LARS LØKKE - EN MAND UDEN EN POLITIK
Det er kun godt en uge siden, at Løkke, hjemkommet fra ferie på Tenerife, til en undrende presse udtalte: "Jo, når vi har det fulde overblik over økonomien, fremlægger vi også regeringens planer. Tidens største politiske spørgsmål er, hvordan vi trækker os effektivt ud af krisen og konsoliderer det store statsunderskud, som er skabt af finanskrisen." (JP 9.februar 2010).
Hermed har Løkke skrevet danmarkshistorie, for det er da helt nyt, at man vælger spillere (hold) uden at vide, hvilken sportsgren (hvilke planer), der skal føres ud i livet.
Enhver virksomhed ansætter ikke nye medarbejdere (hyre ministre) uden at kende til de opgaver (den politik), der skulle løses og hvilke kompetencer, medarbejderne (ministrene) derfor skal besidde. Og det er også danmarkshistorie, at en regeringschef, der har været en del af holdet i 9 år, skal til at danne sig et overblik 'over økonomien'. Hvad har manden da brugt 8 år og 11 måneder på?
Udover at Løkke proklamerede, at han vil 'konsolidere' det store statsunderskud - det lyder ikke godt - kan man undre sig over, at en statsminister sætter et nyt ministerhold uden at have en ny politik. Og hvorfor rettes der henvendelse til personer udenfor Folketinget allerede i december, for at høre om de var interesseret i en ministerpost, for så først at slå til 2 måneder senere?
LARS LØKKE - EN MAND UDEN ET HOLD
I Forsvaret kunne man ikke forstå, hvorfor en eller flere kreative medarbejderes oversættelse af en jægerbog kunne medføre forsvarschefens afskedigelse, når Gade på samme tid undslog sig en advokatundersøgelse af kilderne til lækker i eget ministerium om jægersoldaternes udstationering i Afghanistan.
I ministeriet kunne man ikke forstå, hvorfor Søren Gade ville offentliggøre en liste over embedsmænd, som kunne være blandt dem som har lækket informationer til pressen i 2007 og sende denne liste til politiet.
I Folketinget kunne man ikke forstå, hvorfor Gade ubegrundet anklagede medlemmer af Udenrigspolitisk Nævn for at have lækket oplysninger.
Men Gade var god til at holde beskæftigelsen oppe i journalistfaget og underholdningsbranchen.
Er du forvirret?
Det vil du ikke være når du har set næste episode af Soap.
Gade oplevede til sidst det besynderlige. En populær mand havde ingen sande venner. Exit Gade - en populær minister i almindelighed. Og i særdeleshed blandt dem der var hans egentlige arbejdstagere, soldaterne.
Med afgangen trak Gade også et es op af ærmet. For pressechefen Jacob Winther fulgte med ud af døren, hvorved denne nok fik reddet sit eget skind. Nu kan han fortælle offentligheden, at der ikke længere er grund til at rejse injuriesag mod Guldbrandsen. Og Løkke er sluppet af med et problem.
Uanset hvilke evner den nye forsvarsminister, Gitte Lillelund Beck måtte besidde (og indrømmet - hun er ikke ueffen), bliver det en kropumulig opgave. For borgerne og pressen har luret, at der er for meget lusk, fusk og mistro mellem ministerium og forsvarets ledelse og mellem forsvarets ledelse og dets ansatte. For meget stat i staten.
Regeringens stærkeste kort var og er Per Stig Møller, en kapacitet af internationalt format. Som udenrigsminister, that is. Det bliver Lene Espersen aldrig.
Den eneste begrundelse for udnævnelsen af badebilletten er, at hun, som leder af Venstres regeringspartner, selv kan pege på hvilken post hun, bortset fra statsministerposten, skal bestride. Endnu en svækkelse af regeringen.
Fyringerne af Carina Christensen, Ulla Tørnæs og Helge Sander er til gengæld ingen svækkelse. De 3 ministerier for henholdsvis kultur, udvikling og forskning, ville være bedre tjent helt uden en minister frem til næste valg, end med de 3 i førersædet.
Og Per Stig Møller er et fortrinligt valg som ny kulturminister, for også på dette område er den socialkonservative kosmopolit en fordomsfri og vidende person.
Kristian Jensens afgang er en klar desavouering af den mand, der skulle være kronprisen i partiet. Det skal nok skabe ravage i det jyske bagland og hermed bekræftes det, at kemien mellem Løkke og Kr. Jensen ikke er god. At sidstnævnte har været urte-elendig som skatteminister, hvor 'urettidig omhu' har medført at skatterestancer i hans tid er mere end fordoblet og nu ligger tæt på hele 40 milliarder, tegner blot billedet af endnu en talende habit i en impotent regering. Og da afløseren, Lund Poulsen, er fra samme skuffe, er det blot status quo. På et meget, meget lavt og svækket niveau.
Så er der Brian Arthur Mikkelsen, drengen der kækt og uberørt går lige fra et nederlag frem til det næste og kalder det en sejr. Drengen, der kan sælge en enkel bevilling som en 'kindersnitte' (3 nye) og bilde mikrofonholderne ind, at "nu sker der noget", for drengen "vil ikke finde sig i det".
