Hop til indhold

Tigre del neve, hótigris,

Torsdag, 5. november 2009 kl. 13:42 / 1234, 2009, danmark, dansk folkeparti, debat, forbrydelse, konservative, kriminalforsorg, kriminalitet, large-group psychodynamics, moral, politik, samfund, straf, tv2, venstre

Snakken går om højere straffe...

29 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Hvis der var nogen, som ikke havde bemærket det endnu, så har vi fået en ny justitsminister - og som justitsminister er han om muligt mere uduelig end som kulturminister og her går han godt i spænd med Thulesen-Dahl og Skaarup. I det følgende henvises til citaterne nedenfor fra rapporten om danskernes syn på straf. 

Indledningen er god nok for Brian, Kristian og Peter. På overfladen ser det ud som om, at danskerne ønsker strengere straffe, men at dette skyldes en himmelråbende uvidenhed ude i den brede befolkning synes at være gået direkte henover hovedet på politikerne. Et velklingende og let genkendeligt ultimatum, som vi kender det fra både medier, blogs og den offentlige politisk korrekte mening er, at »De kriminelle griner af vores 'bløde' hippie-retssystem, når de går ud gennem porten efter at have fedet sig op på borgernes regning med TV og computer i mindre end det halve af den tid de var blevet idømt som straf, og direkte tilbage til deres kriminelle løbebane med mord, voldtægt og overfald på sagesløse borgere.« 

At dette er en fordom, som i høj grad både KAN og BØR punkteres kan vi konstatere i det følgende: 

I 2005 begyndte et forsøg med pensionen Engelsborg i Kongens Lyngby, hvor familier kan leve sammen under hele afsoningen eller dele af den, og derved blive genforenet eller undgå at blive splittet ad. Kriminalforsorgen evaluerer løbende disse mere åbne modeller, og indtrykket er, at ordningerne er meget populære blandt de indsatte, fortæller Hannah Hagerup.

En foreløbig rapport viser, at opholdet på Engelsborg giver positive forandringer for hele familien, og at meget få tidligere indsatte er røget tilbage i kriminalitet.

Alligevel er der foreløbig ingen planer om at udvide modellerne til landets øvrige fængsler.

Et af de direkte problemer med at spærre folk inde i et anseligt antal år uden kontakt med omverdenen er, at det eksempelvis går ud over deres børn. I aftes på DR2 kunne man således se et kort program om en institution under kriminalforsorgen - Engelsborg, hvor et forsøg med at opretholde fangers kontakt med deres familie viser en hårdtslående empiri bag det faktum, at isolation af kriminelle fra omverdenen ikke er gavnligt for samfundet. Tværtimod viser den forskning, man har bedrevet på bl.a. Engelsborg, at langt færre af de indsatte, som får dette tilbud falder tilbage i kriminalitet i forhold til indsatte i traditionelle fængsler. En anden direkte effekt af indsatserne på Engelsborg ser vi ved, at børnene af de kriminelle ved kontakt med deres forældre i fængslet bliver mindre udsatte for selv at falde ind i en kriminel løbebane. Altså det stik modsatte af det skræmmebillede, som man prøver at male i medier og blandt politikere.  

Om Engelsborg: 

http://www.pensionengelsborg.dk/

Inden for aktivitetsforskning taler man om 'occupational deprivation' eller aktivitetsberøvelse i traditionelle fængsler. Men dette er man tilsyneladende godt igang med at gøre op med inden for den danske kriminalforsorg og tak og lov for det. Det er jo naturligvis også svært for politikerne at vedblive med at argumentere for strengere straffe, når vi har et velfungerende system, hvor frem for alt langsigtede løsningsmodeller igangsat så langt tilbage som i 70'erne nu viser, at indespærring og isolation hæmmer resocialisering og fratager de indsatte det personlige ansvar. Det skal stoppe, fordi det splitter familierne og medfører at børnene må trækkes med en mur af tung social arv, som berøver dem muligheden for at begå sig i det omkringliggende samfund. 

Derfor er det også med en vis hovedrysten, at vi igen og igen og igen ser Brian Mikkelsen og proselytterne fra DF, venstre og socialdemokratiet fremtone i diverse medier kraftigt agiterende for strengere straffe og mere konsekvens. Er der ikke pustet nok af varm luft i den ballon endnu? 

