Bloggen lukker, Læs mere

MAN VED ALDRIG...

Mandag, 7. juli 2008 kl. 12:19 / brest, cykling, dennis ritter, fck, ferie, fodbold, michael gravgaard, nantes, rolf sørensen, sport, spsandersen, tdf, tour de france, tv2, tyskland

Hjemme igen - tid til lidt status

9 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Efter at jeg i weekenden har tilbragt noget tid hos min far, er jeg igen hjemme hos min mor inden jeg skal på ferie på næste torsdag.

I weekenden er der sket en masse ting, men to højdepunkter vil jeg dog nævne. Tour De France blev i lørdags skudt i gang i Brest, det kommer der mere om senere. Men så solgte FC København også Michael Gravgaard til Nantes, og det vil dette indlæg også handle lidt om.

Men det første i mit indlæg handler om Tour De France, cykelløbet der nu er i gang, verdens største cykelløb. Mange mener at det er blevet kedeligt på grund af de seneste års dopinganklager, men jeg er en af dem der stadig følger det i tykt og tyndt.

Mange mener også at Touren i år er blevet en anelse svagere end de forgangende år, dette skyldes at mange af "stjenerne" ikke er med i år. Alberto Contador, Andreas Klöden og Alexandre Vinokourov er de største navne der ikke er med, og bemærk at alle kører for Astana eller har gjort, men de blev udelukket på grund af Alexandre Vinokourov's dopingsag.

Men første etape blev somsagt kørt lørdag i Brest, helt usædvanligt startede etapen ikke med en prolog men derimod med en helt anden etape. En af favoritterne til den samlede sejr Alejandro Valverde vandt etapen efter en helt fantatisk spurt, hvor han overhalede Kim Kirchen på de sidste meter. Kim Kirchen endte helt nede på fjerdepladsen ovenikøbet.

Anden etape var på forhånd udset som en sprinteretape da den ikke var ligeså hård som den første, men det var dog med en stigning omkring 1,5 kilometer til mål. Thor Hushovd vandt etapen i ganske overlegen spurt-stil. Alejandro Valverde kom i mål sammen med hovedfeltet, og forsvarede ganske sikkert sin gule trøje.

Jeg tror ikke der er så megen tvivl om at han nok skal forsvare den på løbets tredje etape i dag, for der er næsten garanti for en sprinteretape - medmindre et udbrud vil det anderledes - om han vil forsvare den i morgen på enkeltstarten bliver nok mere tvivlsomt, og det bliver det ikke mindre spændende af.

Den første rytter måtte også udgå ved den første etape. Herve Duclus-Lasalle styrede efter forplejningszonen og røg solidt i asfalten, dette medførte en brækket hånd og kostede deltagelse efter blot 103 kørte kilometer. Det skete ovenikøbet for en debutant, så hvor uheldig kan man egentlig have lov til at være?

Afslutningsvis skal det handle om de to managerspil som jeg deltager i, jeg har både et hold på DR1 og TV2. Og lad mig starte med TV2's, her har jeg haft begge vindere fra de to første etaper på mit managerhold "Andersens sejrsherrer", det har dog ikke rakt til mere end en midterplacering på plads nummer 4.505

Det er dog ikke TV2's jeg satser allermest på, det skal jeg understrege. Det er derimod DR's som jeg synes er mere overskueligt og så kan man skifte ud så tosset man vil.

Jeg er ganske tilfreds med hvordan de to første etaper har udviklet sig til for mit vedkommende, jeg havde ikke Alejandro Valverde på mit managerhold hverken lørdag eller søndag. Men søndag havde jeg dog Thor Hushovd.

Da dagens etape bliver en sprinteretape har jeg også foretaget de udskiftninger jeg skal, om det vil føre til succes vil tiden vise. Med mit hold "De klassiske ben" ligger jeg solidt nummer 3.748 og det rækker til en foreløbig tredjeplads i den interne liga her på TV2bloggen. (Selvom der står en syvendeplads aktuelt skal man ikke lægge noget i det, da den tæller udfra hvor meget holdet er værd.)

Men nu springer jeg fra cykling til fodbold. FC København solgte i går forsvarsspilleren og anføreren Michael Gravgaard til Nantes, helt sikkert for en klækkelig og fremragende sum for en 30-årig.

Salget af ham kan dog også vise sig at være hårdt, for Michael Gravgaard var en af de bærende kræfter i de første år i FC København, og han havde interesse fra flere klubber i udlandet, men interessen forduftede så småt da han blev skadet og derfor ikke leverede de solide præstationer.

Der er dog ingen tvivl om at FC Københavns forsvar nu bliver endnu mere svækket, det er nemlig to af de vigtigste spillere der er blevet solgt. Brede Hangeland blev solgt til Fulham til nytår, og altså senest i går med Michael Gravgaard.

FC København har dog også været ude og lede efter en erstatning i tilfælde af at Michael Gravgaard skulle blive solgt. Navnet er Mattias Bjärsmyr. 22-årig svensk IFK Göteborg-spiller, som var stærkt medvirkende til, at ’blåvitt’i den forgangne sæson sikrede sig det svenske mesterskab.

I følge Ekstrabladet's kilder er FC København og hans nuværende klub IFK Göteborg enige om en overgangssum på 12 millioner kroner, og han vil angiveligt blive præsenteret en af de nærmeste dage.

Det var en lille rundtur. Nu er jeg tilbage på bloggen, ihvertfald indtil på torsdag i næste uge, hvor jeg rejser til Tyskland i en uge. Derfor er jeg ikke tilbage før mandag d. 28 juli.




9 kommentarer


1. frk_hys 07-07-2008 12:35Rapportér/anmeld
Velkommen hjem

Dejligt at der atter er liv fra din kant af :o)
2. spsandersen 07-07-2008 12:39Rapportér/anmeld
#1
Jeg er også selv glad for at være tilbage. :D
3. magic91 07-07-2008 12:58Rapportér/anmeld
Det forklarer jo, hvorfor du ikke har været på bloggen de seneste par dage.. :-)
4. spsandersen 07-07-2008 13:02Rapportér/anmeld
#3
Præcis. :)
5. messi73 07-07-2008 13:11Rapportér/anmeld
velkommen tilbage :) jeg har selv været væk fra bloggen det meste af weekenden, og sidder lige og samler op på mine favoritters indlæg. hvor i tyskland skal du på ferie?
6. spsandersen 07-07-2008 13:25Rapportér/anmeld
#5
Mange tak Jesper. :)
Jeg mener nok at det hed Hagensdorf der jeg skulle hen, det ligger en times kørsel fra Stuttgart. :)
7. messi73 07-07-2008 13:31Rapportér/anmeld
#6 okay. så er jeg nogenlunde med rent geografisk :)
8. spsandersen 07-07-2008 13:38Rapportér/anmeld
#7
Det var godt. :)
9. siwer 15-07-2008 23:11Rapportér/anmeld
Så fik man sig også lige en geografi time.

Indlægget er lukket for flere kommentarer.