Her er vores nye adresse- og tlf.-oplysninger:
Adresse:
Søs & Nicolaj Kjøller
C/O Anita Lupton
980 Seymour Street #1806B
Vancouver BC V6B1B5
Canada
Søs tlf: (tryk først 001) 604 716 8073
Nicolaj tlf: (tryk først 001) 604 710 5361
Det er gratis for os at modtage sms fra Danmark.
Det koster os 1 kr i minuttet, hvis I ringer, så det er ikke så galt.
9 billeder
5 billeder
9 billeder
9 billeder
Ja, jeg er jo et rimelig systematisk mennesker, så vi fortsætter simpelthen, hvor vi slap sidst...
Mandag d. 10. august
Denne mandag formiddag tog vi en guidet tur rundt i Prince George - en times gåtur i byen med en guide fra biblioteket. Det var en okay tur, men det er altså nogle pudsige byer, de har i Canada. Prince George er fra 1906 - så altså en meget ung by... Vi fik fortalt lidt om butikkerne, naturen, familiekrøniker mv. Men det er altså ikke særligt imponerende, når de ældste huse, der står, er fra 1960'erne - af en eller anden grund har de allerede revet de første huse ned.
Efter turen tog vi på Tony Roma og fik frokost: BBQ Ribs og potato skins med cheddar - mums. Derefter gik turen til vores sovested: Buckhorn B&B lidt ude på landet, hvor vi slappede af resten af dagen. De havde en lille hundehvalp - et gadekryds - Roxy hed den - så sød, selv Nico var helt vild!!!
Tirsdag d. 11. august
Så kom vi endelig til Rocky Mountains! Der var godt nok koldt deroppe - fra Prince George og nordpå. Vi havde 5-7 dage i midten af august med 8-12 grader, så vi måtte have vintertøjet frem!
Vi snakkede med en dame i en lille restaurant langs highway 97 north. Hun fortalte at skoleferien varer cirka to måneder fra slut juni til slut august. Denne familie boede dog så langt ude på landet, at hun underviste sine børn hjemme. Hun købte ind ca. en gang om måneden i enten Prince George eller Fort St. John - en heldagstur!! Desuden fortalte hun, at sneen (3-4 meter) først er smeltet i maj/juni! Denne dag kom vi gennem Mackenzie og Chetwynd.
I Mackenzie har de verdens største treecrusher stående, som de brugte til at lave den kunstige sø Williston Lake. Data om denne må komme senere, jeg mener den vejede over 100 ton, jeg kunne stå inde i hjulet i hvert fald...
Om natten sov vi ved Moberley Lake, på en campsite...
Onsdag d. 12. august
Denne dag var vi ved William A. C. Bennets Dam (dæmning) Hudson's Hope. En kæmpe dæmning som producerer enorm meget elektricitet... Vi fik en rundtur og kom ned 125 meter under søen og så maskine mv. Vi skulle have hjelme på - hehe. Vi kom senere på dagen gennem Fort St. John og Dawson Creek. Dawson Creek har jo ikke noget med serien at gøre... Serien er optaget i en lille by i nærheden af Boston i USA...
Vi nåede lige en lille tur ud på Alaska Highway, som starter i Dawson Creek. Men denne mand Dawson kalder man faderen af Canadas antroprologi - han var en af de første antroprologer i Canada, som også interesserede sig for First Nation People altså indianernes kultur. Vi sov ved Swan Lake campsite...
Torsdag d. 13. august
Denne dag entrerede vi nabostaten Alberta, vi kørte mange kilometer, kom gennem Grande Prairie, Grande Cache og Hinton og så blandt andet tre coyotes og nogle rådyr af en slags langs highwayen. Det ene var dødt og ved at blive spist... Om natten sov vi ved Wildhorse Lake...
