
"Der er mængder af ting vi troede vi vidste, og det er en god og sund måde at møde verden på", sluttede jeg med at påstå i sidste indlæg: "Andre ting du troede du vidste..."
Der er de der opfatter sig selv som værende uden fordomme, men fordomme er en helt grundlæggende nødvendighed for at vi kan fungere. Vi akkumulerer viden, og bygger, meget lidt kritisk, videre på den viden vi een gang har tilegnet os, om oplevet på egen krop eller adopteret fra andre. Vi behøver ikke at forholde os kritisk til om solen står op, om der er vand i hanen, om æblet falder ned eller op - men selv de mest grundlæggende antagelser kan med fordel revurderes fra tid til anden.
Strudsen stikker ikke hovedet i sandet når den bliver bange, og flagermus er ikke blinde. Einstein påstod ikke at alt er relativt, snarere modsat, han gav os at lysets hastighed i et vacuum er konstant, uanset hvor hurtigt lyskilden bevæger sig. Vores hår og negle fortsætter ikke med at gro efter vores død, huden skrumper dog ind, og trækker sig tilbage, så man kunne forledes til at tro at det var håret og neglene der var groet... Når man barberer sig, vokser håret ikke tilbage tættere, tykkere eller mørkere - de tyndslidte, solblegede hårender bliver skåret af, så det 'nye' hår indledningsvis kan virke kraftigere og mindre afbleget, men værre end dét, er det ikke.
Der er andre områder med udbredte misforståelser, hvor det ikke blot er overleverede skrøner, der er f.eks. biologisk evolution, hvor en del vil udtale sig som var de eksperter, uden at ane hvad de taler om, folk der tror at det handler om the big bang, om livets oprindelse, at det er noget Darwin fandt på, at det handler om at udvikle sig fra dårligere til bedre, fra simpel til kompleks eller andre sjove ting, et par af misforståelserne behandler jeg i "Evolutionsteori for begyndere" - ofte misbrugt af folk der har mere interesse i at få ret, end i at have det.
De der tror at naturlig udvælgelse i biologisk evolution blot er en teori i ordets kollokviale mening, er ikke sjældent religiøse der forveksler ønsketænkning og virkelighed - og selv i deres mængder af myter finder vi myter om myterne... tre vise mænd står intet sted i biblen beskrevet som tre, som konger eller som besøgende jesus da han blev født... og den forbudte frugt i edens have, står intet sted beskrevet som et æble... men næstekærlighedens religion lader som bekendt kun næstekærligheden række til egne snævre rækker, som også fredens religion kun ønsker fred hos egne i fred for andre - en fatwa er i øvrigt ikke en dødsdom, men en ikke-bindende religiøs mening om islamisk lov, fremsat af en lærd - ibland fatwaer finder vi naturligvis også dødsdomme.
Endnu mere grundlæggende end behovet for fordomme, finder vi analogisering - kernen i kognition - at vi drager paraleller... møder vi en ny, ukendt situation, så finder vi lighedspunkter til tildligere erfaringer - men det afføder naturligvis også at vi af samme årsag kan drage fejlslutninger - taber du din øl, samler du den hurtigt op så ikke det hele skal løbe ud - og det virker, taber du en ostemad samler du den hurtigt op, så den ikke skal blive mere beskidt, men lige fedt hjælper det - fejlen har enddog et navn: 5-sekunders-reglen... men er naturligvis noget sludder, om maden har ligget en halvt sekund eller i 30 sekunder gør den ikke mere ren eller beskidt. Der er også de der tror at voksne mennesker ikke udvikler nye hjerneceller.
Måske et enkelt indlæg mere om corioliseffekt, tyre der ser rødt, bakterier der skulle være usunde, astronauter der skulle være vægtløse, "zero-gravity", lyn der ikke slår ned samme sted to gange, tro der skulle kunne helbrede sygdomme mm. vil finde vej inden længe.
Relaterede

I forlængelse af indlægget "Ting du troede du vidste" fra november 2008, kommer her et par andre undbredte misforståelser.
At Tarzan aldrig sagde "me, tarzan, you jane" , at Sherlock Holmes ikke sagde "Elementary, my dear Watson." i en eneste af Arthur Conan Doyles 60 historier, eller at "Play it again, Sam" faktisk aldrig blev ytret i filmen Casablanca, kan måske være nok så ligegyldigt. Det er måske heller ikke af større vigtighed at voldsomt mange mennesker lader til at tro at Nederlandene hedder Holland, det er faktisk så ligegyldigt at det er blevet alment accepteret at kalde Nederlandene efter de to Hollandske provinser, på den anden side tror mange også at øen Storbritannien er det samme som staten Storbritannien og for at gøre fejlen komplet kalder mange staten Storbritannien for England.
