"Næsten halvdelen af alle langtidssygemeldte lider af en psykisk sygdom; men mange af dem aner det ikke."

Overlæge i psykiatri ph.d. Hans Jørgen Søgaard, som arbejder med diagnostik og behandling af psykiske sygdomme i Herning/Region Midt, har udviklet et spørgeskema, som kan hjælpe sagsbehandlerne rundt i landets kommuner til på få minutter at screene langtidssygemeldte for psykiske lidelser.

Baggrunden for udviklingen af spørgeskemaet er en stor undersøgelse foretaget af Region Midt, som konkluderer, at ca. halvdelen af de mennesker, som har været sygemeldt i mere end 2 måneder, lider af psykiske sygdomme, som angst og depression. 25% af disse bliver ikke opdaget i det eksisterende system. Det vil der med det nye skema nu være en større mulighed for.

Derfor kan det undre meget, at en Erik Nielsen (S) i egenskab af formand for kommunernes arbejdsudvalg nu går ud med kritik af en sådan screening. Ja, for hvad skal vi dog med den slags sygeliggørelse af de ledige? Det lyder næsten som en gentagelse af Karen Jespersens mantra om, at "de skal bare ud og arbejde, så bliver de glade og lykkelige."

For det første er der jo ikke tale om at screene alle sygemeldte. Der er tale om at screene de, som har været sygemeldte mere end 8 uger.

For det andet, prøv at overveje det her: Hvad skade er det til, at man med en effektiv metode screener folk for at spore psykiske problemstillinger og ved fund af sådanne sender klienterne videre til relevant udredning i psykiatrien? Hvis det skulle vise sig, at de ikke er psykisk syge, bliver de jo blot sendt retur til kommunen og en videre udredning der. Men viser det sig til gengæld, at der er tale om en psykisk lidelse, så kan man få fat i klienterne, give dem relevant behandling i psykiatrien og således øge muligheden væsentligt for, at de kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. For alle parter må det da være positivt, at der bliver udviklet og skabt et system, hvor man kan diagnosticere problemstillinger og således gøre folk raske frem for at holde dem som gidsler i sygdomstilstande, som aldrig bliver diagnosticeret, fordi man ikke vil bruge den faglige kompetence, som bliver stillet til rådighed.

Således har jeg selv, i tiden efter at jeg blev slået ned for to år siden, haft smerter i urinvejene og gået til alverdens undersøgelser og udredninger - blot for at få at vide, at jeg fejlede ingenting. Først for et halvt år siden, da jeg var til udredning på Center for Hjerneskade i København, fik jeg at vide,
at det var faktisk ikke unormalt, at have den slags forstyrrelser i receptorsignalerne i hjernen, som også kan forekomme ved depression! Disse forstyrrelser i receptorsignalerne kan ved depression udløse invaliderende smerter, som yderligere forøges ved stress. Derfor er det uhyre vigtigt, at få klarlagt om årsagen, til et tilsyneladende somatisk sygdomsbillede hos en langtidssygemeldt, kan være psykisk betinget. Ellers risikerer man, at ende med årelang symptombehandling uden noget egentligt resultat. Ofte er en sådan symptombehandling udmøntet i, at man giver smertestillende piller, som ikke har nogen gavnlig effekt ved psykiske problemstillinger, og som tillige kan føre til et misbrug, som kan give fysiske skader som mavesår eller føre til selvmordstanker pga. manglende behandling.

Konklusionen må være, at det altid kan betale sig, at sende klienter hen til de relevante faggrupper - selv om det betyder en forholdsvis lille merudgift til kommunen. Udgifterne ved mangelfuld behandling kan nemlig hurtigt vise sig langt at overstige udgifterne ved relevant behandling. Kommunerne burde tage imod sådan et initiativ med kyshånd istedet for at gå ud og kritisere det. For netop med den rigtige behandling af de langtidssygemeldte kan man få dem hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet, for slet ikke at tale om den sidegevinst, der ligger i, at de kan blive helbredte og igen velfungerende mennesker ligesom alle andre. Set fra en ergoterapeutisk synsvinkel, som jo er min metier, kan sådan et initiativ, som Hans Jørgen Søgaards, ikke roses for meget.

http://politiken.dk/indland/article454328.ece