Søndag, 18. oktober 2009 kl. 16:30 / behandling, bivirkninger, blodtryk, bmi, byrådsvalg, diabetes, fordomme, kardiovaskulære sygdomme, kolesterol, lokalpsykiatri, lone anete mørk, metabolisk syndrom, næstekærlighed, omsorg, psykiatri, psykisk syge, psykisk sårbare, psykose, regionrådsvalg, sf, sindslidelse, sindslidende, sindssyge, skitzofreni, skizofren, skizofrene, skizofreni, socialistisk folkeparti, somatisk, sukkersyge, type 2

Skizofreni og somatiske sygdomme

1 kommentar | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Patienter med skizofreni kan være dårlige liv. Det ved alle eksperter. Alligevel er der langt fra tanke til handling med det resultat, at patienterne har en uhyggelig overdødelighed og i det hele taget i stort omfang lider af alvorlige fysiske sygdomme.

Patienter med skizofreni l e v e r 15-20 år kortere end alle andre. Forekomsten af ubehandlet type 2 diabetes er to til tre gange højere end hos den øvrige befolkning, og op mod 40 pct. af patienterne har metabolisk syndrom, hvilket betyder, at de enten har eller går på randen af en type 2 diabetes med forhøjet kolesterol, blodtryk, BMI m.m. og har stor risiko for udvikle kardiovaskulære sygdomme.

Tallene taler deres tydelige sprog, det gør statistikken også. Ifølge de nationale retningslinjer bør 90 pct. af patienter med skizofreni eksempelvis have målt både deres blodsukker og vægt, men en ny opgørelse fra 2008 viser, at kun 50 pct. af patienterne får målt deres blodsukker og 77 pct. deres vægt. Det på trods af, at eksperterne ved, at mange patienter eksempelvis tager 10-30 kg på i forbindelse med den medicinske behandling af deres sygdom.

Eksperterne ved også, at nogle førstevalgs lægemidler kan give langt større vægtøgninger end andre sjældnere brugte, men alligevel bliver disse midler ikke fravalgt.

"Vi kan ikke bare fravælge nogen lægemidler, fordi de ikke virker ens på alle. Og ofte er det de lægemidler, der hos nogle patienter kan give mange bivirkninger, der er de mest effektive. Derfor må vi vurdere og dosere individuelt," siger centerchef, associate professor ved Psykiatrisk Universitetscenter i Glostrup, overlæge Henrik Lublin.

Han siger, man ved, at det ikke udelukkende er lægemidlerne, der kan forårsage kardiovaskulær sygdom. "Vi ved, at vores patienter ryger mere end andre. De motionerer ofte mindre og lever usundere. Desuden er der noget, der tyder på, at patienter med skizofreni rent genetisk i højere grad udvikler type 2 diabetes, forhøjet kolesterol og hjerte-kar-sygdomme" siger han.

Uklar ansvarsfordeling - Henrik Lublin har været med til at fastlægge de nationale standarder, og han vedgår, at der er et godt stykke vej, før målene er nået. "Vi har bevidst sat overliggeren højt for at få sat skub i tingene, men jeg er enig i, at det ikke gøres godt nok inden for psykiatrien." Han mener dog også, at en af årsagerne er, at ansvarsfordelingen mellem psykiaterne og de praktiserende læger er uklar.

"Det er de praktiserende læger, der de fleste steder skal varetage den somatiske kontrol af de ambulante patienter, og det medansvar er det ikke alle, der er klar over, at de har, og derfor falder patienterne ofte ned mellem to stole," siger han.

Han mener, der er et stort behov for at forbedre de individuelle, lægelige kontakter, så man kan få en bedre informationsudveksling og få klarlagt, hvem der gør hvad, og dermed, hvor ansvaret ligger.

"I dag er der ingen konsensus om, hvem der gør hvad hvornår og hvordan," siger han og efterlyser samtidig nogle klare referencemål fra de videnskabelige selskaber, der kan bruges nationalt.

Manglende viden - I løbet af 1990´erne stod det klart for eksperterne, at patienter med skizofreni har stor nytte af at blive undervist i deres sygdom, så de får forståelse for den og eksempelvis bliver i stand til at aflæse eventuelle varselstegn for tilbagefald. Jo større viden, desto større er chancen for at fastholde patienterne i en behandIing.

Ifølge de nationale retningslinjer bør 90 pct. af alle patienter med skizofreni derfor modtage undervisning i deres sygdom, men på landsplan er det kun 74 pct., der rent faktisk får den enten i form af individuel eller gruppepsykoedukation. For patienter med nyopdaget skizofreni bør 40 pct. ifølge retningslinjerne modtage undervisning, men landsresultatet viser, at det kun er 19 pct., der får det.

"Det er klart, at det ikke er godt nok, derfor er der f. eks. i Region Hovedstaden også nedsat en arbejdsgruppe, der kan lave et undervisningsprogram, som man kan følge over hele landet. Sådan noget tager tid. I de år, vi har registreret indsatsen, er det blevet langsomt bedre. Jeg vil skyde på, at der vil gå fem år, f ør vi er fremme ved målet. Vi skal ændre traditionerne, og folk skal jo have kompetencerne først," siger Henrik Lublin.

Holdningsændring påkrævet - I forbindelse med patienter med skizofreni er det vigtigt, at de pårørende også er klædt på, så de har en forståelse for sygdommen og effekt og bivirkninger af behandlingen. "Aktiveringen af de pårørende halter bagefter, og også på dette område er der rum for forbedring," siger Henrik Lublin.

Han understøttes af de faktuelle tal, der viser, at de nationale retningslinjer påpeger, at 90 pct. af de pårørende bør modtage undervisning, men rent faktisk er det på landsplan kun 54 pct., der modtager den. "Det er evident, at lægerne, ikke bare i Danmark, men i det meste af verden hidtil i høj grad har vendt det døve øre til i forbindelse med somatisk sygdom hos personer med psykiske sygdomme. Derfor er det påkrævet med en holdningsændring."

"Vi skal alle være langt mere "på", når det gælder de somatiske sygdomme hos psykisk syge. Det kan være en undskyldning at undlade at inddrage patienterne, fordi de måske vægrer sig og mangler indsigt, men det kan vi ikke tillade længere," siger Henrik Lublin.

Artklen er fundet i Fokusmagasinet som også indeholder et hav af andre gode artikler om psykiatrien!

Læs også mit indlæg der netop vedrører emnet skizofreni og somatiske sygdomme.

Og husk at der er valg den 17. november - Lone Anete Mørk (SF) (næstformand i sindnet.dk) stiller op til byrådsvalget i Århus og Niels Callesøe (SF) og Jesper van der Schaft (SF) stiller op til regionsrådet i Midtjylland - de vil alle 3 kæmpe for bedre forhold til psykisk syge. Stem med hjertet og find de kandidater der støtter det psykiatriske område!