Fredag, 11. september 2009 kl. 15:17 / fodbold, hutlihut
Så hagler kritikken igen ned over landsholdet. Tomasson, Jørgensen og Rommedahl er ifølge flere eksperter for gamle og udbrændte, til at spille det danske landshold til VM næste år. Jo, der var ikke mange, der spillede en flot kamp mod Albanien, men skal det så betyde, at vi rask væk skifter hele rygraden på holdet ud? En ting er sikkert, de tre står overfor vidt forskellige skæbner den kommende måned.
Det er sgu lige hårdt nok, at ønske Jon Dahl Tomasson hen hvor peberet gror, blot fordi han misser en enkelt mega-chance. Det har han gjort før og det vil han sikkert også gøre igen. Men hans betydning på det hold kan og må ikke undervurderes. Og om en måned, er han i endnu bedre form, for han får rent faktisk fuld spilletid hjemme i Rotterdam. Jon Dahl skal nok blive spilletiden værd.
Mr. Italia - Martin Jørgensen. Ham kan vi ikke undvære. Selv om han utvivlsomt ikke er ligeså god som dengang han henrykkede nationen ved VM i Frankrig 1998, så er han stadig snu og en vigtig mand på holdet. Spørgsmålet er så bare, om han skal starte inde næste gang. Formen ser ganske enkelt ikke ud til at holde til 90 minutter og sammenholdt med, at han formentlig ikke får fuld tid i Fiorentina den kommende måned, må tale for, at han ryger på Olsens bænk.
Der findes et utal af Facebook-grupper der ønsker Dennis Rommedahl helt ude af den danske landsholdstrup. Og det kan jeg på sin vis godt forstå. For hvordan pokker kan man tillade sig at sparke et afgørende frispark så langt over mål? Det er grotesk, og jeg betragter det nærmest som en hån mod alle danske fodboldfans. Det må simpelthen kunne gøres bedre. Og det kan det! Jeg overværede flere af landsholdsspillerne træne frispark i Helsingør i sidste uge, og her var billedet det samme. Rommedahl tonsede over, mens Lasse Schøne og Jakob Poulsen var superskarpe. Selvom ingen af de to var på banen, så må der simpelthen være andre, der kan gøre det der bedre. Rommedahl skal ikke spille mod svenskerne. Simple as that. Han er simpelthen ikke skarp nok i de afgørende situationer med bolden til at udgøre en trussel.
Kommer vi så til VM - ja vi gør sgu da! Vi får det svært mod Sverige, men Ungarn er jeg sikker på, at vi slår og så tror jeg også, vi ender med at kunne indløse billet. Det vil slet ikke være til at bære, hvis vi smider den kvalifikation. Tænk på, hvor tæt på vi var i onsdags. Et dumt maltesisk selvmål, og en bleg anden halvleg i Albanien, var alt der holdte os fra Sydafrika.
Pis og lort. Det er hvad Ståle Solbakken mener om, mediernes forventninger til FCK i aften mod APOEL Nicosia. Det vil ikke være en fiasko, hvis FCK ikke kommer i Champions League, efter at have slået cyprioterne over to kampe, er meldingen fra Ståle Solbakken.
Pis og lort, siger jeg. Selvfølgelig vil det være en fiasko, hvis FCK ikke magter at slå et hold fra Cypern over to kampe. Ikke mindst for klubbens egne målsætninger, vil det være en eklatant katastrofe at blive besejret af APOEL.
Jojo, jeg ved godt at cypriotisk fodbold er blevet bedre de senere år. Men er dansk fodbold ikke også det? Vi er ved at spille os til en direkte plads i Champions League gennem nogle glimrende europæiske resultater. Hvorfor skal vi så lige pludselig ikke forvente, at FC København lever op til favoritværdigheden?
Ståle Solbakken mener, at pressens forventninger om en sejr over APOEL er mangel på anerkendelse af de seneste fire års gode resultater i Europa. Det er da fis i en hornlygte. De høje tanker om FCK, de store forventninger til flere gode resultater, ja favoritværdigheden, er alt sammen et resultat af FCK's tidligere resultater. Med andre ord, så ligger anerkendelsen netop i, at jeg og mange andre forventer, at APOEL bliver sendt hjem med et klart nederlag.
Havde Ståle og co. tabt til Honka og en masse andre hold i Europa de sidste fire år, så var der nok ingen, der ville have snakket om fiasko mod APOEL. Ståle Solkbakken må simpelthen forstå, at høje amibitioner og flotte resultater fordrer forventninger.
Det kan godt være at Ståle Solbakken mener, at det er sjovere at være underdogs i en Champions League-kvalkamp, men hvis FCK virkelig vil tages alvorligt, så må de også lære, at leve med favoritværdigheden når den er der, og den er der i høj grad i aften.
Hvor er det befriende! Auri Skarbalius ser det ikke som et mål, at HB Køge skal overleve i SAS Ligaen. Hans hold er nemlig ikke godt nok til at klare skærene. Det sidste var min vurdering og ikke hans.
I en tid hvor stort set samtlige SAS Liga-klubber vil slutte i top seks og nå langt i pokalen, så er det en fornøjelse, at Auri har så meget realitetssans, at han ikke forventer en overlevelse for den nye fusionsklub. Mange vil måske sige, at det er et tegn på manglende ambitioner og at det er at give op for tidligt. Men hvorfor er en urealistisk målsætning om at få medaljer, som de vil i FC Midtjylland, så meget bedre?
Hvis alle klubber skal opnå sin målsætning i den kommende sæson, så skal AGF, Randers FC, Brøndby, FC København, AaB, OB, Esbjerg fB og FC Nordsjælland slutte i sikker afstand af nedrykning og helst være med i kampen om pladserne til Europa Cuppen, når sæsonen nærmer sig sin afslutning.
Flere af holdende vil være mestre og nogle stykker vil også kun stille sig tilfreds med en plads i top fire. Det kan ikke lade sig gøre, og nogle klubber vil gå skuffede på sommerferie. Denne leflen for sponsorer, som jeg tror, det i bund og grund handler om, ender med at koste et par trænere jobbet, og som det ser ud lige nu, så er Thomas Thomasberg så småt på vippen i det midtjyske.
Så min pointe er egentlig bare, at Auri gør helt rigtig i, at lade være med at melde mere ud, end hvad truppen berettiger til. Og det er ikke overlevelse. Det kunne flere klubber lære af, men det er selvfølgelig ikke sikkert, at sponsorerne gider kaste millioner efter en klub der regner med at slutte som nummer otte eller ni.
