lov der hedder Selvstyreloven, som giver mulighed for at flere ansvarsområder kommer ind under Grønlands Selvstyre og ikke hos Danske Folketing.
Af hensyn til sproget er jeg meget glad for at høre fra én der nu er på vej til at tilegne sig landets hovedsprog og selv gøre noget for at lære det. For jeg har aldrig ku forstå hvordan en person der har boet i landet og endda for nogens vedkommende er født og opvokset her i landet, ikke kan hverken forstå eller tale det Grønlandske sprog.
Der er endda nogen der siger at det er umuligt at lære sproget. Men dem der siger sådan, har lært Engelsk - Tysk - Fransk - Spansk eller andre større sprog. Men ikke Grønlandske sprog.
Hvis man vil lære noget, så måtte man også selv gøre noget indsats for at lære det man vil. Jeg tror at der er for mange der opgir på forhånd for ikke at lære sproget her i landet.
Men lovgivning alene kan ikke gøre noget ved det. Der må en holdnings ændring til, så folk også selv kunne gøre noget for at lære sproget.
Det er jo utroligt meget de går glip af ved ikke at forstå Grønlandsk.
Her på Grønland har vi ikke narkoproblemer, men mest Hash har vi problemer med. Men kokain og heroin har vi ikke her i landet. Inden for hashmiljøet er det en kutyme at man anmelder så snart nogen kender til stærke narko. Derfor har man ikke haft stærke heroin og kokainmisbrug her i landet.
Når du har set en håndfuld eller lidt flere som er nemt at se på gadeplan, så er det ikke ensbetydende med at alle er sådanne.
Jeg kan taget et eksempel med ganske almendelig familie jeg har fra min fars side:
Jeg har en fætter, som er uddannet El-Ingeniør og har sin egen rådgivende Ingeniørfirma som har kørt i over 20 år.
Så har han en søster der er uddannet inden for bankverden. Hun har været personalechef for KNI-Koncernen. Men måtte gå da manden blev Koncerndirektør i KNI.
3 i rækket er Flymekaniker og har arbejdet på Air Greenland A/S i over 30 år.
nr. 4 rækken er uddannet Bygningsingeniør og har overtaget sin fars Tømrefirma som har kørt i over 45 år og er den ældste tømrevirksomhed i vores by.
Så har de den yngste bror der er uddannet Flymekaniker og har erbejdet i mange år som flymekaniker men så læste videre til Pilot. Han flyver nu hos Air Greenland A/S.
Det var så min fasters efterkommere. Så har jeg en onkel som har været værftleder i forskellige byer, men som omkom under en jagt for mange år tilbage. Han har 3 børn, hvor den ælste er Biolog og arbejder ved Pinngortitaleriffik - Naturinstitut.
Så har hun en søster der er uddannet læge og arbejder på et af større sygehuse på Sjælland.
Det har så en bror der er uddannet inden for IT og har nøglepost i Tele Greenland A/S
Derudover har vi en anden onkel der har 4 børn, som har en søn der er uddannet Maskintekniker, en anden arbejer og har en nøglepost hos Air Greenland A/S fragtterminal i Ilulissat. De har en bror der er uddannet Maskin arbejder, en søster der er uddannet indeen for Handel og kontor og er Kontorfuldmægtig i Kommunen.
Så har vi en anden onkel, som hvor vi har en kussine fra der er uddannet skolephykolog, hvor hun har en bror der er uddannet lære og er viceskoleinspektør i én af skolerne i Nuuk.
Hans bror er uddannet elektronik mekaniker og er igang med at tage sin læreuddannelse. De har så en søster der er uddannet barnehjælper og har arbejdet i flere år i børnehaver, indtil hun ville prøve noget andet.
Jeg selv er uddannet elektriker, og er også Telemontør, derudover er jeg også uddannet Brandmand hvor jeg har taget Grunduddannelsen og funktions uddannelsen indtil jeg tog Holdleder brand. Derudover er jeg instruktør i Brandforløb og overtænding, derudover er jeg uddannet Rødykkerinstruktør og Instruktør i 1. hjælp. Dermed kommer jeg også og er med til at hjælpe danske instruktøre i Aalborg når Grønlandske brandfolk tager på en uddannelse der.
