Tirsdag, 3. marts 2009 kl. 17:01 / dansk folkeparti, penge, samfund, skat, økonomi
DANSK FOLKEPARTI:DYRT BEKENDTSKAB FOR EGNE VÆLGERE
122 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Julemanden Tom: ”Kære børn. I år har jeg rystet sækken. Derfor er der flere gaver i år end sidste år og nogle får flere julegaver og ingen får færre. Lyder det ikke godt?” Børnene: ”Jo, du er fantastisk. Som både julemand, Gud og tryllekunstner i Cirkus Arena i én og samme person”.
Moderen, hviskende til fætter Tom: ”Det er da dyrt, hvordan kan det lade sig gøre?” . Jeg har lånt i banken”, svarede Tom. ”Jamen, lånet skal betales tilbage”, replicerede moderen. ”Nemlig”, svarede Tom, ”og derfor skal vi efter jul spare. Der bliver ingen fællestur i Tivoli 1. maj og fødselsdagsgaverne bliver inddraget. Men det opdager børnene ikke før det er for sent”.
Den skattereform, som med mindst mulig margin vedtages i Folketinget en af de nærmeste dage, kan anskues fra mange vinkler. Man kan iagttage selve forløbet og spillet uden for rampelyset, selve indholdet af aftalen og det som forties, man kan beregne hvordan store beløb omfordeles og endelig kan man tillade sig at stille spørgsmålet: Har vi den presse vi fortjener? Uanset hvilken vinkel man anvender, bliver resultatet det samme; det bliver en dyr fornøjelse for de små i samfundet og reel information om reformens konsekvenser er lavt.
Løgnen om forhandlingsforløbet
Hverken Løkke, Kjærsgaard eller Fogh taler sandt, når de siger, at de var interesserede i et bredt forlig. Det er pærenemt at finde dokumentation for det udsagn. Fogh stillede tre uspiselige krav for at få lov til at medvirke i forhandlinger, lige før de gik i gang. Regeringen krævede
1) at oppositionen skulle acceptere at skattestoppet fortsætter,
2) at oppositionen skulle acceptere en massiv underfinansiering af skattereformen (som er blevet større i det endelige forlig), hvilket medfører enten lavere offentlig service eller højere betaling for offentlig service (som specielt rammer de familier med de laveste indkomster) og
3) at oppositionen skulle acceptere at forhandlinger kun måtte vare i 2 dage (efter at Skattekommissionen havde anvendt 390 dage og regeringen selv havde brugt 24 dage, inkl. 7 dages skiferie). På en skattereform, som skatteminister Kristian Jensen har kaldt den største i nyere politisk historie!
Tre krav, som nøje var udvalgt for at få oppositionen til at hoppe af.
Hvilket også fremgår af følgende artikel, offentliggjort i JP onsdag den 25. februar:
http://jp.dk/indland/indland_politik/article1613188.ece
Pengene er der ikke: Underfinansiering
Da man gik ind til forhandlingsbordet i sidste uge, viste regeringens egne beregninger, at deres udspil var underfinansieret med 13 milliarder i 2010. Det er en kendt sag, at underfinansiering altid betales af de dårligst stillede – arbejdsløse, pensionister og de lavest lønnede på arbejdsmarkedet – i form af øget betaling af eller reduktion i offentlige ydelser. Efter at oppositionen havde forladt forhandlingsbordet, kom DF - partiet, som ihærdigt påstår (når mikrofonerne er åbne), at de varetager de svagestes sag - til fadet. Med deres aftryk på skattereformen, er underfinansieringen vokset markant. Igen til skade for de dårligst stillede. Som også påpeget af Carsten Koch. Man behøver ikke være professor i nationaløkonomi for at kunne regne det ud. Her er de store linjer:
Omfordeling af personskatter – en omvendt Robin Hood
Der er ingen grund til at klandre DF for bortfaldet i mellemskatten. Det var kommet, uanset hvem der havde indgået aftalen.
Det er også korrekt, at procentsatserne for topskat ikke blev sat ned (fra 15 % til 13,5 %), hvorved underfinansieringen blev formindsket.
Dette opvejes dog, (til fulde og meget, meget mere) ved ekstraordinært at hæve grænsen for topskat – den er sat op til hele 390.000 i 2010 og videre op til 415.000 i 2011. Med øget underfinansiering til følge.
Bemærk. Det er med dette kneb lykkedes DF at udbred skattegevinsten fra de allerrigeste til også at omfatte de næstmest rige. Ikke til dem der skulle være deres påståede kærnevælgere i bunden af indtægtspyramiden.
Jamen så er der kompenseret for de mest udsatte lavindkomster ved lavere procentsats i bundskatten og højere bundgrænse, ikke sandt?
