Torsdag, 13. marts 2008 kl. 23:43 / 1234, danmark, dansk folkeparti, debat, fremtid, historie, hjernen, krig, kultur, medier, mennesker, moral, nørrebro, pink floyd, politik, psykologi, regeringen, religion, samfund, sandheden, snowtiger, the wall, tv2, ungdomshuset, velfærd, venstre, ytringsfrihed
Goodbye Blue Sky (The Wall) Den største antikrigserklæring i verdenshistorien.
68 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven
Video: Goodbye Blue Sky (klik på play-knappen for at starte video)
Abstract: Vi befinder os i et låst hotelværelse. I værelset sidder Pink, en engelsk rockstjerne, som er på turné i USA - for mange optrædener, for mange shows, for meget narko, for meget hyldest - udbrændt. På TV'et kører en af de krigsfilm, som kun er alt for velkendte i Pinks univers af smertefulde minder. Idet vi således bevæger os ind i Pinks univers, følger vi simultant hans opbygning af en mur rundt omkring hans følelser, hvor hvert minde udgør en sten - en faderløs barndom, en dominerende mor, et land, hvis konge signerer hans fars dødsattest med et gummistempel, den overfladiske verden, som følger med stjernestatus, et fremmedgjort kølnet ægteskab, selv den narko, som han vender sig imod i sin søgen efter udfrielse - i muren. Idet hans mur nærmer sig fuldendelse, hver sten yderligere afskærende ham fra omverdenen, bevæger Pink sig i en spiral ned imod og ind i et tomrum af sindsyge, hvor den sidste sten cementeres på plads i Muren. Men i samme sekund Muren står færdig begynder Pink at indse de regressive effekter af total mental isolation, idet han hjælpeløst bliver vidne til, at hans fragmenterede psyke smelter sammen og bliver til indbegrebet af den diktatoriske demagog, som bl.a. var ansvarlig for krigen, som sårede hele verden, dræbte hans far, og derigennem lagde grunden for hans egen selvudslettende tilværelse. Blot én af mange 'cykler' i værket. The Wall kulminerer i en selviscenesat indre mental rettergang så storslået som de allerstørste teatershows og ender i endnu et cyklisk budskab i nummeret Outside The Wall: "Isn't this where..." cd'en starter med "...we came in", som i sig selv antyder, at 'The Wall' ikke er begrænset til kun at handle om Pink. Fortællingen er universel i sin skildring af, hvad der potentielt kan ske med alle, der mister en pårørende, hvad enten man ligesom Waters har mistet sin far i krig, eller på anden måde har manglet en omsorgsperson i en stor del af sit liv. Uanset hvilken æra vi lever i, vil vi altid komme ind i en persons livshistorie, som er påvirket af tabet af en anden i generation efter generation siden civilizationens oprindelse. Når én fortælling slutter, begynder den næste, således også musikken.
Videoklippet, som jeg har valgt ud som en slags introduktion til værket, er Goodbye Blue Sky.
Goodbye Blue Sky
(David Gilmour)
Did you see the frightened ones?
Did you hear the falling bombs?
Did you ever wonder why we
Had to run for shelter when the
Promise of a brave, new world
Unfurled beneath the clear blue sky?
Did you see the frightened ones?
Did you hear the falling bombs?
The flames are all long gone, but the pain lingers on.
Goodbye, blue sky
Goodbye, blue sky.
Goodbye. Goodbye.
Som med de fleste af Pink Floyds sange, er Goodbye Blue Sky både musikalsk og lyrisk vildledende i dens tilsyneladende enkelthed. Den stille poetiske musik og vokal og de på overfladen ligefremme ord kan sagtens ses som en simpel ouverture; men en sådan indskrænket tolkning ville berøve sangen dens yderst komplekse skønhed.
