Lørdag, 5. september 2009 kl. 04:01 / okanagan valley

Sidste etape af rundrejsen 20.-29. august!

2 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

21 billeder

Sidste etape af rundrejsen I kender proceduren...

Torsdag d. 20. august

Denne morgen drog vi af sted i bilen temmelig tidligt. Målet for dagen var Revelstoke. Vi kom til Revelstoke omkring kl. 11 - heldigvis - for vi var meget spændte på, om vi havde benzin nok på bilen. Når man kører i Canada, kan man godt risikere, at der er over 100 km til næste tankstation. Vi ville have tanket, men den tank, vi kom til, havde ikke mere benzin! Vi tog så chancen og kørte videre i stedet for at køre langt tilbage efter benzin. Heldigvis kom vi frem til Revelstoke uden problemer!

Revelstoke er en lille hyggelig by, den første vi har set med en gågade - den var så også kun cirka 100 meter lang. Den ligger i en dal mellem nogle flotte grønne bjerge. Nico tog op på Mt. Revelstoke mens jeg vandrede rundt i byen,efter et sted vi kunne overnatte (hostel/bnb) Når temperaturen er oppe omkring 30 grader, er det trods alt meget rart at komme i bad min. hver fjerde dag! Vi havde aftalt mødetid og -sted, for vores mobiler virker jo ikke herovre.

Jeg vandrede rundt med en adresseliste fra turistinformationen og et kort efter bnbs. De var alle optaget og motellerne kostede 500 kr. pr. nat. Heldigvis havde jeg held til sidst. Jeg fandt Poppi's private room hostel. Det var en dame i 40'erne, som havde købt et hus i tre etager og lavet det til hostel. På nederste etage var alle fællesfaciliteterne såsom køkken, stue, tv/dvd, fodboldspil, computer osv. På anden etage var der seks værelser med plads til to. Det rum vi endte med at vælge, da jeg havde Nico med tilbage, havde tapet på den ene væg; et foto af en bro som går ud i en sø - rigtig pænt! På tredje sal bor Poppi selv.

Jeg nød en omgang sushi på en af byens restauranter, nu hvor jeg var alene. Desværre er Nico ikke så hooked på sushi, som jeg er. Det er bare så billigt i forhold til derhjemme altså! Det koster ca. en fjerdedel, hvis jeg ikke har nævnt det før!

Om aftenen lavede vi bøf med majskolber til i fælleskøkkenet, og de andre gæster komplimenterede duftenJ Bagefter gik vi ned på gågaden til livemusic - det var sådan en skøn sommeraften, hvor man kan have bare arme hele natten! Vi nød det meste af en liter is, som vi havde købt i et supermarked tidligere. Kan I lige se os - Nico og jeg - sidde der på to plastichavestole med vores egen is og skeer - hehe...

Da vi kom hjem, kom der dog ellers pludseligt et skybrud, og det lynede og tordnede. Det er ikke det, man ønsker, når man er i et land, hvor det tørre land indbyder til skovbrande. Nico, som jeg har opdaget, er noget er en vejr-freak, måtte straks kigge ud af vinduet og kiggede længe. Så skete det - der brød brand i et træ (pga. lyn) oppe på bjerget. Vi kiggede og kiggede, skulle man ringe til nogen eller hvad? Jeg prøvede at få fat i Poppi (kl. var 1-2 om natten!), men hun var der ikke. Til sidst fandt jeg hende ude på verandaen. Hende og datteren sad også og beundrede uvejret. Jeg sagde til hende, at der var startet en brand - yes I know isn't it amazing? Don't worry - it will burn out soon - ja hun var altså slet ikke bekymret... Det er åbenbart almindeligt, at små brande kommer og går... Så vi gik i seng med brand på bjerget.

Fredag d. 21. august

Der står ikke så meget i min notesbog... Jeg tror bare vi kørte en hel del... Vi entrerede Okanagan Valley og sov i Kelowna på en villavej i et rigmandskvarter - det var vilde huse, den største samling på et sted, jeg nogensinde har set.

