Tja, det kræver jo, for at svare på spørgsmålet, at man har set alle film. Strengt taget.

Her er dem, jeg har valgt. Der er IKKE foretaget en rangordning. Hvilke film der er bedst er også et spørgsmål om hvilken sindstilstand, man er i, når man kryber ind i biografmørket. Så f.eks. Pulp Fiction og synes, det var noget værre pis. Blev presset til at se den igen og synes pludselig den var skæv og sjov.
Og så blev det altså til 11. Woody skulle med!


1. Godfather I/Coppola
2. Godfather II/Coppola
3. Vertigo/Hitchcock
4. Ægtemænd/Cassavettes
5. Belle de Jour/Bunuel
6. Døden i Venedig/Visconti
7. Raging Bull/Scorsese
8. Poliiets Blinde Øje/Welles
9. Fanny & Alexander/Bergmann
10. En af Truffaut, men hvilken?
11. Manhattan/Woody Allan

Ja, de forbandede amerikanere vinder igen.

Har aldrig værdsat de tungsindige svenskere og Fanny & Alexander er lidt snyd. Var vistnok skabt til TV og har visse ligheder med Matador - men med mere dybde.

Cassavettes er min absolutte favorit. Jeg tror jeg har set alle hans film. Og var og er betaget af ham, Fordi han tog chancer. Et par af hans film er kiksede, men aldrig ligegyldige. De bedste brænder sig fast på nethinden. Trier ville være nul og niks uden Cassavettes.

De 2 første Godfather film? Når man er underholdt fra start til slut, når man kan se dem igen og opdage detaljer, man overså ved første gennemsyn, når der spilles fantastisk, når man ligefrem sidder i biografmørket og kan dufte det italienske køkken, når man er betaget af et persongalleri, der næsten alle er usympatiske, når man kan skabe et gadebillede fra New York, som det så ud for 100 år siden....Det kan aldrig være diskvalificerende for en film, at den også er populær. Et mesterværk med et stort publikum må være det ultimative.

Raging Bull var den bedste film i 70'erne, men løb ikke med den prestigefyldte Oscar. Skandaløst.

Belle de Jour og Vertigo er drilske. Hvad sker der? Hvornår er det drøm og hvornår er det virkelighed. Har mødt andre, der har set dem - men de så, dømt på referatet, noget helt andet end mig.

Og så ledte jeg efter tags. Hvorpå 'kvinder' kom med. Fordi jeg ved at scanne min liste igennem til min overraskelske opdagede, at de er hovedperson eller midtpunkt i 8 ud af 11 af filmene.

Og så blev der ikke plads til Tati. Fy, da.


Hvordan ser din liste ud? Du må godt begrunde det.

Det ligger i luften. Selvom Søvndal, som repræsentant for det parti, der var arkitekten bag det nationale kompromis i 1992, vil gøre det til et kræmmermarked (”jeg støtter kun afskaffelsen af forbeholdene, hvis jeg får modydelser”), skal vi til stemmeboksen indenfor et års tid.

Jeg skal i det følgende argumentere for hvorfor alle 4 forbehold skal væk og hvorfor de alle 4 bør komme til afstemning som 4 ja/nej muligheder i en og samme ombæring.


UNIONSBORGERSKAB

I Edinburgh-afgørelsen står der om unionsborgerskabet, at det ikke på nogen måde træder i stedet for nationalt statsborgerskab, og at spørgsmålet om, hvorvidt en person besidder statsborgerskab i en medlemsstat, afgøres udelukkende efter vedkommende medlemsstats egen lovgivning.
Med Amsterdam-traktaten blev det skrevet direkte ind i EF-traktatens artikel 17, stk. 1, at unionsborgerskabet ikke træder i stedet for nationalt borgerskab, men supplerer det.
Er der overhovedet nogen person, der kan forklare, hvad vi skal med det forbehold? Med Amsterdam-traktaten, eksisterer det jo ikke. I praksis betyder det blot, at alle borgere har ret til medicinsk behandling eller hospitalsindlæggelse, der hvor de opholder sig, uanset hvilket land, de kommer fra. Og hvis de har brug for akut assistance i anden anledning, behøver de ikke lede efter en dansk ambassade, men kan henvende sig på enhver EU-ambassade eller ethvert konsulat.

DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION


Ifølge Edinburgh-afgørelsen blev Danmark fritaget for at indføre euroen, men forpligtiget til at følge reglerne, som nedfældet i valutasamarbejdet ¬ERM II. Vi har derfor INGEN mulighed for individuelle opskrivninger eller nedskrivninger (re- og devaluering) af kronen og hvad angår rentepolitik er den ikke-eksisterende — den er deponeret i den Europæiske Centralbank (ECB) Man kunne ondskabsfuldt sige, at i virkeligheden kunne vores pengepolitik styres af et softwareprogram med 5-7 variable og li<x>nkes op til en computer i Frankfurt.
Den eneste sikre vinder ved at sige nej til EURO’en er bankerne. På valutaveksling og kurssikring har de årligt en nettogevinst på et milliardbeløb, unødigt betalt af borgere og virksomheder. Det kunne jo være årsagen til at nogle bankdirektører både oratorisk og med pengemidler støtter nej-siden.