Omend fejlagtig brug af ord, i sig selv er manglende begreb, så er det sjældent at eksempler som de nævnte, ville afføde større konsekvenser i handling - konceptet er næsten intakt, det er oftest blot benævnelsen der er misforstået, mere galt går det når ordene dækker det man vil sige, men begrebsopfattelsen der er fejlagtig - at koldt, vådt vejr skulle gøre os forkølede, at vi skulle nedstamme fra chimpanserne og slige fejlagtige grundantagelser resulterer ikke kun i ligegyldige handliger, men forurener vores viden, dæmper ny viden og kan afføde skadelig adfærd.
At fedt er usundt, at du skal slukke det lange lys på motorvejen når der kommer modkørende, at du skal trække mod højre når der kommer udrykningskøretøjer, at ytringsfrihed betyder at man ustraffet kan sige hvad man vil, at du ikke kan nægte en fremmed et glas vand, eller brugen af dit toilet... alle fejlagtige opfattelser der holdes som aksiomer, dogmer, dokriner, trossætninger... grundantagelser der holdes som sande, fordi... ja, bare fordi. Der ligger i disse begreber at deres sandhed ikke er til diskussion, og de tømres bedre og bedre fast som det usande mantra gentages og gentages og gentages og gentages.
Men selv den mest indlysende sandhed er til enhver tid til diskussion, og må til enhver tid vige pladsen skulle den vise sig at være mindre sand.
Bruner du kødet for at lukke saften inde, så får du mægder af dejlige smagsstoffer og en dejlig kontrast i konsistens, men kødsaft har du mindre af, end hvis du ikke havde brunet det - det er den såkaldte Maillard-reaktion. Hvis du venter en halv time før du hopper i havet, fordi du lige har spist, så går du glip af en halv times hyggelig badning ganske uden grund. Lemminger vælter ikke, i mængdevis, ud over klippekanter i kollektivt selvmord. Den kinesiske mur kan ikke ses fra månen med det blotte øje, og kunne den, ville den absolut ikke have været den eneste menneskeskabte konstuktion der kunne. Sorte huller virker ikke som gigantiske støvsugere, der sluger det ganske univers - en stjerne der imploderer til et sort hul, har præcis samme masse som da det var en stjerne, og præcis samme tiltrækningskraft, og objekter i omløb ville fortsat kunne være præcis det... den ville enddog have tabt lidt energi ved processen, så tiltrækningen ville være en smule minde. Når et meteor lander på jorden - og skifter navn til en meteorit - så er det meget sjældent varmt, oftest er de faktisk frysende kolde.
Der er mængder af ting vi troede vi vidste, og det er en god og sund måde at møde verden på, vi skal bare aldrig blive så fasttømrede i vores opfattelser at vi ikke er klar til at revidere vores opfattelse... der er faktisk så mange ting vi troede vi vidste at næste indlæg samler tråden op, hvor jeg slipper den nu.
Relaterede

Folk gætter ofte på store rovdyr eller snigende krybdyr - på løver og slanger, visse på edderkopper andre på store dyr som elefanter - officielt er det farligste dyr dog meget mindre, nemlig den lille irriterende malariamyg - men det er kun den oficielle historie - det farligste dyr af dem alle, er mindre endnu - det mindste medlem af vendekåbe-familien... rygklapperen.
Mennesket er det farligste dyr, og blandt mennesker er det rygklapperen man skal passe mest på. Stærke folk som Idi Amin, Pinochet, Lenin, Franco, Milosevic, Pol Pot, Stalin, Pia Kjærsgaard, Syharto, Ceausescu, Marcos, Mussolini og en god del flere, har ikke sjældent fået skyld for at være grusomme folkemordere, men det er jo ikke sandt.
En af de der altid hives frem som den værste af dem alle er Hitler... men sandheden er jo at lille Adolf aldrig har dræbt mere end et enkelt menneske, og det var sig selv. Disse mennesker var ikke specielt farlige. De rigtigt farlige, var alle de der blindt fulgte efter - alle rygklapperne, der gav disse mennesker magt.
Ja-sigere og rygklappere... når den de følger, vil blod, så flyder blodet, og rygklapperen er den der får blod på hænderne, når den de følger lukker lort ud, får rygklapperne noget andet på hænderne... hører man til de der ikke fatter et klap, er det sikreste nok at undlade at klappe.