Fredag d. 14. august
Dagen hvor vi ankom til Jasper Nationatpark, som desuden hænger sammen med Banff, Kootenay og Yoho nationalparker. Vi købte et parkpas, som er obligatorisk, hvis man har tænkt sig at stå ud af sin bil på vej gennem parkerne. Vi betalte for fem dage og det gav os så mulighed for at turnere i parkerne til og med 19.8 - ja og jeg er simpelthen blevet så dårlig til at huske og finde ud af, hvad ugedag det er, men det må jo være en - jeg opgiver...
Men i hvert fald var det tid til besøg på et B&B, og vi tog på turistinformationen for at få lidt hjælp til at finde et ledigt sted, det gik rimelig hurtigt, for de havde en liste og ledige steder, så vi blev anbefalet at ringe til Hans og Helen Scwarz:) De havde plads, så hen til dem og så i bad efter mange dage uden et! Well Helen og Hans var fli
Eftermiddagen bød på en lille tur, eller det skulle den i hvert fald have været, men det endte med, at vi fór vild et par gange, så den tog vist mindst et par timer... Nå om aftenen kom vi på restaurant, og jeg fik en ordentlig omgang spareribs - det er lige noget for en sand kødæder - lad os bare kalde mig det. Nico fik en mere delikat ret bestående af noget laks og garniture... og et glas Okanagan kølig hvidvin.
Lørdag d. 15. august
Hike på fem timer op af et bjerg - Mt. Edith Cavell 2250 m over havets overflade nåede vi op - jeg var mildest talt skræmt fra liv og sans, da jeg skulle bevæge mig ind i denne store skov, på trods af, at vi mødte andre turister ca. hvert femte minut. Jeg skreg og råbte og raslede med vores bjørneklokker - det er vel ingen overraskelse, at jeg måtte gøre alt larme-arbejdet!!
Men det var en rimelig god tur på trods af, at min kondi viste sig at være noget dårligere, end jeg husker. Men det er vel resultatet af at tage på sådan en biltur. Nå men vi fik et par smukke views og oplevet både flora og fauna i fuld flor(!) over trægrænsen... Vi så pikas, marmots (ikke elefanter), ground squirrels, en caribou - ja det kræver nok en nærmere forklaring; det er en slags hjort, eller en blanding mellem en hjort og elg - eller noget i den retning. Man skal ikke komme for tæt på dem... Det er nok pointen... Jaja... Derudover så vi nogle af disse fantastiske fugle - kaldet nutcrackers - det er en lille tyk fugl - jeg tror den minder lidt om den der nationalfugl på færøerne, som jeg desværre ikke kan huske hvad hedder på stående fod - men det ved Karin Elisa helt sikkert! Nå, de er enormt søde og buttede, og så var en af dem lige ved at fange en frugt fra Nico, da han var uopmærksom et øjeblik. Men søde er de i hvert fald, der skal nok komme et billede!
Denne nat sov vi endnu en gang hos H og H - ren luksus... Desværre ikke med morgenmad, så i virkeligheden var det vel en fejl, hvis jeg skrev, at det var et B&B... Det var bare et room... Nok om denne dag...
Og dog vil jeg lige nævne et par af de blomster (vilde) vi stødte på i det alpine landskab på Mt. Edith Cavell; nemlig en indian paintbrush, low mountain lupine og en western anemone (ja, det hedder det også på engelsk!) Derudover bød turen på en flot gletcher; Angel Glacier. Om aftenen lavede vi mad i regnvejr på Hans og Helens terrasse: en omgang pasta med hele forårsløg, tun og cherrytomater.
Søndag d. 16. august
Hviledag!!! Min krop kunne knap nok komme ud af sengen ovenpå gårsdagens strabadser! Dagen bød på køretur ned mod Banff, den næste nationalpark, som hænger sammen med Jasper og de andre. Vi så en masse naturattraktioner på vores vej; Athabasca Falls, Horseshoe Lake, Athabasca Glacier, Mushroom Mt., Mt. Kitchener mv. Gletcheren var rimelig vild...Der kommer måske et billede...
