Hop til indhold

Det de ikke siger i TV og skriver i avisen

Tirsdag, 17. marts 2009 kl. 19:34 / dansk folkeparti, penge, politik, samfund, skat, økonomi

Et ugebrev fra Pia Kjærsgaard - eller en søforklaring?

21 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

1da8b851-9139-4d99-84c5-8477e3bb96d9_top.jpg

Dansk Folkeparti har med regeringen indgået en skattereform, der i omfang og konsekvens har langt større betydning end Nyrups påståede løftebrud hvad angår ’efterlønnen’.

 Det kræver en digter større end H.C. Andersen, at bortforklare hvor asocial skattereformen er. Alligevel har fru Kjærsgaard & Co. forsøgt sig med dette ugebrev.

http://www.danskfolkeparti.dk/En_reform_for_den_j%C3%A6vne_dansker.asp

Ugebrevet ”til den jævne dansker” vil i det følgende blive dissekeret og gennemgået punkt for punkt. Så kan læseren selv tage stilling til om den nye skat er social og at ”de store vindere er dem med de små indkomster”, som fru Kjærsgaard frejdigt påstår.

Eller om DF afslører sig som et asocialt, borgerligt parti, placeret pænt til højre for både den højre flanke hos de Konservative og partiet Venstre.

Og om partiet i virkeligheden er bedøvende ligeglad med ”den jævne dansker”, som opfattes som en person, man kan manipulere med, gennem ordskvalder.

Første citat fra Kjærsgaard:

”Der er utrolig lang vej fra de skræmmebilleder som vrede Villy Søvndal og harmfulde Helle Thorning-Schmidt malede op, da de onsdag stod uden for Finansministeriet - til det færdige resultat, som sent søndag eftermiddag blev en realitet med skattereformen.  Skattereformen er en aftale, der kommer den helt almindelige jævne dansker til gavn”.

DF giver med reformen et reelt indkomsttab til pensionister, arbejdsløse og lavtlønnede på adskillige tusinde kroner om året, selv medregnet de smuler fra de riges bord, som partiet påstår de har opnået.

Vi kan jo starte med denne spritnye analyse fra AE-rådet, som oven i købet er ekstrem venlig mod regeringen og DF (men der kommer mere dokumentation sidst i denne blog).

http://epn.dk/samfund/politik/article1624548.ece

Andet citat fra Kjærsgaard:

”Såvel Socialdemokratiet som Socialistisk Folkeparti var ellevilde med skattekommissionens forslag, der indebar massive lettelser i topskatten, dårlige nyheder for boligejerne i form af ringere værdi af rentefradragsretten og nedskæringer i Statens Uddannelsesstøtte”. 

For det første var det ikke skattekommissionens forslag, man forhandlede om i ministeriet forrige uge, det var regeringens forslag. For det andet er det så som så med hvor ellevilde Socialdemokratiet, SF (og for den sag skyld Radikale) var for kommissionens (og navnlig regeringens) skattereform.

Her er hvad Thorning sagde om Skattekommissionens udspil på socialdemokraterne.dk den 2. februar, længe før forhandlingerne gik i gang:

[Helle Thorning-Schmidt siger, at der er ting i rapporten, som ikke er groet i Socialdemokraternes have, men at partiet ikke forud for forhandlingerne stiller ultimative krav. Hvis vi laver en skattereform, der ikke er finansieret krone til krone, vil det betyde, at vi får mindre til den fælles velfærd, påpeger Helle Thorning-Schmidt].   

Hvis fru Kjærsgaard vil betegne Thornings udmelding om skattekommsionens udspil som ’ellevild begejstring’, vil jeg gerne være i maraton-afstand fra fru Kjærsgaard, når hun selv er sur. Og regeringens udspil var ikke fuldt finansieret – der manglede 13 milliarder alene i 2010, der efter DF’s indtræden voksede med flere milliarder ekstra.

Så var der Villy Søvndal, citeret i Dansk Industri, søreme også 2. februar:

[En vækstpakke vil have langt mere dynamiske effekter end skattelettelser. Så vi vil meget gerne forhandle skattereform og en vækstpakke sammen, siger Villy Søvndal (F)].

