Søndag, 14. marts 2010 kl. 23:41 / livet, lost, mit liv

where we are

1 kommentar | Rapportér/anmeld | Send til en ven

det har generelt ikke været den bedste uge, enlig ikke fordi jeg har haft dårlige tanker, men fordi det bare er gået en forkert vej... tirsdag nat , kom jeg hjem efter træning, kunne godt mærke maven ikke var helt klar... og så kom det omkring klokken et , store mavekramper, som endte i jeg måtte på hospitalet , og blev indlagt igen... samme rutine, kigge efter blod i maven, (der var intet denne gang) , tage en masse prøver, give mig noget smertestillende... var hjemme igen onsdag omkring 16 .. meldte mig klar på work til torsdag, ...torsdag sov jeg over mig.... så en rigtig dårlig start på dagen og om aftenen spillede jeg simpelthen elendigt i håndbold kampen, aldrig i mit liv har jeg prøvet at spille så ringe, kunne ikke gribe bolden uden at miste den osv... fredag sov jeg igen over mig, og havde en dag på arbejde hvor livet synes trivielt og jeg ikke befandt mig i min glade tanker, for jeg elsker det arbejde, er altid så glad deroppe,,, men denne dag gik jeg bare og ventede på jeg fik fri... weekenden har jeg ikke brugt på noget udover håndbold søndag hvilket gik fint... :)men jeg har tænkt meget i denne weekend, ordene fra westlife´s nye album, : where we are har gået igennem mit hovede mange gange , og tanken har gået omkring , hvor jeg enlig selv er henne lige fortiden.Der noget der har gået mig på en tid, men har ikke før nu kunne sætte ord på tankerne. jeg føler fortiden jeg er ved at miste taget, ved at miste mig selv en smule, jeg ser ikke så kritisk på tingene som jeg har gjort og det har ramt mig en smule.Har set gennem fingre med at veninderne måske ikke helt har været der, brudt aftaler , og ikke tænkt videre over det... Men er så vendt tilbage , til dengang karina og line ikke var der da jeg skulle bruge dem, og jeg gik igennem et helvede , dengang, fordi jeg skulle bruge dem, jeg skulle snakke med dem... men de var ingen steder at finde.. Nu har jeg fået styr på tankerne og sys det på vej samme vej, selvf kan en aftale brydes med gode grunde, det klart, men ikke alle aftaler havde gyldige grunde ifølge mig selv og det har sat tankerne tilbage, og jeg har fundet frem til tilliden, den tillid jeg går så stærkt ind for, den tillid som skal binde flere personer sammen: venner, veninder, kærester osv.den tillid der skal sige til en når man som jeg er lidt angst for at sku igennem det samme helvede som med karina og line, ... det kan jeg ikke holde til når jeg som jeg er kommet frem til , ikke lige ved hvor jeg er henne ... jeg har tænkt meget over hvordan livet skal udforme sig for mig, hva fremtiden gerne må bringe , og hva den helst ikke skal bringe... ikke noget jeg vil komme ind på her, af den simple grund: i dont know where i am, og så skal man ikke tænke fremtid når man ikke ved hvor man er i nuet, ... jeg sidder her på mit værelse, numbers kører på skærmen , musik i det ene øre , med westlife´s nyeste album, where we are... det hvert fald en ting der har gjort mig rigtig glad, det er at westlife er kommet med noget nyt og det er så fantastisk et album , som jeg hører hele tiden..men som sagt jeg sidder på værelset lige nu , med en masse tanker, som jeg lige skal ha ud af hovedet... jeg tænker mens jeg kigger ud af vinduet, at vi mennesker er nogle mærkelige ting, ... nogen bruger alt deres tid på det sociale liv, score , drikke , sport, hænge ud med venner osv... andre har deligeret deres liv til en enkelt eller to passioner..nogen arbejder hele tiden, mens andre bruger alt tiden på at studere,... nogen ligger midt imellem , og tager lidt af det hele, mens jeg selv , oz ligger imellem, dog uden studierne , og føler samtidig