Det vi behøver er flere steder som Engelsborg. Steder hvor mennesker bliver rehabiliteret og kan indgå i samfundet igen efter udstået straf - frem for alt for børnenes skyld og for de fremtidige generationer. Vi behøver ikke skræmmekampagner og amerikanske tilstande, hvor der oprettes ghettoer for dømte kriminelle, fordi der føres offentligt tilgængelige registre over, hvor straffede kriminelle bosætter sig efter udstået straf. At udstøde mennesker fra samfundet hjælper ikke til at nedbringe kriminaliteten - tværtimod. 

Jeg vil opfordre Brian Mikkelsen til i stedet for at lade sine handlinger som minister styre af følelsesporno og selvretfærdig værdikamp så at lytte til den fagkundskab, som faktisk påviser igen og igen, hvad der er det rigtige at gøre. Derefter bør han gøre det til sin pligt at gå ud og OPLYSE befolkningen om dette. 

Og de uvidende borgere behøver ikke at frygte, at de kriminelle forældre forsvinder fra institutioner som Engelsborg, for ifølge Inge Halmø, som er socialrådgiver i kriminalforsorgen, opbygger børnenes tilstedeværelse en usynlig mur, som er langt højere end noget, som man ville være i stand til at bygge af sten.  

Her er et par citater fra en af de hidtil mest udførlige rapporter om danskernes syn på straf: 

Tabellerne på s. 374-375 giver et MEGET klart billede... Læs selv. Teksten kan du læse her:

»Man kan sige, at det ville være helt i overensstemmelse med den danske befolknings holdninger til, hvordan der bør straffes - den danske befolknings konkrete retsfølelse - at gøre som man gjorde i (Vest)tyskland i 1969, hvor man som tidligere nævnt radikalt reducerede brugen af ubetingede frihedsstraffe under et halvt år og erstattede dem med straffe i frihed.Det er klart, at en så forholdsvis radikal ændring af det danske straffesystem forudsætter en række overvejelser baseret også på andre hensyn end befolkningens retsfølelse, uanset at denne ellers i vore dage synes at blive tillagt overordentlig stor betydning.«

»Af fokusgruppemøderne fremgik det, at den store tilbageholdenhed i befolkningen over for at anvende ubetinget frihedsstraf først og fremmest beroede på to forhold. Til trods for, at alle sagerne drejede sig om alvorlige kriminelle handlinger, så syntes man - alt taget i betragtning omkring selve handlingen, gerningspersonen og offeret - ikke, at der var tale om så alvorlig kriminalitet, at man skulle reagere over for gerningspersonen med en så alvorlig straf som at berøve denne friheden i en periode. Det uacceptable i det, gerningspersonen havde foretaget sig, skulle markeres, syntes man, og der skulle sendes et signal såvel til ham som til alle andre om det uacceptable i at begå vold osv., men at gøre det ved at spærre ham inde, mente de fleste ville være en overreaktion. De begrundelser, man gav, var ikke, at man havde en eller anden form for medlidenhed med gerningspersonen, eller at man syntes, det ville være synd for ham, men at det ville være ude af proportioner. Det ville være uretfærdigt. For det andet var det de flestes opfattelse, at et fængselsophold ville være mere skadeligt end gavnligt. Gang på gang blev det fremhævet, når fængsel blev diskuteret, at dette ville skade især familie- og arbejdsforhold og øge risikoen for, at gerningspersonen på ny ville begå kriminalitet. Også fængslet som en mulig "kriminalitetsskole" blev fremhævet af mange. Den mulige gevinst ved fængslet, der - specielt af hensyn til offeret - kunne være i, at omgivelserne var fri for at skulle møde ham på gaden el.lign., så længe han sad inde, blev kun sjældent nævnt, og i så fald typisk imødegået med, at de straffe, der kunne komme på tale, var så korte, at gerningspersonen alligevel hurtigt var ude igen. Såvel de generalpræventive som de individualpræventive virkninger af den radikalt mindskede brug af korte frihedsstraffe i (Vest)tyskland er blevet belyst. Det har vist sig, at tilbagefaldet til ny kriminalitet var større for dem, der afsonede en kort frihedsstraf, end for dem, der fik en bøde.191Endvidere har man ikke kunnet spore nogen effekt på kriminalitetsudviklingen som sådan,hvorfor det antages, at det heller ikke er sandsynligt, at reformen har haft en negativ generalpræventiv effekt.192