Nej. For de reduktioner i procenten for bundskat og forhøjet bundfradrag er ikke eksplicit forbeholdt lavindkomster. Dem får alle!
Med reformen er det med andre ord lykkedes DF at give de velstillede højere bundfradrag, lavere bundskat, fjernet mellemskat og – gennem et markant løft af grænserne mellem bund- og topskat – lavere skat på den sidst tjente krone. Og inklusiv en grøn ”lige-til-at-grine-af- tyrolerhat check” og et miljøelement uden visioner samt et ekstra fradrag på kr. 1000, der sammenlagt får underfinansieringen til at vokse med adskillige milliarder, er det hele særdeles asocialt. Lægger man dertil, at der i planen er indbygget nogle løse forhåbninger om ’dynamiske effekter’ (at skattelettelserne vil skabe øget forbrugslyst og dermed bedre beskæftigelse og større skatteindtægter), hvilket er særdeles tvivlsomt under frygt og mismod i en økonomisk recession, kan det ikke blive værre. Underskuddet på statsbudgettet bliver gigantisk.
Hvem var det nu, DF påstod, de varetog interesserne for?
Beskæftigelsen
Regeringen påstår, at effekten af den gennemførte skattereform vil skabe 19.000 flere arbejdspladser. Indtil nu har det ikke været muligt at finde én ædru økonom, der mener at effekten kommer over ca. 6.000. Og da arbejdsløsheden i forvejen, med regeringens passivitet, vil vokse til langt over 100.000 i indeværende år, vil det blive svært overhovedet at registrere beskæftigelseseffekten af den nye skattereform. Men det lægger DF så gerne navn og stemmer til.
Hvad kunne de 13 milliarder ikke have skabt af reel nytteværdi? Ved at være brugt til investeringer i infrastruktur, bedre bygninger og alternativ energi – med både direkte effekt på beskæftigelse, højere udnyttelse af produktionsapparatet, bedre indtjening i virksomhederne og langsigtet styrkelse af konkurrencekraften.
Danmark var det land i Europa, som først blev ramt af recession. Vi er det sidste land til at reagere på det.
Vækstpakken er udeblevet og erstattet med sølle 2 milliarder kr. skjult inde i skattereformen. Nu er mulighederne spildt! Med velvillig assistance af DF.
Persongalleriet
Lars Løkke har 2 belastende karaktertræk – han er arrogant og løgnagtig. Det er ikke i selv diskvalificerende i det politiske liv. Med mindre gud og hvermand kan se det. Og, desværre for ham - det kan de! Hans kynisme er som JR i Dallas og så klodset og gennemskuelig, at selv en døv og blind DF-vælger kan sanse det. Ved at påstå, at ”..det er beklageligt at S og SF har valgt at forlade forhandlingsbordet…”, når man ved, at Løkke reelt slet ikke inviterede dem, falder den kvikke replik tilbage på ham selv. Han bliver aldrig en folkevalgt statsminister. For han har allerede demonstreret, at han ikke kan eller vil det brede samarbejde.
Pia Kjærsgaard har ikke brikkerne på øverste etage til at beregne, hvad skattereformen betyder. Heller ikke det er for så vidt diskvalificerende. Hun er taktiker mere end strateg og man behøver ikke hive hende frem i rampelyset ved enhver given lejlighed. Det er derfor uforståeligt at partiet gør det, når emnet er ’statens indtægter og udgifter og skatten’. Hvorfor lader man hende, med det vanlige mopsede udtryk i hele åsynet, udtale ”at hun da ikke kan forstå, hvorfor oppositionen er fornærmet og gået fra forhandlingerne, så vi skal sidde her helt alene tilbage..?” En sætning hun med garanti har fået mediemanuduktion i og som er ren cover my ass fortrængningsmekanik. Formålet med udtalelsen er alene at forsøge at give politiske partier, som for længst er stået af, skylden for at DF har indgået en håbløs aftale. En aftale, der i længden ikke kan skjule, at deres egne vælgere, når skattereformens konsekvenser bliver landskendt, er taberne.
Tilmed topper hun tåbelighederne ved at sige ”at skattepakken er en fordel for alle danskere… det har regeringen lovet…og hvis det ikke passer, må det være deres ansvar”. Hallo. Sidder et parti til forhandlinger på andres ansvar eller sidder de der på eget ansvar?
Hvis skattereformen ikke passede DF, kunne de da bare selv have forladt forhandlingsbordet, for oppositionen var allerede gået og flertallet forsvundet. Der var derfor enten slet ikke blevet nogen skattereform eller kommet en helt ny forhandlingsrunde.
Helle Thorning, Villy Søvndal og Margrethe Vestager gjorde imidlertid det eneste rigtige. Hvorfor medvirke til madlavningen, når maden er fordærvet, kokken er syg, gryderne uhygiejniske og komfuret er defekt.