Der var ingen vækstpakke integreret i regeringens udspil, så alene af den grund var hr. Søvndal sikkert  ikke ’ellevild’. ’Snarere vildt frustreret’.

Tredje citat fra Kjærsgaard

”Topskatteprocenten nedsættes ikke og værdien af rentefradagsretten forringes heller ikke for de første 100.000 kr. for så vidt angår ægtepar. Ikke desto mindre skal Dansk Folkeparti høre, at den aftale, som vi har indgået med regeringen er en ”rigmandsreform” og ”den skæveste skattereform i Danmarkshistorien”. Hør nu her. Det holder bare ikke”.

Kun husstande med to indkomster får værdien af fradragsretten på 100.000 kr. Man kan vel mene, at det havde været mere retfærdigt, om det var omvendt, for dem som har mest brug for fradragsretten er vel dem der kun er én arbejdsindtægt til at betale terminsregningen. En enlig mor (eller far) med et barn eller to, skal nu med én indkomst dække terminsudgiften alene og får kun 50.000 kr i fradragsberettigede renter. Iflg. DF må husstande med kun en voksen pr. definition være ”rigmandsreformens” sande rige.

Nej, hør nu her, fru Kjærsgaard. Den holder bare ikke. En sådan konstruktion kan vist kun være indgået af personer, ramt af den kroniske solformørkelse.

Fjerde citat fra Kjærsgaard:

”Folkepensionister og førtidspensionister på den gamle ordning kommer ud af reformen med et pænt plus på kontoen. I størrelsen 1.700-1.800 kr. om året. Først og fremmest hæves pensionstillægget med 2.000 kr. årligt, og da bundskatten samtidig reduceres med 1,5 procent samtidig med at den grønne check fordobles og målrettes personer med lav- eller mellemindkomster, så er resultatet på bundlinjen ganske godt for såvel førtids- som folkepensionisten”.

Så resultatet er ganske godt? Folkepensionister kommer aldeles ikke ud med et plus på kontoen i størrelsen 1.700-1.800 kr. Tværtimod. De får et dundrende underskud, som det også fremgår af LO's beregninger. Dels er DF’s og regeringens skattereform underfinansieret med ca. 3.300 kr. pr. voksen dansker alene i år 2010 (15 milliarder: 4.2 millioner borgere). Der findes kun 3 måder at inddrage de 3.300 kr. på. A) Øge brugerbetaling (maden på plejehjem, prisen på daginstitutioner f.eks.), B) nedlægge/inddrage offentlige ydelser (afskedige offentlige ansatte eller fjerne tog- og buslinjer, f.eks.) eller C) håbe på større moms- og afgiftsindtægter (hvilket aldrig er set før under en recession).

Hvem betaler for angrebet på de offentlige velfærdsydelser, de rige eller de fattige?   

Femte citat fra Kjærsgaard:

”Befolkningen er glad for skattestoppet, og når skatteaftalen er gennemført, så gælder skattestoppet igen”.

Læs den lige en gang til. På dansk står der, at frem til skatteaftalen havde vi et skattestop. Nu tager vi penge fra de ringest stillede og giver dem til de velstillede. Derpå indfører vi et nyt skattestop!

At det også forholder sig sådan, er fru Kjærsgård, Venstre og Konservative helt på det rene med. For de har fået skatteministeriet til at oprette en hjemmeside, hvor danskerne ”selv kan beregne hvad de sparer i skat”. Da modellen blev lanceret på nettet, stoppede den pudsigt nok ved borgere, med en indkomst under kr. 210.000 om året. De kunne ikke beregne noget som helst. Hvorfor mon?

http://www.skm.dk/public/dokumenter/Tal45/Skatteberegning90/Skat_reform_aftale.html

Så kom indrømmelsen. Fra regeringen selv. Den fangede du måske ikke, Pia Kjærsgaard? De indrømmer selv at i hundredetusinder af danskere reelt får lavere indkomst med den nye skattereform.

http://www.lo.dk/AKTUELT/LOnyheder/20090226_LavtloennedeTaber_HBOE.aspx

Sjette citat fra Kjærsgaard:

Sandheden er, at de store vindere i skattereformen er personer med små og mellemstore indkomster”.