Lørdag d. 22. august

Denne dag skulle ferien i den søde del af B.C. - Okanagan Valley - begynde, noget af det jeg havde glædet mig mest til. Området er kendt for sine frugter, vinplantager og varme vejr. Da vi var der høstede de specielt ferskner, nektariner og abrikoser - dobbelt så store, som dem vi ser i de danske supermarkeder. Er der noget så skønt som at køre på highwayen og så passere en kæmpe frugtbutik med nyplukket frisk frugt hver anden kilometer - ej det var dejligt!

Denne dag besøgte vi det første vineri. Og som Nico har skrevet, blev det til 21 vinerier, over de dage vi var i Okanagan Valley! Jeg vil undervejs præsentere dem - nogle af dem har nogle ret funky navne.

Det her er noget helt andet end vinområder i Europa. For det første er ingen af vinerierne ret store. Det meste af vinen bliver købt på gården eller drikkes på restauranter i BC. Derudover har man udviklet vine, som er klar til at drikke efter et års lagring. Det er jo ikke normalt, at man drikker en vin produceret i Europa, når den kun er ét år gammel. Så man kalder det new world og old world winemaking.

De fleste af vinerierne har smagninger. Man kommer bare forbi, og så har de oftest en "bar", hvor man udvælger vine fra deres liste, som man gerne vil smage. Stederne er mere eller mindre prangende. Nogle steder var det gratis at smage, og andre steder kostede det mellem 10 og 20 kr. Derudover var der ofte en ekstra betaling for at smage de fantastiske ice wines!

Hvad er ice wine? For at en vin kan blive godkendt af myndighederne, som en ice wine, skal druerne, som bruges til vinen, have siddet min. tre dage på stokkene i en temperatur på -8 grader. Det sker ca. i novembermåned. Disse druer vil være ekstra søde, og på den måde vil vinen, der kommer ud af dem, både være meget sød og med mere alkohol, da sukkeret omdannes til alkohol (så klog jeg er blevet!) Og jeg kan love jer, at de smager godt! De er også nogle af de dyreste flasker, man kan købe, da produktionen er risikabel, for jo senere det bliver frost - desto færre friske druer vil sidde tilbage på vinstokkene.

Denne dag besøgte vi flg. vinerier: Graymonk, Arrowleaf og House of Rose. Jeg vil gerne give House of Rose æren for, at jeg er blevet helt tosset med vin. De bruger nemlig en hel speciel drue kaldet deChaunac. Det er en drue, som fremelsker en meget sød smag i vinen. Vi har købt en af disse vine fra House of Rose, og jeg kan slet ikke vente, til den skal drikkes! House of Rose er et meget lille vineri og de er på årsbasis seks fuldtidsmedarbejdere. De laver ca. 850 kasser vin om året - det er ikke meget. Men efter jeg har smagt deChaunac fra House of Rose vil jeg bare smage mere og mere. Hos House of Rose fik vi en lille rundvisning.

Denne nat sov vi på en campingplads - eller næsten da, vi sov på Bear Creek Campsites overflow site, dvs. en parkeringsplads. Men det var fint nok, der var i det mindste træk og slip i nærheden, og så lå det lige ud til Okanagan Lake.

Søndag d. 23. august

Denne dag bedrev vi med flere vinsmagninger hos: Mission Hill, Little Straw og Quail's Gate.

Vi havde medbragt frokost ved Little Straw, så efter vinsmagning, købte vi et glas af de vine vi havde smagt og satte os på deres terrasse med vores flutes, chorizo og ost!

