Så blev det Johnnys og min tur til at gå ud.
Men det handler jo heller ikke om at vinde men om at være med... eller nåh nej, den gælder jo ikke her for her er man ikke med mere når man går ud haha!

Vi havde jo godt lidt på fornemmelsen at vi nok ikke ville komme i finalen eftersom vi ikke har oplevet et eneste program hvor vi ikke har været i skate off og de andre på holdet var begyndt (på en sød måde) at kalde mig for skate off queen...

Heldigvis så er det jo ikke min fremtidsdrøm der er bristet, jeg har trods alt hele tiden været realistisk nok til ikke at have forhåbninger om en fremtid som international skøjteprinsesse, det har hele tiden bare været for sjov og det har det også været.

Og faktisk er det utroligt rart lige pludselig at have 30 timer mere om ugen og kunne ligge på sofaen og pleje de bøjede ribben, og ikke skulle stresse over om jeg nu strækker armen på den rigtige yndefulde måde -synes stadig det er fjollet at det kan være så svært bare at strække en arm...

Vi ses folkens, og tusind tak for alle de fine kommentarer —det varmer meget!
Kram fra Signe

Ja så træner vi igen som sindsyge i håb om bare en enkelt gang at slippe for at komme i skate —off(farezonen tror jeg det hedder i x-factor haha). Johnny og mig har jo haft den fornøjelse at være tæt på at ryge ud i hvert eneste program indtil nu, men faktisk har det været meget sjovt at skulle kæmpe lidt mere for det!

Min krop derimod synes ikke det er ligeså festligt at skulle kæmpe så meget, den er i chok over alt den motion den pludselig bliver udsat for. Efter at have ligget i dvale i 30 år må det også være lidt voldsomt for den at jeg pludselig opfører mig som en ung gennem doped Bjarne Riis ... Jeg er ihvertfald sindsygt øm de mærkeligste steder, så når jeg ikke er på isen humper jeg rundt og ømmer mig som om jeg er 300 år gammel.

Men jeg synes stadig det er sjovt —og i dag lavede jeg et lidt større spring end jeg før har gjort, men det er først til næste fredag igen så jeg krydser fingre for jeg får lov at vise det!

Til nu på fredag har vi øvet et løft som er lidt højere end hvad vi har prøvet før, og det er ret sjovt at hænge deroppe, vi er godt nok faldet et par gange men jeg er blevet rigtig god til at skjule min angst bag et stort smil som var jeg en 5-årig pige fra Texas til skønhedskonkurrence...

Både Johnny og mig glæder os meget til at skøjte i morgen —håber vi ses. Kram fra Signe

Er lige kommet hjem fra skøjtedansetræning og sidder helt smadret i sofaen. Efter at Johnny og mig var tæt på at ryge ud i fredags træner vi nemlig som sindsyge og er i fuld gang med en ny dans til på fredag. Johnny har lagt en totalt sej koreografi som starter med at jeg skal forestille en rose som springer ud hahaha, det er virkelig corny men nu får den hele armen. Der er også et sted hvor Johnny helt yndefuldt løber/danser over til rosen(læs: mig) og dufter til den —og det er så der jeg skal arbejde med at se seriøs/romantisk/dramatisk /sexet ud i stedet for at grine!

Idag fik vi forøvrigt hjælp at en professionel tysk pardanser, hvilket var superfedt, han skulle lære os nogle nye løft, men da han på et tidspunkt slæbte rundt på mig for at vise Johnny hvordan man skal holde sin dame, skulle han lige blære sig( og drille mig )med hvor hurtigt han kunne snurre rundt, hvilket resulterede i at han, da jeg mindst ventede det selvfølgelig, snurrede mig rundt ca 30 gange og så hurtigt at jeg ikke kunne se noget og var tæt på at kaste op bagefter, men det var nu ret sjovt også -især for Johnny der i flere timer bagefter snakkede om og morede sig over mit ansigtsudtryk som vist mest af alt mindede om en albino med søsyge der lige har fået at vide at han er gravid...

Og så har jeg i dag endelig lært hvordan det føles når man gør noget rigtigt i forhold til skøjtedansen, Johnny siger hvis det føles unaturligt og gør ondt forskellige steder så plejer det at være fordi man gør det rigtigt —så indtil på fredag vil jeg kæmpe for at komme ud i flest muligt virkelig ubehagelige stillinger fx arbejder vi meget med en stilling hvor jeg kører på et ben og løfter det andet mens det er bøjet, Johnny prøver stadig at overbevise mig om at det nok skal komme til at se flot ud —selv synes jeg mest af alt jeg ligner en hund der tisser op af et hegn, men du kan jo selv bedømme hvad du synes det ligner på fredag, hvor jeg lover at gøre mig umage! vi ses.

Kram fra Signe (og Johnny selvfølgelig!)