Derudover har jeg en bror der er uddannet skibsmontør og efter at have sejlet i flere år har han nu kommet til Norge og arbejder der som rejsemontør.
Så det er ikke alle Grønlændere der drikker og ryger hash. Der er omkring 6 - 700 Grønlændere i Aalborg, men så er der omkring 20 - 30 socialbelastede der, men det er så dem der er så synlige "fordi de sider på bænken" midt i byen. Man må huske at der er langt langt flere almindelige og godt fungerende familer der ikke har problemer. Så næste gang du ser én fuld Grønlænder, så tænk på at der også 50 - 100 andre der lever uden problemer med stoffer eller alkohol.
I mellemtiden er 'detkanvigodt's kommentar (eller hvad vi nu skal kalde den) blevet slettet. Ikke slettet af mig, da jeg ikke går ind for censur. Det er helt tydeligt systemadministratoren, der har skredet ind.
Hvorom alting er, det er virkelig fedt at læse din positive familiefortælling. Det er rart, at der er nogen, der kan sætte tingene i perspektiv. Med værdighed og respekt. Også når man ikke selv bliver mødt med den.
Jeg gætter i øvrigt på, at du er Luks bror. Tager jeg fejl?
Men det får nu ikke lov til at tage fokus væk fra substansen i debatten. Det er den, vi skal bruge kræfter på. Gerne med bølger, der går højt.
Jeg kunne bare se den var fjernet, men nået ikke at læse den.
Mit gæt er dog, at enten er jeg blevet svinet ellers det grønlandske folk, med latterlige stigmatiseringer.
I Grønland taler vi…
I Sermitsiaq 30. juli skriver Susanne Josefsen spørgsmålet: ”Vi er et anerkendt folk, hvorfor er sproget grønlandsk så ikke et krav for alle folk her i landet?”. Jeg vil ikke tage stilling til de oplevelser der remses op, men man hører jo ofte om folk som oplever at de ikke kan blive betjent på grønlandsk i Grønland — og det er jo forfærdeligt!
Artiklen fik mig til at undre mig, og derfor måtte jeg undersøge tingene og få stillet min nysgerrighed. Jeg gik ind på CIA’s leksikon over alle verdens lande. Ifølge denne, taler man mere end ét sprog i mere end 92 % af verdens lande. I Danmark, f.eks., tales der Dansk, Færøsk, Grønlandsk og Tysk (der er en minoritetsgruppe i Sønderjylland). Det ville altså være lidt af et særtilfælde hvis der kun blev talt grønlandsk i Grønland. Spørgsmålet er måske nærmere, hvorfor taler man så meget dansk i grønland?
Den historiske baggrund og alle de familiemæssige tilknytninger som der er mellem Danmark og Grønland er én grund. Derudover er der jo også det, at den største minoritetsgruppe i Grønland er den danske. Derfor er det jo egentligt naturligt at der tales meget dansk i Grønland. Skilte står oftest på både grønlandsk og dansk her i landet; ligesom skilte skrives på såvel tysk og engelsk som dansk hele vejen op langs vestkysten i Danmark (i hvert fald i feriesæsonen) og ligesom det står både på engelsk og spansk mange steder i USA. Desværre ser man nogle gange i Grønland skilte der alene står på dansk, og det er jo noget rod! Men, måske er spørgsmålet alligevel et andet. Hvorfor er der så mange der kan tale grønlandsk, som taler dansk til hinanden i Grønland?
Dette vil jeg ikke foregive at have et svar på, men det har da undret mig. Min egen baggrund er dansk, men som tilflytter til Grønland opfatter jeg det som det rigtige at gøre at lære mig grønlandsk. Jeg er heldig, at jeg får opbakning til det fra min arbejdsgiver. Denne sender mig på kurser i sprogcenteret i Sisimiut. Derudover bruger jeg 5 - 10 timer om ugen af min fritid på at studere grønlandsk selvstændigt. Jeg henvender mig så ofte som muligt til folk på grønlandsk, og selvom mit ordforråd er som en femårig er der mange der begejstres over forestillingen. Det føles underligt, når folk klapper over noget man selv synes man er dårlig til. Det føles endnu mere underligt, når man henvender sig til nogen på grønlandsk og de så svarer på dansk per automatik… hvordan skal jeg nogen sinde lære det?