Så er der Danmarks svar på Andy Warhols ’15 microseconds of fame’, Anders Samuelsen, sponsoreret af Saxo Bank (med en aftale, som næppe bliver fornyet). Hans eneste berettigelse for at optræde i forhandlingerne er vel, at selv en dårlig forestilling har brug for en pauseklovn. Når han alligevel skal nævnes her, er det fordi han er fortrinlig til dokumentation af regeringens og DF’s nøje planlagte komplot mod S+SF+RV:
Hvordan kan Samuelsen have en berettigelse ved forhandlingsbordet, når man ved, at hans skattepolitiske holdninger er så fjernt fra Dansk Folkepartis officielle holdning, man kan komme? Og når man ved, hans stemme ikke er udslagsgivende? (Han tabte så sutten lørdag. Måske opdagede han, at Superligaen var startet på ny og havde andre og bedre ting at bruge tiden til?).
Pressen og interessegrupper udgør også en bestanddel i meningsdannelsen. Er det kun mig der synes, at medierne generelt har behandlet skattereformen meget pop-smart? Har DR og TV2 fremlagt konsekvenser for den enkelte borger og husstand på eksemplificerende, pædagogisk vis? Hvor mange dagblade har? For det er jo deres opgave at påvise forskellen mellem hvad der bliver sagt & lovet og hvad der bliver gjort, påvise forskelle mellem ord og handling.
122 kommentarer
Skriv kommentarMen hensyn til konsekvenserne har EB forsøgt sig i går med nogle regnestykker og hvad jeg kunne læse mig til for en direktør op til 50.000 mere om året at rutte med mens en rengøringsassistent som ikke har et lån med rentefradrag får sig et minus omkring 1500 kroner årlig.
Så alt i alt en omvendt Robin Hood. Og DF er da Danmarks mest lallegalde idioter, også politisk set for at have været med til det makværk.
Desværre tror jeg ikke at DF vælgernes intelligens rækker til at kunne se det. De har ikke fået øje på det i de 8 år der er gået siden DF fik magt.
(Dr har også en, plus flere dagblade)
http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php?i...
Dansk Folkeparti er generelt ligeglad med den økonomiske politik og faktisk også alt andet politik end lige det der handler om fremmede. Derfor vrøvler de bare lidt, hver gang de tilslutter sig den politik, som de faktisk er imod på papiret. Desværre kan halvdelen af deres vælger hverken høre eller se, og den sidste halvdel kan ikke læse. De kan blot lugte de fremmede, og det er nok til, at de sætter krydset der. Nu er det op til S-SF og fagbevægelsen at holde et hårdt fokus på det her længe, så det ikke straks forsvinder som tema igen. Kan man holde det her i ilden til et stykke ind i næste år, så tror jeg ikke regeringen kan rejse sig igen.
*****.
Et helt indlæg værd
#1: v-for_vogter .. forbandet med den bandekrig, af flere grunde, også den du nævner.
Som en tidligere trafikminister sagde som salut; "Kære venner, festen er slut, regningen skal betales."
AFR og Pia har nået deres højeste mål. Et job i Nato og første dame i DK. Pressen var lullet i søvn og sov sødt hele under hele balladen.
Godt man aldrig har troet på de to's fup og fidus politikeres besynderlige ideer, men i stedet har svaret enhver sit og til tiden.
Men jeg har selvfølgelig ondt, af dem der kommer til at betale gildet.
***** indlæg plt84
Nu skal jeg ud til den af mine 3 kvindelige bekendtskaber, som værdsætter mig mest. Desværre er det en på blot 7 år, så jeg er nok tilbage lige efter hendes sengetid.
Progressiviteten i skattesystemet er blevet mindre. Grundlæggende er skatten for høj, og servicen for lav i Danmark, i det mindste bliver den ene ting forbedret, for nogle.
Når der efterlades mere tilbage i de (stadig beskæftigede) borgeres lommer er det i det mindste godt nyt for boligmarkedet etc.
Omvendt Robin Hood - med venlig hilsen Pia Kjærsgaard
Det kan du have ret i.
Forudsat selvfølgelig at mankoen senere indkræves symmetrisk, og/eller at en evt. offentlige serviceforringelse rammer symmetrisk.
Godt man ikke er pensionist med opvarmningkrævende bolig (miljøafgift) - det bliver sgu en gyser for dem og det er Dansk Folkeparti's målgruppe ?
- vil nødig set hvis de havde været imod dem.
Hvis det er venner så behøver de ingen fjender ;-)
SP er urkomisk. I efteråret var det til forhandling (del af finansloven) om at blive GENINDFØRT.
