Dette er min beretning om valg af videregående uddannelse, hvilke overvejelser jeg havde, inden jeg valgte netop meteorologistudiet, og hvilke overraskelser der er komme op i løbet af det første ½ år.

I sommers startede jeg på min videregående uddannelse. Jeg valgte at læse meteorologi (meteorologi er studiet af atmosfæren og dens forandringer, som fokuserer på vejrprocesser og vejrudsigter), som sikkert ikke kom som en overraskelse fra min omgangskreds, da det altid har været det jeg ville læse videre, når jeg nu var færdig med gymnasiet.

Da jeg startede i sommers var alt nyt og spændende, og på en måde også meget anderledes end det jeg plejede at lave, men på en måde ikke! Jeg slap for alle de "kedelige" fag fra gymnasiet, mens jeg så kun fik fag som interesserede mig, nemlig nogle som ligger inden for den naturvidenskabelige verden.
Det første chok jeg fik med hensyn til uddannelsen var at meteorologi lå inden for de fysiske fag. Jeg havde haft fysik i gymnasiet, og det var da også meget sjovt, lige indtil i midten af 2.g hvor jeg ikke synes det var sjovt længere, men meget bedre kunne se det sjove i kemien, som jeg stadig er meget imponeret af i dag. Jeg blev meget i tvivl dengang i sommers da jeg skulle vælge uddannelse, om meteorologi nu var mig, for jeg var jo egentlig ikke så interesseret i fysik, men var (og stadig er) meget fascineret af meteorologi. Jeg havde mange overvejelser dengang, men til sidst faldt valget på meteorologi, for hvis det ikke lige var det jeg ønskede alligevel, kunne jeg jo altid hoppe fra, og så havde jeg jo prøvet det af, men heldigvis er det, det rigtige valg jeg har truffet indtil videre, og det er jeg i dag meget glad for. Nu da jeg er startet på studiet, kan jeg godt forstå, hvorfor meteorologi hører inden under De Fysiske Fag, for der er jo ikke ret mange som vælger at tage denne uddannelse, og for det andet bygger meteorologi på de traditionelle fysiske discipliner, nemlig:
- Mekanik, hvor man lærer at beskrive legemers bevægelse matematisk.
- Hydrodynamik, som handler om væskers bevægelser under indflydelse af fx varme eller tryk.
- Termodynamik, som er læren om varmeenergi og dens overgang til andre former for energi.
Så det er jo meget naturligt at meteorologi hører ind under fysik, men for mig, inden jeg startede på universitetet, var meteorologi noget om vejret. Sådan har jeg det stadig, men det er også meget mere end det. For dem som ikke ved det handler meteorologi om vejret og faget er en del af geofysikken, hvor geofysik handler om de fysiske forhold på jorden. Inden for meteorologien beskæftiger man sig specielt med vejrsystemernes opståen, udvikling og forsvinden, og på meteorologistudiet lærer man at bruge fysik praktisk, til for eksempel at lave vejrudsigter og jordskælvsvarsler.

Det andet chok der ramte mig var efter jeg var begyndt på studiet (eller var det på rusturen...?). Her fik jeg at vide, at man skulle have mindst fire kurser (dvs. sammenlagt et halvt år) udenfor fysik i løbet af sin bacheloruddannelse. Dette havde jeg ikke læst eller hørt om før, og det var i princippet heller ikke et problem indtil jeg en dag i slutningen af november måned fik kigget på et kassogram over hvordan en bacheloruddannelse indenfor meteorologi kunne se ud. Her fandt jeg nemlig ud af, at der ikke var nok valgfrie kurser til, at der kunne presset fire kurser ind, som skulle ligge udenfor fysik. Derfor besluttede jeg mig for at snakke med studievejledningen, hvilket jeg gjorde i tirsdags. Jeg viste studievejlederen kassogrammer over meteorologiuddannelsen, og forklarede ham mit problem, hvorefter han fortæller mig, at hvis jeg vælger at skrive mit bachelorprojekt på 3. år indenfor meteorologi, så behøver jeg ikke at have nogle fag/kurser udenfor fysik, hvilket jeg også havde tænkt mig, og derfor fik løst min gåde. Så indtil videre vil mit studieforløb for bacheloruddannelsen komme til at se ud, som vist i kassogrammet (se billede). De mørkegrå kurser er obligatoriske indenfor fysikstudiet, mens de fire lysegrå kurser er fagpakken i meteorologi, som består af følgende fire kurser:
* Geofysik 2: Meteorologi/oceanografi
* Geofysik 3: Geofysisk fluid dynamik
* Meteorologi 1: Dynamisk meteorologi og numeriske vejrprognoser
* Geofysik 5: Geodæsi/Geostatistik

Når jeg vælger at specialisere mig i meteorologi, har jeg stadig et halvt års (to kurser) valgfrihed tilbage på bacheloruddannelsen. Denne valgfrihed kan jeg bruge til at tage flere kurser i meteorologi eller andre kurser på de fysiske fag. Jeg kan dog også bruge valgfriheden til at tage kurser på andre uddannelser udenfor fysik. Det anbefales dog, at jeg udover kurserne i meteorologi-fagpakken tager følgende kurser:
* Geofysik 1: Introduktion til geofysik
* Meteorologi: Synoptisk og mesoskala
* Meterologi 2: Vejrkortanalyse og prognoser
Hvor det som krav ved ansættelse på Danmarks Meteorologiske Institut, er et krav, at jeg udover fagpakken i meteorologi også har kurserne "Meteorologi: synoptisk og mesoskala" og "Meterologi 2: Vejrkortanalyser og prognoser". Så indtil videre vil jeg også tage alle de kurser der anbefales ud over dem i fagpakken til meteorologi, og jeg har allerede valgt at følge geofysik 1, som jeg skal have i blok 4, lige inden sommerferien i år.

Mit næste problem er nu hvilke valgfrie kurser jeg så ønsker. Jeg har nogle jeg har gået og spekuleret på i et stykke tid, som jeg godt kunne tænke mig, men de ligger dog først på tredje år, så jeg har god tid endnu til at bestemme mig. Men indtil videre kunne jeg godt tænke mig følgende kurser, nemlig: "Introduktion til kemi" (KemiIntro), "Geofysik: Is og klima" og "Geofysik 4: Jorden og de terrestriske planeter". Men nu må jeg se, der er jo et stykke tid til endnu inden jeg skal vælge, og måske jeg har fundet andre interessante kurser, eller at disse ikke lige passer ind i mit studieforløb (selvom jeg håber det meget).

Det var alt for nu, og kart sagt er meteorologi en geofysisk disciplin, der beskæftiger sig med atmosfærens dynamik og fysik. Fokus er især på vindsystemerne og de kræfter, der holder dem i gang her på Jorden. Meteorologien er i høj grad ba<x>seret på de traditionelle fysiske discipliner, hvor for eksempel varmelæren forenes med teorien om flydende medier (kontinuumsmekanik) og teorier for komplekse fysiske systemer. Indtil for få år siden var man overbevist om, at man en dag ville kunne forudsige vejret meget langt frem i tiden. I dag peger kaosteorien på, at vi aldrig kommer til at forudsige vejret mere end en uge frem, og for at forudsige vejret er brugen af computere helt essentiel, da meteorologer har at gøre med meget store datamængder og ofte meget komplicerede modeller af atmosfæren. Så hvis dette også har fanget din interesse (ligesom det fangede min), så er meteorologi-studiet måske en uddannelse for dig. Hvis det er, kan du læse mere om uddannelsen på Københavns Universitets hjemmeside, på UddannelseGuiden eller DMI's hjemmesider.