Ja, hvis vi lige ser bort fra 800.000 borgere. Med små og mellemstore indtægter. 

800.000 taber på reform, siger LO. Og underbygger det med dokumentation (Bemærk: Der er fine links videre fra nedenstående link).

. http://www.dff-s.dk/89061E8C-B90B-4894-9980-72FEC08C9E18.W5Doc?id=8F18362B-F630-4482-ACF4-77C810F5A6B0

Syvende citat fra Kjærsgaard:

For det andet sørger vi for, at danskerne kan hæve deres indestående i SP-ordningen”.

Igen, på forståeligt dansk: For at dække over, at vore dumme, jævne DF-vælgere får færre penge med den ny skattereform, smider vi deres egne opsparede penge i SP-ordningen (som ikke har en kæft at gøre med skattereformen), lige i hovedet på dem. Så opdager de nok først, når pengene er brugt, at vi har tørret dem.

Det var i øvrigt penge, der skulle forsøde tilværelsen i den 3. alder - ca. 500-1000 kr. brutto om måneden (afhængig af indestående og restløbetid). Og over tid skulle reducere ”ældrebyrden” ved øget selvfinansiering i alderdommen. Interessant, at en borgerlig regering lægger navn til den beslutning.

Og afslørende, at DF foreslår det. Det kan skyldes, at både Pia, Peter og Søren regner med selv at være gået på pension inden deres vælgere om 10-20 år står og mangler pengene.

Man kan bedrage hele befolkningen noget af tiden. Og en del af befolkningen hele tiden. Men ikke bedrage hele befolkningen hele tiden.

Mon ikke DF’s vælgere er lidt kvikkere end partiet regner med? At de ved næste valg ikke lader sig forføre af skønsang og bedrage af tomme tønder?

 

PS. DF’s egne folkevalgte får ca. 20.000 kr. ekstra om året. Til sig selv. Uden at medregne udvalgsposter. Alene på grund af reformen. Fanden hytter sine egne………

 

Foto: Keld Navntoft/Scanpix




21 kommentarer

Skriv kommentar
1. halalhippie 17-03-2009 19:48Rapportér/anmeld
Ganske fin analyse. I mine øjne er DF ret ligeglad med den danske skattepolitik. Deres hovedmål er et helt andet.

"Mon ikke DF’s vælgere er lidt kvikkere end partiet regner med?"

Det tror jeg faktisk ikke, for så ville de vel have fået øjnene op for længe siden. Jeg håber dog dagen engang vil komme, hvor deres fremmedhad ikke er nok til at holde dem over 10 procent at stemmerne, for så længe de spiller på den indre svinehund, så er de godt kørende og mange af de vælgere, der fløjter med på den melodi, fatter alligevel ikke en dyt af skatte- og økonomipolitiken.

Det er desværre mit billede af sagen...;o)

Dit indlæg havde en kort generalprøve i eftermiddags?
2. macapa 17-03-2009 19:54Rapportér/anmeld
hej plt54.
endnu et fremragende indlæg, godt du har tålmodighed til at finde alle disse fakta frem. du får lige *****
og rigtig god aften til dig.
hilsen allan.
3. blogbuster 17-03-2009 20:06Rapportér/anmeld
Ganske fin gennemgang af Pia's argumentation - hun prøver at sælge sand i Sahara.

Desværre er pressen alt for optaget af Foghs afledningsmanøvre.
De vil helst ikke gennetæve den såkaldte skattereform - og sige det højt; Nemlig løftebrud og omfordeling til de bedrestillede.
4. nkristensen 17-03-2009 20:06Rapportér/anmeld
"Skattereformen er en aftale, der kommer den helt almindelige jævne dansker til gavn"

- fra dit link til DF's ugebrev...

Det tankevækkende er at DF og Pia Kjærsgaard er nødt til at fortælle deres egne vælgere dette, da de ikke selv ville kunne finde det - det skyldes ikke manglende intelligens hos deres vælgere blot at det ikke findes...