For mig ligger den mest spændende kompleksitet i dualiteten af ordene: "Did you ever wonder why we had to run for shelter when the promise of a brave, new world unfurled beneath the clear blue sky?" Her ligger for mig en dyster ildevarslende hentydning til det ordspil, som i Aldous Huxley's 1931-novelle 'Brave New World' fortæller om et futuristisk utopia i hvilket børn fødes i 'test tubes', trænet op til deres fremtidige jobs allerede fra fødslen og gennet ind i en homogeniseret kapitalistisk verden, som gennemgribende har destrueret al individualitet. Jeg mener, at Waters hentyder til, at 'The Brave New World' allerede har vist sig med introduktionen af industrialisme i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, da man i en kort tid var fuld af optimisme, håb og begejstring over verdens teknologiske fremskridt - med milepæle såsom eksempelvis flyvning - lidet klar over, at menneskehedens dunkle psykologiske historie ville medføre at den nye verden udviklede sig til fascisme, materialisme, mekanisme og tabet af individualitet. Skildret gennem det faktum at to verdenskrige fulgte, og at en tredje kun 'i Waters univers' er en 'ny supermagt' væk.... At Hitler var et produkt af den 'fagre nye verden', ligeså meget som Pink, og at han ikke kunne have hævet sig til sådan en magtposition uden den teknologiske udvikling, som dannede basis for massemedier, såvel som menneskelig fremmedgørelse og depravation. Waters lægger skylden på verdens ledere for at lade denne 'fagre nye verden' føre til den nytilkomne spirende uskylds svanesang, død og ødelæggelse. Et skakspil, mellem verdensledere ude af trit med den verden af død, som de påfører verdens befolkning. Hvert enkelt menneske bliver reduceret til en tilskuer i Colossæum, som ser til i stille resignation / frygt / blind lykke og almægtighed over nye teknologiske fremskridt / o.s.v..... En rolle som gør, at mennesker er villige til at se igennem fingre med en stigende fascisme og udryddelse af alle, som er anderledes. Så længe udviklingen fortsættes, betyder ofrene mindre, både i fortiden såvel som i nutiden. På den måde er sangen central for hele 'The Wall' og giver værket et tidløst præg. Sideløbende kan ordene nemlig også danne reference til vores fremtid og den overflod af teknologi, som hærger det verdensomspændende kapitalistiske samfund, Huxley spåede i 1931. Hvert enkelt datastyrede salg gennem globale selskaber, såsom McDonalds, Starbucks, o.lign. bringer verden et skridt nærmere til Huxley's vision om et falsk utopia. Som resultat bliver verdens borgeres individualitet gjort uniform gennem teknologi og media. Den teknologi, som producerede atombomberne, som tog livet af millioner af japanere (og bliver ved med at sætte sine spor på deres liv den dag idag), er nemlig den samme teknologi, som tillader os at varme mad i mikrobølgeovnen og se den seneste episode af vores favoritprogram i fjernsynet.
Så når der i fortællingen spørges om, hvorfor vi blev nødt til at løbe i dækning, da løftet om den fagre nye verden udfoldede sig under den klare blå himmel, så er svaret, at den fagre nye verden har potentialet til at være ligeså ridset, sprækket og ufuldkommen, som den menneskelige historie med krige imellem forskellige folkeslag og lederes totalitære version af, hvad der er bedst for menneskeheden. Det er nemlig mennesker, som styrer den. Så hvis vi vil undgå endnu en cyklus eller gentagelse, så må vi forsøge at skabe en verden, som bygger på fred og dialog, en verden som ikke skaber nye versioner af Pink.... Der er en rød tråd imellem anti-industrialisme og misantropi, hvor Waters smart nok aldrig læner sig for meget til hverken den ene eller den anden side. Ligger fejlen i sig selv hos de teknologiske vidundere eller det enkelte menneskes naive hungren efter mere og mere magt - inspireret af de maskiner, som bragte Hitler, fascisme og (i mindre, men ikke mindre betydningsfuld, udstrækning Pink) til verden?
Måske en blanding af begge, selv om Waters nok efter min mening i virkeligheden er en optimist, som tror på, at der hvor begges fejl ligger, findes også frelsen.
Sådan en idé om blandede velsignelser væves perfekt ind i den narrative fortælling om Pink's kvaler. Imens Pink fokuserer på at bygge sin mur, hvor han tilfører yderligere beskyttelse imod omverdenen for hver sten, er Pink nemlig ude af stand til at skelne de langtrækkende effekter af hans selviscenesatte isolation og hans eventuelle endelige destruktion fra sit selvkonstruerede indelukke.