Og tænk så lykkedes det at se en black bear gå fem meter fra vejkanten og gnave i nogle buskrødder... Den så meget nuttet ud, desværre fik vi ikke verdens bedste billeder... Men det var fedt anyways. Om aftenen kom vi til turistmagneten Lake Louise, som er kendt for sin sø, den nåede vi ikke at se, vi spiste - igen en omgang pasta med ketchup - og fandt en parkeringsplads i et boligområde, hvor vi overnattede...
Mandag d. 17. august
Jeg stod, på Nicos ordre, meget tidligt op, for at komme ud til Peyto Lake og tage morgenbilleder. Det er cirka fem grader om morgenen, når man kommer ud af bilen - frygtelig koldt og jeg har sovet med lange underbukser, to par strømper, helly hansen undertrøje, tynd fleece, tyk fleece og nede i en sovepose og alligevel fryser jeg!!! Uha men afsted kom vi, og det var et smukt syn der mødte os ved Peyto Lake, vi fik virkelig taget nogle postkortfotos der...
Bagefter tog vi til Bow Glacier/Lake og drak varm kakao - der var også en nutcracker, der joinede os der. Bagefter kørte vi videre mod Banff og om formiddagen tog vi så i Banff hotsprings - naturlige varme kilder som man bader i (i en swimmingpool) oppe på et bjerg... Det var rimelig varmt den dag - oplevelsen havde nok været sjovere/mere interessant, hvis det havde været køligt i vejret... Derefter fandt vi en lille plads i solen ved Athabasca River, hvor vi lavede en omgang tun, tomat, forårsløg og pasta... Lækkert. Turen gik videre til fods til Cascades Garden, en have omkring en administrationsbygning, som var fyldt med blomster, meget smukt. Om aftenen spiste vi hjemmelavet chili con carne fra gasblusset...
Om natten sov vi på Grizzly Bear Rd. - uden nogen bemærkede det...
Tirsdag d. 18. august
Igen tid til et hike, denne gang i Banffs omgivelser. en ti kilometer tur først 100 meter ned til en sø derefter 600 meter op til en anden sø; Arnica Lake (omgivet af arnica blomster) og så retur. Vi spiste frokost på toppen af turen, temperaturen faldt nok 15 grader, så det var som om, det var vinter, da vi sad og spiste vores frokost. Igen måtte jeg skrige og råbe for at beskytte os mod vilde dyr. Denne tur var også hård, den var længere end den første. Det tog tre timer at komme op til toppen - men kun én time at komme ned... Om natten sov vi på en campingsite: Dry Gulch...
Onsdag d. 19. august Efter en god nat på Dry Gulch tog vi lige en sidste hike - ørkenagtig - omkring Radium. Den hed Juniper walk, og vi kom lidt om i de tørre bjerge i området. Vi gik kun et par timer, men der var nogle flotte udsigter. Om eftermiddagen var vi på et ulvecenter - meget interessant. Ham der ejede det, havde været sådan en slags dyretæmmer til film i Hollywood. Han havde herefter bestemt sig for at lave et ulvecenter, hvor han har fire ulve nu. Det er ulve som er født i fangenskab - altså ikke nogen han har taget fra naturen.
Han studerer dem og underviser offentligheden, da der er store problemer med at man skyder ulve. Man behøver ikke have jagttegn for at skyde en ulv. Men som vi lærte er den en vigtig del af fødekæden... Ja I får ikke lige et foredrag nu... Men det var rigtig spændende. Vi fik en talk i ca. 30 minutter om ulve, og vi så selvfølgelig ulvene. I Der var vilde ulve i Valleyen ti kilometer væk.
Vi kørte gennem Golden, hvor vi lige besøgte farmers' market, og om aftenen sov vi ved en campsite Waitabit Creek nær Donald. Aftensmaden bestod af grønsagsblanding og pasta... Der var en enlig mand, der sagde, at vi kunne komme over til hans bål, hvis vi havde lyst. Så vi tog en orangina og joinede ham. Han gav nogle gode tips til vores videre rejse...