Jeg har aldrig svinet dig til. Jeg prøver bare at fortælle folk herinde, hvor fuld af løgn du er. Du har jo skrevet i hundrede vis af løgnhistorier
Men at give dem et klap på skulderen giver vi også motivation så de får mere lyst til at lære sproget. Det er derfor også godt at nogen lære sproget på rekordtid. Jeg kender til flere ikke dansktalende der lære vort sprog på 1 år. Så er det ikke kun til husbehov når de har lært dem.
Nuuk er a-typisk i forhold til resten af landet. Der taler man utrolig meget på dansk. Men i andre steder på kysten taler man meget mere på Grønlansk. Så hvis nogen gerne vil lære landets hovedsprog, så er Nuuk det dårlig sted at lære det.
Bare at komme her til Sisimiut, som er landets næst største by, så taler vi meget mere Grønlandsk. Så derfor er det nok mindre byer end Nuuk man skal komme til, for at lære det Grønlandske sprog.
Jeg tager hatten af for dem der tager store initiativ for at lære sproget.
En årsag til, at der tales så meget dansk i Grønland, først og fremmest i Nuuk, er jo, at så mange er i stand til at udtrykke sig på dansk her. Det bliver ligesom den fælles grund, man mødes og kommunikerer på. Langt hen ad vejen kan det sammenlignes med den situation, som mange engelsktalende oplever i DK, når de forsøger at tale dansk: De fleste, som de møder, slår over i engelsk. Både fordi det kan forekomme nemmere. Og fordi, man i DK gerne vil demonstrere, at man mestrer andet end sit modersmål.
Men tilbage til det grønlandske sprog. Eller mangel på samme. Skiltningen her i Nuuk er overvejende på dansk. Det skal der gøres noget ved. Det skal være fuldt ud dobbeltsproget. Om der med tiden skal være mere grønlandsk skiltning i forhold til andre sprog, vil afhænge af blandt andet sprogpolitik, øget selvstyre, og til slut selvstændighed. Jeg ser for mig, at sprog og selvbestemmelse er to sider af samme sag. Island er et eksempel på et nordatlantisk samfund, som løsrev sig og fravalgte dansk i processen. Islændingene valgte så engelsk som nyt andetsprog. Og vi vil givetvis gøre det samme her i Grønland, da vi naturligvis i øget grad vil orientere os udad mod den omkringliggende verden.
Betjeningen i butikkerne skal, så vidt det er praktisk muligt, kunne tilbydes på grønlandsk. Men jeg ved af egen erfaring, at lige netop denne del af sprogdebatten er det muliges kunst, når man skal rekruttere medarbejdere med lige nøjagtig de kvalifikationer og den joberfaring, der skal til. Men, rent lovgivningsmæssigt, kunne man jo vedtage, at grønlandsk tale er et ufravigeligt krav, hvis man er butiksansat. Det er en hård fremgangsmåde, som ikke er uden ulemper. Men det vil i hvert fald sætte en proces i gang, som kræver kickstart på en eller anden måde. For grønlandskundervisningen skal øges her i landet. For enhver pris.
Jeg vil holde øje med fredagens Sermitsiaq for at se, om det indlæg, du nævner, kommer med.
Du har helt ret. Mange ikke-dansktalende har lært grønlandsk langt hurtigere, fordi de - så at sige - spriger en mellemstation over. Jeg har kun været i Sisimiut én gang. En herlig by, hvor I må holde slædehunde. Hvor er I heldige :-) Jeg kunne sagtens mærke forskellen rent sprogmæssigt mellem Grønlands næststørste og størte by. Faktisk noget af en kulturforskel, hvor sproget spilleren central rolle.
Hvor gammel var det nu du var da du blev udlært på taber værftet B&W?
Indlægget er lukket for flere kommentarer.