Filmens billede på sangen er et eksempel på, hvor kraftfuld animationskunst kan være. Startscenen med baby Pink i barnevognen og hans mor siddende i haven i fredfyldt idyl er optakt til krigsanimationen i sangen. Katten, som jager fredsduen op, er en symbolsk overgang, som via angst/flugt fører til den tyske krigsørn, som vokser ud af den eksploderende due, idet scenen skifter fra den idylliske have og over til animation. Ørnen giver plads til en dominerende krigsherre, der i sin tur forvandles til en me<x>tallisk fabrik, som udspyr myriader af bombefly, som flyvende over London jager de gasmaskeformede 'forskræmte' (fremstillet i nøgen tilstand for måske at illustrere deres uskyld) i ly af beskyttelsesrummene. Flyene bliver til kors, ligesom Union Jack kaster sine farvede felter afslørende et krucifiks, begge henledende opmærksomheden på de meningsløse unødvendige ofre på begge sider i en krig. En veritabel lidenskabelig antikrigserklæring. Kun da fredsduen genopstår af de splintrede ruiner af fabrikken / krigsherren kan de døde soldater finde hvile i døden.
Ligesom blodet fra krucifikset, der løber ned ad højen og i afløbet, er ofringen af alle de involverede mænd forgæves. Gerald Scarfe's animation lægger endnu en dimension til sangens stærke antikrigsbudskaber. Verden er ikke meget mere end et spil glorificeret skak mellem to fjender. En kamp mellem politiske giganter, som udgyder deres magtarrogance over de respektive befolkninger i en narcissistisk kamp for moralsk 'ret', overlegenhed, besiddelser og land. Det eneste håb er, at i sidste ende vil freden sænke sig, symboliseret ved fredsduens genopstandelse.
Tak til Bret Urick for inspiration, samtaler, hjælp og vejledning.
The Wall kan købes på DVD her: http://www.laserdisken.dk/html/visvare.dna?vare=523
Om massepsykose, kvindeundertrykkelse, objektivisering og kultur:
http://blog.tv2.dk/snowtiger/entry170914.html
http://blog.tv2.dk/snowtiger/entry173239.html
http://snetiger.wordpress.com/2008/01/05/ebony-ivory/
Om et eksperiment med regressiv gruppedynamik:
http://blog.tv2.dk/snowtiger/entry187759.html
http://blog.tv2.dk/snowtiger/entry208940.html?ss
Om indvandrerfamilier og hvordan vi løser problemerne:
http://snetiger.wordpress.com/2008/02/16/indvandrerfamilier-og...
Om Primary Obejctification og Projektiv Identifikation:
http://blog.tv2.dk/snowtiger/entry205656.html
Om Ytringsfriheden set fra en anden vinkel:
http://blog.tv2.dk/snowtiger/entry207890.html
http://blog.tv2.dk/snowtiger/entry202702.html
Om basale hjernefunktioner:
http://blog.tv2.dk/snowtiger/entry52135.html?ss
http://blog.tv2.dk/snowtiger/entry195688.html
For sammenhængen mellem reformationen og Islam:
http://blog.tv2.dk/snowtiger/entry169789.html
Om kurser i psykiatri og psykologi fra DSPP:
http://www.fpap.dk/Arrangementer/forelaesningraekken.html
68 kommentarer
Skriv kommentarEr du klar over at jeg har 2 passioner udover kvinder og vin ?
Liverpool FC siden 1965 og Pink Floyd siden 1973........
Fantastiske ord...
For: "All in all, we are just another brick in the wall..."
Her er et link til en anden animationsvideo... Sangen er fra et af mine ynglingsbands!
Sangen og videoen tager lidt af de samme spørgsmål op og tilskriver alt til evolutionen...
"Its evolution, baby!"
http://www.youtube.com/watch?v=FoNmNmXExZ8
.
#1 Nej, det var jeg ikke klar over. Men så må du jo være dobbelt glad. Liverpool gik videre i CL, og jeg har skrevet om Pink Floyd. :-)
Har lige hørt sangen,med:Pink Floyd.Goodbye Blue sky(The Waal,med:Roger Waters:-D.Er 100% fan,af:Roger Waters,og hans musik:-D.5 velfortjente*'erner,du hermed modtager:-D
Situationen er ikke skabt af verdens ledere.
Den er frembragt kollektivt af menneskets uforstand.
Så at sige alle konflikter kan henføres til denne grundliggende konfliktsituation.
http://www.bu.dk/pages/58.asp
Når vi opfører os som umælende kvæg, må vi dele kvægets skæbne.
Slagteriet venter.
Umiddelbart synes jeg også, at Gerald Scarfe's tegnefilm gør sig bedre som live understøtning til musikken, end til når de står alene.
