Fredag, 28. marts 2008 kl. 23:18 / vejret

20 billeder
Siden starten af november er jeg ikke nået længere med serien "Vejr- og naturbilleder". Derfor tænkte jeg, at det nu måtte være tiden, også for ligesom at lufte ud ovenpå alle de der følelsesladede indlæg, jeg ellers har lavet her i marts.
Billederne er fra perioden d. 3. november 2007 til d. 1. januar 2008, hvor jeg så har valgt de 20 af dem, der er mest værd at se og giver det bedste helhedindtryk af vejret i perioden. Kendertegnet for perioden har været mildt, gråt og generelt ret uinteressant vejr. Derfor er der i perioden taget relativt få billeder. Sådan har det stort set også været resten af vinteren.
Det skal lige nævnes, at billederne er nogle, der ikke kan genfindes i andre af mine indlæg, f.eks. det inlæg om rimen juleaftensmorgen. Jeg har kigget mine indlæg igennem, så jeg undgår "genudsendelser" :-)
God fornøjelse med dem. Der kommer flere hen ad vejen, for der er jo lidt at indhente.
Mvh Simon
Nu er der gået mere end 2 måneder siden jeg skrev et indlæg sidst, så nu synes jeg, det må være på tide at diske op med et eller andet ;-)
Der er sådan set to overordnede grunde til, at jeg ikke har skrevet noget i meget lang tid:
1) Da vejret jo er en meget væsentlig drivkraft for mit skriveri, så har den milde og kedelige vinter betydet, at der ikke rigtigt har været det store at skrive om. Der har godt nok været et par storme, men hvad pokker. Er vi ikke snart vant til det? Dog har det ikke kun været mildt, gråt og elendigt. Vi har da også fået et par kig til solen af og til :-)
2) Den anden grund her er nok langt den væsentligste. Ikke fordi der ikke har været noget at skrive om, for det har der i hvert fald! Det er en ting, som kan tappe ethvert menneske for energi og gå-på-mod. Det jeg taler om, er ulykkelig forelskelse. En følelse, som sikkert rammer alle mennesker på et eller andet tidspunkt, men som jeg desværre synes, jeg har været lidt mere uheldig med end så mange andre. Specielt fordi det med lykkelig forelskelse ikke er noget, jeg har oplevet sådan rigtigt. Det skulle da lige have været i barndommen, men det tæller jo ikke helt.
Det gode ved det hele er dog, at jeg ved, at det ikke har noget at gøre med mig som menneske, for jeg ved, at de folk, jeg omgås, generelt synes, jeg er en behagelig og sjov person at være sammen med, og så jeg har nogle rigtigt gode venner :-) Forklaringen på mit nuværende kærlighedsliv (eller mangel på samme) er således bare sort uheld.
Den detaljerede forklaring med den ulykkelige forelskelse skal nok ikke ud her på en offentlig blog. Det er dog også en længere historie, som jeg næsten kan skrive en hel roman om ;-)
Dog vil jeg stadig betragte det som sandsynligt, at det kan blive til noget mellem hende og mig, men det kommer helt an på, hvad der sker. Jeg kan røbe så meget, at hun lige nu prøver at komme sig over en fyr, som det heldigvis ikke blev til noget med! Oven i købet var den fyr en af mine venner, så ham snakker jeg ikke med mere! Men lige nu er situationen så sådan, at det gerne skulle blive bedre/lettere med tiden - forhåbentligt!
Lige nu er hende og jeg venner, selvom hun stadig har det dårligt og er meget kortfattet i sine beskeder på sms og msn, da hun ikke er i så meget skrivehumør. Men hvis det ikke kan blive det helt store, så er det det næstbedste at være venner!
Den sidste og meget vigtige ting er: Kan hun eller kan hun ikke få følelser for mig med tiden? Det er simpelthen det helt store spørgsmål, som hverken jeg og sikkert heller ikke hun kan svare på. Spændende bliver det i hvert fald at se, hvordan tingene udvikler sig de kommende måneder (år?). Jeg er født optimist, så jeg håber til det sidste! :-)
Kort sagt: Jeg er ikke helt død, men har bare haft vigtigere ting at tage mig til end at blogge.
Mvh Simon