De danskere som valgte at se kampen i nat så et Seahawks-hold, som i den grad har meget fremtid bag sig. Specielt Claus Elming må acceptere dette, eftersom Seahawks vandt 31-14. Godt nok kastede Eagles QB Vince Young fire interceptions som Seahawks efterfølgende var gode til at straffe med touchdowns, men overall dominerede Seahawks det hele, og alle os danskere kan se frem til endnu en live kamp på monday night hjemme mod Rams.
Der kommer flere opdateringer senere på weekenden, men indtil videre er Seahawks 5-7 og der resterer fire kampe hvor Rams, Bears, Cardinals og 49ers venter. Det ville have set meget bedre ud, hvis man vandt mod Redskins i sidste uge..
I nat omkring 02:15 dansk tid tørner to taberhold sammen på Centurylink Field i Seattle, idet Seahawks (4-7) og Eagles (4-7) tager imod hinanden i en kamp, som egentlig ikke har det store at sige længere, da begge mandskaber får mere end svært ved at komme i playoff. Chancen er der dog stadigvæk, men det kræver lutter sejre og hjælp fra andre kampe i denne sidste måned af NFL.
Eagles må dog føle et større pres på skuldrene, da de efter mange eksperters dom var "The Dream Team" forud for denne sæson. De har skuffet fælt, og nu hvor Michael Vick endnu engang ikke bliver klar, så vil Vince Young igen tage over - en QB som Seahawks efter sigende havde vist interesse i efter hans afsked med Titans.
Man siger at et potentielt playoff hold tager sig sammen og er stærke i hele december måned; lad os se om den skrøne har noget at sige i denne første kamp på National TV i Staterne.
Skadeslisten:
Out
CB Byron Maxwell (lungebetændelse)
Questionable
LB David Hawthorne (knæ)
CB Richard Sherman (læg)
Probable
QB Tarvaris Jackson (pectoral)
DT Alan Branch (ankel)
Det ventes at alle spillere med undtagelse af Maxwell bliver klar. Jeg ved ikke om jeg er oppe når kampen starter grundet julefrokost i morgen, men ellers er det godt med et gamepass som gemmer kampen for en! God kamp til alle derude!
Sidney Rice blev i går placeret på IR, hvilket vel ikke helt kommer bag på nogen, eftersom han i de to foregående weekender har måttet udgå med hjernerystelse. Man har derfor valgt at smide ham på IR så han kan heale og komme sig fuldstændig, hvorefter debatten for alvor er begyndt, eftersom man hentede Rice til i offseason for et stort beløb.
I hele hans karriere har han døjet med den ene skade efter den anden. Sidste sæson i Vikings var han ude af stand til at spille i 10 kampe pga. en hofte operation. Han har kun spillet én sæson uden skader, hvor han også viste sit talent til fulde med 83 grebne bolde for 1312 yards og 8 touchdowns. Spørgsmålet er om han overhovedet bliver 100% fit igen, men ikke desto mindre vil han nu have mange måneder hvor han kan slappe af.
Rice har indtil videre i denne sæson været aktiv og står noteret som holdets næstbedste reciever, hvor kun Dough Baldwin er bedre.