Bloggen lukker, Læs mere

HAWKS NEST (7-7)

Mandag, 12. december 2011 kl. 21:17 / football, nfl, regularseason, seahawks, sport

Gameday: Seahawks - Rams

4 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Klokken 02:30 i nat dansk tid, og for anden uge i træk på dansk tv, tørner Seahawks og Rams sammen i en kamp, som kun Seahawks har noget at spille for. Med en sejr vil de teoretisk set have en mulighed for en Wild Card placering, hvorimod et nederlag sender dem ud i mørket.

Umiddelbart er der heller ikke noget som tyder på, at Seahawks vil gå hen og få problemer i denne kamp. Man møder nemlig et utrolig hårdt skadesramt Rams-mandskab, som ikke rigtig har kunne få tingene til at fungere og blot har 2 sejre for sæsonen.

Seahawks er ved at genfinde sit gode spil, hvor Marshawn Lynch står i spidsen og kan nærme sig to bemærkelsesværdige rekorder for Seahawks i denne sæson. For det første har han mulighed for at nå over 1000 rushing yards, som den første siden 2005 og Shaun Alexander. For det andet kan han i nattens kamp tangere Shaun Alexanders rekord med touchdown i flest kampe i træk. Han har inden nattens kamp scoret i 8 kampe i træk, hvor rekorden altså er på 9.

Jeg vil naturligvis være til stede til denne kamp, så for at jeg skal kunne klare arbejdet i morgen, vil jeg få lidt søvn nu ;)

Torsdag, 8. december 2011 kl. 08:03 / football, nfl, regularseason, seahawks, sport

Raheem Brock skal i retten for sin DUI i 2010

0 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

brock.jpg

Raheem Brock blev tilbage i november sidste år arresteret for DUI (spirituskørsel), og har nu fået starten på sin "dom". Han skal således i retten onsdag d. 21. december.

Det kommer vel næppe bag på nogen, at han skal i retten, men at det sker over et år efter hendelsen er måske i overkanten. Men for kort at opresumere hvad der skete, da der efter sigende var et par ret så stupide kommentarer fra hovedpersonen, så forlod han en bar i Seattle sent om natten d. 13. november 2010, hvorefter han blev kørt til side pga. for høj hastighed. Her fik han så taget en alkoholstest som viste et tydeligt tegn på for stor mængde (.133 hvor grænsen til det lovlige ligger på .08).

Han nægtede sig skyldig og kom bl.a. med kommentarer som: "Tager I ikke hensyn til jeres atleter heromkring?" og sluttede angiveligt af med: "Hver gang jeg er blevet stoppet på østkysten, Chicago, New Jersey og Phiadelphia har politiet fulgt mig hjem."

Hvis ovenstående holder stand må man da sige, at den gode hr. Brock ikke har meget IQ med sig.. men mon ikke også dette er sidste sæson i Seattle han får.

Raheem Brock har i 2011 sæsonen lavet 20 tacklinger, 1 sack og 1 force fumble. En dårlig sæson hvis man tager 2010 sæsonen i betragtning.

Torsdag, 8. december 2011 kl. 00:00 / football, nfl, regularseason, seahawks, sport

David "Heater" Hawthorne hædret

0 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

For to uger siden blev Chris Clemons hædret for sin kamp mod Rams, og nu er turen så kommet til David Hawthorne, som i sejren over Eagles for knapt en uge siden, spillede en fantom kamp og førte holdet med 6 tacklinger samt returnerede en interception til touchdown på 77 yards.

David Hawthorne har ikke før vundet NFC defensive player of the week, så mon ikke denne er én ud af mange i fremtiden!




Mine favoritter