Bonusinfo
Og så lige til denne etapes bonusinfo: Jeg har valgt at tage fat på, hvad canadierne serverer til morgenmad i de respektive B&Bs, vi har besøgt indtil videre.
1. Hos Gary og Louter i Vancouver "Little Retreat B&B" de første tre dage 28.-31. juli, fik vi serveret flg.: En tallerken bestående af en lille skål frugt en halv bagel ristet og med smør, lækker salat med grønt, tomat, agurk og noget vinagrette-agtigt, derudover nogle kogte kartofler med et kraftigt krydderi. Det lyder måske lidt specielt som morgenmad, men det holdt i hvert fald sulten væk i mange timer.
Anden dag hos Gary og Louter i Vancover fik vi serveret pandekager, hvori de havde kommet ricottaost blandet med kanel... Det var godt nok ikke lige min kop te... Det blev lidt for sødt... Ovenpå var der strøet flormelis og supertynde skiver frugt såsom æbler og jordbær. Der var selvfølgelig mulighed for at komme canadisk ahornsirup over retten... Tredje dag hos G og L fik vi det samme som første dag...
2. Hos Rose i Pemberton "Comfort Homes B&B" d. 2. august fik vi en mindeværdig morgenmad. Der blev serveret ta'selv-bord bestående af yoghurt med vanille, dertil forskellige bær; brombær, hindbær og blåbær - lækkert. Derudover fik vi pocherede æg - altså æg kogt uden skal... Mums... Så var der toasted brød smurt godt ind i smør... Det var et dejligt måltid! Og så med kvalitetsjuice!
3. Hos Hedy og Heinz i Kamloops d. 6. august "Secret Garden B&B" fik vi først et højt glas med forskellig frugt, derefter fik vi to stykker franskbrød bagt med smør og flormelis i ovnen, og så var der væltet et halvt glas syltetøj ud over... Det var altså lige i overkanten - og så var der ostehapser til!?
4. Hos Sherry i Prince George "Buckhorn B&B" d. 10. august fik vi serveret et glas med frugt og flødeskum med vanille i. Derefter fik vi toastet brød med smør og to spejlæg, som var lavet i en spejlægspande - under ægget var der lagt en skive skinke, som så også blev bagt - det skal vi selv prøve!
Det skal lige siges til sidst at den med yoghurt og friske bær, har vi brugt mange gange siden - de der yoghurter med vanille smager altså bare godt!! Tror Yoggi (arla) producerer en! Hvis man vil proeve!
Næste etape vil indeholde resten af vores rundrejse med bl.a. en masse vin og delikatesser! Glæd jer!
Pas på jer selv!!!
Ja sidste indlæg sluttede jo med, at bilen skulle en tur på værksted, og det har den så været nu - et par gange!!! Men nu er den jo også så godt som ny med ny køler og en god omgang tune up!!! Jow jow der er ikke det, jeg ikke ved om biler nu!!
Well... Det er jo en uge siden, jeg sidst har skrevet, så der er nok en del at berette... Har du en kop kaffe eller et glas juice eller noget, du kan nyde, mens du læser dette indlæg, for det bliver langt. Det kan godt være, det ikke bliver lige så sjovt som at læse Nicos blog, men jeg tror, det supplerer hans meget godt, for hvor meget skriver Nico om mad og dyr?? Tilbage til det senere... Nu vil jeg forsøge, i en rimelig kronologisk rækkefølge, at give et resume fra sidste søndag til i dag d. 9.8.2009 - søndag.
Mandag d. 3. august
Ja mandag sad vi jo i Whistler på Blenz (Canadas svar på Starbucks) mens bilen skulle repareres - desværre havde de ikke reservedelene, så vi måtte overnatte på en villavej i Whistler (i bilen) Vi spiste aftensmad i en offentlig park ved en sø.