Dansk Folkeparti balancerer på et knivsskarp æg, hvor de både skal bibeholde deres magt gennem AFR senere måske LLR samtidig med at de stadig skal holde vælgerkorpset i en døs af benovelse over 'de resultater' de efter eget udsagn skaffer deres vælgere.

Kommer uvilkårligt til at tænke på det gamle udtryk 'at fodre hunden med sin egen hale' - AFR har med held lykkes at leve op til dette udtryk ved at 'skænke' de samme penge 2 gange, et trick Hans Jensen blandt andet hoppede på i ren iver for at sætte spor efter hans otium...

Hun lever Pia Kjærsgaard op til udtrykket ved at søge at bilde vælgere at penge der faktisk kommer i andres lommer kommer i DF vælgernes lommer 'ryster på hovedet'

Godt indlæg ;-)
5. e-zen 17-03-2009 20:27Rapportér/anmeld
Kjærsgård kan næsten slippe fra hvad som helst, hun har sine kærnevælgere.
6. moonshadow 17-03-2009 20:35Rapportér/anmeld
Nå, der var indlægget jo igen :-)
Jeg læste det tidligere, men da jeg opdaterede, var der 404 fejl.

Jeg kan kun tilslutte mig rosen for en fremragende gennemgang inklusive dokumentation.

Bortset fra, at selve skattereformen har en social slagside, er det det rene galimatias at frigive penge, der er opsparet i pensionsøjemed, og kaste dem i grams som perler for svin.
7. plt84 17-03-2009 20:49Rapportér/anmeld
Tak for de indgåede kommentarer. At i gider! Når jeg nu ikke evner at fatte mig i korthed, hvilket mediet trygler dets bruger om.
Jeg skal på bekendtskabsbesøg i aften og svarer i nat eller i morgen. (Men det er rigtigt, at jeg trak den tilbage, for en redigering + 1 rettelse, i eftermiddags. Og udsendte den igen).
8. v_for_vogter 17-03-2009 22:03Rapportér/anmeld
*suk* desværre har du ret og Pi.K. lyver eller er dum som en dør. En ting er dog forkert i det du skriver: DF's vælgere ER for dumme til at se de bliver røvrendt af DF, igen!
9. nkristensen 17-03-2009 23:59Rapportér/anmeld
#8.vogter
Ugebrevene er faktisk interesante læsninger, nemlig belæring udi kunsten at manipulere ;-)

Her i det plt linker til da har de selv gjort det de anklager S & SF at havde til hensigt at ville bruge forhandlingerne til hvis ikke DF havde fået dem kørt ud på et sidespor...

Faktisk virkelig 'dygtigt' markedsføringsarbejde der ville havde gjort de gamle mestre udi denne kunst imponerede ;-)
10. v_for_vogter 18-03-2009 00:02Rapportér/anmeld
#9 :-) Problemet er bare at PLT ikke vil kunne overbevise en eneste DF'er om at de bliver taget godt og grindigt hårdt bagi ;-)
11. nkristensen 18-03-2009 00:05Rapportér/anmeld
#10.vogter
Så'n er massehysteri ;-(
12. v_for_vogter 18-03-2009 00:06Rapportér/anmeld
#11 måske hvis vi laver nogle slogans selv en abe kan forstå?

Og gentager dem i en uendelighed?
13. nkristensen 18-03-2009 00:51Rapportér/anmeld
"Det er selvfølgelig OK ikke at nå sit mål hvis man har en god undskyldning. Men det er ikke OK ikke have nået det, og kun have dårlige undskyldninger. Det værste er at vide, at man sagtens kunne have gjort det, hvis bare man havde rejst sig fra lænestolen" (Pete Andersen)

At læse Dansk Folkeparti's forklaringer eller undskyldninger, virker altid for mig på den måde at jeg sidder med et billede af en repræsentant der vil sælge elastik i metermål...
14. plt84 18-03-2009 01:39Rapportér/anmeld
# 1. Det er nok forkert af mig at antyde at DF-vælgerne er lidt kvikkere end partiet tror. Jeg skulle nok have skrevet at 20-30 % af dem er.....For det 5-6 mandater og så er der stemt ny regering. Enig i kommentaren.

