Den imperialistiske kapitalismes styreform, demokratiet, har indenfor de sidste mange år gennemgået en uhyggelig udvikling: For at kunne legitimere undertrykkelsen af det samlede proletariat, har man opfundet værdiløse, smudsborgerlige rettigheder, som alle mennesker har. Tomme rettigheder, som politikerne er de første til selv at bryde. Menneskerettighederne er indbygget i den nyliberaltistiske konstruktion og det fascistiske FN for at opretholde klassesamfundet på verdensplan. Disse rettigheder er udelukkende et skalkeskjul for undertrykkelsen af proletariatet - eksempelvis artikel 16, paragraf 3 i menneskerettigheds erklæringen "Familien er samfundets naturlige og fundamentale enhedsgruppe og har krav på samfundets og statens beskyttelse.". Dette er uden tvivl typisk for den fascistiske tankegang, der præger FN og dens korrupte ledere - familien som institution er en hindring for proletariatets fulde udfoldelse.
Det frastødende neoliberale værdisæt ses også ved artikel 17, paragraf 1, hvor 1. "Enhver har ret til at eje ejendom såvel alene som i fællig med andre." Igen er den tydelige undertrykkelse af proletariatet umulig at overse: Som enhver ved, at så er den private ejendomsret kilden til al udnyttelse af mennesker, og det er kun via. afskaffelsen af den private ejendomsret og ved spredning af ejendomsretten til proletariatet, at man vil kunne skabe det perfekte marxistiske samfund, hvor mennesket arbejder efter evne og nyder efter behov.
Endvidere står der også i artikel 20, at "alle har ret til under fredelige former frit at forsamles og danne foreninger" - igen er dette skrevet for at kunne undertrykke revolutionens kammerater ved at forbyde forsamlinger med revolution på dagsorden. Eller hvad med " Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed" i artikel 18 ? Som Karl Marx så objektivt sandt har beskrevet religions undertrykkelse af folket, så er religion opium for folket - religion er bare en måde at undertrykke proletariatet på, og ved at indføre denne "frihed", har de imperialistiske magthavere legitimeret deres syge magtudøvelse overfor proletariatet.