Tirsdag d. 4. august
Denne dag skulle bilen jo så endnu en gang på værksted, da reservedelen var kommet hjem, så vi brugte endnu en dag i et industrikvarter i Whistler... Endelig var bilen færdig og vi kunne komme videre - mekanikerne havde dog et par anbefalinger til andre reparationer bilen kunne trænge til - dem tager vi senere... Vi tillod os selv en ordentlig bøf på en restaurant i Squamish (en by, hvor vi havde været før). Om natten sov vi ved Eagle Bay i den lille by Horseshoe Bay - ikke langt fra Vancouver. Det lykkedes os at finde byens eneste mini parkeringsplads, hvor det umiddelbart var tilladt at parkere natten over. Så her sov vi mellem de mest vilde villaer, vi længe har set - Hellerup go home!!
Onsdag d. 5. august
Kørte vi videre. Planen var at køre tilbage og en anden vej nordpå længere inde i landet pga. skovbrande. Så vi kørte tilbage gennem Vancouver langs Highway 1. Vi kom bl.a. gennem Abbortsford som ligger ca. to km. nord for grænsen til USA. Og så kørte vi nord på igen og kom gennem nogle ret vilde landskaber med meget stejle skrænter. Vi fulgte the gold rush trail, som er skinnerne fra den gang i anden halvdel af 1800-tallet, hvor folk strømmede til i håbet om at finde guld. Vi stoppede i en af de gamle "guld-byer" Yale, hvor vi var inde på et museum, som lå i et gammelt hus fra dengang, hvor der havde boet en købmandsfamilie, så det var et rimeligt stort hus (Jeg elsker den slags) Inde i museet var der møbler, service, bøger mv fra den tid. Desuden kunne man finde guld i et vandkar i haven (ligesom i Legoland - sejt). Museet havde også et arkiv bestående af avisartikler mv. fra "guld-tiden" som bliver flittigt brugt af studerende, forfattere, forskere mv.
Det var et interessant besøg - der stod også en landsbykirke fra dengang. Skinnerne er bl.a. blevet bygget af kinesere, man sagde at der døde 3 kinesere pr. mile skinner. Det var et farligt og risikabelt arbejde fordi man skulle spriænge klipperne i stykker for at få plads til skinnerne.
Nå - derefter kommer forhåbentlig det mest uheldige træk på denne rejse. Vi valgte at forsøge en af de her campsites, som er gratis, hvor man kan parkere og overnatte. Det eneste, der er tilknyttet, er et lokum! Well weill, vi kørte mod Cache Creek, og ca. 20 km før byen skulle der ifølge vores kort være en af disse campsites, så vi fulgte en sidevej, som i starten var okay, og den blev så lidt værre og meget værre og til sidst fuldstændig umulig. Der var måske 15 km ud til campsiten, på vejen så vi ca. 4-5 huse/ranches, og vi blev ved at køre til el-ledningerne stoppede, og der blot var en meget dårlig jordvej tilbage. Der var kun plads til en bil på vejen, og der var meget stejlt og langt ned... Uha!!! Vi ville i hvert fald ikke kunne køre tilbage i mørke!
Nå, så kommer vi - efter at have passeret en del kvæg på vejen - til campsiten, som man så har valgt at placere lige sådan et niveau højere end vejen, dvs. man skulle lige op af en 5-10 meter opkørsel - hvilket vores bil aldrig ville kunne klare med de huller og sten der var på vejen. Så vi måtte holde nede på vejen - 10 meter fra selve campsiten. Det var nåleskov og jeg var temmelig nervøs for bjørne i området. Nå, vi blev nok nødt til at blive, da det snart blev mørkt, så vi snuppede en sandwich og gjorde natteklar... Og hvilken nat!!! Temperaturen faldt til ca. fem grader i løbet af natten, og på det tidspunkt havde vi kun et dynebetræk og et tæppe, så vi frøs fra midnat, til vi kunne stå op, da det blev lyst og køre videre - sikke en nat - puhaa...
Siden da er det heldigvis kun blevet bedre, vi har købt to soveposer og ikke siden frosset!