De gennemførte undersøgelser viser ikke alene noget om, i hvilken udstrækning befolkningen synes eller ikke-synes, der skal anvendes ubetinget frihedsstraf, men også hvor strengt eller mildt man i det hele taget ville dømme set i forhold til retspraksis. Der viste sig her at være en massiv og konsekvent tendens til at dømme mildere end praksis i sager om alvorlig kriminalitet, så skulle man følge befolkningens retsfølelse, skulle man over en bred kam nedgradere straffene for de forbrydelser, der nu straffes med en ubetinget frihedsstraf på op til et halvt år.

I tillæg til spørgsmålet om strafniveauet kommer spørgsmålet om det indbyrdes forhold mellem, hvordan de forskellige former for kriminalitet bør straffes, dvs. proportionalitetsspørgsmålet. I figur 8.10 er andelen af befolkningen, der personligt mener, der bør anvendes ubetinget frihedsstraf (den informerede retsfølelse) sat i forhold til retspraksis for de syv sager. Grundlaget for angivelse af retspraksis er oplysningerne i tabel 8.5 og for befolkningens holdninger tabel 8.31.«

S. 369 »Den store uvidenhed og de fejlagtige billeder af, hvordan der ved domstolene i Danmark straffes for alvorlig kriminalitet, burde der gøres noget ved. At straffe er i sig selv en alvorlig sag og at gøre det i form af at berøve mennesker deres frihed er det i særdeleshed. Omfanget af og karakteren af så alvorlige indgreb bør befolkningen kende til. I et demokratisk og humanistisk orienteret samfund må en viden herom være en vigtig værdi i sig selv, uanset om denne viden så indvirker på ens holdning til, hvordan der skal straffes. Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten og andre, der har tilgang til den viden og de informationer, det drejer sig om, synes her at stå over for en opgave, som nærmest ikke forsøges løftet overhovedet på indeværende tidspunkt. Orienteringer om strafudmåling, domspraksis mv., således som de forefindes nu, er næsten udelukkende rettet mod det juridiske system internt og til en vis grad det politiske system, men ikke mod befolkningen. Det er naturligvis svært at forestille sig, hvordan det skulle være muligt systematisk at øge befolkningens viden om konkret retspraksis, når det ikke drejer sig om de deciderede "takstområder" som f.eks. hastighedsoverskridelser på vejene o.lign. På mange områder kan det jo være svært nok selv for en kyndig jurist at vurdere, hvad retspraksis er. Det er forståeligt, at man kan være bange for at "popularisere" et så komplekst område, som strafudmåling kan være.182 Det er imidlertid svært at se, at dette skulle kunne undskylde, at man på mange områder stort intet foretager sig med henblik på systematisk at oplyse befolkningen om retspraksis, men "overlader" det til de spektakulære mediereportager, der er stærkt medvirkende til at forvride befolkningens indtryk og opfattelse af, hvordan "almindelige" og "dagligdags" sager pådømmes.«

»Hvis man på baggrund af undersøgelsens resultater skulle tage konsekvensen af befolkningens syn på, hvordan der bør straffes for alvorlig kriminalitet, kunne man sige, at man som hovedregel helt burde ophøre med at idømme korte ubetingede frihedsstraffe (op til 3 måneder) og i væsentligt omfang tillige ubetingede frihedsstraffe mellem 3 måneder og et halvt år, dvs. hovedparten af de ubetingede frihedsstraffe, der i det hele taget i dag idømmes ved danske domstole, og — igen som hovedregel — erstatte disse med alternativer i frihed. I tabel 8.32 gives en oversigt over, hvad de gennemførte undersøgelser faktisk har vist med hensyn til, om et flertal eller et mindretal af de danske vælgere mener, der bør anvendes ubetinget frihedsstraf, og i tabel 8.33 er dette suppleret med hypoteser om eller ”prognoser” for, hvordan befolkningsflertallets holdninger vil være i de ikke undersøgte situationer.