ikke jeg får nok ud af det sociale i mit liv, jeg føler jeg har sat mig i en position hvor jeg gerne vil ud , men jeg vil heller ikke tage i byen alene, så det hele ender med at afhænge af vennerne som gerne skulle med, eller hvert fald , bare en enkelt , så man kan komme ud... så tit ender jeg med at ligge hjemme , og tænke på jeg gerne vil ud, men det ender i at ligge hjemme med filmene kørene på skærmen... det værste er mit nytårsfortsæt var at jeg skulle komme mere ud, møde flere mennesker... men det bare ikke rigtig blevet til noget... april måned, har jeg fået bygget op så der sker noget... den 9 april er der fredags bar med kollegaerne , altid mega hyggeligt... og den 17 har jeg fastlagt mig på, at nu skal jeg gøre noget jeg ikke har gjort før i mit liv... hot festen i ålborg, op og møde en masse mennesker jeg faktisk ikke aner hvem er, kender dem en smule fra debatten, men nu skal det ske, nu det afsted og se hva det bringer... weekenden efter er det luksus sommerhus med familien, og det involvere druk i stimer... så har noget at se frem til.. men føler mig bare så lost et eller andet sted , jeg vender tankerne til jeg vandre i mørket, små stjerner lyser op på himlen, ligesom mine selvlysende stjerne over min seng.jeg går og går, ud i mørket, en nye sti , en nye vej, som jeg har sat mig i hovedet jeg skal prøve, jeg er væk fra den tidligere omtalte grusede sti, hvor jeg ikke havde mere end to valg muligheder, højre eller venstre... nu har jeg alle muligheder, og vælger at gå alle veje , jeg kan , jeg prøver nye veje, = hot festen i ålborg, jeg befinder mig af en gammel vej=tillidsproblemerne med veninderne, som nok i sidste ende er min angst for at miste flere, som gør jeg måske overtænker situationerne , måske , måske ikke... en gammel vej, = se lidt mere til familien... men jeg det der noget tid til og jeg befinder mig i et univers hvor jeg ikke rigtig kan finde rundt alligevel, jeg kan ikke finde ud af hvor jeg enlig er, tænker hele tiden på, om der flere ting jeg skal ændre for så at se om udfaldet , kunne ændre mine tanker, og lade natten blive til dag hvor jeg har flere veje jeg kan se...ikke nødvendigvis , sikre veje, men nye veje som jeg tør at gå ned af.... det som westlife skriver det:Shadows fill an empty heartAs love is fading, From all the things that we areBut are not sayingCan we see beyond the stars.And make it to the dawn?det mine tanker, faktisk ligeud , skrevet ned i ord der ikke er mine egne... mit liv ligger løst, men solidt, min kærlighed til mennesker omkring, den visner, men kun for en tid, jeg ved ikke hvor jeg er, og hvorfor jeg skal være her, jeg ville gerne række ud efter stjernerne , men der bare noget der holder mig tilbage, ...normalt har jeg svarende på mine egne spørgsmål, normalt skriver jeg blog, for at få tingene ud af mit hovede, og troede denne blog ville give mig svaret, troede indtil nu jeg kunne svare på mine spørgsmål, men jeg må gå til erkendelse, jeg ved ikke hva jeg skal svare på, jeg ved ikke hva svaret er på et spørgsmål som ikke helt er stillet... jeg kender et spørgsmål, where we are?det spørgsmål omhandler alle, omhandler mennesker omkring , omhandler livet... et sigende spørgsmål, som ingen kan give svar på , de kan lave et del svar eller en teori,... men ikke noget eksakt svar, ... livet, jeg snakker meget om det... men alle ved livet er ikke til at finde rundt i , alle ved livet er svært... ingen kan give svar på hva livet er... men jeg kan give lidt svar på mit liv.jeg ved intet absolut intet... jeg kender mig selv, ud og ind, jeg kan læse de fleste som en åben bog, men lige nu er der en del af mig selv jeg ikke kan læse... en del af mig selv der mangler... det nu den del jeg skal ud og finde...