Torsdag d. 6. august
Nå men om morgenen efter den lange og kolde nat kørte vi mod Cache Creek. På vej ned fra vores campsite så vi to coyotes - vildhunde - Nico nåede lige at klikke et billede... Det var et fantastisk landskab i det område meget råt og ørkenagtigt. Vi kom til Kamloops (hvor floderne mødes - indianersprog) en slags oase midt i en ørken. Det er virkelig underligt at have kørt flere hundrede kilometer uden at have set en ordentlig by og så pludselig midt i det rå landskab, ligger der en ret stor by ca. 80.000 indb. Jeg havde besluttet, at vi skulle sove på et BnB den nat efter den rædselsfulde nat i kulden.
Først kørte vi med bilen på et værksted, så den kunne få en tune-up, som skulle forbedre dens kørsel. Derefter skyndte vi os til et visitor information center, hvor vi fandt et BnB, som lå rimelig centralt. Vi kørte dertil og afleverede vores ting. Det var en utrolig sød familie et schweizisk ægtepar omkring de 75, som var immigreret til Canada for ca. 37 år siden "just for adventure" som Hedy (damen) sagde. De var rigtig søde og servicerede os rigeligt, og de havde en fantastisk have med udsigt over Kamloops.
Vi var også på Dorian Greek House og spise frokost - mums. Om eftermiddagen hentede vi bilen, og så kørte vi om aftenen ned og hørte musik i en park downtown. Bagefter købte vi noget iskaffe og Ben & Jerry chunky monkey is og nød dette fra Hedy og Heinz' Altan.
Fredag d. 7. august
Fredag kørte vi videre nord på gennem 100 Mile House (bynavn - angiver afstand til Lilloeet) en gammel by - det var nærmest som at være midt i tv-serien: "Det lille hus på prærien" helt fantastisk, man kunne se byen, som den lå dengang - gamle træhuse, skolen, købmanden, kirken, hjem mv. Rigtig spændende:)
Denne aften lykkedes det os at finde en skøn campsite med andre mennesker!!! Vi fandt en lille plads lige ned til søen... Vi fik brugt vores fantastiske lille komfur og fik en gang pasta og pølser:)
Lørdag d. 8. august
Ja det var jo i går, hvor vi fik os noget af en autentisk oplevelse. Vi var kørt videre til Williams Lake - en rigtig cowboy-by og ved et tilfælde opdagede vi, at der var Canadian High School Rodeo Finals!!! Det måtte vi da opleve, så vi tog ned på Willams Lake Stampede (som stadion/bane for en rodeokonkurrence hedder) og sikke en oplevelse vi fik. De unge deltagere 14-20 år - de bedste i 4 stater konkurrede om ti
Om aftenen kørte vi til en ny campsite: Jacksons Hole - endnu et dejligt sted ved en sø - her var vi dog mere eller mindre alene. Nicolaj fik prøvet sin fiskestang og fangede på et øjeblik en eller anden fisk, men han måtte smide den ud igen, da vi ikke lige har udstyret endnu til at håndtere sådan en krabat.
Søndag d. 9. august
I dag nød vi formiddagen ved vores campsite og er kørt videre mod Quesnel, hvor vi er nu.Vi har bl.a. købt frisklavet fudge; cappuchino og butter pecan ved en lille vejbutik. Det er dejligt, at der langs highwaysne er frugtboder mm. Vi nyder godt af de lokale blåbær og andet frugt!
Vi har siddet på Granville Café for at få ordnet lidt blog mm. Derudover er det meningen, at vi skal til Barkerville, som er en historisk by og så endnu en gang finde et campsite og opfinde endnu en ret med pasta - vi har også købt majs...
Andre små ting:
Vi har set et tog med 121 vogne med 2 etager - heribland Maersk - men togene herover virker urimeligt lange!!!
Næste mål er Prince George (by) og så må vi se, om vi kommer længere nordpå, eller om vi vil tage sydover The Rocky Mountains, Banff og Okanagan Valley med det samme... Vi har kørt ca. 1600 km indtil videre...
Det var vist alt for nu... Håber du klarede det...:) Vi ses!
9 billeder