FORSVARSPOLITIK

Med Edinburgh-afgørelsen deltager Danmark IKKE i afgørelser og aktioner inden for EU, som har indvirkning på forsvarsområdet, ej heller finansieringen af disse aktioner. Vi kan højst sende politi og læger. Danmark vil dog ikke hindre, at der udvikles et snævrere samarbejde mellem medlemsstater på dette område.
Med Amsterdam-traktaten blev bestemmelserne om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik revideret. EU fik en fælles sikkerhedspolitik, der omfatter alle spørgsmål vedrørende EU’s sikkerhed, herunder gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik.
Som konsekvens deltager Danmark IKKE i udformning af en fælles europæisk forsvarspolitik, men vi går gerne sammen med USA i krig mod Irak! Der er sandelig både perspektiv og stringens i vores forsvarspolitik (host, host).


RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER

Med vort forbehold deltager Danmark IKKE ved fastlæggelse af traktatregler om visum, asyl, indvandring og andre politikker i forbindelse med den fri bevægelighed for personer (EF-traktaten, afsnit IV).
Vi kan derimod (bemærk!) FORSØGE på mellemstatslig plan at indgå aftaler på DELE af traktatens områder (”parallelaftaler”). Disse aftaler er det rene bureaukrati. Først skal vi anmode Kommissionen om indgåelse af en parallelaftale på hvert enkelt delområde. Herefter skal Kommissionen tage stilling til om der bør indledes forhandlinger med Danmark. Såfremt Kommissionen beslutter sig for at forhandle med Danmark, skal Kommissionen herefter bede Ministerrådet om godkendelse af forhandlingsmandatet. Derpå starter de egentlige forhandlinger mellem Danmark og Kommissionen. Endeligt skal denne aftale ratificeres i Folketinget på linje med andre mellemstatslige aftaler.
Disse molbo-agtige krumspring har medført de mest bizarre regler i Danmark, på områder der intet har at gøre med EU-regler for retlige og indre anliggender. Som for eksempel regler for hvem unge danskere må forelske sig i, hvor forelskelsen skal praktiseres, hvornår de må og hvor gamle de skal være. Hvis de ikke forstår, hvad der bliver sagt til dem, kan de immigrere (var der ikke noget om at vi manglede kvalificeret, højtuddannet yngre arbejdskraft?) eller blive deporteret. Til Sverige, f.eks., hvor man har et andet menneskesyn. Og ikke belastet af ideologier, hentet fra Enevældens tid.

Vi tilslutter os løbende nye dele af den retsorden, EU udvikler. Men vi har INGEN direkte indflydelse på, hvordan den udformes. EU har i dag en langt mere human udlændingepolitik end vor egen. Som vi har tiltusket os gennem en særordning. Til glæde for støttepartiet.
Det er vist kun DF der har interesse i at opretholde disse forbehold. Så de kan gøre sig interessante på andres bekostning og komme i TV.


HVORFOR TIL AFSTEMNING HVER FOR SIG OG PÅ SAMME DAG?

Fordi man ikke skal forære EU-modstanderne taktiske spillekort. Da de som regel på INDHOLD møder op tomhændet, kaster de sig ud i en diskussion om FORMEN. Bliver afstemningen splittet op i serier og delt over flere afstemningsdage, vil modstanderne (med en vis berettigelse) beskylde tilhængerne for at anvende salami-metoden.
Lad os derfor tage det hele i samme ombæring — som vi før min tid gjorde det med ”jordlovene”. Og få en debat, der går på hele det politiske indhold i stedet for kortsigtede og langsigtede, økonomiske tab og gevinster.

PS. Hvis du er i tvivl om hvad du skal stemme og ikke kan udstå DF, så stem JA.

Forsvinder forbeholdene, lukker du samtidig deres boldgade. Og hvem opsøger en boldgade, hvor der hverken er bold eller børn?
Tilslutningen til partiet vil ’sive’. Som det er gået andre navlebeskuende partier og ’bevægelser’, som appellerer til menneskers frygt og/eller egoisme — De Uafhængige, CD, Fremskridtspartiet, Juni-bevægelsen, Folkebevægelsen...

Data til dette indlæg er hentet hos EU-oplysningen.
Billede er hentet fra proeurope.com

Kend din ret. Gør din pligt.