Disse prognoser er dels baseret på analogi og sammenligning med lignende sager, hvor befolkningens reaktioner kendes, og dels på erfaringerne fra, hvad det betyder at skulle forholde sig til en ”rigtig” retssag og gennemføre en ”rigtig” votering (den konkrete retsfølelse)

sammenlignet med blot at skulle forholde sig til en opsummeret sag (den informerede retsfølelse). På grund af konsistensen i den gennemførte undersøgelses resultater og resultaternes konsistens med andre undersøgelser gennemført i ind- og udland kan ”prognoserne” betragtes som meget sikre.«

Konklusionen på rapporten siger utvetydigt følgende:

s385

Reparative sanktioner dækker et bredere felt end restorative sanktioner. Reparative sanktioner er sanktioner, der tilsigter at reparere på de skader, der er sket eller som konstateres i forbindelse med kriminalitet. De indbefatter således de restorative sanktioner, der kan siges at tilsigte at reparere skaderne på offeret og samfundet, men omfatter også ”reparation” af eventuelle ”skader”, som er sket på eller er konstateret hos gerningspersonen, dvs. primært behandling. Det viste sig, at to ud af tre — altså de fleste — personligt mente, at en reparativ sanktion burde være en del af eller hele sanktionen, jf. figur 8.19 (ved førstegangskriminalitet). Samtidig var det kun godt hver tredje, der mente, at domstolene ville anvende en sådan sanktion, og kun 43 pct. der mente, at folk i almindelighed ville gøre det. Igen opfattede man sig således også her som afvigende og i mindretal i forhold til domstole og folk flest. Såvel spørgeskemaundersøgelserne som fokusgruppeinterviewene viste, at så snart folk er vidne til potentielle eller faktiske problemer hos eller ved gerningspersonen som eksempelvis misbrugsproblemer eller problemer med at styre temperamentet, så er man meget orienteret mod at i hvert fald en del af sanktionen skal omfatte en eller anden form for behandling. Fokusgruppeinterviewene viste dog også, at der var grænser for, hvornår man syntes behandling burde være en central del af sanktionen. Ved kriminalitet, som man anså for meget alvorlig, mente man typisk ikke, at behandling kunne/skulle være den eneste sanktion, ligesom man ved kriminalitet, som man ikke så så alvorligt på, mente, at behandling her kunne være en overreaktion og virke som en for hård og uretfærdig straf.«

»Generelt kan det konkluderes, at befolkningens holdninger i sine tendenser ikke blot trækker i en mildere retning i forhold til retspraksis, men også i anden retning med hensyn til, hvad der skal være straffens formål/funktion og dens indhold. Skal man følge danskernes retsfølelse anno 2006 i sager om alvorlig kriminalitet, skal man ikke kun erstatte de korte og kortere ubetingede frihedsstraffe med betingede frihedsstraffe og bøder, men i betydelig udstrækning alle de i straffelovens forstand almindelige straffe med restorative og reparative sanktioner.« (se figur s. 386).When people are made aware about the range of community sentences and the services and programmes that support them, they overcome any initial scepticism and are supportive of the principles that they stand for. In particular people recognise:

  • The futility of recycling people trough the prison system
  • The need for people to break the cycle of crime
  • The importance of victims having a central role and an opportunity to participate if they wish
  • The need for offenders to face up to the impact of the crimes
  • The importance of making amends and paying back to society

Det kan i hvert konkluderes, at store dele af den danske befolkning ikke blot lægger op til, at den alvorlige kriminalitet bør straffes på andre måder, end tilfældet er nu — men også af andre grunde end dem, der er de fremherskende. I disse måder og disse grunde ligger endvidere indbygget, at der kan udformes strukturer, hvor en større del af befolkningen inddrages i det strafferetlige systems virksomhed med den mulighed dette kan give for at mindske risikoen for, at der (påny) opstår diskrepans mellem befolkningens retsfølelse på den ene side og retspraksis på den anden.