Nu, 6 mdr. senere, kan man få hele summen UDBETALT.
Sikke et overblik!
Tak for kommentaren.
Enig, serviceforringelser rammer assymmetrisk i bunden.
Men så vidt jeg ved, er det ikke sikkert at der kommer serviceforringelser?
Hvis mankoen skal dækkes ved højere skat senere, så er det selvsagt en regning til fremtidige skatteydere fremfor alt. Det er ikke nødvendigvis uretfærdigt - vores efterkommere arver et samfund, som indeholder en masse investeringer, og en tilhørende gæld på ca. 1/3 af BNP at betale af på.
Om fremtidens skat rammer i bunden, kommer helt an på skatten. Antag at en fremtidig socialdemokratisk regering vælger at hæve topskatten og boligskatten - så rammer det ikke i bunden.
Jeg er bekymret for de grønne afgifter. Ærlig talt er jeg ved at have en stor mistanke om at de borgerlige ser dette som en fin metode til at genindføre "poll tax" uden venstrefløjen protesterer. (og jeg kan tilføje, at ingen har den fjerneste VIDEN omkring hvorvidt verden bliver varmere, og om det skyldes CO2. Verden er blevet koldere og varmere gennem historien, og temperaturen er faldet/steget på forskellige tidspunkter, der har haft ens CO2 koncentrationer.)
Det har du ret i, omend den økonomiske krise nok vil få nogle at de angivne til at være mere stille end sædvanligt.
Der eksisterer for øvrigt også et vedvarende råb for mere og bedre offentlig service, men det er klart at Fogh regeringen har stærkt selektiv hørelse.
p.s.
Rentefradraget på bolig for enlige kontra ægtefolk er mig fuldstændig uforståelig og i mine øjne en total mangel på logik, hvad sker der med et kollektiv ?
Nu er hendes løn så høj, at hun også 'vinder' ved reformen, men havde hun en inkomst på 500K, var hun til grin.
Det siges dog også, at tyrkerne er gode til at finde 'cases', så de kan forhandle sig til en bedre position. Det er et rent gæt: Tror de har større interesse i at gøre sig til i forhold til EU end til Washington.
http://politiken.dk/politik/article663420.ece
Hvis du vil ind på at medie retorikken, ud over gangsternes manglende hjerne funktioner, i forbindelse med bl.a. Nørrebro skyderierne, er ansvarlig for gangsterbander og skud-accelerationen i Kbh. giver jeg dig næsten ret. Sproget, elle mangel på samme, har enormt indflydelse på svage personers selvopfattelse, som disse gangsterbander tydeligvis består af.
Derfor er fest-aben Per Larsen også en katastrofe hver gang han udtaler sig i medierne. Hans sprog appellerer til de laveste instinkter hos evnesvage gangstere. ’De gode gamle HA’ere’, citat Per Larsen. Det er jo til at brække sig over. Ligeledes er perlehønen Hanne Beck Hansens sprog tilpasset Pia Kjærsgaard politiske ambitioner. Brian Mikkelsens HA supporterede retorik har indlysende sin baggrund i hans bagstræberiske kristne tvangsneurose. Alt i alt er disse 3's nævntes sprog en højt eksplosiv væske til det brændende bål.
Med Ekstra Bladet og BT manipulerende retorik er den hjemme for Pia.
Sidder i S-hånddukker stadigt fast i 70'er-betontænkningen om at det skal være Far Stat der klare alle problemer for os?
Det der har jeg allerede påvist på Qvortrups blog som værende noget nonsens.
Get a grip man.
For at den siddende regering har formøblet en fremdriftsfordel, skabt af den tidligere siddende regering samt generelt gode internaltionale konjunkturer frem til og med 2007, er betydeligt lettere at dokumentere, end dit forpulede, selvsuggererende sludder.
Som jeg skrev i min kommentar, er frodess inde på områder hvor min viden er begrænset. Det ville derfor være dumt at afvise det på forhånd (selvom, som jeg skrev, lyder lidt a la Huxley eller Kafka).
Omvendt er v_for_vogters indvendinger da også legitime.
Hvordan skal vi derfor opsætte og omgås ny regler, i et nyt spil med ny viden?
Og hvad er substansen af dit indlæg ellers? Er det ikke en lang række rablende og frådende angreb på alt og alle der er uenige med dig?
Hvad er der med jer S-hånddukker?
Din kommentar er så vitamenfattig som et stk. vingummi.
Der er intet spin i mit indlæg. Påvis hvor. Sandheden er jo at det irriterer dig grænseløst, at du ikke har en eneste saglig videnskabelig indvendinger. Hvorfor du jagter nogle selvopfundne.
Dine private tvangsforestillinger interesserer næppe andre end din psykiater.