Sådan lyder en god og meget udbredt, dansk talemåde. Vi får med den ene hånd og vi giver med den anden hånd. Rettigheder og pligter. I privatlivet. I foreningslivet. I arbejdslivet.

Denne afbalancerede aftaleform eksisterer allerede i erhvervslivet, og kendes under betegnelsen R17;værdikontraktR17;. Her fastlægger de 2 parter (organisation og medarbejder) gensidige ydelsesansvar, beslutningskompetence og arbejdsvilkår samt konsekvenser ved aftalebrud.

Kunne det tænkes, at disse spilleregler for formel og personlig ansvarlighed kan omformuleres og overføres til en GENSIDIG forpligtende aftale mellem stat og borger?

En sådan værdikontrakt er en rammeaftale og skal specificere de værdiforestillinger, som borgeren med rette kan stille til R17;et godt livR17; og omvendt de værdiforestillinger, som samfundet med rette kan stille til R17;en god borgerR17;.

Da det vil være diskriminerende kun at kræve en samfundskontrakt for ansøgere af statsborgerskab, skal en sådan også være obligatorisk for alle andre og her gennemføres på samme tidspunkt som myndighedsalderen indtræffer.

En skitse til en sådan samfundskontrakt kunne se således ud (S = stat, B = borger):

Stat:
S1) Staten forpligtiger sig til at tilbyde enhver borger institutionsplads i vuggestue/børnehave, undervisning, uddannelse, bolig, arbejde og tilbud til sundhedsbevarelse og sygdomsbekæmpelse samt folkepension, der muliggør opretholdelse af en anstændig tilværelse for enhver.

Borger:
B1) Borgeren forpligtiger sig til at modtage og anvende de ydelser som tilbudt under S1) og skal tilegne sig færdigheder, som omfatter dansk i skrift og tale og påtage sig aktivt at opsøge og/eller modtage anvist arbejde, der modsvarer borgerens kvalifikationer. Borgeren forpligtiger sig også til at opdrage egne børn efter lovens ånd og bogstav, som anført i B1).

Stat.
S2) Staten forpligtiger sig til at sikre enhver borger deres lovmæssige krav efter Grundloven, Folkeretten og Menneskerettighederne, herunder ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og religionsfrihed. Denne frihed omfatter også retten til at vælge beklædning efter eget ønske og tro, i det omfang beklædningen ikke medfører manglende genkendelighed og/eller umuliggør ansættelse på arbejdsmarkedet.


Borger:
B2) Borgeren forpligtiger sig til at modtage undervisning i, forståelsen af og respekten for alle andre borgeres rettigheder og krav efter Grundloven, Folkeretten og Menneskerettighederne, herunder ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og religionsfrihed, samt overholde de lovmæssige krav til religionsudøvelse R12; at dette foregår i hjemmet eller i kirken, templet, synagogen eller moskeen.
Borgeren forpligtiger sig også til at opdrage egne børn efter lovens ånd og bogstav, som anført i S2).

Stat:
S3) Staten forpligtiger sig til at efterleve rettigheder iflg. regler for dobbelt statsborgerskab og respektere ønsker om indgåelse af ægteskab og stifte familie, uden begrænsninger af racemæssige, nationalitetsmæssige eller religiøse grunde, for personer, der har nået myndighedsalderen. Begge køn har krav på lige rettigheder ved indgåelse af ægteskab, under ægteskabet og ved dettes eventuelle opløsning.

Borger:
B3) Borgeren forpligtiger sig til at efterleve kravet om, at ægteskab kun skal kunne indgås med begge parters frie og fulde samtykke. Indgåelse af påtvungne ægteskaber er ikke tilladt.
Familie og øvrig omgangskreds har ingen ret til at udøve pression, fremsætte trusler eller begå vold af nogen art mod en eller begge parter i en under eller efter indsendt begæring om ægteskabsopløsning.

Misligholdelse:
Ved begrundet mistanke om misligholdelse af indgået aftale fra statens side, kan enhver borger indklage dennes sag for Ombudsmanden.
Ved misligholdelse af indgået aftale fra borgerens side, er staten R12; efter høringssvar og dokumentation R12; berettiget til at trække i offentlige ydelser, herunder kontanthjælp, dagpenge, pension, boligstøtte m.m.

(Nej, miste erhvervet statsborgerskab kan man ikke).

Dette er en skitse. Formålet er IKKE at genere mennesker af R17;anden etnisk herkomstR17;, men gøre tilværelsen lettere for alle R12; ved at opbygge fælles rammer for værdinormer (men ikke fælles moralske normer), med klare spille- og færdselsregler. Ikke passivt. Men pro-aktivt. Før det bliver et problem.
Hvad synes du? Er en sådan kontrakt for nærgående og formynderisk? Mangler der noget?

Billede er hentet fra The Times: Bollywood