Hvilken interessant samfundsmæssig debat og udvikling, der kunne komme ud af dette, hvis man som igangsættende grundlag herfor drog omsorg for, at befolkningen fik kendskab til, hvordan der faktisk straffes, og hvordan straffene faktisk fuldbyrdes i Danmark, og derved bl.a. fik udryddet eller i hvert fald reduceret myterne om de blødsødne domstole og den hævntørstige dansker.«

http://www.dr.dk/P1/P1Formiddag/Udsendelser/2009/10/07085400.htm

http://nyhederne.tv2.dk/politik/article.php/id-26114299.html

Mandag, 26. oktober 2009 kl. 13:00 / 1234, 2009, danmark, dansk folkeparti, debat, etik, gruppepsykologi, large-group psychodynamics, mennesker, moral, politik, psykologi, religion, respekt, samfund, sundhed, tanker, tv2, velfærd, venstre, ytringsfrihed

Ny vin på gamle flasker - Basal tillid og fundamentale frihedsrettigheder.

4 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Jeg vil benytte denne stund til at genoptrykke et gammelt indlæg, som forårsagede en del utilsigtet animositet her på bloggen. Set i lyset af et indlæg fra Xtrovert, som omhandler fordomme omkring kriminalitet i bestemte boligområder, og i lyset af den verserende rockerkrig med efterfølgende forsøg på fra politikernes side at indskrænke fundamentale frihedsrettigheder i befolkningen, finder jeg dog, at indlægget er mere relevant for danske forhold end nogensinde før. Her får I, “Large-group Psychodynamics and Massive Violence”.

Den tyrkiske psykolog Vamik D. Volkan opstiller bl.a. flg. 20 punkter for regression i store samfundsgrupper:

  1. Gruppens medlemmer identificerer sig med gruppen og mister deres individualitet.
  2. De følger og dyrker lederen blindt.
  3. Gruppen deles i et 'godt' segment, der følger lederen, og et dårligt segment, der opfattes som forrædere.
  4. Der skabes en skarp opdeling mellem 'os' og 'dem' - fjenden.
  5. Gruppens tros- og moralsystem bliver i stigende grad absolutistisk og straffende overfor selv lettere afvigelser.
  6. Der forekommer massive fælles stemningsskift, fra delt begejstring over depression til fælles paranoide forventninger.
  7. Man er parat til at gøre hvad som helst for at opretholde den fælles identitet.
  8. Benytter i stigende grad magisk tænkning.
  9. Nye eller reorganiserede gamle fælles ritualer udvikles til beskyttelse af gruppeidentiteten.
  10. Udvalgte triumfer og traumer reaktiveres og resulterer i tidskollaps.
  11. Ledelsen etablerer et mellemrum i den historiske kontinuitet og udfylder dette med elementer som "ny" nationalisme, etnisk følelse, religiøs fundamentalisme eller ideologi, ledsaget af "ny" moral og en "ny" historie der renses for uønskede elementer.
  12. Gruppens symboler ophøjes til protosymboler.
  13. Fjenden fremstilles i stigende grad dehumaniseret ved brug af symboler med stadig færre menneskelignende træk: fra dæmoner til insekter, bakterier og ekskrementer.
  14. Man oplever geografiske eller juridiske grænser stadig mere konkret som en 'anden hud.'
  15. Gruppen fokuserer på og opgearer de små forskelle.
  16. Den basale tillid i familien undermineres og der skabes en ny type familiehieraki og -moral.
  17. Gruppen bliver fikseret på begrebet blod og en renset eksistens.
  18. Gruppen bliver optaget af adfærd, der symboliserer renselse.
  19. Der opstår tiltagende vanskeligheder med at skelne mellem, hvad der er smukt, og hvad der er grimt.
  20. Gruppens omgivelser tager efterhånden en gråbrun 'amorf' struktur.

Nuvel.... Dette viser for mig, at det, som foregår i mellemøsten, ikke har en døjt med religionen islam at gøre. Det samme foregik her i Europa under nazismen og ligeledes under krigen i Eksjugoslavien. Det foregår stadigvæk, og mange vil nok kunne nikke genkendende til adskillige af disse 20 punkter i forbindelse med dansk folkepartis retorik i det danske samfund. Massepsykosen og gruppedynamikken. Volkan skriver endvidere om tegn på progression i samfundet flg. punkter:

  1. Individualiteten bevares og der opnås evne til at indgå kompromisser uden at det opleves som en trussel mod ens integritet.