Han kidnapper straks denne spriotnye viden (som ikke er bevist endnu) og bruger den som om det var de vises sten.
»Der er en ny bevægelse i gang, som tillægger relativt skrøbelige videnskabelige resultater alt for stor betydning med hensyn til at drage konklusioner om den menneskelige bevidsthed. Hjernen er en helhed, og sagen er, at vi stort set intet ved om, hvordan helheden fungerer,« siger Albert Gjedde fra PET-centret ved Aarhus Universitet."
Dette er præcis hvad Frodess gør.
Der er IKKE videnskabeligt belæg for det sludder han fyrer af om den sammenhæng. Kan være det kommer men indtil videre er det Frodess egen teori, baseret på dette:
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18599127
Og denne ene sætning:
Recent advances in social neuroscience suggest a link between empathy and the mirror neuron system
Der er ikke tale om bortforklaringer. Der er tale om, at der er latenstid fra en lovs vedtagelse i folketinget og til, at den mærkes ude i samfundet. Det er børnelærdom i samfundskundskab.
Du er lige så langt ude her som ovre hos blogbuster. Totalt uden videnssubstans men med masser af retorik.
Mht spin, så vil jeg gerne se dig *dokumentere* at Danmark var det første land i Europa i recession og det sidste der reagerer på det - rent faktisk var Danmark jo eet af ade allerførste lande dedr gennemførte en ekstensiv og målrettet bankredningsplan.
Ren retorik uden substans er Thomak's varemærke.
"Olieindtægterne er altovervejende brugt til afbetaling af statsgæld" [så olieindtægter har ingen betydning for skattetryk og betalingsbalance?]
"Mht spin, så vil jeg gerne se dig *dokumentere* at Danmark var det første land i Europa i recession og det sidste der reagerer på det - rent faktisk var Danmark jo eet af ade allerførste lande dedr gennemførte en ekstensiv og målrettet bankredningsplan".
[Bankpakke I og II var udbudspakker, ikke efterspørgselspakker. Sidstnævnte kommer aldrig, idet den er gemt som 2 milliarder inde i skattereformen. Skal jeg også fortælle dig hvor omfangsrig efterspørgselspakken er i USA og England, f.eks?]
Om den siddende impotente regering vil jeg henvise til dagbladet Børsen, en avis du måske vil påstå er talerør for SOC. Det var såmænd dem der var ophavsmænd til udtrykket, at "Danmark var det første land til at...og det sidste til...
http://borsen.dk/arkiv/enkelt/resultat/nph...
Farvel med dig!
http://blog.tv2.dk/thomak/entry293444.html
Regering uden økonomisk kriseledelse
Regeringen er ved at miste grebet om udviklingen i dansk økonomi. Det er selvforskyldt, og det er denne kendsgerning, som nu udnyttes af Socialdemokratiets leder Helle Thorning-Schmidt til et forsøg på at kapre den politiske dagsorden med en vækstpakke til 36 mia. kr. Selv Socialistisk Folkeparti mener nu, at det er nødvendigt at kickstarte dansk økonomi.
Stort set alle danske virksomheder er i færd med at se på deres budgetforudsætninger efter et meget barsk fjerde kvartal sidste år og en svagere start på 2009 end ventet. Reaktionerne kan nu aflæses i ledigheds-statistikken, og alt tyder desværre på, at det bliver voldsommere i de kommende måneder.
Regeringens økonomiske politik — hvis det er den rette beskrivelse af at ignorere, hvad der sket i verden — hviler på en finanslov, der blev vedtaget med mangel på arbejdskraft som afgørende økonomiske forudsætning. Det blev gentaget i statsminister Anders Fogh Rasmussens åbningstale til Folketinget, og der blev brugt mange kræfter på at sige til danskerne, at de har flere penge til forbrug i 2009.
Det er muligt, men danskerne har tilsyneladende ikke lyst til at bruge dem. Den afgørende forklaring er naturligvis, at finanskrisen, som nu også er blevet en økonomisk krise, har skabt usikkerhed og frygt for arbejdsløshed.
Regeringen har ingen skyld i kriserne, men den forflygtiger sit ansvar for vækst og beskæftigelse ved intet at foretage sig, ud over nødreparationen af den finansielle sektor. Især fordi Danmark som et af få industrilande i verden rent faktisk har råd til at gøre meget mere.