Som kulturminister lykkedes det ham at lægge sig ud med hele kulturlivet, som justitsminister med alle landets advokater. Så erhvervslivet har noget at se frem til. Komiske Arthur, der også skal være økonomiminister (til trods for at han har haft rod i bøgerne i de 2 ministerier, han har lagt bag sig) har vel lært at klippe en snor over, så mon ikke han kan åbne nogle nye fabrikshaller.
Det er lykkedes regeringen at finde en minister, der er endnu mere inkompetent end betjenten fra Fyn. Godt gået. For på den post skal han nok vokse fra det ringe til det katastrofale.
Stakkels departementschef.
Hans Chr. Schmidt får come-back som transportminister. Man kan helbrede de syge, men ikke vække de døde. Han har en så plettet straffeattest, at man (hvis linjen skal følges) snart må forvente en tilbagevenden til Chr'borg af de forhenværende Venstre-løver, Risikokær og Bristtofte.
Schmidt, tidligere miljø- og fødevareminister, fik i november 2004 skarp kritik fra rigsrevisionen for ved direkte indgriben i sagsgangen at have brugt statens penge til projekter i sin hjemkommune og de borgerlige miljøordføreres valgkredse. Hvor mange uger går der før han står fadder til den næste skandale?
Nu fødevareministeren er nævnt: Henrik Høegh, skulle det være en fornyelse og styrkelse? Dels er han fra sin tid i Dansk Landbrug kendt for ikke at være de økologiske landmænds mand. Dels medfører det, at Eva Kjær Hansen er blevet fyret, en beslutning som næppe heller er populær i Venstre-kredse.
Jakob Axel Nielsen er også blevet fyret. Hans brøde er, at han er humanist og at han har accepteret at overtage et sundhedsministerium med masser af lig i lasten. Og massemorderen var hans egen arbejdsgiver, men Jakob fik skylden. Hvilken Uløkke. Hvem skriver librettoen til den nye opera?
Lars Barfoed som justitsminister er en forfremmelse og ikke nogen overraskelse. Han skal nok vise sig at være driftsikker. Da han desværre også har den uskik at have en mening, at være principfast og kende loven, går der næppe lang tid før han kommer i clinch med dem som har en mening uden at have noget at have den i, er principløse og blæser på retspolitikken - Danske Folkeparasitter.
Søren Pind. Når man nu er en god fadbamse-ven af Løkke og brænder efter at blive minister (uanset domæne), men er 'et løsgående missil' og ikke rigtig driftsikker, kan man jo altid parkere ham i et lillebitte ministerium som udviklingsminister. Dumper han, er det glemt efter en uge. Og indtil da har han ikke tid til at skrive nyliberale blogs i Berlingske. Hvilket den samlede regering sikkert opfatter som en stor gevinst.
Så er der Bertel Haarder tilbage. Er det ikke symptomatisk og en udstillelse af regeringens mangel på talenter, at den gamle veteran ikke blot skal fastholdes på en ministerpost, men endog skal overtage en tungere portefølje som sundhedsminister? Afløseren i undervisningsministeriet, Tina Nedergaard, kan ikke beskyldes for at bære fordomme med sig ind på Frederiksholms Kanal, for der er intet, der tyder på at hun besidder nogen viden på området.
Jamen, er der da slet ikke et eneste VKO hit og en enkel bet for oppositionen.
Jo, der er vel to.
Peter Christensen er røget som politisk ordfører for Venstre. Satans osse!
Og med valget af Benedicte Kiær som socialminister og Charlotte Sahl-Madsen som videnskabsminister får man reelt en værditilgang til den samlede ministerliste og kvinder bliver mere synlige i dansk politik. 2 politikere med ben i næsen, med evnen til at formulere sig og med reel erhvervserfaring. Men den ene helt uden politisk erfaring.
Men lykke til.....til de nye ministre.
http://www.youtube.com/watch?v=8wTlureUMP8
Foto: Hulegaard
Med et tilskud på 533 millioner kroner årligt og en ekstrabevilling på 38 millioner skal Det kgl. Teater fremføre skuespil, ballet og opera. Det er nedfældet i præmisserne, at forestillingerne skal være nyskabende og unikke og at tilskud gives, fordi disse forestillinger ikke ville kunne realiseres uden netop tilskud fra staten (borgerne).
Det fremgår også, at betingelserne for tilskud er bundet op i en forventning om at Det Kgl Teater sammenlagt har mindst 580.000 tilskuere årligt.
I denne sæson vil Det Kgl. Teater under Kasper Holtens instruktion opføre en nyopsætning af "My Fair Lady".
På kommercielle vilkår har forestillingen "My Fair Lady" kørt med overskud på Det Ny Teater for få år siden og var planlagt til en re-premiere. Det Ny Teater modtager årligt ca. 5 millioner i huslejetilskud og derudover intet. Teatret, som har specialiseret sig i musicals, opererer derfor nærmest på markedsvilkår.
Er "My Fair Lady" en forestilling, der lever op til de krav, som man fra politisk side har stillet til reportoiret på den kongelige scene?
Er det særligt borgerligt, at støtte det statskontrollerede teater og undergrave det private teater?
Er det klogt at binde en politisk aftalt ramme mellem stat og teater op på et besøgstal på 580.000 og derved måske invitere til, at teatret vil satse på sikre, populære stykker?
BILLEDER HENTET FRA TEATRENES WEB-SITE, MED DET NYE SKUESPILHUS FORNEDEN