Hos Quail's Gate, som er en af de større vinerier, var vi faktisk på en lille tour. Vi blev vist rundt af en guide ved vinstokkene, i produktionen og smagte så et par vine til sidst. Hun instruerede i, hvordan man typisk smager på en vin: kigge/beundre, dufte, skylle, smage, smage igen - sådan i korte træk. Bagefter bestilte vi bord til senere, da Quail's Gate også har en restaurant. Så om aftenen spiste vi en lækker middag: Angus Ribeye og tre slags creme brulee - mums - http://www.quailsgate.com/visiting-the-winery/old-vines-restaurant.php .

Igen sov vi på Bear Creek overflow site.

Mandag d. 24. august

Denne dag besøgte vi Grethas Ranch, Deep Creek og Sleeping Giant. Derudover besøgte vi et lille sted, hvor de lavede vinegar.

Om natten sov vi i Penticton - lidt længere syd på - på en sidevej.

Tirsdag d. 25. august

Denne dag besøgte vi Tangled Vineyard, Wild Goose og Jackson-Triggs.

Vi kørte lidt videre gennem Okanagan Falls og ned til Oliver en by der er hurtig at overse. Til aften spiste vi hjemmelavet chili con carne på primusblusset og drak en vin i bilen! Vi sov på Centennial RV (Recreation Van) Park i Oliver. Stedet blev passet af de mest stenede personer. Vi prøvede at forklare dem, at vi sov i bilen, vi havde ikke telt og vi skulle hverken bruge deres el- eller vand. Vi har under hele turen haft en kæmpe vanddunk, som vi har fyldt op gratis offentlige steder i parker, offentlige toiletter og tankstationer. De fattede bare ingenting og de var halvdøve også. Når men vi fik da en plads!

Onsdag d. 26. august

Denne dag besøgte vi Dessert Hill, Burrowing Owl, Oliver Twist og Gehringer Brothers.

Vi kørte videre til Osoyoos. En anden hyggelig by med en masse restauranter. Undervejs kom vi forbi sådan et flads område med nogle gamle træhuse fra starten af 1900-tallet. Her var der både sorte enker og klapperslanger - vi så ikke nogen, men det stod der på et skilt!

Om dagen sad vi i Osoyoos på en parkeringsplads og observerede lidt (ved ikke helt hvorfor!). På et tidspunkt kom en ekspedient fra en butik ud og sagde til os, at vi gerne lige måtte holde øje med to unge fyre (15-16 år) som sad på den anden side af parkeringspladsen, og sige til hvis de flyttede sig. De havde åbenbart lige sat ild på noget i butikkens baghave... Hmm... Spændende... Pyromaner som sad og ventede på at se flammer og blink!! Det endte med at de gik ind i en nærliggende forretninge og så kom der en politimand og hentede dem - hehe så kan de lære det. Tror de blev hentet af mor og far!

Der var utrolig varmt i området. Osoyoos ligger i en pocket desert, altså et lille ørkenområde.

Om aftenen spiste vi på et fantastisk sted med en meget hyggelig og intim atmosfære. En lille vinbar som hedder Bibo. Vi fik hver to glas vin og delte til forret ‘a tasting board' bestående af: forskellige pølser/skinker, asiago cheese, brie og en tredje ost samt oliven, marinerede figner mv - det var himmelsk! Bagefter fik vi nogle ‘small plates‘: spanske kødboller, hummus, og tigerrejer - mums!

Af vine fik jeg en sauvignon semillon fra Kettle Valley og en malbec fra Los Primos, Argentina. Desuden fik jeg et glas icewine til min dessert: Creme brulee (igen). Det var så perfekt. Sara og Katja; I ville have elsket det!!! Indretningen var sådan mørk, ligesom på en gl. bar i Sydeuropa, og så var vinduerne ud til gaden helt åbne - det var en gammel garage. Toiletterne var også rigtig fine; pigernes var pyntet med lyserød, gamle møbler og så var der bøger og blade derude. Mændenes (jeg kiggede lige indJ) var sort og hvidt og også ret smart. Det var sådan et lækkert sted. http://www.cityfood.com/EN/okanagan/bibo_wine_bar_opens_in_osoyoos/