Men OK.... Cd'en gav da verdens bedste guitarsolo :-)
Tænk hvis man kunne koge dit indlæg ned til 5 linier.
Heldigvis kan du bruge din blog som du har lyst til
jeg kalder det spam.
Jeps - med hensyn til Pink Floyd da har noget nær alt hvad de har udgivet inklusiv monooptagelser fra 60erne ;-)
Har været til koncert med 12 gange første gang i 74 - jeg var til alle 3 afskedskoncerter i 81 osv osv ;-)
Jeg kan ikke forklare dig noget.
Men spam f.eks. er når man bruger 20minutter på at læse
et indlæg, og bagefter spørger hvad var meningen.
Jeg er med på at du analyserer Pink Floyd, (som jeg selv
lytter til)
men når du sætter link ind til 13 andre gamle emner
så er det ligesom man mister forbindelsen til Pink
Floyd.
Igen- du skal bare køre din blog som du vil.
Hvis jeg er utilfreds kan jeg bare lave min egen.
Anyways, her er et interview med Roger Waters: http://www.pink-floyd.org/artint/cdnow.htm
"It was my father that record, and I think it was the most personal record I've made. I started to come to grips with my obligation to him, and maybe I unburdened some of that. "The dark stain spread between their shoulder blades ... and when the fight was over we spent what they had made, but in the bottom of our hearts we felt the final cut." I love that lyric because it expresses my sadness that the promise of the post war dream did not materialize. The failure of socialism in some senses. Though I'm not a subscriber to the notion that the socialist ideal has died and gone to heaven, because some of it has been absorbed into our great market driven Western Civilization, massing as the forces are to drive it out. I mean Reagan had a good go at killing the idea of supporting one another. So yeah, it's kind of an important record to me. I've had a lot of people say that actually. It wasn't one of the most successful Pink Floyd records but so what."
Roger Waters er erklæret socialist.
Har set den to gange i biffen med 10 år mellemrum. Og aldig har jeg oplevet noget lignende ved en eneste anden film EVER:
Da filmen er slut er der INGEN i biografen, der rører sig, INGEN der snakker, INGEN der hoster, INGEN der så meget som hvisker. Der var helt stille. Totalt stille. Og først de den allersidste tekst på rulleteksterne rullede op af skærmen efter mindst 5-6 minutter begyndte folk at rejse sig, langsomt og stille og ingen snakkede før de var helt ude af salen.
DET har jeg sgu aldrig oplevet før eller siden til nogen anden film.
#17 "Afskedskoncerterne" ?? Er det The Wall koncerterne, du tænker på ?
#20 øh... er det beviset for, hvordan det kan gå med liberalisme ***ggg*** ???? Det holder vist ikke i retten. For mig holder Waters rent faktisk politik ret meget ude af The Wall - han kigger mere på den menneskelige tragedie "Pink", der i en vis grad er ham sel efter spyt-klat episoden i Canada.
I Final Cut har han der imod Thatcher hængt ud. Det er vel egentlig også meget logisk eftersom den kom i forbindelse med Falklandskrigen og han dybest set vel er imod enhver form for krig......
Og ja, han er erklæret socialist (sjovt nok, var han dog ikke specielt interesseret i, at de andre kunne fortsætte som Pink Floyd, da han ikke selv ville længere..... man er åbentbart kun erklæret ekstrem social, til det går ud over en selv :-) )
Men jeg vil skaffe den snarest og tvangsindlægge ham til den.
#24 Jeg har den på DVD. Du kan bare låne den.
Set videoen jeg linkede til?...
Man kan godt se hvor de PJ har fået deres inspiration fra!
Hehe...
Ja, jeg var til alle 3 koncerter i England og Tyskland efter at de hwvde besluttet at the "real" game var over.
Mh... men kan dog i det mindste sige, at jeg har set Pink Floyd et par gange, Waters solo et par gange og Gilmour solo..... - der er folk, der aldrig fik chancen, så jeg er taknemmelig for, hvad jeg trods alt fik - selv om jeg virkeligt bare hader Bob Geldorff - idiotisk lodtrækning via engelsk telefonsystem til re-union.... jeg græmmes.... han stjal min drøm :-(
http://www.laursens.dk/koncerter/koncerter...
Pink Floyd - den gamle besætning var kanon bedre end sex ;-).
Har nogle monoindspilninger fra 60erne i deres opstart virkelig syret stof "griner"
Jeg kan godt lide Bob Geldorf. Ihvertfald fra dengang hvor alting ikke havde nået at stige ham til hovedet.