Regeringen bliver tvunget til at reagere, når ledighedstallene smitter af på meningsmålingerne. Det var afgørende, da regeringen i sin tid besluttede forårspakken i et økonomisk klima, der var usammenligneligt bedre end i dag. Denne gang har regeringen skabt forventninger om, at det sker om kort tid, i forbindelse med skattereformen med en underfinansiering, der kan give et skub til dansk økonomi. Skattelettelser var og er både det rigtige og det ledige standpunkt før og efter Socialdemokratiets udspil. Da der var mangel på arbejdskraft, var de nødvendige for at få flere til at arbejde mere og for at fastholde og tiltrække arbejdskraft i en global økonomi. I dag er de nødvendige for at øge evnen og viljen til at øge efterspørgslen. Til at holde hånden under en dansk økonomi, som allerede er i recession nummer to siden 2006, uagtet at de fleste ikke bemærkede den første.
Skattekommissionens forslag til nedsættelse af marginalskatten er alt for uambitiøst. Beskæftigelseseffekten kan helt udeblive i en recession. Til gengæld vil en beskæring af især rentefradrag og højere erhvervsskatter have en negativ beskæftigelseseffekt, så den samlede bundlinje bliver negativ. Det gør den ikke mindst for skibsfarten og landbruget. En skattereform kan vente, det kan skattelettelserne derimod ikke.
Kriseledelse er en selvfølgelighed i danske virksomheder for øjeblikket. Det burde det også være for regeringen. Stort set alle finansministre i verden har været optaget af at reagere på krisen med vækstpakker. Bortset fra i Danmark, hvor krudtet er blevet holdt tørt.
Det har enten været meget genialt, eller også har det været meget uklogt. Det kommer Lars Løkke Rasmussen til at forholde sig til senere i kriseforløbet — som finansminister eller som statsminister.
Sidste advarsel. Ellers er det ud.
Og det er alvor!
^^
Det ville gøre en debat væsentlig nemmere.
Er du så dum?...så ståtr det værre til end jeg troede.
#0 Konfirmanden får tørt på: http://avisen.dk/blogs/terry/velfaerdsstat...
Som de fleste andre ledere, har Fogh gennem tiden taget chancer.
I marts 1992 blev Danmark dømt ved EF domstolen for at have omlagt arbejdsgiverbidragene. Allerede i 1987 vurderede embedsmænd i både justits- og udenrigsministeriet, at ændringen kunne være i strid med gældende EF ret, da den rummer et element af statsstøtte til arbejdsgiverne.
Denne vurdering bliver imidlertid ikke lagt frem for folketinget, der alene bliver informeret om de påtænkte ændringer.
I december 1987 pålægger skatteudvalget skatteministeren at give en 'indgående redegørelse for problematikken om, hvorvidt ordningen juridisk og/eller moralsk er overensstemmende med Danmarks placering i EF, og hvilke synspunkter der taler for og imod, at Danmark ved ordningens etablering ikke lever op til de krav, som de andre EF-lande kan stille til os'. Skatteministerens svar: 'Regeringen har forud for fremsættelsen af lovforslagene om omlægning af arbejdsmarkedsbidragene nøje overvejet, om omlægningen skulle være i strid med EØF-traktatens bestemmelser. Resultatet af disse overvejelser har været, at regeringen ikke har betænkeligheder ved de fremsatte forslag'.
Dette resulterer i den såkaldte AMBI-dom i marts 1992. Sagen tages op i tingets Udvalg for Forretningsorden, men inden sagen når at blive afgjort, er ministeren afsat for overtrædelse af ministeransvarlighedsloven - tilbageholdning af oplysninger fra finansudvalget og vildledning af Folketinget.
I øvrigt blev Fogh erstattet af Peter Brixtofte, da man anså denne for at være en 'mere hæderlig politiker'.
Og det var medlemmer af Fremskridtspartiet som i 1993 overvejede at rejse sag mod Fogh i Rigsretten, heriblandt Pia Kjærsgård.
Kommentar sakset fra Avisen.dk.
Og den ser slem ud for pensionister, kassedamer, pedeler, sosu-assistenter, rengørings...........Takket være fup-og-fidus partiet DF
Lukker for i dag - den langhårede siger "vil du undgå brok, så luk den blog"
Når du skriver, at velfærdssamfundet skaber mange kriminelle, giver det ingen mening, med mindre du kan påvise, at et superliberalt system ikke skaber mange kriminelle.
Indsatte i amerikanske fængsler pr 100.000 borgere = 740
Indsatte i danske fængsler pr 100.000 borgere = 70
Skulle du ikke anbefale Ole Birk Olesen at holde sig langt væk fra træspritten? Man kan se på hans Marty-Feldman-øjne og flakkende blik, at den er helt gal. Gad vide om han ender som et socialt tilfælde?
»7. marts 2009 20:31 | af Martin Kjeldsen (M.Kjeldsen)
Fin behandling. Nøgtern.
Ang. målgruppe: Det er min erfaring, at rigtig mange mennesker læser blogindlæg og de medfølgende kommentarer i de forskellige avisers online-debatfora. Langt de fleste finder ingen grund til at kommentere.