  2. Nye generationer opdrages med basal tillid.

  3. Devaluering af kvinder ophører.

  4. Familier og klaner reetableres ligesom andre subgrupper i samfundet.

  5. Ytringsfriheden værdsættes.

  6. Retfærdighed i institutioner oprettes.

  7. Evnen til at diskutere moral og skønhed genoprettes.

  8. Evnen til at skelne mellem fantasi og virkelighed og mellem fortid og nutid genoprettes.

  9. Interesse for fjendens psykiske virkelighed -rehumanisering.

  10. Modifikation af dem/os tænkningen.

I Danmark mener jeg, at vi er med på mange af de progressive punkter; men vi sakker alvorligt bagud, når det gælder punkterne 1, 2 og 6-10. Punkt 1 har jeg med, fordi vi oplever andre samfundsgrupper som en trussel imod vores identitet, og det er ikke hensigtsmæssigt.

Jeg vil foreslå at læse artikelen: "Demokratiets psykologi", af Steen Visholm. Her vil jeg ikke på nogen måde tage ham til indtægt for andet end referatet af Volkans 20 punkter for storgruppens regression og de 10 punkter for samfundets progression. De resterende udtalelser er udelukkende min egen holdning og mening, og har intet med Steen Visholm at gøre.

http://forskning.ruc.dk/site/research

Hvis man vil vide noget om psykologi, så kan jeg varmt anbefale:

http://www.fpap.dk

http://www.gruppeanalytiskselskab.dk/

P.S.: Under henvisning til de links, som følger herunder, må jeg trække noget af punkt 3 i de progressive punkter tilbage. Den objektifikation vi ser i det danske samfund, når det gælder kvinder, er i høj grad både undertrykkende og devaluerende.

http://en.wikipedia.org/wiki/Sexual_objectification http://www.psu.edu/dept/medialab/research/objectification.html http://www.questia.com/googleScholar

Torsdag, 22. oktober 2009 kl. 20:56 / 1234, blog, blogger, debat, hjemmeside, jjbaunspieler, tv2, urbanblog, wordpress

Her kan du blogge gratis...

2 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Nu da JJBaunspieler nedlægger sin blog pga. TV2.dk's - lad os bare kalde det SYNLIGE mangler - så vil jeg påtage mig at videreføre den fantastiske debat, som blev startet i hans sidste indlæg. Den efterfølgende tekst er således forfattet af JJ. (Jeg tilføjer en henvisning til det tidligere kommentarspor i slutningen). God fornøjelse! 

Først lidt afklaring. Jeg støder ind imellem på bemærkningen, at det jo er gratis at blogge på tv2.dk, så man kan ikke tillade sig at forvente for meget. Det er selvfølgelig rigtigt, at vi ikke betaler noget for at benytte bloggen, men det er der masser af steder, man ikke gør. Hvad mange overser er, at vi som bloggere er med til at skabe indhold på tv2.dk, og indhold er lig med indtægt. Vores betaling er, at vi får stillet bloggen gratis til rådighed. Husk det. Vi skaber noget, er en arbejdskraft, og kan selvfølgelig stille krav til vores arbejdsgiver, tv2.dk. Vi har  al mulig grund til at kræve, at bloggen fungerer. Det være sig både med hensyn til den tekniske drift og med hensyn til administrationen. Den tekniske del har fungeret rigtig skidt i efterhånden lang tid. Nogle problemer er blevet udbedret, men andre er dukket op. Et problem, som der ikke på noget tidspunkt er blevet gjort noget ved, er, at den nye editor ikke kan håndtere visse kombinationer af indhold. Nogle af kombinationerne (fx flere videoer i ét indlæg) ved folkene bag godt, den ikke kan håndtere, og der får man en planlagt fejlmeddelelse, så det er fint. Det er alle de andre kombinationer, som den burde kunne håndtere, men ikke kan, der er problemet. Ofte er hele siden praktisk taget umulig at tilgå. Både dashboard og andres indlæg.

Den administrative del vil jeg ikke berøre yderligere her.

Hvor kan man ellers blogge gratis?

