Bloggen lukker, Læs mere

Annes verden

Lørdag, 20. marts 2010 kl. 20:17 / autisme, drømme, fremtid, følelser, glæde, mig, tanker, uddannelse

Så har vi tømt min bedstemors lejlighed.

3 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Det var trist, for jeg elsker det sted hvor den ligger, og jeg var meget ked af at det er sidste gang at jeg skulle komme der. Men heldigvis var der en sød nabo, som sagde at jeg kunne komme og besøge ham, og det vil jeg naturligvis gerne. Jeg vil gerne komme der igen nemlig. I forbindelse med at vi skulle tømme lejligheden, så skulle mine fætre og kusiner og jeg se på hvilke ting, vi gerne ville have. Mine forældre og min moster og onkel har naturligvis valgt de ting, de vil have inden vi skulle vælge. Jeg var rigtig heldig, for jeg fik alle de ting, jeg rigtig gerne ville have. Dem var der ingen andre som ville have, så det var enormt heldigt. Der var dog én ting, som jeg ikke fik, og det var hendes hvide spisebord. Det ville nemlig passe så godt i den lejlighed, jeg så gerne vil bo i. Men så må jeg bare købe et hvidt bord, som ligner det når jeg en gang får drømmelejligheden og hvis jeg får den. Det kan jo også være at jeg skal læse i København... det er det, jeg aller helst vil, men ved godt at sandsynligheden ikke er så stor, da man skal have et ret højt snit for at læse medicin i KBH. Jeg tror selv, at jeg kommer ind dér hvor snittet er lavest, men det gør ikke noget. Bare jeg kommer ind, det er sådan set det vigtigste for mig. Vil det så utrolig gerne. Det har været min drøm siden jeg var 10 år, og jeg føler at jeg er tæt på nu, selvom jeg godt ved at der desværre er nogle år til at jeg skal læse hvis jeg skal læse. Jeg synes at det er helt synd for alle de fine ting at de skal ind i min grimme lejlighed som jeg hader som pesten. Så nogle af dem får lov at blive hjemme hos mine forældre til at jeg får en lejlighed som jeg kan lide.

På vej hjem fra min bedstemors gamle lejlighed besøgte min mor og jeg hende på plejehjemmet. Det er 1. gang at jeg kommer på et plejehjem. Der var faktisk meget hyggeligt dér hvor hun bor nu, der var pænt, så det var godt. Det mindede mig meget om en døgninstitution.



3 kommentarer


1. jeg-er 20-03-2010 21:59Rapportér/anmeld
#0: Det må have været svært for dig at gå at rydde op i din bedstemors lejlighed.
Håber, at hun får det godt på plejehjemmet!
2. smileyen 21-03-2010 11:18Rapportér/anmeld
#1: Mange tak. Men det gør hun. Hun har det allerede meget bedre på plejehjemmet end da hun boede alene.

p.s. hvornår har du fødselsdag?
3. jeg-er 22-03-2010 19:17Rapportér/anmeld
#2: Det lyder godt ;-)
Jeg har fødselsdag den 27. december.

Indlægget er lukket for flere kommentarer.