Samtidig er det også min erfaring, at de mest rabiate debattører - om der så er tale om venstre- eller højreorienterede - er udenfor pædagogisk rækkevidde. De medvirker ikke for at udveksle holdninger, og de er i hvert fald slet ikke åbne for den inspiration andres holdninger kan give. De medvirker udelukkende for debattens, råberiets og skænderiets skyld. Ingen af dem har synspunkter, som tåler udfordring, og derfor vogter de på dem, som mishandlede kamphunde til stor irritation for lødige debattører.
Det er trist, men desværre kan vi ikke være fri for dem på grund af den misforståede tolkning af ytringsfriheden, der danner konsensus for tiden.
Vi må bare holde på...«
http://avisen.dk/blogs/snowtiger/dansk-fol...
(Jeg aner det ikke).
Vi har spist og kødet fra Irma var ikke deres renommé værdigt. Så nu er vi nød til at skylle det ned med et par flasker. Hun er i køkkenet og fylder opvaskemaskinen op og jeg har ikke mere at sige.
Jeg tror, det er en joke - muligvis dog med et alvorligt tilsnit.
»Det er jo netop den slags alle demagoger lukrerer på: Forsimpling (reduktion af komplekse sammenhænge til en simpel, og blot postuleret, årsag-virkning sammenhæng) og derpå “kuren” - udradering af årsagen. Disciplene (altså tilhængerne/tilbederne) i kulten mister så hurtigt interessen i endemålet, selve processen (=kampen?) i sig selv bliver til målet, og al kritik bliver afvist med dogmatiske, og som regel cirkulære, “argumenter”. Og lemmingerne følger guruen ...«
Det går da vist ikke så godt med at leve op til det, du giver udtryk for her: http://blog.tv2.dk/snowtiger/entry303426.html
"...konfirmand-anders og co."
Fluekneppe? Hvad er forskellen på at kalde fol "idiot" og at kalde dem, hvad du gjorde for ½ time siden? Jeg kan ikke se den, men du mener åbenbart, du kan.
Javel, ja. Så det er ikke nedgørende udtryk, du ønsker at eliminere, men bestemte udtryk. Kunne statsminister være et af dem? Eller hvad med direktør? Eller politiker?
Jeg prøver sådan set bare at få etableret en sammenhæng mellem dit udtrykte ønske og din reelle ageren. Det er ikke en personlig tilsvining. Tilsviningen står du for, jeg påpeger den bare.
Når alt kommer til alt, så er der ikke så mange her, der har noget at lade andre høre.
Jeg har ikke hverken underskrevet noget eller givet udtryk for noget i den henseende, som Snowtiger har.
Jeg synes, det er er fint at have en målsætning om at debattere mere "rent", men jeg har svært ved at tage det alvorligt, når primus motor bryder med principperner med det samme. Og så kan Snow forsøge at forsvare sig til evig tid. Ingen kan vel være i tvivl.
Om det irriterer mig? Næh, egentlig ikke, men jeg finder det vattet, at I til enhver tid forsøger at tillægge og kritisere mig for allehånde selvopfundne 'renhedsprincipper', som I aldrig kunne drømme om at overholde selv. Jeg har vel lov til at prøve at vende tilbage til et regelsæt, som jeg havde fra starten, ikke? I det indlæg, som jeg har skrevet står der intet om, hvorvidt man må kalde folk for konfirmand eller ej - og meningen med selve indlægget er princippet om at undlade at svine folk til på samme vis som eksempelvis Anette36. Betyder det, at vi helt skal undlade at udtrykke humor eller ironi? Det har jeg vel egentlig ikke lagt op til, og det må folk vel iøvrigt selv have lov til at bedømme uden, at du behøver 'guide' dem, mmh? Ydermere er din kommentar #88 så fuldstændig emneforladt, så jeg ikke fatter, hvorfor du bringer den her og ikke på det indlæg, som jeg har skrevet og som handler om emnet. Hvorfor skal du ødelægge debatten på Plt84's blog pga. dine personlige aversioner imod mig? Hvorfor er »du« pludselig så enormt puritansk JJ? Og så på mine vegne? Har jeg virkelig så stor en betydning i din verden som had-kærligheds-objekt?
Afledt af et indlæg fra maisen (og ikke snow) har jeg også bestemt mig for at moderere spydighederne.
Det gælder dog ikke, når påstande om essentielle og eksistentielle forhold serveres som sandheder, men uden belæg, hjemmel og rygdækning.
Det gælder heller ikke, når der postes agitatoriske indlæg, men afsenderen forsøger at skjule eget ståsted (det kan ingen beskylde mig for). At bekende kulør er efter mine begreber et 'must' - læseren skal vide, hvor man står og læse og debattere derfra.