"Considering that much of "the Wall" can be read from a psychoanalytic perspective (as I've done in many of the songs), I thought I would include a brief Jungian interpretation of "the Trial." (I highly recommend the book the Portable Jung as a starting point for those unfamiliar with the works of this psychological and philosophical marvel, who has influenced a generation of thinkers and storytellers from Joseph Campbell to George Lucas.) In his theories on the process of individuation (the process one undergoes in order to create a distinct self), Jung purported that just as we all have good sides to our ego / personalities, we also all have villains / dark sides / evil within us. Jung labeled this darkness as "the shadow," and believed that one could not fully individuate, that is become an individual self, without first accepting the shadow. One can easily see Pink's shadow in the various outcroppings of his decay, most notably the dictator persona. Jung continues by saying that a person who successfully undergoes individuation must first call to light all of the repressed aspects of his own psyche (anima, shadow,etc.) and that he (or she) must then accept all of these aspects as a part of himself. [For those familiar with Jung, one might readily identify the mother and wife personas in "the Trial" as Pink's anima.] However, this full acceptance of the lighter and darker sides of one's persona is especially hard because everyone, to a degree, has Christ-like notions that lead a person to believe that they can actually obtain true perfection, like the Christian figure of Jesus. Jung believed that these notions are unobtainable and false because unlike the mythic or historical figure of Jesus (depending on your religious beliefs), everyone has a shadow, an evilness, inside of them. But because men are often vainglorious and unwilling to accept the idea that they are less than perfect, the shadow is often repressed, preventing that person from accepting his true, whole self, both the good and bad. However, when a person accepts his / her shadow, a sort of enlightenment takes place where his consciousness is broadened and the separate aspects of his psyche merge into one. Thus he becomes an individual self. Accordingly, Pink sets himself up as a Christ figure throughout the movie, repressing his own shadow (his accountability) behind his wall. Yet after repressing these emotions, Pink fully embraces his dark side when he becomes the Dictator, an action that is as dangerous to self-development as repressing one's shadow. But with the "the Trial," every aspect of his persona, both light and dark, are fully realized and accepted, bringing about the collapse of the wall and the emergence of Pink as an individuated self. He takes responsibility for his actions and accepts his shadow as a part of himself, breaking the personal and social cycle of ignorance and unaccountability by taking the next step towards psychological wholeness."
Fascismen. Han taler hele tiden om sangeren og han er i realiteten kun en biperson i forhold til det som The Wall også handler om.
marcherende støvler, krig, ensretning af folket, konformitetens farer og fascismen.
Prøv at tælle hvor mange gange der står Hitler i den samlede analyse. Det er ikke småting. Jeg er faktisk nogle steder uenig med ham, fordi jeg mener ikke, at filmen kun handler om nazisme og Hitler. Den handler i høj grad også om England og fascisme.
Og den sidste sætning giver jeg dig ret i.
Det er som at gå til fodbold for at se på manderøve.
Pink Floyd - Goodbye Blue Sky
Her kan man købe filmen. :)
http://www.youtube.com/watch?v=ly4bDl0ulf4
For jeg regner da med du syntes om pink foyd.
http://images.google.com/images?hl=da&lr=l...
Det er sikkert fordi de er så geniale, altså det syntes jeg.
Og nu er jeg ligefrem blevet helt vild med Roger Waters ;-)
Jeg har været bidt af Pink Floyd's musik siden 1973, da de udgav 'Dark side.......' - jeg begyndte at søge tilbage og har nogle gamle monoindspilninger fra 60'erne inden de officielt udgav plader...
Det er rigtigt det er godt syret det de lavede... 'griner'
Det er nemlig rigtig godt. The Wall syntes jeg både er enormt syret og et rigtigt kunstværk.
#61 Passer dig garanteret glimrende - det med det syrede. ;)
Jeg er ikke ked af det, så meget kan jeg sige... 'griner smørret'
Jeg har vist alle udgivelser med PF inklusiv de omtalte sjældne monooptagelser som er endnu mere syret end andre udgivelser de har lavet senere.. ;-)
Grunden til jeg stødte ind i dit indlæg var fordi jeg ledte efter noget med Pink Floyd på google.
Det gjorde jeg også engang på nkristensen blog da jeg ledte efter noget om dromedare ;-)