Om natten sov vi på en vej foran en kirke, det var inde ved byen - men sådan på en lidt øde sidevej. Meget tidligt om morgenen ved 5-tiden lå jeg vågen, fordi jeg altid skulle tisse på dette tidspunkt - mega irriterende, når man sover i en bil, og der ikke er et toilet i nærheden - jeg hører stemmer, og pludselig er der nogen, som tager i håndtaget på bilen - først bagdøren og så fordøren, jeg blev mega forskrækket. Vi har tonede ruder, så de har nok ikke vidst, at der var nogen i bilen. Vi kiggede ud, og så løb de - heldigvis. Men jeg nægtede at være der mere, så vi kørte til en 7/11, hvor jeg kunne komme på wc, og så kørte vi ned til en sø og sov lidt videre.

Torsdag d. 27. august

Flg. Wineries blev besøgt: NK'mip - et sted drevet af first nation people (indianere), Kettle Valley - efter jeg havde fået et glas af deres fantastiske Sauvignon semillon dagen før - vi købte en flaske! Og derududover Township 7. Vi spiste frokost på NK'mips restaurant - en blandet tallerken med bison mørbrad, lam og pølse mm. Vi ledte desuden efter noget, som hedder Foxtrot, fordi Nico har læst en god anmeldelse af en Pinot Noir fra dette sted. Desværre er de ikke åbne for offentligheden. Deres vine er meget svære at få fat i. Vi var kørt tilbage til Penticton for at besøge nogle af disse vinerier, og om natten som vi igen på en sidegade i Penticton. Dette var vores sidste rigtige afslappede dag med vin og frugt i Okanagan Valley.

Fredag d. 28. August

Denne dag tog vi en morgensvømmetur (i stedet for et bad) i Okanagan Lake. Byen skulle have Ironman arrangement om søndagen, så vi mængede os med de fitte og smarte! Vi kørte mod Vancouver og kom til Hope, hvor vi havde været før for nogle uger siden. Vi tog lige ind i turistinformationen og fik hjælp til at finde et ledigt bob. Vi endte hos et polsk par i Acacia House. Vi havde et fint værelse og drak resten af en flaske rødvin og spiste baguettes, pølse og ost til aftensmad. Det var meget pudsigt, for de havde nogle danske tegninger, magen til dem min mor og Flemming har i køkkenet. Af Mads Stage, bl.a. et motiv fra Fiolstræde - ret pudsigt.

Lørdag d. 29. august

Jeg skylder lige at følge op på, hvad vi fik til morgenmad på dette bob; omelet med cheddarost inden i, melon og toastet brød samt juice.

Dagen hvor vi igen var i Vancouver. Vi mødtes med Anita, som vi havde fået kontakt til gennem den danske kirke i Van. Hun havde tilbudt os sin lejlighed til halv pris, pga. fire katte, hun ville bare gerne lige møde os først og se, om vi var okay. Vi mødtes og hvilken lejlighed! 18. etage: Stue, soveværelse, lille spiserum, åbent køkken og et pænt badeværelse! Hun er her normalt ikke ret meget og det lignede en hotel suite. Vi ville rigtig gerne flytte ind her! Efter vi havde mødtes tog vi ud til den vestlige del af byen; Kitsilano Beach. Til aftensmad gik vi på en dejlig fastfood restaurant: Dairy Queen og fik burgers. Her sov vi på en villavej.

Her til sidst vil jeg lige skrive, at denne sidste uge virkelig var en succes. Det var skønt med masser af god vin, som jeg er blevet så glad for og masser af godt vejr og lækker mad. Jeg er helt vild efter at komme på en vinrejse til Sydfrankrig næste sommer, og jeg glæder mig til at tage med Nico ud til Skovlunde til lørdagssmagninger hos Laudrup Vine og diverse vinsmagninger, - messer og winemaker dinners. Det er fantastisk!

Billeder kommer snarest!