Endelig er der dem, som mener vanetænkning, sladder, skrøner og small talk i almindelighed, kan kompensere for manglende substans, at ord kan bruges til at skjule, at de egentlig ingen tanker har gjort sig. Dem vil jeg vælge at ignorere eller måske sende en enkel spydig bemærkning i ny og næ.
Jeg skrev oprindeligt at Løkke aldrig ville blive 'statsminister'. Det har jeg ændret til 'valgt statsminister'.
"Hvorfor er »du« pludselig så enormt puritansk JJ?"
Det er jeg heller ikke. Det er ikke mig, som har dedikeret et indlæg til bl. a. at opfordre til, at man ikke kalder hinanden øgenavne. Jeg påpeger bare dit hykleri. Intet andet.
Og sådan kan man blive ved. Der findes altid en undskyldning.
»14. anders-foghv 24-04-2008 21:14Rapportér/anmeld
Vote fore McCain.«
http://blog.tv2.dk/snowtiger/entry225359.h...
"..sørger vi for, at danskerne kan hæve deres indestående i SP-ordningen.."
Hvad har det at gøre med skattereformen. At lade borgere hæve indestående er ikke en skattelettelse, for det var indehavernes penge i forvejen. Dertil er det kun 'at tisse i bukserne, for at få varmen', for alt andet lige vil de brugte midler øge trækket på ydelser til ældre om nogle år.
Fra lederen i Politiken i dag:
Da et bredt flertal i Folketinget i januar stillede 100 mia. kr. til rådighed for de danske banker, betød det ifølge økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen, at »vi nu lemper kreditklemmen for danske virksomheder og husholdninger«.
I dag, tre måneder efter forliget, kan det konstateres, at bankpakke 2 slet ikke virker efter hensigten.
Nye tal viser, at bankerne ikke sender pengene fra bankpakke 2 videre ud til virksomheder og husholdninger.
Tværtimod viser Nationalbankens netop offentliggjorte udlånsundersøgelse, at bankerne i årets første tre måneder har strammet kreditgivningen markant — og vil fortsætte med at gøre det.
Realiteten er altså, at bankerne fortsat bidrager til en forværring af den økonomiske situation, fordi de holder på pengene.
Det er nu, hvad det er. Bortset fra regeringen er der næppe mange, der har troet på påstanden om, at bankpakke 2 ville sætte gang i økonomien.
Dermed ikke sagt, at bankpakke 2 var overflødig. Tværtimod. Der var behov for at redde de danske banker fra et decideret kollaps.
Umiddelbart ser det ud til at være lykkedes. Men prisen har været høj. Ikke mindst på grund af en bedrøvelig amatørisme i Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Det har således vist sig, at de 100 mia. kr., som bankerne fik stillet til rådighed i form af afdragsfri og uopsigelige statslån, reelt kun er 25 mia. kr. værd, fordi et statslån ikke tæller fuldt med som kernekapital.
Årsagen til denne bommert er, at VK-regeringen i første omgang ikke ville lade staten eje aktier i bankerne.
Efter ønske fra Danske Bank er Lene Espersen nu vendt på en tallerken og har givet bankerne ret til at konvertere lånet til aktier. Ingen kender dog betingelserne.
Hvis Danske Bank vælger at konvertere sit lån på 26 mia. kr. til aktier, slipper banken for at betale renter for pengene. Derfor bør prisen på statslånet være betydelig højere, og der bør fastlægges klare retningslinjer for konverteringen.
Der bør således ikke være nogen tvivl om, at staten skal have aktierne til en særpris, fordi staten påtager sig en yderligere risiko.
På trods af at staten kan risikere at blive en endnu større aktionær i Danske Bank end A.P. Møller — Mærsk, har offentligheden ingen information fået om betingelserne for en statsovertagelse af aktierne.
Håndteringen af forløbet bekræfter billedet af en regering, der er uden en strategi for krisehåndteringen. Og værre endnu: Man får en grim mistanke om, at det snarere er Danske Bank & Co., der lægger linjen, end regeringen selv.
Præcis som varslet inden det blev ført ud i livet - at den engelske reaktion ville gentage sig i Danmark - danske politikere er lige så kloge som også lemmingerne tror de er...
Som Knud Heinesen nok ville havde sagt "før stod de på afgrundens rand, nu er de kommet et skridt videre" ;-)
Ja 'når elefanterne slås, så er det musene der bliver trådt på'
Men 'afsløringen' falder vel ikke blot tilbage på Økonomi' & Erhvervsministeriet'. Pakken og betingelsene er vel også afstemt/clearet med Bernstein/Nationalbanken?
(Lad os få Hoff tilbage - nej ikke håndboldpigen)