Nogle siger, at når skatten sænkes, så falder lønpresset. Det er måske rigtigt; men så skal virksomhederne til gengæld også give folk mindre i løn, for at det regnestykke går op. Hvis vi nu antager det og så lægger den brugerbetaling der bliver konsekvensen af en skattesænkning oveni, så bliver der mindre i løn, større udgifter p.g.a. brugerbetaling og mindre i skat. Hvis så lønslaverne får nogenlunde det samme udbetalt efter skat p.g.a. den potentielt mindre løn, ja så bliver regnestykket, at helt almindelige mennesker uden direktørstillinger bliver fattigere og fattigere ved at skatten sænkes.
Regnestykke: (simpel udgave så alle kan forstå)
Jørgen Jensen tjener 200.000 førskat og har en trækprocent på 39%.
Jørgen Jensen har 122.000 udbetalt om året efter skat.
Skatten sænkes til 30%. Jørgen Jensen vil nu potentielt have mere udbetalt om året (140.000); men virksomhederne finder ud af at når nu skatten bliver sænket så kan man også sænke lønnen tilsvarende og dermed blive mere konkurrencedygtige. Det vil skabe flere arbejdspladser men med en ringere lønudbetaling til den enkelte. Virksomheden sænker lønnen til 180.000 om året. Nu vil Jørgen Jensen få 126.000 udbetalt om året efter skat, med en skat på 30%. Det er mere end han fik før. Til gengæld er staten nødt til at financiere skattelettelserne gennem øget privatisering og brugerbetaling. Så nu skal Jørgen Jensen istedet betale vejafgift, lægekonsultation og børneinstitution selv. Noget kan han financiere gennem private forsikringsselskaber, som tager sig dyrt betalt for den slags (den amerikanske model). Jørgen Jensen er ved at drukne i udgifter til både det ene og det andet, som før var financieret gennem skatten. De 4000 han får udbetalt mere om året forsvinder fuldstændigt i det sorte dybe hul der hedder brugerbetaling. Han bliver mere stresset, skal arbejde mere og føler det er uretfærdigt at han ikke kan gå til lægen når han er syg uden at skulle betale 1000kr for en lægeerklæring til arbejdet.
Fortæl mig hvordan helt almindelige mennesker bliver bedre stillet ved at sænke skatten.
Pladeselskaberne er nødt til at erkende at CD'en er en saga blot. Musikerne har allerede erkendt det; men de er stadigvæk stavnsbundet af pladeselskaberne, som er den store synder på det her område. Man kan ikke kopisikre sig ud af det her. Man er nødt til at acceptere den teknologiske udvikling og så lave om på sine forretningsmetoder. Det sjove ved det er jo faktisk også at pladeselskaberne taber flere penge på piratkopiering end musikere og komponister. Go figure! Jeg glæder mig personligt til at musikmarkedet forhåbentligt bliver mere frit med pladeselskabernes død, så vi kan få noget mere kvalitetsmusik frem istedet for det samlebåndslort man promoverer nu... Ala Nik og Jay, Niarn, LoC, Jokeren, etc... etc... Faktisk får mange bands mere positiv feedback og reklame ved selv at lægge deres musik ud på myspace eller youtube, end de gør fra pladeselskaberne. There is only one way, the U2 way.... Forhåbentlig kan man genskabe noget af den gamle aura omkring musikken, hvor det kunstneriske udtryk igen kommer i højsædet og hvor musikerne mere lever af at spille koncerter end af pladesalg. Kommercialiseringen af musik er et af de mest gennemførte altomfattende drab på kunstnerisk frihed, som er set i det 20. århundrede. De som ikke tror det, behøver bare leje Rocket Brothers (film om Kashmir) og selv checke det forhold at produktet skal "godkendes" af pladeselskabet, før det sendes på markedet. I de sidste 40 år har det været prisen for at få udgivet sin kunst, som musiker. At man skal gå på kompromis med sit kunstneriske udtryk. Idag er det endnu værre, eftersom de fleste pladeselskaber udelukkende satser på mode, tøj, design og popattitude frem for musikalsk begavelse og kunstnerisk udtryk. Det er kommet så langt ud, at selve musikken i sin egen rene form er blevet flyttet ned på undergrundsniveau. Det vi hører i radioen er ikke musik. Det er velsmurt popattitude og andenrangsrap fra Ryst din røv til Fuck dig-attitude. Musik er en kunstform! Men den er gået tabt for den overfladiske verden. Man skal selv ud og opsøge den i alternative miljøer. Forhåbentlig bliver det bedre med internettet og forhåbentlig dør pladeselskaberne en grufuld pinefuld død og forhåbentlig blomstrer musikken som kunstform frem igen.
Hvis folk ikke tror på, at hele tour feltet er dopet, så skulle de prøve at checke gennemsnitshastighederne, som de enkelte etaper i Tour de France, i hhs 1996, da Riis vandt, i 2004, da Armstrong vandt og i 2007, hvor MR har ført, er kørt med. Hvis rytterne ikke var på doping skulle man mene, at gennemsnitshastighederne for de enkelte etaper ville falde med de 15-20%, som epo forbedrer præstationsevnen. Jeg ved godt, at man ikke kan sammenligne de enkelte etaper; men det er alligevel de samme bjerge de kører over år for år... Så det kan godt sammenlignes et eller andet sted alligevel. Jeg kan ihvertfald se, at gennemsnitshastighederne ikke er faldet, snarere tværtimod. Hvad skyldes det så? Tjahh... Teknisk er cyklerne ihvertfald ikke blevet SÅ meget bedre og etaperne foregår som bekendt i de samme bjergpas i Alperne og Pyrenæerne, så nu kan I spekulere lidt over, hvad det mon så kan være. Jeg er overbevist om, at stort set hele feltet fortsat er på epo. Indurain havde en hvilepuls på omkring 15-20, dengang han vandt touren i '90-'95... Det er så lavt og med så høj en risiko for en blodprop, pga. for mange røde blodlegemer, at det er direkte livsfarligt.