# 2. Ja, i lige måde, macapa. Det tager mig også 4-5 timer at flikke et indlæg sammen. 6-7 timer, når jeg også forsøger at være morsom.

# 3. DF skal stoppes på samme måde som de blev skabt - nedefra. For pressen går heller ikke hårdt til dem.

# 4. Kombinationen af underfinansiering + SP pengene er nok til at mange DF-vælgere slet ikke opdager, at de er blevet røvrendt. De første penge er ikke bedre end Stein Baggers, de sidste er at tisse i bukserne for at få varmen. Enig i din kommentar - ser også sådan lidt 'pyramidespil' i konstruktione (hvis nogle kan huske den mode).

# 5. Det er nemlig rigtigt. Hun har en fanskare, der æder alt. Kunne til tider minde om Bundby (eller en dansktop-sanger). Men hvad sker der når hun forsvinder? Det skal også siges, at hun er en dygtig, folkelig kommunikator...nok sammen med Villy S de to skrappeste, for de ved begge præcis hvad der skal siges, for at tækkes egne potentielle vælgere.

# 6. Men jeg glæder mig til at høre en borgerlig politiker sige: "Vi må have borgerne til at øge deres opsparing, eller får vi alt for høje skatter om 10-15 år..." Øøøøhhhh...

# 8. Ja, hun lyver højst sandsynligt. Har dog en erfaring fra erhvervslivet, at der findes personer, der tror, at hvis de har tænkt og sagt det, må det være lige så godt som sandhed.

# 9. 100% enig. Som marketing-mand må man tage hatten af. Teksten er som de dygtigste tekst-chefer på reklamebureauerne, som Frederik Preisler hos Propaganda, f.eks. Det gælder både i valg af ord og sætningskonstruktion. Kører rundt mellem kommissionens skattereform og regeringens uden at man næsten opdager det. Og dagligdagsfloskler, som går lige hjem som værende folkelig...."Hør nu her. Den holder bare ikke". "Vi sørger for.."
Og en ren runddans i tid og personer på forhandlingsforløbet, inde/ude osv.

# 10. Det er desværre nok korrekt. Jeg prøvede mig lidt frem i allersidste sætning.
" PS. DF’s egne folkevalgte får ca. 20.000 kr. ekstra om året. Til sig selv. Uden at medregne udvalgsposter. Alene på grund af reformen. Fanden hytter sine egne………"

For selv om det er sandt, er det jo også retorisk appellerende til mistroen, politikerleden, misundelsen.

Måske skulle jeg fodre andre med ammunitionen, og lade dem fyre salverne af?

# 13. På mig ligner det mere børn i 4-6 års alderen, der altid forsøger sig med, at det var de andre der begyndte...eller uden mig var det blevet meget værre...eller hvis jeg havde været der, så....

Min konklusion med DF er (som også anført af halalhippien) at partiet står og falder på om de kan opretholde en frygt for alt der er lidt anderledes. Der er de mest infame. Det afsløres ved at de ikke engang vil være med til at integrere de allerede herboende danskere af anden etnisk baggrund. Den holdning er jo landsskadelig virksomhed, for over tid får det kun problemerne til at vokse. Derfor tager de ikke et medansvar. Nej, de siger i stedet "hvad sagde vi!"
Først tisser vi på dem. Og så siger vi, at de lugter.
15. peterlykke1979 18-03-2009 03:50Rapportér/anmeld
Det er sgu et flot indlæg ;o)

Jeg hæftede mig også en del ved deres retorik i forbindelse med skattereformen.
Hvis man selv synes, at man har lavet den mest fremragende skattereform i mands minde, hvorfor bruger man så, så meget tid på at snakke om Helle, Villy og SP?

Rent faktisk ville jeg så hellere have foretrukket regeringens oprindelige forslag, for der var da i det mindste ideologiske og tydelige forskelle på dem og os.
Nu står vi med en mudderkage af ligegyldigheder, som DF har fået alt for let ved bare at stå og bortforklare.

Den her reform nærmer sig landsskadelig virksomhed
16. blogbuster 18-03-2009 08:43Rapportér/anmeld
#15
- Det er hærværk på fremtiden og udtryk for gennemført inkompetance...