Det kan man mange steder. Se bare her:

På sit eget domæne

  • Det er en tilsnigelse, når jeg kalder det gratis, for det koster lidt at have sit eget domæne (fx mitnavn.dk), men det er gratis at installere en blog på stedet, når man har det. Min klare anbefaling er wordpress.org , som er et avanceret blogværktøj, men meget nemt at gå til. Der er praktisk talt ingen begrænsninger på, hvad man kan med det. Der er utallige plug-ins til rådighed, som er gratis og konstant udvikles af brugerne. Idérigdommen er virkelig stor. Rundt om på nettet findes der et utal af temaer, som man gratis kan downloade og installere. Der er vel nærmest ikke noget dårligt at sige om Wordpress. Jeg har selv benyttet det på mit eget domæne, så jeg kan give det mine varmeste anbefalinger.
  • En anden mulighed er Joomla , som dog er et mere bredspektret værktøj, hvor blogdelen slet ikke kan måle sig med Wordpress.

Wordpress.com

  • Det er det samme værktøj (Wordpress) som beskrevet ovenfor. Her får man bare stillet en hjemmeside gratis til rådighed (fx mitnavn.wordpress.com). Der er nogle begrænsninger i forhold til, hvis man installerer Wordpress på sit eget domæne. Man kan fx ikke uploade videoer og musik, men man kan uploade billeder, PowerPoint-filer og Wordfiler. Man har heller ikke ubegrænset valgmulighed mellem alle temaer. Lige nu er der 77 at vælge imellem, og et af dem skulle nok kunne tilfredsstille langt, langt de fleste. Problemet med ikke at kunne uploade videoer vil for de fleste dog være ret begrænset, for man kan "embedde" videoer. Dvs., at man kan få en video vist på sin side, nøjagtig som havde man selv uploadet den. Se dette eksempel . Rent praktisk gør man bare det, at man kopierer en lille kodestump, som Youtube, Vimeo og andre videosider stiller til rådighed. Se fx hvor det er på Youtube ved at klikke her .

Blogger.com

  • Blogger.com var et af de første steder, der tilbød en blogplatform med tilhørende hjemmeside, og deres succes fik Google til at købe skidtet i 2003. Det er uhyre nemt at gå til, men det kan ikke måle sig med Wordpress. Man kan mange af de samme ting, men ofte er det lidt mere snirklet og kræver, at man benytter andre tjenester. Jeg har selv brugt Blogger, men det daterer sig tilbage til før Ruder Konge var knægt, så mine erfaringer kan ikke bruges i dag. Men jeg har et par venner, som er glade for det.

Urbanblog.dk

  • Urbanblog.dk udbydes af Berlingske Media, som står bag gratisavisen Urban. Den kører på Wordpress-platformen, som jeg allerede har omtalt og lægger sig et sted imellem Wordpress på eget domæne og Wordpress på wordpress.com. På urbanblog.dk kan man nemlig uploade videoer og musik. Man har 500 MB til rådighed alt i alt. En redaktion udvælger nogle af dagens indlæg, som så enten redigeret eller i deres fulde længde bliver offentliggjort i morgendagens avis. Uden at have andet end netop lige oprettet en blog der, så ligner det noget, der kan få min varmeste anbefaling. Men driftsikkerhed og den administrative linje kender jeg ikke, så det vil jeg lige vente med. Lige nu er siden faktisk nede, men det kan være rent uheld. Det er et meget stort plus, at de benytter Wordpress. Og her, trods nedbrud midt om natten, er siden oppe at køre igen.

180 Grader blog

  • 180Grader.dk er en (til tider) liberal internetavis, som for nogle måneder siden begyndte at tilbyde et blogsystem tilsvarende Urbans, altså på Wordpress-platformen.

The Insider

  • TheInsider.dk er helt ny og tilbyder, at man kan oprette en Wordpress-blog. Evt. spørgsmål kan stilles til Simonwedege i kommentarsporet her. Det er nemlig ham, der står bag servicen.

På blogbot.dk opdateres mange danske blogs, så her kan man finde inspiration til nye blogs at følge. Desuden kan enhver oprette særlige samlinger af udvalgte blogs på blogbot, således at man kan få et overblik over blogs med særlige temaer. Tag et kig på de forskellige samlinger ved at klikke her . Måske er du allerede med på en uden at vide det?

Redaktionelle tilføjelser: 

Kommentarsporet fra JJ's indlæg og den medfølgende debat kan læses her: http://snetiger.files.wordpress.com/2009/10/jjbaunspieler-her-kan-du-blogge-gratis.pdf

 

1
23456...127Næste »



Mine favoritter