Spørgsmålet er vel; Hvordan omvender man den troende og bringer lidt lys ind ?
17. nkristensen 18-03-2009 08:53Rapportér/anmeld
#14.plt
"Først tisser vi på dem. Og så siger vi, at de lugter" plus det sidte afsnit.

Det er jo det, Dansk Folkeparti's 'ideologi du'r ikke uden en fjende eller skræmme billede - hvis det lykkes at eliminere en fjende så er de nødt til enten at opgradereen ny eller skabe en.

- ved tilfredshed vil deres platform smuldre ;-)
18. blogbuster 18-03-2009 09:20Rapportér/anmeld
#17
- Desværre næres den frygt gennem VK's statments senes Brian skvat Mikkelsen. Om hans syn på Bandekrigen...
Ikke at forglemme pressens vinkel på ditto.
19. v_for_vogter 18-03-2009 09:43Rapportér/anmeld
Pressen, denne smiskende logrende hund.

En ting der tit slår mig er at en christiansborgsjournalist aldrig er ret kritisk overfor politikerne. Han/hun (dem allesammen) er bange for at blive udelukket og få den kolde skulder af de prominente politikere.

Hvad om de skide bangebukse tog deres røv sammen og boycottede de klaphatte vi kalder politikere?

Hvad om de alle som en sagde 'rend mig', jeg skriver som det passer mig?

Hvad med om de begyndte at opføre sig som journalister og holdt op med at slikke politikerne på Borgen i røven?

Og hvad spå hvis poliitkerne erklærer dem persona non grata?

Hvis ALLE journalister blev enige om og gjorde det, hvad skulle alle de store egoer på Borgen så gøre for at komme i medierne med deres personfiskerede pladder?

Pressen er blevet en savlende skødehund.
20. plt84 18-03-2009 11:45Rapportér/anmeld
# 17

"ved tilfredshed vil deres platform smuldre ;-)"

Det er jo essensen. Man kan også sige, at det vil være en omvendt gentagelse af Soc's problem. Som en kendt skuespiller og en af mine nære venner sagde til Nyrup: "Nu har (vi) i skabt velfærdssamfundet, men det er ikke nok at administrere det bestående. Så nu stemmer jeg på din kone!"

# 15.

"at man har lavet den mest fremragende skattereform i mands minde, hvorfor bruger man så, så meget tid på at snakke om Helle, Villy og SP"

Når Bush ikke kunne tackle Irak og Afghanistan kunne han jo også fortrænge virkeligheden ved at projicere succeskriteriet over på at tale om Saddam Husseion og Osama bin Laden...(nå, nej...den sidste er ikke fundet endnu)

# 16.

"Spørgsmålet er vel; Hvordan omvender man den troende og bringer lidt lys ind ?"

En kunne være at bruge humoren. Den vilde overdrivelse. At skabe en fiktiv person på nettet som er DF + 100 %. A la Colbert på 'The Daily Show' med Jon Stewart. Colbert giver den som en ekstemt konservativ republikaner, så langt ude at seere af alle observanser griner af det.

# 18. Bandekrigen er jo 'godt tv'. Men gryden kan ikke holdes i kog i al evighed. Som Khader og regningerne, Bagger og fakturaerne, Jørgen Poulsen og fratrædelsesgodtgørelsen. Man kan vel håbe, at det kan den asociale skattereform.

# 19

"Hvis ALLE journalister blev enige om og gjorde det, hvad skulle alle de store egoer på Borgen så gøre for at komme i medierne med deres personfiskerede pladder?"

For mig er Jersild undtagelsen, der bekræfter reglen. De har jo også alle selv en politisk overbevisning og hvis det ikke slår til, så har deres arbejdsgiver. Revolution i DK er den dag dagbladet Børsen siger S+SF til magten.
21. plt84 07-04-2009 13:53Rapportér/anmeld
# 6. Moonshadow

Har brugt en time på at rydde op / gennemgå mine indlæg:

"Bortset fra, at selve skattereformen har en social slagside, er det det rene galimatias at frigive penge, der er opsparet i pensionsøjemed, og kaste dem i grams som perler for svin".

Det kan ikke siges mere præcist.